Sinolytica Nyhedsbrevet #20 - 💫 SPECIAL 💫 Den Fjerde Taiwanstrædekrise 🌊
心疼,就这样吧!- Det er trist, men det er hvad det er!
Kære læser
Det blev ikke til 3. Verdenskrig… Pyha!
Alligevel synes situationen i Taiwan Strædet at være ændret for bestandigt efter den amerikanske forkvinde for repræsentanternes hus, Nancy Pelosi, i sidste uge besøgte øen, efter at være fløjet i en laaang bue udenom det kinesiske luftvåbens rækkevidde. ✈
Målstolperne rykkes eller buen spændes hårdere - alt efter hvilken metafor, der foretrækkes for at illustrere, at situationen i Taiwanstrædet mellem stormagterne USA og Kina er på farlig kurs. ⛳
Det dykker vi ned i dette nyhedsbrev, der udelukkende omhandler nyheder relateret til Den Fjerde Taiwanstrædekrise.
Lad os så tage et raskt crawltag gennem nyhederne fra Taiwanstrædet 🏊
Nancy Pelosi kom, så og forlod Taiwan efter 18 timer
Kontekst: Efter spekulation om, hvorvidt Nancy Pelosis besøg til Østasien ville inkludere et stop på Taiwan, landede hun i sidste uge på øen under stor mediebevågenhed.
Kommentar: Under Pelosis besøg mødtes hun bl.a. med Taiwans præsident Tsai Ing-wen 蔡英文, flere menneskerettighedsaktivister og formanden for mikrochip-virksomheden T.S.M.C, der er en af verdens førende mikrochip producenter og anses som en vigtig brik i den tekno-politiske konkurrence mellem Kina og USA.
Incredible footage of people cheering the arrival of @SpeakerPelosi’s jet in Taiwan earlier this evening.Nancy Pelosis fly lander i Songshan på den østlige del af Taiwan.
Der gik ikke lang tid før alle medieflader var dækket af breaking news-bjælker og diskussioner om, hvorvidt en kinesisk invasion kunne forekomme som svar på Pelosis besøg. I Taiwan er snakken imidlertid markant anderledes end i medierne udenfor. Som en taiwaner fortalte til Politikens asien korrespondent, Sebastian Kjeldtoft:Vi bekymrer os ikke rigtig om noget. Ja, det her er en farlig periode, men vi levede i forvejen i en farlig periode hver eneste dag. Det har vi været nødt til at vænne os til for at kunne leve livet og få fred i sindet.
Hele ståhejet omkring Pelosis besøg affødte også en del jokes og memes på sociale medier:
Mange på taiwanske sociale medier jokede, at “Pelosi” må være en orkan siden den bringer så meget omtale med sig, når den bevæger sig igennem Østasien…
.… Og der blev også stillet skarpt på kontrasten mellem Taiwanernes og omverdenens ret forskellige fremstilling af øen på sociale medier.
I led a Congressional delegation to Taiwan to make crystal clear that America stands with the people of Taiwan – and all those committed to Democracy and human rights. Check out this video of our historic visit to Taipei.Nancy Pelosi lagde ovenstående video ud på sociale medier efter besøget.
Læs tebladene: Pelosis besøg får hende (og demokraterne) til at fremstå mere tough on China (hård mod Kina) end republikanerne, og det varmer godt op mod det amerikanske midtvejsvalg, der skal afholdes i november i år. Selv flere højtstående republikanere kommenterede Pelosis besøg i rosende vendinger, hvilket sjældent sker i amerikansk politik. Dette er også en påmindelse om, at en hård linje imod Kina er noget af det eneste, der kan samle begge politiske partier i USA. Med sit besøg på Taiwan cementerer Nancy Pelosi sig selv som en person, der igennem hele sin karriere har turdet stille sig op mod det kinesiske kommunistiske parti. I 1991 besøgte hun Den Himmelske Freds Plads for at vise respekt for “dem der døde for demokratiet i Kina” under det kinesiske militærs undertrykkelse af studenterprotesterne i 1989:
WEIBO WATCH: Weibo crasher mens vrede, forvirring og skuffelse fylder på kinesiske sociale medier
Kontekst: Weibo 微博 nedsmeltede, da Pelosis fly landede på Taiwan. Det udløste mange forskellige reaktioner fra netbrugere - lige fra vrede og nationalisme til morsomheder og afsky overfor krigshungrende stemmer på internettet.
Kommentar: Weibo crashede mens Pelosis fly landede i Taiwan. De bombastiske ord fra Hu Xijin 胡锡进, tidligere redaktør for den nationalistiske tabloidavis Global Times 环球时报, om, at Nancy Pelosis fly burde skydes ned (en kommentar der forårsagede midlertidig suspendering fra Twitter), stod i skarp kontrast med virkeligheden, hvor vreden over Pelosi ikke med det samme førte til videre handling - til stor frustration og forvirring for mange netbrugere:
Jeg kunne aldrig have forestillet mig, at de ville slå så hårdt på krigstrommen for så til sidst få hele nationen til at tage imod den gamle dame.
万万没想到,调子起的这么高,最后让我们全国人民给老太婆搞了一场全民接机。
En anden netbruger, under navnet Xióngběn Miāo 熊本喵 skrev:
Lad være med at beklage jer. Vi kan ikke gå i krig. Situationen er måske ikke så enkel, som vi troede. Vores moderland er virkelig passivt. Det er trist, men det er hvad det er!
别骂了,不能打的,可能没我们想象的那么简单, 祖国真的很被动,心疼,就这样吧!
Andre var mere afmålte:
Jeg har stadig tillid til regeringen. Krig er ikke et spil.
还是相信国家,战争不是游戏
Der var også en del spydige kommentarer, der gik efter de små lyserøde 小粉红 nationalistiske stemmer, der slikkede sårene efter Pelosi landede på Taiwan:
Kan Weibo ikke udvikle en funktion, hvor alle, der skriver at de støtter en krig, automatisk bliver hvervet til militærtjeneste? Jo flere opdateringer, jo hurtigere skal de sendes til frontlinjen.
En anden joke, om brugen af film som propagandaværktøj, fik lov til at blive på Weibo i overraskende lang tid:
Havde en snak med en militærven! Han sagde, at krigen med Taiwan er uundgåelig! Bedre før end senere! Lad os erobre Taiwan, slå Japan ud og skræmme USA! Men vi står overfor et problem: skal vi vælge Hengdian eller Zhongshan (begge er store kinesiske filmsæt)? Giver vi projektet til Ba-Yi (militærfilmstudie) eller Huayi Brothers? Skal instruktøren være Feng Xiaogang eller Zhang Yimou? (Begge berømte kinesiske instruktører) Skal vi give hovedrollen til Jack Wu? (der er berømt for sine roller som PLA soldater fra bl.a. Wolf Warrior serien)
En kinesisk iagttager bedyrede efter Hu Xijins udtalelser, at Vesten generelt bør tage hans ord med et gran salt. Hu-Pelosi fejden fik endda kinesiske netbrugere til at photoshoppe billeder fra Pelosi og Hus unge år, der fik nogle til at spekulere om de har haft et tæt forhold engang, siden de idag krydser klinger.
På kinesiske sociale medier bredte billedet af Pelosi og Hu sig. Billedet er redigeret, men snød alligevel flere vestlige journalister, der i breaking-news-heden faldt for illusionen om et tidligere Hu-Pelosi forhold.
Læs tebladene: Selvom Pelosis besøg i Taiwan fik nationalistiske stemmer op i det røde felt, demonstrerer det også fortsat begrænsningerne som Beijing er under, når det kommer til reelle svar mod USA. Lederne i Beijing har et kompliceret forhold til den stigende nationalisme i Kina - på den ene side er den nødvendig, fordi den skaber samling omkring det kinesiske nationale projekt, mens den på den anden side kan føre til til ansigts- og legitimitetstab, hvis partiet ikke ser ud som om, det leverer som ventet af de små lyserøde. Derfor er det heller ikke unormalt, at de mest rabiate røster kan blive undertrykt, fordi partiet frygter, at situationen kan komme ud af kontrol.
Kontekst: Efter de indledende hektiske dage under, hvad der allerede betegnes som Den Fjerde Taiwanstrædekrise, begynder de reelle konsekvenser nu at tegne sig. I kølvandet på besøget har Beijing varslet sanktioner mod Nancy Pelosi og en lang række taiwanske produkter.
Kommentar: Udover de meget omtalte militærøvelser i Taiwanstrædet og omkring Taiwan, har Beijing suspenderet kommunikation og samarbejdet med Washington på en række områder: Omkring kampen mod narkotika, herunder stoffet fentanyl, klimaforhandlinger, og militære kommunikationskanaler mellem det kinesiske og amerikanske militær. Sidstnævnte spillede en vigtig rolle, da general Mark Milley flere gange ringede til sin kinesiske modpart i de sidste måneder af Donald Trumps præsidentembede for i al hemmelighed at forsikre Beijing om, at USA ikke ville angribe Kina.
Kina havde forud for Pelosis besøg annonceret, at man ville foretage øvelser i Taiwanstrædet. Disse blev fremskyndet, da det stod klart, at Pelosi skulle besøge Taiwan. KILDE: MarineTraffic
Militærøvelserne simulerede flere manøvrer, der kan anvendes i tilfælde af en amfibieinvasion. Derudover blev øvelsesområderne, der, som det ses ovenfor, ligger spredt ud rundt om Taiwan, også set som en øvelse af en mulig blokade, der i en krisesituation kan afskære forsyninger til øen og blokere en af verdens vigtigste skibsruter, der løber igennem Taiwanstrædet. Taiwan rapporterede, at 11 missiler blev affyret, mens den kinesiske hær sendte 68 fly på vingerne og 13 skibe sejlede ud i havene omkring øen. Det kinesiske militær afblæste øvelserne onsdag den 10. august, efter de var fortsat udover den planlagte tidsplan.
The Eastern Theater Command of the Chinese #PLA on Friday continued joint combat exercises and training in the waters and airspace around the Taiwan Island.Der blev sat massivt ind på sociale medier for at vise, at Folketsbefrielseshær var i aktion under militærøvelserne omkring Taiwan.
Under den sidste Taiwanstrædekrise i 1996-97 arbejdede Xi Jinping i Fujian Provinsen 福建省 og nogle iagttagere mener, at Kinas dengang manglende militære kraft overfor USA har været en drivkraft bag Xis omfattende reformer af det kinesiske militær over det sidste årti.
Xi Jinping in Fujian in 1997. Looking tough toward Taiwan at tense moments, he learned long before he became China’s top leader, is essential for political survival in the ruling Communist Party. nytimes.com/2022/08/01/wor… archive.ph/NyqvYXi Jinping i Fujian provinsen i 1997.
Fra Beijings side er det specielt spørgsmålet om hvorvidt taiwanerne føler sig kinesiske eller ej der kan få sindene i kog, fordi man på fastlandet mener at der ikke findes en taiwansk identitet der er seperat fra Kina:
Graf der viser skiftende i taiwansk/kinesisk identitet blandt taiwaneserne. Ifølge undersøgelsen skete der et markant skift efter krisen i 96-97. KILDE: Election Study Center, National Chengchi University
Snakken om (og risikoen for) krig vejer tungt på begge sider. Den forhenværende australske premierminister Kevin Rudd var hurtigt ude med en appel til kinesiske og amerikanske ledere om, hvordan det internationale samfund bør undgå en storkrig i 2020erne:
Vores bedste chance for at undgå krig er bedre at forstå den anden sides strategiske tænkning og at planlægge for en verden, hvor USA og Kina er i stand til at konkurrere sammen, selv om det er i en tilstand af vedvarende rivalisering forstærket af gensidig afskrækkelse. En verden, hvor politiske ledere er bemyndiget til at præsidere over et konkurrerende kapløb frem for at ty til væbnet konflikt.
Det er lettere sagt end gjort - specielt når flere af de vigtigste kommunikationskanaler mellem de to sider netop er blevet kappet.
Læs tebladene: Den fundamentale forskel mellem Den Tredje Taiwanstrædekrise og den vi befinder os midt i nu, er, at Kinas militær er af en helt anden størrelse og kaliber idag. De fleste iagttagere mener ikke, at de kinesiske ledere og generaler tænker, at Kina på nuværende tidspunkt har en komfortabel militær overlegenhed, der vil kunne lede til en succesfuld kinesisk invasion af Taiwan. Derfor kommer oprustningen til at fortsætte, mens man holder øje med om Vesten vil mindske interessen i Østasien. På Sinolytica håber vi, at der aldrig udbryder krig i Taiwanstrædet, og vi drømmer os tilbage til engang, hvor der var mere rosenrøde følelser mellem stormagterne. Dengang kunne et møde mellem topledere fra Kina og USA endda se sådan ud:
Jiang Zemin 江泽民, daværende kinesisk præsident og partisekretær for kommunistpartiet, dirigerer et orkester foran USA’s forhenværende præsident, Bill Clinton, under et officielt statsbesøg i 1997.
Kinas ambassadør i Australian: “Alle nødvendige midler” vil blive brugt for at genforene Taiwan
Kontekst: Den kinesiske ambassadør i Australian, Xiao Qian 肖千, advarer om, at Kina er parat til bruge “alle nødvendige midler” for at forhindre, at Taiwan bliver selvstændigt. Samtidig slog Xiao Qian fast, at der ikke kan være noget kompromis, når det gælder Et-Kina-politikken.
Kommentar: Det var på et møde i National Press Club i den australske hovedstad, Canberra, at Xiao Qian kom med udtalelsen, hvori han også bebrejdede amerikanerne for den seneste tids eskalering af spændingerne mellem Kina, USA og Taiwan. Han kaldte samtidig affyringerne af ballistiske missiler, der var en del af live-militærøvelserne, for “legitime og berettigede.” I samme omgang afviste Xiao Qian sprogbruget omkring en potentiel “invasion” af Taiwan, da Taiwan ikke er en “selvstændig stat”, men derimod en kinesisk provins. Dermed vil der ikke være tale om en invasion. Xiao Qian ville ikke præcisere, hvad der præcis menes med “alle nødvendige midler”, men han opfordrede de fremmødte til at bruge deres fantasi. Så må der siges at være meget lidt tvivl om, hvad der skal læses mellem linjerne.
Læs tebladene: Xiao Qians udtalelser repræsenterer den generelle holdning i det kinesiske diplomati, der igen afspejler partiledelsens. Når det gælder Taiwan er der absolut ingen plads til nogen form for slinger i valsen. Ingen dør kan åbnes på klem, hvormed Kina kan tolkes som at vakle på dette spørgsmål. Derfor vil vi aldrig nogensinde høre en kinesisk diplomat sige noget andet, da det vil være karrieremæssigt selvmord. Samtidig er der ingen tvivl om, at Kina ikke kan bakke ud nu, hvor Nancy Pelosi har vist sig ligeglad med de kinesisk trusler. Alternativet ville være et eklatant ansigts tab for Xi Jinping, der som bekendt ikke har råd til den slags så tæt på efterårets partikongres. Det er således meget svært at se, hvordan situationen skal blive bedre, særligt heller ikke, når midtvejsvalget i USA venter lige om hjørnet, hvor anti-Kina retorikken uden tvivl vil få et gevaldigt nyk opad. Pragmatikken og fornuften synes meget langt væk lige nu…
🍵🍵🍵 TEPAUSE 🍵🍵🍵 Mens der er nok at bekymre sig om, så holder vi lige en tepause fra meldinger om kriser og trusler om militære gengældelses aktioner. Her er en video til dig med Luciano Pavarotti der cykler gennem Beijing i 1986:
SINOLYTICA BIZ: Krisen udfolder sig i Taiwanstrædet, og virksomheder begynder at optegne exitstrategier
Kontekst: Udenlandske virksomheder i Taiwan udarbejder planer for at evakuere ansatte og aktiver i tilfælde af en kinesisk invasion af øen. Det sker efter det kinesiske militær har foretaget øvelser i flere dage i havet omkring Taiwan.
Kommentar: Dale Buckner der er CEO for sikkerhedsvirksomheden Global Guardian, fortalte Politico, at han inden for den sidste uge er blevet kontaktet af flere af verdens rigeste selskaber, der ønsker at få nedsat regler for, hvornår de skal evakuere i tilfælde af en nødsituation. Buckner forklarede at:
Der er nogle virksomheder, der tager dette meget alvorligt, [fordi] de ikke ønsker, at det der lige er sket i Rusland, hvor de mistede aktiver for milliarder af dollars, både økonomiske og fysiske, skal ske igen.
Taiwans økonomiministerium registrerede 729 udenlandske investeringsprojekter fra januar til april i år til en samlet værdi af 3,1 milliarder USD, to gange mere end i samme periode i 2021.
Læs tebladene: En kinesisk invasion af Taiwan vil med stor sandsynlighed føre til en økonomisk hård afkobling mellem Vesten og Kina, hvilket vil få store konsekvenser for hele verdensøkonomien. Derfor har afkoblingsspøgelset igen skabt sved på panden på direktionsgangene verden over. Det tyske institut IFO udgav for nyligt en stor rapport, der søgte at afdække, hvor dyr en afkobling vil være for Tyskland, der er den primære økonomiske motor i Europa. Svaret var rundt regnet seks Brexits! Her anslås det, ifølge IFO, at de største tabere i en hård handelskrig med Kina vil være bilindustrien der anslås til at lide et tab på 8,47% i værditilvækst, mens producenter af transportudstyr vil lide et tab på 5,14%, og producenter af maskinteknik vil få et tab på 4,34%.Prominent Kinesisk Politolog: USA og Kina kan kun besejre sig selv
Kontekst: Den anerkendte kinesiske politolog Zheng Yongnian 郑永年 udgav et essay under titlen Hvordan vi gør mere omkring Taiwan-spørgsmålet 我们如何在台湾问题上更加有所作为.
Kommentar: I essayet kortlægger han Kinas reaktionsmønster overfor USA fremadrettet. Grundlæggende er Zheng Yongnians tese, at Kina fortsat vil slå USA i rivaliseringen omkring Taiwan, men at en krig vil gøre begge lande til tabere:
Hvordan reagerer vi på denne situation? Vi skal først have en grundlæggende ide om, hvordan vi ser på forholdet mellem Kina og USA. Kina og USA er to stormagter, der konkurrerer, og ingen af dem kan besejre den anden. USA kan kun besejre sig selv, og vil ikke blive besejret af Kina; det samme gælder for Kina, som ikke kan besejres af USA, men kun kan besejres af sig selv. For USA, uanset hvordan USA agerer i Taiwan-spørgsmålet, kan det ikke redde sig fra dets interne politiske tilbagegang. Faktisk, jo mere USA eksternaliserer interne konflikter, jo mere vil det intensivere interne konflikter.
我们如何应变这种局面?我们首先需要对中美关系有一个基本判断。中美两个大国竞争,谁都无法打败对方。美国只能自己打败自己,不会被中国所打败;中国也一样,不会被美国打败,而只能被自己打败。对美国来说,无论美国如何玩弄台湾问题,都挽救不了其内部政治衰落的趋势;实际上,美国越是把内部矛盾外化,越会加剧内部矛盾
Zheng argumenterer for, at en militær intervention skal foretages på baggrund af situationen i USA, altså når det vurderes, at USA retter interesse væk fra Østasien:
Gør "krisen" til en "mulighed" - Grib muligheden for at forene Taiwan.
Med hensyn til kinesisk-amerikanske relationer, så uanset hvad Kina gør, kan det ikke ændre USAs indre anliggender. Vi kan kun ændre vores Taiwan-politik i overensstemmelse med USAs indre anliggender. Med andre ord, de indre anliggender i USA har deres egne udviklingslove og er ikke afhængige af Kinas vilje. Med hensyn til Taiwan-spørgsmålet er vores mål at opnå national genforening, ikke en krig med USA. Nogle mennesker tror, at vi først kan løse Taiwan-spørgsmålet efter, at vi har besejret USA og drevet USA ud af det vestlige Stillehav. Men som jeg sagde før, kan Kina og USA ikke besejres af hinanden, og USA kan kun besejre sig selv. Hvis et land støder på en stærk fremmed fjende, vil det blive stærkere. Når der ikke er nogen fremmed fjende, vil landet i stedet forfalde. Denne tankegang med at se Taiwan-spørgsmålet fra et USA-centreret perspektiv skal erstattes. USA spiller Taiwan-kortet og skaber en krise i Taiwan-strædet, og vi må vende disse "kriser" til "muligheder" for gradvist at realisere landets genforening. Det er den retning, vi skal tænke på. 转“危”为“机” - 抓住统一台湾的机遇
从中美关系来讲,中国无论做什么都改变不了美国的内政,我们只能根据美国的内政来改变我们的台湾政策。或者说,美国的内政有着其自身发展的规律,是不以中国的意志为转移的。在台湾问题上,我们的目标是实现国家统一,而不是与美国发生一场战争。一些人认为只有打败了美国、把美国赶出西太平洋之后,我们才能解决台湾问题。但正如前面所说过的,中美两国不可能被对方打败,美国只能自我打败。如果一个国家对外遇到强敌,反而会越发强大;没有外敌时,国家反而会衰落。这种以美国的中心视角来看台湾问题的思维需要更换。美国打台湾牌,制造台海危机,而我们则要把这些“危”转化成“机”,从而逐步实现国家的统一。这才是我们需要思考的方向。
Det kinesiske lederskab har derfor en vigtig pointe, som de har med i deres strategiske overvejelser:
For Kina er Taiwan-spørgsmålet kernen i vores nationale interesser, men det er det ikke for USA. Det er højst en vigtig del af deres interessesfære i Stillehavet.台湾问题对中国来说是核心利益中的核心,但对美国来说并不是,最多算是美国在西太平洋利益的重要一环。
Det vil vise sig, om denne antagelse holder stik.
Læs tebladene: Zheng Yongnian bør anses for at være en stemme fra det politiske etablissement i Beijing. Derfor når hans essay også langt op i det kinesiske system. Med essayet in mente ses Beijings svar på Pelosis besøg i et anderledes lys. Lederne i Beijing tror fortsat mere på, at interne stridigheder i USA vil påvirke situationen omkring Taiwan til Kinas fordel. Derfor buldrer man med missiler og fly, men forholder sig til syvende og sidst afventende. Derfor giver det heller ikke mening at sætte et bestemt år for en kinesisk invasion af Taiwan (udover før 2049, som er beskrevet eksplicit som sidste dato for den nationale genforening), men i stedet bør vi være bevidste om, at Kinas ledere primært holder øje med to faktorer: 1) Den kinesiske militære styrke og 2) USAs interne politiske situation.
Klimaet bliver den store taber efter Pelosis besøg
Kontekst: Kort efter Nancy Pelosis besøg på Taiwan indførte Kina en række sanktioner imod Forkvinden for Repræsentanternes Hus. Et af tiltagende var at suspendere den bilaterale klimadialog mellem Kina og USA.
Kommentar: Det er ikke just nogen hemmelighed, at forholdet mellem USA og Kina har været nedadgående i nogle år nu. Dog har klimaet være ét af de eneste områder, hvor de to parter synes at have kunne samarbejde og holdt en dialog kørende. I forbindelse med COP26 i Glasgow var der håb at spore, da USA og Kina blev enige om at øge ambitionerne om at bekæmpe klimaforandringerne og generelt forbedre klimaet. Blandt andet er de to lande blevet enige om at reducere udledningen af metangas.
Læs tebladene: Den sidste mulighed for samarbejde mellem USA og Kina på klimaområdet synes meget langt væk. Det synes desværre slut nu efter indførelsen af sanktionerne mod Nancy Pelosi og USA. Det er derfor svært at sige, hvorvidt Kina vil leve op til de lovede forpligtelser efter COP26. Dermed bliver verden som helhed den store taber, når de to økonomiske stormagter og klimasyndere ikke længere kan samarbejde. Der er selvfølgelig en mulighed i, at man fra EUs side kan mægle og få de to parter til at genoptage dialogen netop, når det drejer sig om klimaet. Men når situationen er så tilspidset, vil ingen af parterne give sig, da det vil være være et tegn på svaghed. Det mere sandsynlige er snarere, at man vil give den anden part skylden for, at samarbejdet ikke kan fortsætte.
Det var alt for denne gang - hos Sinolytica er vi ikke fans af krig, så vi håber, at spændingerne forbliver retoriske. Til gengæld elsker vi at bringe flere Kina relaterede nyheder til dig, så vi smider snart endnu et nyhedsbrev direkte i din indbakke - selv tak!
Ellers vil vi blot sige tak, fordi du læser med! Hvis du kan lide nyhedsbrevet, så DEL det endelig med kolleger og venner. Vi bliver også meget glade hvis du giver et LIKE eller en KOMMENTAR under nyhedsbrevet 🙏
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op.
Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Sinolytica er lavet og drevet af: Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann.