Kære læser,
Vi er virkelig glade for den store opbakning vores nyhedsbrev har fået!
Det viser, at vi ikke er alene omkring synspunktet, at der er brug for bredere og dybere formidling af nyheder om Kina til danskerne. Bliv ved med at læse og bliv klogere på, hvad der sker i Kina - for der sker meget!
Hvis du kan lide Sinolytica, så del, videresend eller link nyhedsbrevet så andre i din omgangskreds også kan læse med! Det sætter vi stor pris på! 🙏
Kontekst: Så hvad er det her dilemma helt præcist? Lad os komme i gang → Kina har opbygget et tæt samarbejde med Rusland over de seneste år. Den 4. februar udsendtes en samlet erklæring mellem de to lande, da Xi og Putin mødtes i Beijing. I meddelelsen hedder det sig bl.a., at "venskabet mellem de to stater ikke har nogen grænser, og der er ingen 'forbudte' samarbejdsområder." Der gik ikke lang tid, før dette kom på prøve. Spørgsmålet om hvornår og hvor meget kinesiske ledere vidste om russiske invasionsplaner trækker overskrifter over hele verden, og det har sat Beijing under pres. Man forsøger fortsat at balancere internationale handelsinteresser - ikke mindst i Europa, der er et af de vigtigste markeder for Kina - med moralsk støtte til Rusland.
Kommentar: Kina prøver at holde sig neutrale, mens man læner sig mod Rusland, og balancegangen er delikat. Der har været flere meldinger på vestlige sociale medier om, at Kina måske ville fordømme den russiske invasion. Imidlertid anvender kinesiske statsmedier fortsat den russiske betegnelse om, at det, der finder sted i Ukraine, er en “særlig militær operation” eller en “situation 局势” og man “respekterer Ruslands sikkerhedshensyn og modsætter sig udvidelsen af NATO.” Samtidigt rapporterer flere medier, bl.a. New York Times, at kinesiske embedsmænd kendte til planer om en russisk eskalering, men præcist hvem der vidste hvor meget, og hvornår de gjorde det, er stadig uvist.
Læs tebladene: Kina kommer ikke til at smide Rusland under bussen lige foreløbigt. Den relative ustabilitet, som krigen i Ukraine fører med sig sætter Beijing i en prekær situation, men det er ikke noget i forhold til det signal, det vil sende at gå imod sin “gamle ven” 老朋友, som Xi tidligere har kaldt Putin. Hvis der kommer en kinesisk reaktion, så vil den komme langsomt, og når situationen er stilnet af ude i fremtiden. Hvorvidt Kina på forhånd havde kendskab til invasionen er også vanskelig helt at blive klog på, da Kina blandt andet ikke aktivt gjorde noget for at evakuere sine statsborgere inden det russiske militær rykkede ind over grænsen. Det er også blevet påpeget, at man fra kinesisk side måske havde håbet på, at Putin til stadighed blot ville true sig til resultater uden militære aktioner. Det er næppe gået nogens næse forbi, at Kina selv ynder at spille med de retoriske muskler, når der skal lægges pres på andre lande for at opnå ønskede resultater.
Kontekst: “De To Møder” eller 两会 liǎnghuì er en af årets vigtigste politiske begivenheder, hvor embedsmænd fra hele landet samles i Beijing for at gøre status og udstikke Kinas fremtidige retning. Dette år er mødet ekstra vigtigt, fordi det leder op til Kinas Kommunistiske Parti’s 20. Parti Kongres, der afholdes i sidste halvdel af 2022. Her forventes det, at Xi får en tredje periode som partisekretær og præsident.
Kommentar: Under normale omstændigheder ønsker regeringen ingen slinger i valsen under “De To Møder.” Tre ord er vigtige, også når dilemmaet om krigen i Ukraine tages med in mente: Stabilitet, stabilitet, og stabilitet! Nyheder om den russiske invasion af Ukraine er stort set skrubbet væk fra de store statsmedier, som f.eks. Xinhua og Folkets Dagblad. De enkelte nyheder, der findes om emnet, er overvejende pro-russiske. I Stedet handler mediedækningen nu fortrinsvist om De To Møder; rygklapning og fremtidig politik. De vigtige emner ved dette års To Møder ser ud til at blive:
Justering af den årlige BNP vækst
Videre kurs for COVID-restriktionerne
Tackling af arbejdsløshed
Befolkningstal - aldring og fødsler
Forsvarsbudgettet - der højst sandsynligt bliver opjusteret
Kvinders rettigheder efter sagen fra Xuzhou, hvor en kvinde blev fundet lænket i et skur, er kommet på alles læber.
Læs tebladene: Forvent en masse bløde spørgsmål fra statsmedierne. Dog skal du holde øje med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi 王毅, der holder sin årlige pressekonference på mandag, hvor han højst sandsynligt kommer ind på krigen i Ukraine. De vigtigste politiske beslutninger er allerede klappet af inden mødet, så de næste dage handler mere om at kommunikere politiske intentioner ud til lokale embedsmænd og den kinesiske befolkning. Hashtaggene “Kina er et af de mest succesrige lande i verdens epidemiforebyggelse” #中国是世界上防疫最成功的国家之一# og “skal skattegrænsen hæves?” #是否应该提高个税起征点# trendede før weekenden på Weibo, og de giver en god ide om det fortsatte syn på epidemi håndteringen og et emne som den kinesiske regering gerne vil lodde stemningen på hos befolkningen.
WEIBO WATCH: Stemmerne imod krigen bliver langsomt trængte, mens content-moderatorer lader pro-russiske opdateringer flyde frit rundt på Weibo
Kontekst: Stemmerne på kinesiske sociale medier har hidtil været splittet omkring krigen i Ukraine, men nu er pro-Ukraine støtter stort set væk fra Weibo - formentlig censureret af content moderatorer.
Kommentar: I stedet dominerer støttetilkendegivelser til Rusland, mens pacifistiske anti-krigs tilkendegivelser og digte markerer grænsen for, hvad man kan slippe afsted med at poste omkring Ukraine lige nu. Gennem hele ugen er hashtagget "hvad bliver resultatet af den russisk-ukrainske krig?" #俄乌大战的结局会是什么# fuldstændigt eksploderet på Weibo med over 470 millioner visninger. Hashtagget er senere blevet tonet ned op til De To Møder i Beijing. Et andet hashtag blev delt med teksten “Kinesiske netbrugere køber rub og stub i butikken i den russiske nationale pavillon” #中国网友买爆俄国家馆店铺商品# sammen med en video, hvor en russisk handelsmedarbejder adresserer Weibo: "I denne svære tid vil vi takke vores kinesiske venner for deres støtte." Den Nationale online Pavilion findes på den kinesiske e-handels platform Taobao 淘宝.
Læs tebladene: En kilde, der følger kinesiske sociale medier tæt, har sagt til Sinolytica at “det er et spørgsmål om tid før regeringen sætter bremsen i bund på de pro-russiske opdateringer.” Det er et klassisk eksempel på det SupChina’s Kaiser Kuo kalder Beijing’s strategiske brug af brændende online nationalisme - med brug af en vifte og en vandslange samtidigt, til at opildne og tage luften ud af nationalistiske sentimenter.
Det skal også pointeres at det er svært at få et komplet overblik over den offentlige mening om krigen i Ukraine i Kina. Dels lukker censuren ned for mange ting, men man skal også være påpasselig med at sætte lighedstegn mellem kommentarspor på sociale medier og offentlig mening. På sociale medier i Kina kan man hurtigt, som i Vesten, blive slagtet af andre brugere, hvis man skriver en “forkert” holdning. En bruger på Weibo udtrykker sin holdning således:
Følelsesmæssigt sympatiserer jeg med det ukrainske folk. Mit standpunkt er, at landes hellige suverænitet ikke skal krænkes. Efter min mening er jeg imod NATO's evige ekspansion. Min holdning er, at Kina skal holde sig neutralt. I forhold til den igangværende situation, så håber på øjeblikkelig våbenhvile og forhandlinger. Moralsk set er jeg imod ødelæggelsen af FN's charter. Jeg forstår Ruslands hjælpeløshed, men mentalt begynder jeg gradvist at splittes.
感情上我同情乌克兰人民,立场上我坚持主权神圣侵犯,愿则上我反对北约无限东犷,态度上我建议保持中立,事态上我希望立即停火谈判,道义上我反对破坏联合国宪章,感受上我理解俄罗斯的无奈,精神上我逐渐开始分裂
Mens verdens øjne er rettet mod Ukraine kigger USA (også) mod Taiwan
Kontekst: Rygterne flyver rundt - kunne Kina bruge krigen i Ukraine som en mulighed for at invadere Taiwan? Det er dog indtil videre spekulation og der er ikke meget der reelt tyder på sådanne planer. Specielt ikke i et vigtigt politisk år for Xi og KKP.
Kommentar: Du skal have levet under en sten for ikke at have set USA’s fokusskifte mod Asien - mere specifikt Taiwan og Det Sydkinesiske Hav. Europa’s radikale svar mod Putin skal også ses i denne kontekst. Der gik heller ikke lang tid efter den russiske invasion, før Biden sendte en delegation mod Taiwan for at forsikre om at USA står fast på tidligere ytrede sikkerhedsforpligtelser.
Læs tebladene: Det forlyder sig at Roshi Doshi’s The Long Game: Kinas store strategi for at fortrænge den amerikanske verdensorden er pligtlæsning i toppen af Biden administrationen i det Hvide Hus. Derfor bør den også være på din læseliste for at forstå USA’s syn på Kina i disse år. Der er dog uenighed blandt forskere og analytikere omkring flere af bogens konklusioner - mest prominent er spørgsmålet om, hvorvidt Kina stiler efter at blive en regional stormagt eller en stormagt i en unipolær kinesisk ledet verdensorden. Doshi argumenterer for det sidste, men mange er uenige.
TikTok blokerer russiske statsmedier - dog kun for brugere i Europa
Kontekst: Den populære kort-video app Tiktok (med pendanten kaldet 抖音 dǒu yīn i Kina) har blokeret russiske medier på platformen, hvilket fik medier til at håbe på et tegn på støtte fra den kinesiske tech-gigant Bytedance (字节跳动 Zìjié Tiàodòng).
Kommentar: Tiktok har kun suspenderet indholdet på deres platforme udenfor Kina og det ligner derfor mere et tilfælde af at virksomheden fornemmede hvilken vej stemningen og vinden blæste hos brugerne i vesten, end tech-solidaritet.
Læs tebladene: Det her er en gratis omgang for Tiktok. Russiske medier er ikke blokerede på kinesiske sociale medie platforme, snarere tværtimod. Content fra russiske medier bliver stadig delt og videoer optaget af russiske soldater på fronten i Ukraine kan stadig findes på både Tiktok og Weibo i Kina. Samtidig censurerer og sletter Bytedance også flittigt indhold på Douyin inden for “The Great Firewall” omkring krigen i Ukraine, der kan opfattes som falsk information og vulgært indhold.
NEVERENDING PANDEMI: Er der et skifte på vej i den kinesiske virus håndtering?
Kontekst: "I den nærmeste fremtid, på et passende tidspunkt, vil der være en køreplan for at leve med virussen," skrev Zēng Guāng 曾光 på Weibo i mandags. Han er tidligere chef-forsker ved Kinas Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse og en af eksperterne bag landets indledende COVID-restriktioner. Denne udmelding og de lovprisende historier under De To Møder har givet anledning til forsigtig optimisme.
Kommentar: Det er stadig alt for tidligt at sige noget om, hvornår Kina’s nul-tolerance politik overfor COVID-19 bliver ændret. Det er fortsat svært at rejse ind i landet, og alle der arbejder med Kina, inklusiv os fra Sinolytica, håber hver dag på, at restriktionerne vil blive ændret, så det igen bliver lettere at rejse ind og ud af Kina.
Læs tebladene: Vi er ikke overbeviste. Godt nok er sejren ved at være erklæret, også i talerne under De To Møder, men der finder et større virusudbrud sted i Hong Kong i disse dage, og nye tilfælde af omikron-varianten er også brudt ud i Shanghai. Vi skal væbne os med tålmodighed - mange eksperter mener, at vi skal om på den anden side af den 20. Parti Kongres i sidste halvdel af 2022, før der sker et skifte.
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Sinolytica eller Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op.
Til næste gang: Har vi glemt noget? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com eller send os tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Sinolytica er lavet og drevet af: Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann.