Sinolytica Nyhedsbrevet #1: Kina og Ukraine
乌心工作 - ude af stand til at arbejde på grund af situationen i Ukraine
Kære læser
Tak fordi du læser med i Sinolytica-nyhedsbrevet.
Vi bringer nyheder om Kina på dansk for at bidrage med kontekst og nuancer til debatten i Danmark. Vores lille hold har alle dybe Kina kompetencer, og tilsammen bringer vi de vigtigste nyheder og historier fra Kina præsenteret kort og enkelt, så du hurtigt kan danne dig et overblik.
Det er der brug for i tider, hvor Kina er en faktor i stort set alle internationale spørgsmål.
Læs med, så tyder vi tebladene for dig og giver dig et indblik i tankegangen hos de kinesiske ledere i regeringskomplekset Zhongnanhai 中南海。
Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi fremsætter Kina’s position på “Ukraine spørgsmålet” under fem punkter
https://www.fmprc.gov.cn/eng/zxxx_662805/202202/t20220226_10645855.html
Kontekst: Det kinesiske udenrigsministerium har arbejdet på højtryk for at formulere den kinesiske position omkring begivenhederne i Ukraine. Det tyder på, at de var uforberedte på, at Putin rent faktisk ville gå ind i Ukraine.
Kommentar: Beijing forsøger en umulig balancegang mellem tre mål: Et strategisk partnerskab med Rusland, forpligtelse til langvarige udenrigspolitiske principper om "territorial integritet" og "ikke-indblanding", og et ønske om at minimere effekten fra europæiske og amerikanske sanktioner.
Læs tebladene: Kina vil med al sandsynlighed støtte Rusland igennem sanktionerne og på Weibo trender det retoriske hashtag “hvordan kan Rusland støtte sig igennem vestens sanktioner? #俄罗斯将靠什么应对西方制裁#. Gæt engang hvem der skal hjælpe her. Kina har hævet begrænsningerne for import af russisk hvede, samtidigt er lederne i Beijing nok heller ikke alt for begejstrede over den kaotiske situation i Ukraine. Kina kommer til at justere deres forventninger til situationen og er bestemt ikke glade for den ustabilitet, som Putin har skabt.
WEIBO WATCH: Stemmer på de kinesiske sociale medier er splittede over situationen i Ukraine
Kontekst: Ordspillet 乌心工作 - ude af stand til at arbejde på grund af situationen i Ukraine trendede på kinesiske sociale medier i weekenden, indtil det blev censureret bort. Kinesiske netbrugere stiller sig dog overvejende på russernes side, fordi fortællingen i kinesiske medier og på sociale medier har været pro-russisk i takt med opbygningen af partnerskabet mellem de to lande.
Kommentar: Chauvinistiske røster på Weibo udtrykte at “ukrainske kvinder er velkomne” i Kina. Historien blev samlet op af bl.a. SupChina og efterfølgende vist i ukrainske medier hvor det skabte vrede mod kinesiske statsborgere. Efterfølgende ændrede den kinesiske ambassade anbefaling fra "fastgøre det kinesiske flag synligt" på tøj og køretøjer til "afslør ikke din identitet og vis identifikationsskilte efter forgodtbefindende."
Læs tebladene: Ukraine er ikke forsidestof på kinesiske medier, mens hashtags om krisen er de mest læste på det sociale medie, Weibo. De næste par dage kommer vi til at se flere historier om, hvordan Kina ikke vil acceptere sanktioner og heroisk narrativ om hvordan statsborgere bliver reddet ud af Ukraine.
Kinesiske professorer deler protest under titlen “Vores holdning til Ruslands invasion af Ukraine” i akademiske kredse.
https://gaodawei.wordpress.com/2022/02/26/2022-prc-profs-our-attitude-towards-russias-invasion-of-ukraine/
Kontekst: Det er nærmest karrieremæssigt selvmord at gå imod den officielle linje på den her måde, men de fem historieprofessorer har alligevel følt, at situationen er for vigtig til at lade være.Kommentar: Protest brevet blev blokeret efter blot få timer. Flere andre ytringer mod krigen, bl.a. gennem mini artikler på WeChat er også blevet censureret. Få er dog stadig frit tilgængelige, som denne: 请不要再为战争喝彩，如果战争来临，你不可能运筹帷幄只会横尸沙场 "Lad være med at heppe på krig, hvis krigen kommer så ender du på slagmarken - ikke som strateg" fra kontoen 老周的深度君事.
Læs tebladene: De kinesiske statsmedier har ikke knækket koden for, hvordan de formidler deres støtte til Rusland endnu. I sidste uge lækkedes instruktioner til medier omkring:
Forbud mod indlæg, der "ikke er positive over for Rusland eller positive over for Vesten." Alle kommentarer skal omhyggeligt screenes og langsomt postes.Hvor meget vidste Kina inden den russiske invasion?
https://www.stimson.org/2022/ukraine-did-china-have-a-clue/
Kontekst: Mange spørger sig selv hvor meget Kina egentlig vidste om Putins invasionsplaner.Kommentar: Det er vigtigt, fordi det giver os en ide om dybden i partnerskabet mellem Kina og Rusland. Stimson skriver følgende:
”I betragtning af det stærke sprog om gensidig støtte i dokumentet, så hvis Kina faktisk vidste det, ville det betyde, at de spiller rollen som medskyldige. Spørgsmålet er vigtigt, da det definerer arten og dybden af de kinesisk-russiske relationer, samt hvad der kan forventes af Beijing i de kommende dage. På trods af det indtryk, som Putin med vilje skabte, tyder en omhyggelig undersøgelse af begivenhederne på, at Kina i virkeligheden ikke vidste besked.”
Læs tebladene: Kina’s involvering er et kernespørgsmål, som vi kommer til at se mange analyser af i den kommende tid. Alt tyder dog på, at kineserne regnede med, at Putin ville have held med at true sig til resultater uden egentlig krig, og det vi ser nu, er damage control fra kinesisk side.
Til næste gang: Har vi glemt noget? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com eller send os tip om historier vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Sinolytica er lavet og drevet af: Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann
Fantastisk! Tak Mads og Casper
Alle tiders med Sinolytica, tak 👌🏼