Sinolytica Nyhedsbrevet #28 - Braget i Bali og Shijiazhuang spiser krabben 🦀 🇮🇩 💥
否则这个结果不好说了 - Ellers er det ikke til at sige hvad udfaldet bliver
Kære læser,
For første gang i flere år har verdens ledere haft mulighed for at mødes ansigt til ansigt under G20 topmødet på Bali, Indonesien i sidste uge. Der er grund til forsigtig optimisme, selvom verden fortsat står overfor store udfordringer.
Barren var også sat lavt grundet de sidste to år med virusnedlukninger verden over, og blot det, at verdens ledere formår endelig at mødes igen, er positivt.
Der er begyndende eksperimenteren med lempelser af coronarestriktioner i storbyen Shijiazhuang og ændringer i karantæneregler for indrejsende til Kina, og så er World of Warcraft på vej ud af Kina.
Vi tager en overflyvning over de vigtigste nyheder fra og om Kina 🚁
PEKINGOLOGI: Xi & Biden mødes i Bali under G20 topmødet
Kontekst: Der var høje forventninger forud for Xi-Biden mødet, der i nogen grad blev indfriet. Det er første gang at Xi Jinping 习近平 og Joe Biden mødes ansigt til ansigt, som ledere af deres respektive lande. Og der har været nok at tale om, hvilket også afspejledes i, at mødet varede i lidt over tre timer.
Kommentar: Det skal slås fast, at det først og fremmest er positivt, at de to statsledere mødes og taler. Kanalerne for dialog synes at blive etableret på ny. Det skal vi være glade for! Det kan ikke være nyt for nogen, at forholdet mellem USA og Kina er på frysepunket og kun fortsætter med at blive værre. Men verden er samtidig afhængig af, at de to lande kan tale sammen på en række punkter; eksempelvis om klimaproblemer og faren for atomkrig. Som vi har beskrevet i nyhedsbrevet, har den eskalerende spænding i Taiwanstrædet i år - særligt grundet Nancy Pelosis besøg - også ført til spændinger mellem USA og Kina. Efter mødet på Bali virker det dog som om, at begge parter har haft brug for at kalde en timeout. Xi Jinping understregede, at Taiwan-spørgsmålet er den første og største røde linje i det sino-amerikanske forhold. Joe Biden understregede til gengæld, at USA anerkender Ét-Kina-Politikken, men påpegede samtidig, at den kinesiske linje over for Taiwan er alt for aggressiv. Efter Pelosis besøg reagerede Kina bl.a. ved at stoppe alt samarbejde på klimaområdet med amerikanerne. Hvorvidt samarbejdet kan blive genoptaget efter mødet mellem Biden og Xi i Bali vides dog endnu ikke. Men der er lagt op til, at den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, skal på besøg i Beijing i begyndelsen af 2023. Mon ikke de får lejlighed til at tale klima dér?
BREAKING: Joe Biden and Xi Jinping meet ahead of the G-20 summit in Bali, the first in-person talks between the leaders of the US and China since before the Covid-19 pandemic bloom.bg/3AAvmWjXi og Biden mødes for første gang som ledere af deres respektive lande.
På trods af den store opmærksomhed på mødet mellem Biden og Xi var det dog et andet møde, der ligeledes tog overskrifterne. Ved en mere uformel stund på topmødet skabte et optrin mellem Xi Jinping og den canadiske premierminister, Justin Trudeau, der blev fanget på rullende kameraer, megen opmærksomhed. Og hele verden fik for en sjælden gang mulighed for at opleve Xi Jinping uden for manuskript.The Cdn Pool cam captured a tough talk between Chinese President Xi & PM Trudeau at the G20 today. In it, Xi express his displeasure that everything discussed yesterday “has been leaked to the paper(s), that’s not appropriate… & that’s not the way the conversation was conducted”Justin Trudeau og Xi Jinping har en mindre verbal konfrontation under G20 topmødet i Bali.
De to landes forhold har været på frysepunktet lang tid, især grundet situationen omkring Huaweis CFO, Meng Wanzhou 孟晚舟, og tilbageholdelsen af Michael Kovrig og Michael Spavor, samt den seneste udmelding fra Trudeau omkring kinesisk indblanding i canadiske valg. Og dette kom i den grad til udtryk ved det korte møde. Xi Jinping var stærkt utilfreds med, at forhandlinger og samtaler mellem de to lande var blevet lækket til pressen (mon han mente denne artikel?). Xi siger efterfølgende til Trudeau, at hvis man fra canadisk side var oprigtige, kunne man have samtaler baseret på en indstilling med gensidig respekt, “ellers er det ikke til at sige, hvad udfaldet bliver Fǒuzé zhège jiéguǒ bù hǎoshuōle 否则这个结果不好说了.” Det sidste har nogle iagttagere tolket som en direkte trussel fra Xi Jinping. Trudeau svarede derimod lynhurtigt - og før tolken kunne oversætte - at man i Canada tror på fri og åben dialog. Xi lignede en mand, der ikke kunne komme hurtig nok væk fra situationen. Interessant var også, at videoen mellem de to hurtigt blev fjernet fra det kinesiske internet. Man kunne ellers tro, at man fra kinesisk side ville bruge det til at vise en stærk Xi Jinping, der giver Trudeau tørt på - som man ser det med pro-kinesiske stemmer og kommentarer på vestlige sociale medier skriver - men det har ikke været tilfældet.
Læs tebladene: Der er grund til stille optimisme efter G20-topmødet på Bali. Selvom stormagts rivaliseringen mellem USA og Kina vil fortsætte, er der efter Xi-Biden mødet skabt grobund for yderligere dialog på nøgleområder mellem de to stormagter. Ved siden af den stille optimisme er det fortsat også de realpolitiske realiteter, der styrer direkte mod øget konkurrence på den internationale scene mellem USA og Kina. I oktober udkom den amerikanske strategi for nationalsikkerhed, hvori der klokkeklart står, at Kina er den største trussel mod amerikansk sikkerhed. Amerikanerne har således fortsat blikket stift rettet imod deres kinesiske rival og Indo-Pacific regionen, hvor rivaliseringen i høj grad vil udspille sig. Samtidig skal vi heller ikke glemme, at Joe Biden lige før partikongressen i Beijing indførte regler om ekstremt streng eksportkontrol omkring nøgleteknologi, der bl.a. skal forhindre Kina i at blive for stærke militært. Det har vi endnu ikke fået et kinesisk modsvar på, og det ville være ret utroligt, hvis det fik lov at stå uimodsagt hen. Men vi må dog se, hvad 2023 bringer af positive møder mellem de to stater, men man skal nok ikke have alt for høje forventninger.WEIBO WATCH + NEVERENDING (eller hvad?) PANDEMIC: SHIJIAZHUANG SPISER KRABBEN (og kløjs) + nye karantæneregler for indrejser til Kina
Kontekst: Den kinesiske regering begynder at eksperimentere med en kalibreret genåbning i visse steder af landet. Shijiazhuang 石家庄,hovedstad i Hebei provinsen 河北省, er blevet pilotområde for denne nye tilgang. Samtidigt er karantæneperioden for rejsende til Kina blevet ændret til 5 dages selv-karantæne og 3 dages observation.
Kommentar: Det kinesiske statsråd annoncerede i sidste uge ændringer til Kinas Covid-19 foranstaltninger med det formål at målrette pandemien på en "videnskabelig og præcis" måde. Samtidigt kommer flere og flere videoer frem af kinesiske borgere, der udtrykker deres store utilfredshed med partiets corona-politik.
Flere videoer har cirkuleret med voldsepisoder fra forskellige kinesiske byer. Her er det Lanshan 兰山 i Shandong 山东.
Shijiazhuang aflyste de obligatorisk massetests, og regeringen lovede at rette op på "uvidenskabelige" foranstaltninger, der i nogle tilfælde krævede, at beboere blev testet to eller tre gange om dagen. Byen registrerede 544 lokale infektioner umiddelbart efter. En forælder i Shijiazhuang fortalte South China Morning Post:Jeg er ikke klar til at sende mine børn tilbage i skole bare sådan. Det tror jeg heller ikke, nogen andre af klassens forældre er. Jeg vil se tiden an og kun lade dem vende tilbage til skolen, når jeg er sikker på, at risikoen for infektion er meget lav.
På Weibo 新浪微博 begyndte netbrugere at skrive støttende beskeder, idet de håber, at projektet i Shijiazhuang vil lykkes og vise vejen for en genåbning af andre byer på fastlandet. Netbrugere støtter Shijiazhuang i at være de første til at spise krabben 第一个吃螃蟹的人- en talemåde der betyder at byen er de første til at teste om noget fungere (eller om krabben er uspiselig med en frygtelig omgang 拉肚子 til følge). Jeg tror, at de fleste af os krydser fingre for, at krabben er særdeles velsmagende og mættende!
Læs tebladene: Vi bliver ved med at sige det - hold hovedet koldt! Det er bestemt gode nyheder, at der eksperimenteres, men hvis antallet af infektioner pludselig stiger igen, kan disse tiltag lide en hurtig død. I den kinesiske politiske diskurs er man imod at lægge sig fladt ned 躺平 - en reference til at åbne samfundet fuldstændigt op. Det betyder, at vi kommer til at se en langsom og kontrolleret fremgang med at åbne samfundet - og hvis det fejler, kan vi forvente tilbageslag og eksperimenteren på ny. Beijings nyudnævnte partisekretær Yin Li 阴历, der er tidligere vicesundhedsminister, opfordrede myndighederne til at holde fast i den dynamiske nultolerancestrategi under, hvad han kaldte et: kapløb mod virussen for hurtigt at begrænse udbruddets voksende momentum. Samtidigt så billedet således ud i Beijing den 19. November:
Røde pletter viser registrerede virustilfælde på Baidu Maps 百度地图 i den kinesiske hovedstad.
OPDATERING: Krabben lod sig ikke spise - umiddelbart inden udgivelse af nyhedsbrevet har lokalregeringen i Shijiazhuang indført nultolerance restriktioner igen efter udbrud af COVID-tilfælde. SUK….
🍵🍵🍵 Tepause - glem alle verdens problemer i 4:02 minutter mens du overværer tilblivelsen af en traditionel tekande i ler 🍵🍵🍵
UNGE KINESERE GIDER IKKE ARBEJDE PÅ FABRIK
Kontekst: Hjem fra Fabrikken er en Andreas Odbjerg sang, der har plaget de danske radiokanaler og soundboxe i år. Står det til unge kinesere, skal de dog slet ikke i nærheden af fabrikkerne for at arbejde. De gider ikke rotteræs og monotont arbejde, hvilket skader den kinesiske økonomi.
Kommentar: Det er især kinesere i 20erne og 30erne, der i stigende grad siger nej til det kedelige, monotone arbejde på fabrikkerne. Mange af dem er også en del af lig fladt-bevægelsen 躺平, der melder sig ud af rotteræset og et liv med konstant forbrugsjagt og lange arbejdstider. Men Kina har brug for de unge mennesker til sin vækstmotor, da de kinesiske fabrikker producerer en tredjedel af verdens forbrugsgoder. Men 80% af de kinesiske producenter har mangel på arbejdere, hvilket svarer til hundrede tusinde jobs eller mellem 10% til 30% af deres arbejdsstyrke. Nogle fabrikker har prøvet at lokke med 5% højere lønninger, men de unge bider ikke på. Hvis fabrikkerne hæver lønningernne mister de ganske enkelt deres konkurrenceevne.Læs tebladene: På papiret er der ikke mangel på arbejdskraft i Kina, da omkring 18% af kinesiske unge mellem 16-24 år er arbejdsløse. Samtidig presses Kina også af en voksende andel af ældre, der - især grundet af en nuværende meget lav kinesisk pensionsalder - i de kommende år vil forsvinde ud fra arbejdsmarkedet. Automatisering og robotteknologi kan afhjælpe noget af dette, men langt fra i tilstrækkelig grad, og Kinas ambitioner på dette område udfordres også af tech-krigen med USA. Det bliver derfor meget interessant at se, hvilke politiske kampagner Xi Jinping og partiet vil lancere for at få de unge tilbage på fabrikkerne igen. Samtidig får vi også at se, hvor meget de kinesiske unge gider at finde sig i, men hvis økonomien bliver for dårlig, har de måske ikke andet valg end at tage job på fabrikkerne. Dette vil måske skabe yderligere utilfredshed.
Og når vi snakker om den kinesiske ungdom, hvordan markedsfører partiet sig så til dette segment for at trække flere unge ind? Med budgetter og special effects, der bestemt er Hollywood blockbustere værdig - cirka sådan her:
Propagandafilm fra det kinesiske kommunistiske parti.
COMPUTERSPIL GIGANTEN BLIZZARD LUKKER I KINA
Kontekst: Computerspil som World of Warcraft (moshou shijie 魔獸世界 på kinesisk) og Starcraft har været kæmpe succeser i Kina. De er er blevet spillet på utallige netcafeer, telefoner og computere af millioner af kinesiske gamere. Nu lukkes spillene dog efter 14 år i Kina.
Kommentar: Virksomheden NetEase, der varetager computergiganten Blizzards spilaktiviteter i Kina, med bl.a. megasuccesen World of Warcraft, ikke fået forlænget sin licens til det kinesiske marked. Præsidenten for globale investeringer og partnerskab for Netease, Simon Zhu, kom umiddelbart efter nyheden med en passioneret fordømmelse af denne beslutning:
Som gamer, der har tilbragt titusindvis af timer i Azeroths verden (den fiktive verden i World of Warcraft, red.), Starcraft og Overwatch, føler jeg mig så knust, da jeg næste år ikke længere vil have adgang til min konto og mine minder fra spillet. En dag, når jeg kan berette, hvad der er sket bag scenen, vil udviklere og spillere have en helt ny forståelse af, hvor meget skade en enkelt idiot kan lave.
Hvem denne enkelte idiot kan være, melder Simon Zhus besked ikke noget om… Endnu!
Læs tebladene: Computerspil er et kæmpe marked i Kina, og spil som World of Warcraft er også i nogen grad soft power værktøjer. Men i Kina har man dog også regler for hvilket indhold, der må indfinde sig i spillenes verden. Eksempelvis skal spil stadig overholde de såkaldte socialistiske kerneværdier 社会主义核心价值观. Her er reglen skik følge eller land fly - hvilket nogle spiltjenester har måtte lære på den hårde måde.
☕☕☕ Kaffepause med pakkesortering på singles day - 11/11 ☕☕☕
Historien om det kinesiske Panda-diplomati
Kontekst: Kina har sendt to pandaer, Sihai 四海 og Jingjing 京京, til Qatar, der som det først mellemøstlige land modtager de kluntede og nuttede bjørne. Og så lige i tide til VM i Fodbold! De fleste danskere kender til det kinesiske Panda-diplomati, hvor Kina har givet eller, som nu, lejer pandaer ud til lande, man er på god fod med. I danske kommentarspor på sociale medier - og blandt politikere - hører man tit, at Danmark bør få sendt pandaerne i Zoo tilbage til Kina for at sende et klart signal om, hvad vi mener om landet. Men hvad er baggrunden egentlig for panda-diplomatiet?
Kommentar: Vi skal helt tilbage til 1930erne og 1940erne, og en rum tid før Folkerepublikken Kina blev grundlagt, hvor USA først modtog en panda (i 1936) og siden to mere. Førstedamen for Republikken Kina (Hvis man her tænker på Taiwan og føler sig lidt forvirret, kan man få lidt historisk baggrund her), Soong Mei-ling 宋美龄 (gift med Chiang Kai-shek / Jiang Jieshi 蒋介石) gav USA to pandaer i 1941 - med de passende navne Pan-Dee og Pan-Dah, for at vise taknemmelighed over amerikansk hjælp under den 2. Sino-Japanske Krig (1937-1945). Trods mangel på pandaer i fangenskab tog panda-udvekslingen for alvor fart under Folkerepublikken Kina, mellem 1972-1982 (særligt grundet det forbedrede forhold til USA og efter aftale mellem Richard Nixon og den daværende kinesiske premierminister Zhou Enlai 周恩来). Senere ændrede man denne praksis og gik vik fra at forære pandaer til modtagernationen, for istedet at udlåne dem, hvor indtægten fra lånene derefter er gået til panda-forskning og bevarelse af arten. Det har givet pote (pun intended), da World Conservation Union i 2016 kunne “nedgradere” pandaen fra truet til sårbar.
Læs tebladene: Set fra panda-artens synspunkt har panda-diplomatiet været en succes, da de nu ikke længere er truet. Men i Vesten vil kritiske røster uden tvivl påpege, at prisen for at få og have pandaerne er alt for høj og ikke værd at betale. Set over for de værdipolitiske og geopolitiske stridspunkter som Vesten og Kina har med hinanden. Men Kina vil uden tvivl fortsætte panda-diplomatiet med lande og regioner, hvor man vil øge sin indflydelse og bygge tætte bånd. Hvilket folk i Qatar nu får glæde af. Spørgsmålet er hvor længe pandaerne i København får lov til at blive…
Det har været endnu en begivenhedsrig uge med Kina-nyt. Vi håber, at USA og Kina kan finde ud af samarbejde på vigtige områder, at vi kan undgå en væbnet konflikt på Taiwan, og at vi kan få lidt pusterum i nogle ellers hektiske 2020ere.
Og så har vi et lille julegaveønske! Sinolytica Nyhedsbrevet er nu udkommet siden marts 2022. Vi tjener absolut ingen penge på foretagendet, men hvis man vil hjælpe os, vil vi meget gerne nå op på 1.000 abonnenter inden årets udgang. Vi mangler i skrivende stund 241 for at den milepæl kan krydses. Vi håber derfor, at I - vores kære læsere - vil anbefale nyhedsbrevet til alle I kender og foreslå, at de da også tilmelder sig, så de kan få dugfriske og forskelligartede nyheder om- og fra Kina lige i indbakken!
Ellers var det alt for denne gang. Vi er tilbage inden længe med endnu mere Kina-nyt. Og husk, at man også kan følge med i vores podcast, KinaNørderne, på alle podcastplatforme, eller følge med i bl.a. Taiwan-blog på vores hjemmeside sinolytica.dk
Om Sinolytica
Sinolytica er lavet og drevet af Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann, der begge har baggrund i Kinastudier fra Københavns Universitet.
Casper Wichmann er uddannet Sinolog (cand.mag i Kinastudier fra Københavns Universitet) med særligt fokus på kinesisk politik, sociale medier og tech. Han arbejder som daglig leder af Kina-tænketanken, ThinkChina, under Københavns Universitet, og optræder regelmæssigt i danske medier og kommenterer på anliggender vedrørende Kina.
Mads Vesterager Nielsen er specialist i kinesisk politik og samfundsforhold. Han har tidligere besat stillingen som leder af det danske handelskammer i Beijing. Igennem mange års studier, arbejde og omfattende motorcykelrejser rundt i Kinas landområder, har han beskæftiget sig indgående med muligheder og udfordringer i forholdet mellem Vesten og Kina. Har du brug for hjælp eller rådgivning? Vi hjælper gerne din virksomhed eller organisation med at blive klogere på Kina. Det kan være igennem foredrag, workshops, analyser, eller andet. Kontakt os på sinolytica@gmail.com for henvendelser.
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op. Vi ligger også løbende artikler, blogs, og andet op på vores hjemmeside, sinolytica.dk.
Du kan også høre vores podcast, KinaNørderne, der ligger på alle populære podcast-platforme, følge os på LinkedIn, Facebook, og Instagram.
Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.