Sinolytica Nyhedsbrevet #3 - Solidt som sten 🇨🇳+🇷🇺 = ❤
中国速度 - Kinesisk hastighed
Kære læser
Tak til alle jer, der sender nyheder og tips til os! Bliv ved med det - det gør Sinolytica endnu bedre. 💪
Der er tryk på nyhederne - De To Møder 两会 er i fuld gang i Folkets Store Hal 人民大会堂 i Beijing, krigen i Ukraine fortsætter, og de sociale medier koger over med historien om den lænkede kvinde fra Xuzhou 徐州, der allerede har gæret og vokset sig til en af de største historier i 2022.
Så hæng på og lad os se at komme i gang - og glædelig Kvindernes Internationale Kampdag 国际妇女节! Kampen fortsætter! 💪 👩🦰
PEKINGOLOGI: Den kinesiske udenrigsminister: Kina og Ruslands partnerskab er “solidt som sten” eller 🇨🇳 + 🇷🇺 = ❤
Kontekst: Den kinesiske udenrigsminister holder kun ét pressemøde om året, og det blev afholdt i mandags under De To Møder i Beijing. Normalt betyder det ikke, at der er sprængfarligt materiale i vente, men i disse turbulente tider sprang flere af talens punkter i øjnene.
Kommentar: Det er double-down tid i det kinesiske udenrigsministerium. Efter indledende vægren sætter den kinesiske udenrigsminister Wang Yi 王毅 to fede streger under partnerskabet med Rusland: “Det kinesisk-russiske partnerskab fortsætter, uanset hvor alvorlig den internationale situation er,” fortalte han på pressemødet. Sammenligningerne mellem Ukraine og Taiwan affejede Wang Yi som “to fundamentalt forskellige spørgsmål,” der beror sig på, at Ukraine og Rusland er to suveræne stater, og Taiwan-spørgsmålet er et internt kinesisk anliggende. Samtidigt kaster Wang Yi også dådyrøjne mod Europa, som forberedelse til EU-Kina-topmødet i starten af april, hvor der skal diskuteres handel, geopolitik og fastsættes rammer for forholdet mellem EU og Kina fremadrettet. Det skal nok blive interessant at følge med i, og det er langt fra ukompliceret. Det tyder nemlig på at krigen i Ukraine er ved at konsolidere Kinakritiske følelser i de fleste EU-lande. Og hvor meget var det egentlig, at Xi Jinping vidste om invasionen? Paul Haenle, tidligere direktør i Det Nationale Sikkerhedsråd med ansvar for Kina, siger til New York Times, at "han sidder i saksen, hvis han kendte til det, og det samme gør sig gældende, hvis han ikke kendte til det," og fortsætter: “Hvis han vidste det, og han ikke fortalte det til folk, er han impliceret. Hvis han ikke fik det at vide af Putin, er det en fornærmelse.” Ifølge et officielt kinesisk udskrift fra Putin og Xi’s møde den 4. februar “diskuteredes hotspot-problemer af gensidig interesse under middagen” mellem de to ledere.
Læs tebladene: Den indledende uklarhed, der herskede i krigens første dage er væk: Kina har Ruslands ryg - hele vejen. Det betyder, at Kina vil have svært ved at agere fredsmægler mellem Ukraine og Rusland, selvom denne mulighed er blevet nævnt i flere medier henover weekenden. Alligevel er der flere områder, hvor man fra kinesisk side følger tæt med og noterer sig skift i disse dage: 1) Den langsomme russiske fremrykning, 2) at Europas svar på Ruslands invasion af Ukraine har været stærkere end Beijing forventede - flere europæiske akademikere og forskere er efter sigende blevet kontaktet af kinesiske modparter, der er forskrækkede over Tysklands forsvarspolitiske skifte, og 3) styrken af de økonomiske sanktioner fra Vesten er nu velkendte, og der er ingen tvivl om at Beijing tænker at en lignende barrage af sanktioner der har ramt Rusland, også kan ramme Kina en dag. “Kina noterer sig detaljeret hvad der sker i øjeblikket,” sagde Anthony Saich, stjerneprofessor ved Harvard og forfatter til bogen The Politics and Governance of China, til SupChina, og uddybede:
“Kinesiske onlinenationalister siger: "Putin er en stor leder. Lad os følge ham og invadere Taiwan." Men det, jeg tror, det her viser, er, hvor problematisk et militært indgreb mod Taiwan ville være. Dette er en landinvasion [af Ukraine], som burde være lettere end en amfibieinvasion. Og hvis jeg var Beijing, ville jeg blive chokeret over de sanktioner, der er blevet stykket sammen af Vesten. Især nu med SWIFT. Det tror jeg ville få dybtgående konsekvenser for Kina, fordi landet er så integreret i det globale finansielle system, at det må være en stor bekymring.”
De To Møder: Li Keqiang 李克强: Hallo, 5,5 % BNP vækst er altså stadig rimelig højt 📈 højere militærbudgetter ✅ fødevaresikkerhed ✅
Kontekst: Vækst i bruttonationalproduktet har været en hjørnesten i kinesisk politik siden reformperioden 改革开放, men nu er økonomien under forandring. Der er sket et fokusskifte fra kvantitativ til kvalitativ vækst, til fordel for en mere bredspektret økonomisk politik, der skal fokusere på lokalområderne og udbygning af det kinesiske sundhedssystem.Kommentar: Tiderne med to-cifret BNP-vækst er definitivt forbi, men 5,5% er stadig en høj barre at sætte, også for den kinesiske økonomi. Scott Kennedy fra Center for Strategic and International Studies (CSIS) noterede, at han er enig i Li Keqiangs vurdering. "At nå det mål vil kræve en hård indsats," skriver Kennedy. Kinas forsvarsbudget er blevet hævet til 7,1% af BNP (fra 6,8% i 2021) eller 1.45 billioner yuan (237 milliarder USD) for at skabe et "forstærket omfattende kampberedskab," lød det fra Li. Du kan læse de vigtigste udpluk fra talen her.
Følgende bliver i rapporten betegnet som de “vigtigste forventede mål for udvikling i år”:
BNP-vækst på omkring 5,5 procent
Skabe over 11 millioner nye job i byerne
En byarbejdsløshed på højst 5,5 procent
CPI-stigning på omkring 3 procent
Vækst i personlig indkomst, der grundlæggende er i takt med økonomisk vækst (5.5% red.)
Konstante stigninger i både mængden og kvaliteten af import og eksport
En grundlæggende ligevægt i betalingsbalancen
Kornproduktion på over 650 millioner tons
Yderligere forbedring af miljøet
Fortsat reduktion i udledningen af større forurenende stoffer
Energiforbrug pr. enhed af BNP skal vurderes med passende fleksibilitet inden for rammerne af den 14. femårsplan; og udelukkelse af nytilført vedvarende energi og kul, petroleum og naturgas forbrugt som råvarer i den samlede mængde energiforbrug.
Flere hashtags relateret til De To Møder trendede i weekenden med en vis spekulation fra iagttagere om, at de er blevet kunstigt fremhævet på Weibo. Bl.a. hashtagget “Forslag om, at det tredje barn kan gå gratis i børnehave” #建议第三孩免费上幼儿园# blev mødt med en del spydigheder fra kinesiske netbrugere med kommentarer som: “Nogle vil sige, at familier der har råd til tre børn, ikke har brug for mere hjælp,” og “staten ville ikke hjælpe forældre under et-barns-politiken, så hvorfor skal deres skattepenge hjælpe andre nu?”
Og hvor var Xi Jinping under De To Møder i Beijing? Til møde med den indre mongolske delegation, hvor han understregede vigtigheden af etnisk sammenhold, (protester mod en ny sprogpolitik brød ud i Indre Mongoliet i 2020). Derudover lagde han fokus på fødevaresikkerhed - et emne, som betyder utrolig meget for den kinesiske befolkning.
Læs tebladene: Så hvad betyder det? Regeringen har gerne ville væk fra det enøjede fokus på vækstraten, der har gennemsyret embedsværket, og selvom det har bidraget til en udvidelse af den kinesiske økonomi, har der været et overdrevet fokus helt ned på lokalt niveau. Kina vil gerne kunne udkæmpe og vinde krige - hvis sådanne skulle opstå - (host, host, omkring Taiwan og i Det Sydkinesiske Øhav + grænsen til Indien), og derfor er store moderniseringskampagner af de konventionelle styrker, flåden, flyvevåbnet og missilstyrkerne blevet udført over de sidste ti år.
Det vil desuden højst sandsynligt være Li Keqiangs sidste rapport ved De To møder, før han går af efter den 20. Partikongres senere i år.
Weibo Watch: Lækkede censurinstruktioner “Sænk temperaturen og kontroller nøje indhold om Ukraine-situationen” + Beijinger i Odessa truer russiske strateger med tæsk
Kontekst: Alle, der regelmæssigt bruger kinesiske sociale medier, ved, at de er underlagt streng censur. I sidste uge lækkedes instruktioner fra Kinas Cyberspace Administration om, hvordan content-moderatorer skal forholde sig til Ukraine-relateret indhold. For at give dig en ide om, hvordan en sådan instruktion ser ud, bringer vi nedenstående oversættelse foretaget af China Digital Times (se original på kinesisk her):
Kommentar: Rummet for at diskutere situationen i Ukraine bliver stadig mere snævert - Kina går med Rusland, og det skal de kinesiske sociale medier også afspejle. Derfor ser vi denne hårde retning blive konsolideret på kinesiske sociale medier. Weibos veje er dog uransagelige, og allerede over weekenden trendede hashtagget “Aeroflot vil suspendere alle internationale flyvninger undtagen til Hviderusland” #俄航将暂停除飞往白俄罗斯外的所有国际航班#. Selvom det nok var tænkt som en støtte til det sanktionstyngede russiske flyselskab, blev det hurtigt kapret af Weibo-brugere til at poste Ukraine-relateret materiale. Flere opdateringer inkluderede også hashtagget “Krigen i Ukraine” #乌克兰战争#, der er fuldstændigt blokeret på platformen. Censuren nåede også sportens verden i fredags, da det kinesiske statsmedie CCTV 中国中央电视台 undlod at oversætte "et budskab om fred" fra Andrew Parsons, præsidenten for Den Internationale Paralympiske Komité, under hans tale ved den paralympiske åbningsceremoni i Beijing. Rundt omkring i verden er der et væld af kinesiske stemmer, der råt for usødet giver deres mening til kende om hvad der sker i Ukraine. “Hvorfor støtter I Putin, når ikke engang russerne støtter ham?” Sagde en Beijing-kineser, der bor i Odessa. Videoen er kun tilgængelig på Youtube, og det er uvist om han har forsøgt at lægge den op på kinesiske sociale medier eller andre fora (hvor den med al sandsynlighed vil blive blokeret): “Store russiske militærstrateger, lad mig fortælle jer, hvordan en beijinger ville ordne det her med jer - lad os mødes ved Sommerpaladset (颐和园), og så banker jeg jer sønder og sammen (死磕)!” I Australien gav en bruger på Twitter et indblik i, hvilke slags samtaler der foregår blandt de såkaldte Små Lyserøde 小粉红 - et slangord, der bruges om kinesiske online-nationalister.
Læs tebladene: Det bliver værre for før det bliver bedre - som vi ofte hører i forbindelse med krigen i Ukraine. Der er ingen tegn på at grebet omkring content relateret til Ukraine vil løsnes lige foreløbigt.
En ukendt kvinde er blevet symbolet på en bevægelse: Gavlmaleri af “Den lænkede kvinde fra Xuzhou” bestående af “Socialistiske kerneværdier” overmales i løbet af få timer
Kontekst: Studerende fra Tianjin Kunstakademiet malede et portræt af “Den Lænkede Kvinde fra Xuzhou”徐州铁链女, også kendt som “Xuzhou kvinden med de otte børn” 徐州八孩母亲, bestående af de såkaldte “socialistiske kerneværdier” 社会主义核心价值观 på en væg i et forladt industrikvarter. Maleriet blev kort tid efter malet over med grå maling. Efter at være blevet anmeldt er de studerende blevet afhørt af politiet, og deres Weibo-konti er blevet lukket. Kvinden er mor til otte og blev holdt med halslænke i et skur, tilsyneladende af sin mand, i Xuzhous Feng-amt i Jiangsu-provinsen 江苏.
Kvindens situation kom frem, da en video af den fortumlede midaldrende kvinde blev delt på Douyin 抖音, Kinas version af TikTok, hvilket udløste landsdækkende forargelse. To kvinder, der forsøgte at besøge hende, blev tilbageholdt af politiet i Xuzhou, mistænkt for at ville "starte skænderier og fremkalde ballade" 寻衅滋事 - en sigtelse, der ofte bruges til at kvæle dissidens.
Kommentar: “Kinesisk hastighed 中国速度”, kommenterede en bruger på Weibo, men sagen stikker langt dybere end blot ovenstående maleri. Det lader til, at historien om “kvinden fra Xuzhou” syder og bobler i mange kineseres bevidsthed, og det vil den blive ved med at gøre i lang tid fremover.
Læs tebladene: Som det ofte gør sig gældende i Kina, er det Meta-historien, der for alvor er interessant ved denne slags hændelser. Lad os forklare: hændelsen er i sig selv forfærdelig, og har fået tusindvis af kinesere til tasterne, men det er de omkringliggende emner, der gør den til en virkelig seismisk historie, der skælver ud til alle kanter af kinesiske sociale medier. Historien blev så stor, at den truede dækningen af Vinterolympiaden (Hvis shine Beijing efter alt at dømme pressede Rusland til at vente med en invasion af Ukraine for ikke at ødelægge), og så spiller den ind i problematikker om menneskesmugling, kvindeundertrykkelse, fattigdom, psykisk sygdom, kønsroller, kønsubalance og diskrimination i Kina. Alle emner, der er uhyre svære at diskutere åbent.
KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG 国际妇女节 SPECIAL:
Kinesiske kvinder på gaden i Shanghai i solidaritet med Den Lænkede Kvinde fra Xuzhou under Kvindernes Internationale Kampdag 2022.
Kvinders Internationale Kampdag d 8. marts - otte tallet er udformet fra kæden og henviser til kvinden fra Xuzhou.
“Jeg vil ikke have en illusion om, at jeg er en gudinde. Jeg vil blot have ægte rettigheder for kvinder.”
Sinolytica BIZ: Investorer flygter fra det kinesiske obligationsmarked - spekulationer florerer om, at det afspejler russisk tiltag for at rejse kontanter
Kontekst: Udenlandske investorer er i gang med det største salg af kinesiske statsobligationer nogensinde efter Ruslands invasion af Ukraine. Der spekuleres i, om det kan være den russiske centralbank, der er i gang med at sælge ud for at generere kontanter.
Kommentar: I Europa er det især pensionsselskaberne, som er storsælgere af kinesiske aktiver. Det kan være muligt, at nogle investorer har fået sved på panden i forhold til Kina, når de har set, hvordan situationen nu er i Rusland, efter Vestens sanktioner har ramt hårdt.
Læs tebladene: Med et stigende negativt syn på Kina i Vesten, især grundet situationerne i Xinjiang og Hong Kong, ugennemsigtighed, og corona har det været vanskeligt for udenlandske virksomheder at lave forretning i Kina (tænk især på, hvor galt det gik, da H&M blev fanget på den forkerte side af politisk balance). Samtidig har man det sidste års tid set stigende ideologisk pres fra kommunistpartiet på det private erhvervsliv. Kobler man det med, hvor hårdt sanktionerne mod Rusland har ramt udenlandske investeringer i det russiske marked, er der uden tvivl en markant øget risiko forbundet med forretning og investering i Kina. Alligevel anser mange virksomheder og investorer det kinesiske marked for værende så attraktivt, at man vil blive i Kina og endda øge sine investeringer.
Sinolytica kigger i krystalkuglen: Vi ville ikke blive overraskede, hvis vi snart ser en charmeoffensiv fra kinesisk side, der skal mane til ro blandt udenlandske investorer og virksomheder. Hold især øje med EU-Kina-topmødet 1. april!
Stort behov for forbedringer i Kinas ældrepleje
Kontekst: Den Nationale Sundheds- og Medicinalkommission i Kina har for nyligt offentliggjort sin 14. femårsplan for ældrepleje. Den sætter fokus på et stort behov for at forbedre sektoren, der er præget af en høj grad af ineffektivitet.
Kommentar: Den voksende andel af befolkning over 60 år samt faldende fødselstal er en stor socioøkonomisk udfordring for Kina. Samtidig har mange kinesere så travlt med at arbejde, at de ikke har nok tid til at tage sig af deres gamle forældre eller bedsteforældre. Myndighederne i Kina står derfor med en udfordring i forhold til at kunne tilbyde så god ældrepleje som muligt.
Læs tebladene: I Danmark bryster vi os af at være gode til ældrepleje, og der har været forsøg på at kunne eksportere dansk ældrepleje og danske velfærdsydelser til ældreplejesektoren til Kina. Det har dog været meget vanskeligt helt at bryde igennem på markedet. Men som det ses her, har behovet aldrig været større, så måske ligger der en mulighed for Danske kommuner, regioner og private aktører?
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op.
Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Sinolytica er lavet og drevet af: Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann.