Sinolytica Nyhedsbrevet #13 - Splittelsens spøgelse og COVID-mememagere 🎓 🙋 🇪🇺
谁安装谁拆除 - Dem der sætter op er også dem der river ned
Kære læser,
Hvornår åbner Kina egentlig op for indrejser igen? Som vi kiggede på i sidste nyhedsbrev, har Kina opgivet værtskabet for Asian Cup, der ellers skulle afholdes i sommeren 2023. Så det tegner… ikke godt 🙇
Vi er frustrerede, og det ved vi, at du også er.
I det mindste kan du fortsat få et skud Kina-nyheder fra Sinolytica, uagtet indrejsesituationen til Riget i Midten. 🎯
Vi er meget glade for at du læser med.
Som altid, så send os endelig tips om historier og feedback, ris, men aller helst ros til os!
Lad os så komme i gang med nyhederne 💅
PEKINGOLOGI: Når ønsketænkningen tager over - diskussioner om splittelse mellem Xi Jinping 习近平 og Li Keqiang 李克强 eksploderer blandt iagttagere
Kontekst: I løbet af ugen har der været spekulation om, hvorvidt vi er vidne til en splittelse i toppen af Det Kinesiske Kommunistiske Parti, over retningen for COVID-håndteringen og oprydningen i den kinesiske økonomi.
Kommentar: Rygterne tog yderligere fart grundet en billedserie af Li Keqiang, der besøger et universitet uden at bære maske.
Premier Li Keqiang visited Yunnan University without wearing a mask. It is said he asked others not to wear it either. A sign of change?
Li Keqiang besøgte i denne uge Yunnan Universitetet 云南大学 i provinshovedstaden Kunming 昆明. I en serie af billeder bærer han ikke maske, hvilket antændte diskussioner blandt iagttagere.
Sinolytica mener, at ideen om en dybere splittelse blandt toplederskabet i Kina er ønsketænkning, der i nogen grad repræsenterer, hvor få faktorer vi egentlig har til at analysere dynamikkerne i kinesisk elitepolitik. En indikator, som nogle analytikere ofte hægter sig fast på (og som nærmest har været en langstrakt disciplin), er at holde øje med forsiderne på Folkets Dagblad 人民日报. I sidste uge blev Xi Jinping ikke nævnt på forsiden i to dage i træk, hvilket blev set som et tegn på splittelse, af nogle analytikere. David Bandurski, der står bag platformen China Media Project, optrevlede derefter den sidste måneds avisforsider og noterede tørt:
Ingen Xi Jinping på forsiden af tirsdagsudgaven af Folkets Dagblad? Hvad kan det betyde? Muligvis: Ingenting.
Mens alle analytikeres opmærksomhed var rettet mod Politbureauet, skete der ting og sager i andre dele af det kinesiske embedsværk: Sun Guofeng 孙国峰, leder af den monetære politiske afdeling af People's Bank of China 中国人民银行, undersøges nu for formodede "overtrædelser af disciplin og lov" (Artikel på kinesisk). Den sorte boks fra det forulykkede fly MU5735 er blevet analyseret, og de tidlige konklusioner viser, at nogen i cockpittet, fik flyet til at flyve direkte mod jorden i de sidste minutter inden det fatale styrt. Angående den russiske invasion af Ukraine, hvad er det så som kinesiske ledere har bidt sig mest fast i siden krigens begyndelse? Ifølge David Sacks, der er research fellow ved The Council on Foreign Relations, er det, at USA ikke har villet indsætte tropper mod en nuklear supermagt. Så ifølge Sacks kan vi forvente en kinesisk oprustning af atomsprænghoveder… SUK.
Læs tebladene: Hvis vi alligevel skal kigge dybt i tebladene, er det bestemt markant, at Li Keqiang har fået mandat til at rydde op i økonomien. Det repræsenterer nærmere en afvejning i toppen af lederskabet om, at den ideologisk funderede linje - for en tid - har taget overhånd. På Sinolytica mener vi, at det nærmere kommer til at være en midlertidig fase, hvor teknokraterne får økonomien på ret køl, før den ideologisk funderede linje kan fortsættes igen. Derfor kan vi på den korte bane forvente meget mere onkel-Li-hjælper-virksomhederne-attitude, og på den længere bane mere big-daddy-Xi-udvider-statens-indflydelse-vibes.
NEVERENDING PANDEMI: COVID-TANGO - Shanghai genåbning og Beijing (Haidian-distrikt) nedlukning.
Kontekst: Mens situationen i Shanghai går mod genåbning (selvom nogle iagttagere i byen melder, at det går langsomt), er alles øjne rettet mod Beijing, og om den kinesiske hovedstad kommer til at skulle gå igennem en hård nedlukning a la Shanghai. Lørdag blev Haidian-distriktets 海淀区 3,1 millioner indbyggere bedt om at arbejde hjemmefra og undgå at gå ud. Ligeledes er nogle boligområder blevet nedlukket, efter tilfælde af COVID-19 blev opdaget. Lignende foranstaltninger er også blevet implementeret i Chaoyang Distriktet 朝阳区.
Kommentar: I løbet af ugen kom flere og flere videoer frem, der viser Shanghaiborgere forlade byen, under den gradvise slækkelse af byens COVID-restriktioner. Mange barrierer i byen er blevet sat op, vilkårligt af lokale partikomiteer, derfor er der ikke overblik over hvem, der har sat hvad op, og hvem der bør nedbryde disse barrierer igen. I Shanghai’s Xuhui Distrikt 徐汇区 gav myndighederne ordre til at følge princippet 原则 om, at dem der sætter op, også er dem der river ned! 谁安装谁拆除。
Plastikspærrer og barrierer begyndte i løbet af ugen at forsvinde mange steder i Shanghai.
Samtidig har mange udlændinge forladt Shanghai i løbet af COVID-nedlukningen. Alene I Shanghai’s Jinqiao Distrikt 金桥 meldte lokalregeringen angiveligt ud, at udlændingepopulationen er faldet fra 7.500 i 2019 til 1.500 i 2022. Vi vil desuden også gerne dele disse vilde billeder med dig, der viser, at planterne i Shanghai har haft det særdeles godt under den to måneder lange nedlukning:
Og så har lokale medier i Shanghai forsøgt med lidt positiv stemning i dækningen af metroens åbning. Det gik dog ikke som planlagt i følgende video med en kinesisk dame:
On the 1st day of Shanghai resuming some subways, state media reporters interviewed a grandma. When she was saying “since I was born, I have never suffered anything like this, being locked home and couldn’t leave. It’s a big joke,” the reporters pointed mic/cam to somewhere else.Reporteren bevæger langsomt mikrofonen væk fra en kinesisk kvinde i Shanghai’s metro, da hun ikke fortæller en positiv historie om genåbningen.
Læs tebladene: Men hvad så med Beijing? Sinolytica har været i kontakt med flere beboere i den kinesiske hovedstad, der melder om, at de fortsat kan bevæge sig ud, og gennemgår daglige COVID-tests. Alt tyder på, at de kinesiske myndigheder for alt i verden vil undgå en hård nedlukning i hovedstaden. Hvis antallet af COVID-tilfælde fortsætter med at stige, så er en nedlukning dog en reel mulighed. Når man tænker på, hvilke konsekvenser nedlukningen i Shanghai har haft for den kinesiske økonomi og Kina’s internationale renomé, så vil en nedlukning i Beijing formentlig have endnu større konsekvenser, fordi størstedelen af den kinesiske elite har base der.
SINOLYTICA KULTUR: Memes og slang fra nedlukningen af Shanghai
Kontekst: Den hårde nedlukning af Shanghai som følge af Kinas dynamiske nultolerance COVID-politik, har skabt grobund for en del nye memes og slangudtryk på internettet i Kina.
Kommentar: Det er som regel altid med at holde tungen lige i munden, når det gælder kinesiske memes og slangudtryk. De udvikler sig utrolig hurtigt, og er man ikke lige med på konteksten, kan det hele være lige så svært at forstå som en rigtig grum gang Wenzhou-dialekt. De forskellige nye udtryk og vendinger er meget forskellige og spænder fra en hel ny form for tidsregning i form af en corona-kalender (modsat månekalenderen og den gregorianske), at Shanghai nu er tilbage til at være et landbrugssamfund nónggēng shèhuì 农耕社会, og referencer til filmen Reset 开端, hvor hver dag ligner hinanden. Andre eksempler er den nye “gud”, som vi kunne vise i #11 af nyhedsbrevet, som hurtigt blev et meme i sig selv:
Læs tebladene: Der kommer unægteligt til at blive skabt endnu flere memes og nye udtryk i takt med, at pandemien og nedlukningen fortsætter i Kina. De kinesiske internetbrugere er utroligt kreative, når der skal udtrykkes utilfredshed og protesteres imod det ene eller andet. Slang og memes er også en effektiv måde, hvorpå man kan være på forkant med censuren, indtil censurapparatet forstår, hvad det hele egentlig drejer sig om. Vil man forstå nutidens Kina er det derfor også fordelagtigt at forsøge at følge med i, hvad der er seneste nye slang og memes på nettet i Kina. Men det kan være, at man skal alliere sig med kinesiske venner for at kunne følge med!
SINOLYTICA EDU: Forsknings- og universitetssamarbejde med Kina. Det er kompliceret … men nødvendigt
Kontekst: Mange vestlige lande har dybe samarbejder med Kina på universitetsområdet, inklusiv Danmark. De sidste to års COVID-nedlukninger, har dog kompliceret samarbejderne og gjort det næsten umuligt at udvide projekter på området. Imidlertid har China Science Investigation, et samarbejder mellem europæiske medier, der kortlægger militære forskningssamarbejder med Kina, udgivet deres indledende konklusioner.
Kommentar: I EU er der nu fokus på, at forskning ikke må kunne bruges i militær øjemed, men balancen har vist sig svær, fordi meget teknologi og forskning har såkaldt dual-use, altså at det bruges både til militære og civile formål. Universitetssamarbejder er også under pres af de simple årsager, at lærere og studerende ikke kan komme til Kina, og det akademiske klima i Kina også bliver mere politiseret. For at få en ide om hvordan det kan være at undervise som udlænding på et kinesisk universitet, så kan Sinolytica stærkt anbefale den eminente forfatter Peter Hessler’s seneste artikel for The New Yorker. I den seneste Sinica Podcast udlægges det amerikansk-kinesiske forskningssamarbejde i en diskussion for en bæredygtig fremtidig model for samarbejde.
Læs tebladene: Forsknings- og universitetssamarbejde bliver stødt skubbet ud i mere politiske farvande. Den generelle tendens vil efter alt at dømme være, at vi ikke kommer til at se flere større formelle samarbejder, før en bredere genåbning af Kina. Derudover er forskningssamarbejder ved at blive et veritabelt minefelt mellem Europa og Kina - det på trods af, at vi ikke kan komme udenom, at Kina er ledende på mange forskningsområder, hvorfor samarbejde stadig giver mening.
SINOLYTICA EU: Hvor er EU-Kina forholdet på vej hen?
Kontekst: Den russiske invasion af Ukraine og COVID-situationen får nu mange til at gruble over, hvor EU-Kina forholdet er på vej hen. Grundlæggende er spørgsmålet, hvorvidt EU fortsætter med at have et “specielt” forhold til Kina, eller om man bliver hevet i retning af den amerikanske tough on China politik.
Kommentar: Allerede inden den russiske invasion af Ukraine har der været knas i EU-Kina forholdet, ikke mindst da en stor handelsaftale blev sløjfet i starten af sidste år som følge af kinesiske modsanktioner mod tænketanke og individer i EU. Ruslands invasion af Ukraine har rykket betydeligt ved opfattelsen af Kina i mange europæiske nationer, og noget tyder på at man fra kinesisk side har undervurderet denne påvirkning. Kevin Rudd, tidligere australsk premierminister, siger i et interview med The Wire China om Xi og den russiske invasion af Ukraine:
Jeg formoder, at han ved, at det går dårligt. Men han er måske ikke fuldt ud informeret om, hvordan [Kinas] udenrigspolitiske etablissement sandsynligvis er forfærdet over afviklingen af deres tålmodige arbejde over de sidste 20 år i Europa.
Ydermere mener Rudd, at dette skred er forårsaget af nye kalkuler i Europa, der tidligere selv har ført en balancegang i forholdet til Kina.
Dette har for første gang afsløret en side af Kinas hårde sikkerhedspolitik, som man tidligere havde valgt at se igennem fingre med. Kineserne begynder at blive klar over, hvor meget skade der er sket på deres strategiske interesser i Europa.
Det har bl.a. ført en charmeoffensiv med sig, som vi nævnte i Sinoytica #11, og Huo Yuzhen 霍玉珍, der besøgte flere lande i Østeuropa, skulle under flere højniveaubesøg angiveligt have stærkt understreget, at Kina ikke er allieret med Rusland, skriver Politico:
Ifølge folk med kendskab til hendes møder forsikrede Huo gentagne gange disse lande om, at Kina "ikke er en allieret" af Rusland - på trods af hvad præsidenterne Xi Jinping og Vladimir Putin kalder et partnerskab “uden grænser,” der blev underskrevet få uger før den russiske invasion af Ukraine.
Læs tebladene: Selvom der er mange pessimistiske analyser af EU-Kina forholdet, er intet endnu sat i sten. Der er ikke meget tvivl om, at vi er midt i en brydningstid, og EU’s fremtidige Kinapolitik vil blive fastlagt ud fra, hvilken retning de store stater, som Tyskland og Frankrig, mener vi skal gå. Tysklands økonomi er fortsat dybt integreret med den kinesiske, hvor bl.a. bilindustrien er en kernekomponent. På trods af amerikanske stemmer, der allerede spår svanesangen for EU-Kina forholdet, er det ikke ovre før the fat lady sings. For nærværende tyder det stadig på, at man i EU vil forsøge at lave en mere værdi- og menneskerettighedsbaseret udenrigspolitik, i forholdet med Kina. Det vil ske, samtidig med at handelsforholdene vil fortsætte - om muligt, i en mere pragmatisk retning end før. Hold øje med Wu Hongbo 吴洪波, der i midten af sidste uge er blevet sendt til Europa for at redde det forværrede forhold til EU.
SINOLYTICA BIZ: Europæiske virksomheder i Kina frygter mere Covid-uro
Kontekst: De europæiske virksomheder i Kina holder vejret og forbereder sig på endnu en omgang med forstyrrelse af deres forretninger, når Kina næste gang rammes af Covid-19 udbrud. Ifølge det Europæiske handelskammer i Beijing, ser virksomhederne ikke nogen udsigt til en forbedret situation, før Kina får øget sin vaccinationsrate.
Kommentar: Selvom Shanghai nu ser ud til langsomt at åbne op igen, har de mange ugers nedlukning sat deres tydelige spor. Pessimismen hersker blandt de europæiske virksomheder, der nærmest bare venter på, hvornår næste nedlukning kommer. Vi ved hvor djævelsk smitsom omikron-varianten er, så der skal ikke meget til før endnu et udbrud kan ramme, og dermed en ny omgang restriktioner med mulig nedlukning. Samtidig har myndighederne begrænset mulighederne for oversøiske rejser for kinesiske borgere, medmindre det er strengt nødvendigt. Det er et problem for mange europæiske virksomheder, som har lokale kinesiske managers, som nu ikke længere kan besøge de europæiske hovedkontorer.
Læs tebladene: Xi Jinping gambler med forholdet til EU med coronapolitikken, og det i en tid, hvor USA også lægger pres på at få EU over på sin side i rivaliseringen med Kina. Mange europæiske virksomheder overvejer kraftigt deres forretning i Kina, og det er nok ikke lige nu, at tiden er inde til de helt store investeringer i virksomheders Kina-eventyr. Dertil er tilliden lige nu meget lav. Spørgsmålet er derfor om Kina har råd til også at miste de erhvervsmæssige interesser fra EU, som indtil videre har været en stor grund til, at EU og mange af medlemslandene ikke har kørt en alt for hård kurs over for Kina. Hvis de europæiske virksomheder begynder at nedprioritere det kinesiske marked, så risikerer vi at bevæge os med hastige skridt mod en hårdere kurs overfor Kina. Som nævnt ovenfor, har Kina allerede gang i charmeoffensiver i Europa, men spørgsmålet er, om det er nok? Det kan virke som om, at Kina forsøger at blæse og have mel i munden, når man stædigt holder fast i sin corona-politik, stadig støtter Rusland - i hvert fald indirekte - og endnu ikke viser noget konkret til de europæiske lande, det kan give is i maven hos erhvervslivet. Men som vi har sagt mange gange, så står der meget på spil for Xi Jinping i år, hvormed de indenrigspolitiske sager vægter langt højere end alt andet.
Tak fordi du læser med! Hvis du kan lide nyhedsbrevet så DEL det endelig med kolleger og venner. Vi bliver også meget glade hvis du giver et LIKE eller en KOMMENTAR under nyhedsbrevet 🙏
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op.
Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Sinolytica er lavet og drevet af: Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann.
tak for et virkeligt informativt nyhedsbrev! keep up the good work