Sinolytica Nyhedsbrevet #60 - Spiondrama, æselmangel og Xi i indbakken 🕵️🫏📬
牛马有的是，就缺驴 - Vi har køer og heste, men ingen æsler
Kære læser,
Postsækken er igen blevet fyldt til bristepunktet med lige dele Kina-nyt og teblade, som vi i denne uge har valgt at dele og læse for jer.
Vi har siden vores genkomst fået en del nye abonnenter, hvilket vi er utrolig glade for. Vi vil gerne byde jer velkommen og ser frem til fremadrettet at kunne holde jer opdateret omkring, hvad der sker i og omkring Kina! Man kan også holde sig opdateret med vores podcast, KinaNørderne, hvor der ligger et dugfriskt afsnit omkring stormagtsrivaliseringen mellem Kina og USA på alle gængse platforme.
Men nu til nyhederne, hvor vi i denne uge har en del nyt fra de indre linjer i kinesisk politik, bl.a. omkring Xi Jinpings 习近平 ønsker om, at komme direkte ud i folks indbakker og derigennem præge - i den positive retning selvfølgelig - deres syn på Kina. I samme PEKINGOLOGY-genre skal vi også se nærmere på nyt partipensum, men også nyheden om, at der nu er ny ansvarlig for partiets internationale department.
Vi skal omkring, hvordan et britisk-kinesisk spiondrama måske udstiller manglende Kina-kompetencer, vi skal forbi mangel på æsler i Kina, og så se på den kinesiske pharma-sektor, som er gået op i et højere gear.
Men du får også endnu et indblik i, hvad der rører sig i den kinesiske intelligentsia samt hvordan spørgsmålet om Manchuriet spøger i forholdet mellem Kina og Rusland.
Og lad os så kaste os ind i tebladene!
PEKINGOLOGY - Xi Jinping vil direkte ind i din indbakke
Kontekst: Kinesiske statsmedier benytter sig i stigende grad af Substack - som jo også er platformen vores lille nyhedsbrev udkommer på - til at nå ud til et vestligt publikum. The Economist har identificeret et dusin skribenter, der tilsammen har over 50.000 følgere (der er vi ikke helt endnu med Sinolytica, red.). Indholdet af nyhedsbrevene er primært oversættelser af taler, fortolkninger af regeringsbeslutninger og analyser, og det er særligt henvendt til en vestlig elite bestående af diplomater, forskere og journalister.
Kommentar: Vi vil på redaktionen altid mene, at det er værd at følge med i, hvordan kinesiske statsmedier - som f.eks. Folkets Dagblad 人民日报 (Rénmín Rìbào) og andre kinesiske kilder - taler om og analyserer ting. Her er det dog værd at huske på, at de kinesiske Substack-nyhedsbreve ikke bare er lavet af tilfældige bloggere. De er en del af de kinesiske statsmedier, der under Xi Jinping har fået besked om især at dække historien om Kina på en god måde 讲好中国故事 (jiǎng hǎo Zhōngguó gùshì) eller fortælle den gode historie om Kina - alt afhængigt af hvordan man vælger at oversætte det. Mange af skribenterne er åbne omkring deres forbindelser til regeringen, men insisterer dog på at være uafhængige. Fuldkommen uafhængighed vil dog være ret utroligt i dagens Kina. Især når man tager Xi Jinpings greb og kontrol med kinesiske medier in mente.
Læs tebladene: Vi har i en årrække nu set, hvordan Kinas mediestrategi udvikler sig fra de klassiske, tunge propagandakanaler til mere agile og personlige brands. Ved at “camouflere” statsmediernes fingeraftryk forsøger man at gøre kinesiske narrativer mere spiselige for vestlige beslutningstagere. Her håber man måske også på, at man potentielt kan påvirke vestlig Kina-dækning indefra. For Kina-iagttagere og andre giver det muligvis nye kilder og perspektiver fra maskinrummet i kinesisk politik, hvilket er utrolig værdifuldt, men det er også en ny dimension af informationskrigen og kampen om narrativet om Kina, som vi skal være utrolig opmærksomme på. Selvom vi igennem bloggerne kan få adgang til information, som kun de færreste, hvis nogen, vestlige journalister kan komme i nærheden af, skal vi alligevel være varsomme og opmærksomme på det egentlige mål fra bloggenes side. Som artiklen i The Economist også er inde på, kan et scenarie blive, at bloggerne tester vandene for på sigt også at sprede historier, som går direkte mod vestlig dækning og narrativ af emner, som Kina ser som problematiske eller sensitive.
De kinesiske Substack-bloggere understreger atter en gang, at den kinesiske mediestrategi stadig udvikler sig og bliver mere sofistikeret. Vi har i år også set et forsøg på at rekruttere vestlige influencers til at komme på besøg og dække Kina. Det stiller igen krav til, at man er helt med på, hvad det er for en overordnet strategi, som det hele er en del af og dermed kan tage de rette forbehold.
Nyt partipensum og undervisningsplan
Mens vi er ved pekingologien, skal vi også forbi nyheden om nyt partipensum og undervisningsplan for kommunistpartiet. Det sker for at styrke undervisningen i Xi Jinpings tanker om socialisme med kinesiske karakteristika for en ny æra 习近平新时代中国特色社会主义思想 (Xí Jìnpíng xīn shídài zhōngguó tèsè shèhuì zhǔyì sīxiǎng) har Centralkomiteens Organisationsafdeling (中央组织部 (Zhōngyāng Zǔzhībù), Centralkomiteens Propagandaafdeling 中央宣传部 (Zhōngyāng Xuānchuánbù) og Centralkomiteens Partiskole 中共中央党校 (Zhōnggòng Zhōngyāng Dǎngxiào) udgivet en ny officiel læseplan og kursusstruktur.
Programmet 纲要 (Gāngyào) beskriver 26 kurser baseret på de ti præciseringer 十个明确 (shí gè míngquè), fjorten fastholdelser 十四个坚持 (shísì gè jiānchí og tretten resultater 十三个方面成就 (shísān gè fāngmiàn chéngjiù).
Planen skal bruges af uddannelsesinstitutioner for både partimedlemmer 党员 (dǎngyuán) og kadrer 干部 (gànbù) og har til formål at standardisere undervisningen i Xi-tankegang 习近平思想 (Xí Jìnpíng sīxiǎng) på tværs af landet.
Ny leder i Kommunistpartiets Internationale Afdeling (中联部 Zhōngliánbù)
Til sidst skal vi også lige runde nyheden om, at veterandiplomaten Liu Haixing 刘海星 er udnævnt til leder af Kommunistpartiets Internationale Afdeling 中联部 (Zhōngliánbù), som spiller en central rolle i Kinas udenrigspolitiske partikanaler. Han afløser Liu Jianchao 刘建超, der forsvandt fra offentligheden i juli og angiveligt er tilbageholdt til disciplinær undersøgelse efter en rejse til Algeriet.
Liu Haixing, 62, har i årtier specialiseret sig i europæiske forhold og har tidligere været vicechef i Den Nationale Sikkerhedskommission. Han har haft en lang karriere i udenrigsministeriet, bl.a. ved FN og i Paris, og er kendt som en lavprofileret men indflydelsesrig figur.
Udskiftningen finder sted forud for Centralkomiteens årlige møde i oktober, hvor Liu Jianchaos politiske skæbne ventes afklaret. Den Internationale Afdeling har forbindelser til over 600 udenlandske partier og er en vigtig kanal i Kinas diplomati, hvilket især gælder genopbygningen af Kinas image efter pandemien.
SAMFUND & KULTUR - Æselmangel i Kina “vi har køer og heste, men ingen æsler.”
Kontekst: Æselskind bliver brugt til kinesisk medicin, og æselkød er en populær spise i Nordkina. Det har skabt en lukrativ industri, hvor æsler i Afrika opkøbes af kinesiske virksomheder, men denne handel blev lukket ned i 2024, da en aftale om at stoppe handelen med Kina blev vedtaget.
Kommentar: Æselskind og gelatine herfra bliver brugt til at lave ejiao 阿胶, der indenfor traditionel kinesisk medicin anses for at styrke blodet og give bedre søvn. Det anslås, at 4-5 millioner skind anvendes årligt til at fremstille ejiao, hvilket svarer til næsten en tiendedel af den globale æselbestand. Da Kinas egen bestand af æsler er faldet kraftigt over de sidste 30 år, fra 11 millioner i begyndelsen af 1990’erne til blot 2 millioner i dag, fik det først handel med afrikanske lande til at blomstre for derefter at blive forbudt. Både dyreværnsorganisationer og enkelte afrikanske lande har stillet sig kritisk overfor handelen, der ses som en trussel mod verdens samlede æselbestand. Midt i historierne om æselhandelen muterede fortælligen på sociale medier efter en overskrift i kinesiske medier lød: vi har køer og heste, men ingen æsler 牛马有的是，就缺驴.
Historien om æselmangel gik pludselig viralt i Kina, hvor den fik sit eget liv som metafor for personligheder på arbejdspladsen.
Læs tebladene: Denne sag viser, hvordan globaliseringen i disse år udspiller sig på overraskende måder. Den illustrerer, hvordan konkurrencen om verdens ressourcer intensiveres - selv inden for nicheområder som æselkød, der hentes fra ganske specifikke regioner. Det sker i takt med, at store lande som Indien og Kina opnår øget velstand og udvikler nye forbrugsmønstre, hvor bestemte produkter pludselig efterspørges massivt.
GEOPOLITICS - Under det kinesisk-russiske forhold spøger spørgsmålet om det Ydre Manchuriet
Kontekst: Under Taiping opstanden udnyttede det russiske imperium kaosset til at invadere og annektere Det Ydre Manchuriet 外满洲, et territorium i Nordøstasien, der arealmæssigt er større end Frankrig. Kontrollen over området blev afstået til Tsar-Rusland af Qing-Dynastiet under Amur-annekteringen i Aigun-traktaten i 1858 og Peking-traktaten i 1860.
Kommentar: Spørgsmålet om Det Ydre Manchuriet dukker med jævne mellemrum op i den offentlige debat i Kina. Det er især ultranationalistiske kinesiske stemmer, der argumenterer for, at området bør tilbageføres til Kina. De betragter det som et af de mest betydningsfulde territoriale tab under De Hundrede Års Ydmygelse, og er et område, Kina endnu ikke har genvundet kontrol over.
Efter Oktoberrevolutionen i 1917 erklærede Lev Karakhan, vicefolkekommissær for udenrigsanliggender, at Sovjetunionen ville returnere “alt, hvad tsarriget havde taget fra [kineserne]” gennem de såkaldte “ulige traktater”.
Kort over Ydre Manchuriet fra 1960erne (KILDE: Hum Images)
I slutningen af 1950’erne og starten af 1960’erne forværredes forholdet mellem Sovjetunionen og Kina stødt. I 1964 udtalte Mao Zedong under en samtale omkring Ydre Manchuriet og Kuriløerne med en japansk delegation:
苏联占的地方太多了。在雅尔塔会议上就让外蒙古名义上独立，名义上从中国划出去，实际上就是受苏联控制。外蒙古的领土，比你们千岛的面积要大得多。我们曾经提过把外蒙古归还中国是不是可以，他们说不可以……有人说，他们还要把中国的新疆、黑龙江划过去。他们在边境增加了兵力。我的意见就是都不要划。苏联领土已经够大了。有两千多万平方公里，而人口只有两亿。你们日本人口有一亿，可是面积只有三十七万平方公里。一百多年以前，把贝加尔湖以东，包括伯力、海参崴、勘察加半岛都划过去了。那个账是算不清的。我们还没有跟他们算这个账。所以你们那个千岛群岛，对我来说，是不成问题的，应当还给你们的。
Sovjetunionen har besat alt for meget territorium. Ved Jalta-konferencen blev det besluttet, at Ydre Mongoliet formelt skulle være uafhængigt og adskilt fra Kina, men i praksis var det under sovjetisk kontrol. Ydre Mongoliet har et langt større areal end jeres Kuriløer. Vi har tidligere foreslået, om det kunne være muligt at give Ydre Mongoliet tilbage til Kina, men det afviste de... Nogle mente endda, at Sovjet også ville overtage Xinjiang og Heilongjiang fra Kina. De øgede deres militære tilstedeværelse langs grænsen.
Min holdning er, at intet af det bør overdrages. Sovjetunionens territorium er allerede stort nok — over 20 millioner kvadratkilometer — men med kun 200 millioner mennesker. I japanere har en befolkning på 100 millioner, men kun 370.000 kvadratkilometer land. For over hundrede år siden annekterede Sovjet alt øst for Bajkalsøen, inklusive Khabarovsk, Vladivostok og hele Kamchatka-halvøen. Det regnskab er stadig ikke gjort op, og vi har endnu ikke taget det op med dem. Derfor mener jeg, at spørgsmålet om Kuriløerne ikke er noget problem, og de bør gives tilbage til jer.
Bare fem år senere kom det til træfninger på grænsen mellem Kina og Sovjetunionen - en situation der også bør ses i kontekst af spørgsmålet omkring Ydre Manchuriet.
Læs tebladene: Rusland synes fanget i en spiral af kontraktion, og grænsen mod Kina fremstår som en af de tydeligste testområder for, hvor længe status quo kan opretholdes mellem de to magter. På kinesiske internetfora refereres der ofte til Vladivostok ved dets oprindelige kinesiske navn, Haishenwai 海参崴, og til Khabarovsk som Boli 玻璃. Det tidligere tilhørsforhold er ikke glemt, men bliver aktivt nedtonet af den kinesiske regering, da det ikke vurderes opportunt at italesætte på nuværende tidspunkt. Selvom Kina og Sovjetunionen nåede til enighed om en grænseafgørelse i 1991, spøger spørgsmålet om Det Ydre Manchuriet stadig. Rusland er fanget i en cyklus, hvor historie, geografi og demografi modarbejder bevarelsen af dets tidligere territoriale omfang. Kina, derimod, synes både at have motivationen og den relative styrke til på sigt at gøre krav gældende, om end det vil kræve strategisk tålmodighed fra Beijings side.
Udstiller britisk spiondrama ringe Kina-kompetencer?
Kontekst: I en spionsag fra storbritannien, hvor to britiske forskere var anklaget for at have spioneret for Kina, mener anklagerne nu, at modtageren af efterretningerne i sidste ende var Cai Qi 蔡奇. Cai var dengang medlem af politbureauet, men blev i 2022 forfremmet til at være nummer fem i politbureauets stående udvalg. Den britiske anklagemyndighed Crown Prosecution Service (CPS) har dog droppet sagen og anklagerne, da der ikke kunne samles nok beviser mod de britiske forskere.
Kommentar: Det er en ret betydelig udmelding, man kommer med fra britisk side. Cai Qi er en kinesisk toppolitiker og en meget betroet støtte af Xi Jinping, og Cais position i den kinesiske top ser kun ud til at vokse. Som det nævnes i artiklen bliver det derfor mødt med en stor portion skepsis fra to britiske Kina-forskere, professor Kerry Brown, og Steve Tsang, leder af Soas China Institute, at Cai Qi har været inde over. Brown påpeger, at det vil være ekstremt usandsynligt, at en politiker på Cais niveau ville have direkte kontakt med en udlænding, selv når det gælder efterretningskilder. Desuden har Xi stram kontrol med alt og alle i toppen. Tsang nævner også, at han håber, at medlemmer af politbureauets stående udvalg forhåbentlig har bedre og vigtigere ting at tage sig til end at få information om, hvad en britisk forskergruppe foretager sig.
Læs tebladene: Hele spiondramaet er i sig selv utrolig spændende, men det viser også, at vi i Vesten har ret store huller, når det gælder vores forståelse af- og håndtering af Kina. Kerry Brown udtaler, at sagen rejser spørgsmål ved, hvordan de britiske efterretningstjenester vurderer information i og om Kina. Faste læsere vil vide, at vi her på redaktionen føler meget stærkt for, at vi styrker vidensgrundlaget om Kina i Danmark (hvilket også gælder hele Vesteuropa), så vi derfra kan forholde os til Kina på godt og ondt på stærkest mulige grundlag. Den britiske regering har i hvert fald erkendt, at det er en svaghed:
The government has identified a lack of understanding about China as a challenge to the UK’s national security and plans for economic growth. In June, David Lammy, the then foreign secretary, said a “China audit” of the government’s relationship with China had revealed “a profound lack of confidence in how to deal with China”.
Regeringen har selv identificeret manglende forståelse af Kina som en udfordring for Storbritanniens nationale sikkerhed og økonomiske vækstplaner. I juni sagde den daværende udenrigsminister David Lammy, at en “Kina-audit” af regeringens forhold til Kina havde afsløret “en dybtgående mangel på selvtillid i forhold til, hvordan man skal håndtere Kina”.
Den erkendelse er selvfølgelig et vigtigt skridt i den rigtige retning. Spørgsmålet er, om vi er nået til samme erkendelse i Danmark?
Dramaet stopper dog ikke her, da britiske embedsmænd til Financial Times har udtalt, at sagen ikke kun blev droppet på grund af manglende beviser, men fordi Starmer-regeringen aktivt nedtonede efterforskningen for ikke at skade forholdet til Kina, Storbritanniens tredjestørste handelspartner.
En intern konflikt mellem Home Office (det britiske indenrigsministerium, red.), som ville køre sagen, og udenrigs- og sikkerhedsrådgivere (som ønskede at beskytte relationerne til Beijing) førte til, at regeringen nægtede at vidne om, at Kina kunne defineres som en “fjendtlig stat”, hvilket skulle være en central komponent i tiltalen.
Sagen viser derfor ikke kun vestlig bekymring for kinesisk indflydelse, men også den reelle spænding mellem sikkerhedspolitik og økonomisk diplomati. Storbritannien ønsker både at beskytte sig mod spionage og samtidig at bevare og udbygge handelsforbindelserne til Kina. En balancegang, som i dette tilfælde endte med at underminere en stor spionsag midt i centrum af Westminster.
Biz - Kinesisk pharma har kurs mod toppen
Kontekst: Kinas medicinalindustri bevæger sig ind i en ny æra. Efter et årti med fokus på “me-too” og “me-better” medicin, dvs. kopier og små forbedringer af eksisterende lægemidler, satser kinesiske virksomheder nu på first-in-class (FIC) medicin: Altså lægemidler baseret på helt nye biologiske mål og mekanismer.
En ny alliance blev etableret 24. september i området Zhongguancun i Beijings Haidian-distrikt: Zhongguancun First-in-Class Innovative Drug Global Strategic Development Alliance (ZFIC) 中关村FIC创新药全球战略联盟 (Zhōngguāncūn Shǒuchuàng Chuàngxīn Yào Quánqiú Zhànlüè Fāzhǎn Liánméng) skal hjælpe med at løse finansiering og international skalering for projekter relateret til denne næste fase. Kina står nu for 24 pct. af verdens pipeline af FIC-lægemidler, kun overgået af USA.
Kommentar: Det her er et område, som danske pharma-virksomheder - ingen nævnt, ingen glemt - virkelig skal være opmærksomme på. Kinas ambitioner på området kommer næppe som en overraskelse, men det her er et strategisk gearskifte. Kina har allerede overhalet mange lande i antallet af nye lægemidler i klinisk test, men at gå fra at kopiere til at skabe noget originalt er en helt anden liga. Det er dyrere, sværere, men også med større internationalt aftryk.
Det viser en voksende selvtillid og ambition i kinesisk forskning, men også at systemet nu prøver at understøtte vidensbaseret innovation frem for masseproduktion. Der er dog høj risiko og mange potentielle fejlslag forbundet med initiativet. 90 pct. af de kinesiske FIC-kandidater befinder sig stadig på tidlige forsøgsstadier.
Læs tebladene: Som nævnt betyder det her strategiske træk fra kinesisk side, at konkurrencesituationen i Kina - og muligvis også globalt - ændrer karakter for danske og europæiske farma-aktører. Hvor Kina tidligere var leverandør af billige generiske produkter, kan kinesiske selskaber på sigt blive konkurrenter på de mest lukrative markeder. Kinas politiske og industrielle ledelse forsøger at flytte hele sektoren højere op i værdikæden. Lykkes det, kan Kina potentielt udfordre USA som global innovationsmotor for nye behandlinger. Det udfordrer selvfølgelig også den danske pharma-industri, en sektor hvor Danmark indtil nu må siges at have haft en styrkeposition.
Men udviklingen vil kræve massive investeringer, regulatorisk modenhed og ikke mindst tid. Mange af disse projekter er stadig i tidlige faser, og der er både videnskabelige og regulatoriske bjerge at bestige. De næste 5–10 år vil vise, om ambitionen bliver til global styrke eller et dyrt eksperiment.
Men man skal ikke tage fejl af, at Kina satser benhårdt på det her, og den tyske bilindustri er et godt eksempel på, hvad der kan ske, hvis man ikke tager de her ting alvorligt og forholder sig til dem i tide.
Intelligentsia tracker: Kina har ikke en historie, Kina har mange historier
Kontekst: Ding Xueliang 丁学良, kinesisk akademiker med fokus på historie og samfund, reflekterer i en nylig artikel over Kinastudiers udvikling og kildekritik i kinesisk historie. I 1980’erne studerede han på Harvard, hvor Kinastudier netop var blevet et selvstændigt akademisk felt, forskelligt fra klassisk sinologi, som primært fokuserer på kinesisk kultur, sprog og filosofi ud fra et filologisk perspektiv.
Kommentar: På Harvard blev Ding undervist af den anerkendte historiker John K. Fairbank, der gjorde stort indtryk på ham med udsagnet:
你们青年学者研究中国历史，一定要记住，China does not have one history；China has many histories。
I skal, unge forskere, huske: Kina har ikke én historie; Kina har mange historier.
Dette blev et centralt vendepunkt for Ding: Kinas fortid er kompleks, fyldt med modsatrettede fortællinger og lagdelte fortolkninger. Man kan ikke forstå Kina gennem én autoritativ historie, men man må inddrage flere perspektiver. Ding fremhæver nødvendigheden af at bruge kilder fra samfundets bund, såsom slægtsregistre 家谱 (jiāpǔ), frem for kun officielle dokumenter. Selvom disse kilder ofte rummer fejl og pyntede detaljer, f.eks. opfundne berømte forfædre, kan netop disse uperfektheder være tegn på autenticitet. Landefaderen Sun Yat-Sens 孙中山 familiehistorie er et eksempel: hans families slægtsregister er fuld af fejl, men netop derfor vurderes det som ægte, i modsætning til den senere statslige version, som blev “renset” for fejl og modsigelser.
Læs tebladene: Dings centrale budskab er, at kinesisk historie må skrives som mange historier, med plads til uenighed, mangfoldighed og uperfekte kilder. Sand historieforskning kræver, at vi tør se væk fra glansbillederne, både dem skabt af staten og af familier, og konfrontere fortiden ærligt og kritisk. Mange af Dings pointer kunne i øvrigt lige så godt fremsættes omkring moderne studier, analyser og fortællinger om Kina, der bør ses som få af mange mulige forskellige perspektiver at se kinesisk samfund på.
De Korte, Men Vigtige
Er forholdet mellem USA og Taiwan på afveje - gode refleksioner fra Ryan Hass
På trods af forskelle forsøger EU og USA stadig at finde fælles fodslag mod Kina
Så nåede vi atter til bunds i postsækken og tekruset, men vi er, som altid, igen snart klar til en ny omgang Kina-nyt.
Man kan altid skrive til os med spørgsmål, ros og selvfølgelig også forslag til, hvordan vi kan blive endnu bedre. Hvis du sidder derude og måske kun vil have specifikke Kina-nyheder og analyser til dig og din organisation, så hører vi også meget gerne fra dig. Skriv til os her.
Vi slipper brevduerne fri med mere Kina-nyt igen inden længe!