Sinolytica Nyhedsbrevet # 14 - Tiltrækningsknas og bye bye Airbnb 👋 🙅 🏡
一个中国政策 - Et Kina Politikken
Kære læser,
Shanghai lukker langsomt op igen (ikke helt uproblematisk - men det vender vi tilbage til i kaffepausen!) og sommerens stråler vinder frem. ☀
Der er nok Kina-nyheder at tage fat på i disse tider, men her sender vi et destillat af de vigtigste til dig. 🙌
Som altid så DEL, LIKE og KOMMENTÉR endelig denne udgave af nyhedsbrevet - det er en stor hjælp og den bedste måde du kan støtte vores lille foretagende. 👑
Lad os så kigge på ugens nyheder 🐝
PEKINGOLOGI: Biden forsikrer, at USA vil forsvare Taiwan, hvis Kina angriber
Kontekst: Under sit besøg i Japan forsikrede USAs præsident, Joe Biden, at USA vil gribe militært ind, hvis Taiwan skulle komme under kinesisk angreb. En usædvanligt stærk udtalelse, der ikke overraskende blev mødt med fordømmelse fra Beijing.
Kommentar: Joe Bidens besøg i Japan sker på et tidspunkt, hvor Kina har øget sin militære tilstedeværelse bl.a. med militærøvelser tæt på Taiwan, samt øget aktivitet til havs og i luften tæt på en række øer, som Japan administrerer, tæt på det østkinesiske hav. Netop dette har været et nøgletema for den amerikanske præsidents besøg. Samtidig har Ruslands invasion af Ukraine har sat yderligere præg på den amerikanske forpligtelse over for Taiwan, selvom USA har et ét-kina-princip, hvor man officielt kun anderkender Folkerepublikken Kina.
Læs tebladene: Der har været mange diskussioner omkring Taiwan i år, især efter krigen i Ukraine. Var invasionen en gave for Xi Jinping, fordi han nu ville kunne tage Taiwan? Eller var det en stor streg i regningen, fordi der nu ville være ekstra opmærksomhed omkring et forsvar af Taiwan? Virkeligheden har dog aldrig været så simpel, at Xi “bare kan tage Taiwan”. En invasion af øen vil være en helt anden situation end invasionen af Ukraine - særligt fordi Taiwan har forberedt sig på invasion siden 1949. Samtidig vil det også være at gamble fra kinesisk side med, hvorvidt USA og andre allierede vil forsvare Taiwan. Nu har Biden så givet et meget klart signal, men mange analytikere venter nu også på, at talsmænd fra det Det Hvide Hus kommer til at trække i land i forhold til, hvor USA står i forhold til Taiwan. Bl.a. har Bonnie Glaser, leder af Asiencentret hos German Marshall Fund, opfordrer til at højtstående embedsmænd i Biden-administration giver en udførlig tale omkring, hvor den amerikanske politik overfor Taiwan står:
A senior official from the Biden administration should give a comprehensive speech on US policy toward Taiwan. The confusion and misstatements are more likely to undermine deterrence than strengthen it.“Xinjiang Police Files” lækkes i forbindelse med FN højkommissærs besøg i Kina
Kontekst: Lige inden FN’s højkommissionær for menneskerettighedsrådet, Michelle Bachelet, ankom til Kina, blev et stort antal dokumenter, billeder og filer, der har fået navnet Xinijang Police Files, lækket til pressen. Lækket dokumenterer de systematiske brud på menneskerettighederne og undertrykkelse af det Uighuriske mindretal, der finder sted i Kinas nordvestlige region.
Kommentar: Som vi skrev i sidste nyhedsbrev, er Wu Hongbo 吴洪波 blevet sendt til Europa for at redde kastanjerne ud af ilden i EU-Kina forholdet. “De er bange for at miste Europa,” fortalte en højt placeret europæisk embedsmand til Noah Barkin fra The German Marshall Fund. Indtil videre er der ikke kommet meget ud af Wu Hongbos tur til Europa, tværtimod har lækket af Xinjiang Police Files ført til kritik af Kina’s Xinjiang-politik, fra den tyske kansler, Olaf Scholz.
Læs tebladene: Bliver danske virksomheder presset af situationen i Xinjiang? Presset stiger stødt med sådanne afsløringer, den russiske invasion i Ukraine, og den stigende Kina skepsis i EU som bagtæppe. Det tyder på, at flere virksomheder nu 1) ser et fremtidigt afkoblings scenarie som en reel risiko, der, efter erfaringerne fra Rusland, skal planlægges efter. Derfor 2) diversificerer man operationer i Asien, eks. ved at opbygge produktionskapacitet i markeder i Syd- og Sydøstasien, hvor omkostningerne allerede er mindre end i Kina, så påvirkningen ved en pludselig afkobling kan afbødes. Og 3) virusnedlukningen i Shanghai har fået flere udenlandske virksomheder til at flytte deres Asien-hovedkvarter ud af Kina, til eksempelvis Singapore, efter usikkerheden der har fulgt med corona-nedlukningerne har manifesteret sig. Hertil udtalte Joerg Wuttke, formand for det Europæiske Handelskammer i Kina, at af disse grunde er det kinesiske marked ved at miste dets tiltrækningskraft.
☕ KAFFEPAUSE - SHANGHAI ÅBNER LANGSOMT ☕
This poor Shanghai guy had his car parked throughout the whole lockdowns. When he came to pick it up the register charged him for 1466 hours and 46 minutes Total comes down to 4910 yuan ($740)En chauffør vendte tilbage til sin bil i et parkeringshus i Shanghai og måtte betale for 1466 timer og 46 minutters parkering.
Efter genåbningen i nogle af Shanghais distrikter, vender de unge tilbage til gaderne. Dabai 大白 - virusbekæmpelsesarbejdere drev samlinger af mennesker væk, flere steder i byen, af frygt for nye virustilfælde.
Reaktionerne på at blive lukket ud er mange…
There's a bunch of these videos of drivers finally heading home after getting stuck in lockdown and saying they've just come from Shanghai at the highway toll booth, leading to windows/doors immediately being shut on them. Sorry, got to protect that green code!.. Og der finder stigmatisering sted af folk der kommer ud af byen, fordi mange frygter yderligere virusspredning og at nærkontakt kan påvirke farven på deres QR sundhedspas.
Sinolytica Økonomi: Kinas Covid-bekæmpelse tager midler fra fattigdomsbekæmpelse
Kontekst: Kinas nultolerance coronapolitik koster penge. Mange penge. De penge skal findes et sted, hvilket får lokalregeringerne i Kina’s provinser, til at bruge midler til coronabekæmpelse, der egentlig skulle bruges til fattigdomsbekæmpelse.
Kommentar: Kinas provinsregeringer må finde midler til de obligatoriske PCR-tests, som Kinas coronapolitik kræver. Det sker på et tidspunkt, hvor den kinesiske økonomi generelt er presset hårdt af coronapolitikken og den lange nedlukning i Shanghai. Det er centralregeringens krav om massetests, der presser de lokale regeringer, der ikke har budgetteret med denne enorme udgift i 2022. Det har fået myndighederne i den nordøstlige Jilin-provins 吉林省 til at bruge en meget stor andel af midler tiltænkt fattigdomsbekæmpelse til at indkøbe PCR-tests. Allerede i januar udtalte myndighederne, at man forventede et fald i skatteindtægter på 8% og en stigning i sundhedsudgifter på 6,9% i 2022 sammenlignet med året før. Og som dette tweet illustrerer, så vil det koste enorme summer, hvis alle Kinas tier 1 og 2 byer indfører rutinemæssige PCR-tests:
If all China's tier 1 and 2 cities (total popu: 510m) implement routine PCR testing for Covid, the annual cost of testing is 1.7 trillion yuan (about 8.7% of China's total fiscal revenue), more than the total annual tax paid by China's top 500 companies (1.36 trillion).Læs tebladene: I hvor lang tid kan målet hellige midlet, når det kommer til Kinas nultolerance-coronastrategi? Det er et spørgsmål, som er blevet stillet mange gange de sidste måneder. Selvom vi nu ser, at antallet af smittetilfælde i Shanghai falder, og byen nu langsomt åbner igen, så kan der lynhurtigt komme nye smittetilfælde. Det gælder ikke kun Shanghai, men over hele Kina. Spørgsmålet er derfor, hvor længe det kinesiske samfund og økonomi kan klare konsekvenserne af nultolerance-coronastrategien. Allerede nu virker det til, at målet ikke kan hellige midlet, men Xi Jinping er alligevel stålsat på, at strategien må fortsætte. I hvert fald frem imod den 20. partikongres til efteråret.
Sinolytica biz: Airbnb trækker sig fra det kinesiske marked
Kontekst: Airbnb har trukket sig fra det kinesiske marked. De strikse corona-restriktioner kombineret med en dårligt tilpasset forretningsmodel og intens lokal konkurrence har gjort det for svært at fortsætte driften af den amerikanske virksomhed.
Kommentar: Kina har været et af Airbnbs mindst profitable markeder, så det er ikke den store overraskelse, at virksomheden er endnu en af en lang række vestlige tech-selskaber, som må trække sig ud af landet. Samtidig har den benhårde nultolerance-coronastrategi gjort det næsten umuligt for virksomheden at kunne lave forretning i Kina. I stedet vil Airbnb være en service for kinesiske turister, når det igen bliver nemmere for kineserne at tage på ferie i udlandet.
Læs tebladene: Det er set utrolig mange gange før, at vestlige virksomheder til sidst knækker nakken på det kinesiske marked og aldrig helt får knækket koden til det. Kina er et marked med særegne kendetegn, så det kræver tid og penge, hvis man skal klare sig - og vækste. Det kræver også en hel del forarbejde bare at få analyseret, hvorvidt man overhovedet skal gå ind på markedet. Når det så er afklaret, så skal virksomheden også have tilpasset sig til de kinesiske forhold og - ikke mindst - sine kinesiske kunder. Det kræver en dybere forståelse for Kina end, hvad mange desværre fejlagtigt tror.
Tak fordi du læser med! Hvis du kan lide nyhedsbrevet så DEL det endelig med kolleger og venner. Vi bliver også meget glade hvis du giver et LIKE eller en KOMMENTAR under nyhedsbrevet 🙏
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op.
Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Sinolytica er lavet og drevet af: Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann.