Sinolytica Nyhedsbrevet #30 - Godt nytår og fondsstøtte til Sinolytica 🥂 🥂 🥂
嘴友 - Mundvenner
Kære læser
Vi håber, at du er kommet godt igennem julen og ind i det nye år! Efter en julepause er vi igen tilbage med mere Kina-nyt til dig!
Årets første nyhed er en 🚨🚨 BREAKING🚨🚨, som vi er utrolig glade og stolte over. Vi har nemlig modtaget fondsstøtte fra S.C. Van Fonden! Støtten vil gøre det muligt for os at opgradere på den tekniske side, give os bedre muligheder for at komme med endnu flere Kina-nyheder og information, og meget mere! Fra Sinolytica skal der lyde et stort tak til S.C. Van Fonden for at ville støtte os!
Vi håber også at kunne strømline nyhedsbrevet mere i 2023, så det kommer lidt oftere, muligvis med færre eller kortere nyheder. Vi vil derfor meget gerne have feedback omkring frekvens og længde på nyhedsbrevet. Kommer det for sjældent, for ofte? Er det for langt, for kort, eller lige tilpas? Smid endelig feedback på sinolytica@gmail.com
Ellers vil vi bare sige en KÆMPE tak for jeres støtte, læsegejst og for, at så mange har ville følge os på Sinolytica i snart et år! Der kommer meget mere, og vi glæder os til at dele det med jer.
Lad os få sat tænderne i nyhederne! 💋
PEKINGOLOGI: Xi Jinpings Nytårstale
Kontekst: Kampen mod Covid-19 fyldte en del af Xi Jinpings nytårstale til det kinesiske folk, hvor han bad om vedholdenhed og solidaritet i en ny fase i Kinas corona-håndtering, hvor smitten nu for alvor har fat i landet. Der blev samtidig plads til at rose Kinas (læs: Xis og partiets) resultater i det forgangne år, samt at samle landet, og især ungdommen, til den kommende tids udfordringer.
Kommentar: Det er efterhånden blevet kutyme at analysere (og måske overanalysere) meningen bag de billeder, der placeres bag Xi under nytårstalen. Der var specielt et iøjnefaldende motiv i år:
Billede af Xi Jinping sammen med forgængerne Jiang Zemin og Hu Jintao.
Flere iagttagere så billedet med de to forgængere som et tegn fra Xi på, at han ikke er på vej til at smide dem under bussen, selvom der har været megen spekulation om Xis syn på de to, efter Hu blev eskorteret ud foran rullende kameraer under afslutningssessionen på den 20. partikongres, og efter Jiang gik bort for lidt over en måned siden. For de interesserede kan hele talen kan ses her:Xi’s nytårstale i sin fulde længde.
Læs tebladene: Det er næppe nogen hemmelighed, at 2022 har været plaget af udfordringer for Xi Jinping. Den 20. partikongres i efteråret stod som backdrop i det meste af året, da der helst ikke skulle være slinger i valsen. Men slinger har der været masser af: Kina fik knap nok lov til at sole sig i afviklingen af Vinter OL, før Ruslands invasion af Ukraine fuldkommen stjal dagsordenen og avisoverskrifterne, og satte Kina i en yderst penibel situation. Samtidig har fastholdelsen af nulcase-coronastragien ført til en presset kinesisk økonomi og en endnu mere presset og frustreret kinesisk befolkning. Tilsæt dertil et øget amerikansk pres, især på teknologisiden, der også udfordrer de kinesiske ambitioner. Xi Jinping har derfor brug for sejre i det nye år. Han skal have sikret sig, at man kan komme nogenlunde igennem corona-bølgerne uden for store konsekvenser, så økonomien kan komme på ret køl igen. I sin nytårstale henvendte Xi sig også direkte til den kinesiske ungdom, som han vil have til at tage mere ansvar og i større grad have nationen i tankerne. Det er nødvendigt, hvis Kina skal fortsætte sin udvikling. Spørgsmålet er bare, om de mange kinesiske studerende, der gjorde oprør imod nulcase-strategien, var en del af A4-revolutionen, og som ikke nødvendigvis gider 996-rotteræset, deler Xis ambitioner.
🥂🥂🥂 Pause med et glas mousserende vin 🥂🥂🥂En nytårsscene et sted i Shandong 山东 - videoen viser en sort bil, der affyrer fyrværkeri, mens den bliver jagtet af en politibiler. Godt nytår!
PEKINGOLOGI: Li Qiang giver sin første tale i statsrådet
Kontekst: En anden vigtig tale, der blev holdt inden det nye år, var fra Kinas nye nummer to, Lǐ Qiáng 李强, der gav sin første offentlige tale siden han blev valgt til politbureauets stående udvalg. I dette tilfælde som repræsentant for det kinesiske statsråd. En klar indikator på hans kommende rolle i kinesisk politik, hvor han forventes at blive ny premierminister.
Kommentar: Li Qiang deltog i åbningsceremonien for den 13. nationale kongres for Kinas Forenede Sammenslutning af Industri og Handel (中华全国工商业联合会 Zhōnghuá Quánguó Gōngshāngyè Liánhéhuì), hvor han holdt tale på vegne af kommunistpartiets centralkommitté og det kinesiske statsråd. Det sker selvom Li Qiang officielt ikke er en del af statsrådet. Hans navn optræder heller ikke noget sted på statsrådets hjemmeside endnu, hvor det stadig er Li Keqiang, der som premierminister leder statsrådet.
Læs tebladene: Det faktum at Li Qiang allerede nu bliver affilieret med statsrådet (中华人民共和国国务院 Zhōnghuá Rénmín Gònghéguó Guówùyuàn), der er den kinesiske regerings kabinet, er et klart tegn på, at han allerede er involveret i ledelsen af det. Som vi også har skrevet tidligere, forventes Li Qiang at blive udnævnt til Kinas næste premierminister ved de kommende to møder 两会 i foråret 2023, hvor Den Nationale Folkekongress officielt skal vælge ham. Her forventes det, at Li vil få en nøglerolle i at skulle styre den kinesiske økonomi sikkert igennem de voldsomme kriser, man befinder sig i. I sin tale nævnte Li Qiang da også, at partiet fortsat støtter den kinesiske privatsektor og ønsker at skabe et godt miljø for det kinesiske erhvervsliv. Uden tvivl noget, der vil blive alvorligt brug for, hvis den kinesiske økonomi skal på ret køl igen i 2023.
Kontekst: I årets sidste stunder havde Xi Jinping og Vladimir Putin et videomøde, hvor begge parter bekræftede de stærke bånd mellem Kina og Rusland, og deres fælles mål om at omforme den globale verdensorden og geopolitiske situation, hvor Vesten “presser på og provokerer”.
Kommentar: Næsten et år efter invasionen af Ukraine står Rusland i en situation, hvor man er mere og mere afhængig af Kina. I de første ni måneder af 2022 stod Kina også for mere end en fjerdedel af Ruslands totale import sammenlignet med 15 pct. i de første ni måneder af 2021. Det er bl.a. kinesiske biler, som russerne køber. Samtidig har Rusland ikke mange geopolitiske støtter, og det siger alt, at man er nødt til at købe raketter og droner af Iran og Nordkorea. Der er Kina som allieret en markant anden størrelse, hvilket Rusland i dén grad har brug for.
Læs tebladene: De to statsledere sluttede mødet med en ambition om at styrke og knytte båndende mellem deres to lande. Det overordnede mål har som sådan ikke ændret sig siden fælleserklæringen den 4. februar, 2022. Begge parter ønsker stadigvæk en verdensorden, hvor USA og resten af Vesten ikke svinger taktstokken alene. Men hvor Rusland er mere isoleret, har Kina større råderum, hvilket vi igen så med Xis besøg til Saudi Arabien i starten af december. Kina vil fortsætte det gode forhold til Rusland, yde moralsk støtte (især når USA presser på), men samtidig undgå at blive ramt af sanktioner. Når krigen på et tidspunkt slutter - forhåbentligt før end senere - vil Kina have store økonomiske muligheder i Rusland og måske også Ukraine, hvis sidstnævnte ikke føler, at Kina har ladt landet i stikken.🍵🍵🍵 Tepause - fotograf giver 3.000 ældre gratis begravelses portrætter. 🍵🍵🍵
‘They’re worried they will be forgotten’ - This photographer gives 3,000 left-behind elderly people free funerary portraits.Den kinesiske ambassadør i Washington bliver ny udenrigsminister
Kontekst: Den kinesiske ambassadør i USA, Qin Gang 秦刚, bliver kinas nye udenrigsminister.
Kommentar: Qin Gang erstatter dermed, Wang Yi 王毅, der blev forfremmet til kommunistpartiets politbureau ved efterårets partikongres, og som forventes at blive Kinas nye top-diplomat. Qin Gang var protokolchef under Xi Jinping fra 2014-2018 og er en loyal støtte over for Xi.
Læs tebladene: Qin Gang blev selv forfremmet til centralkommitteen i kommunistpartiet i efteråret. Han har været ambassadør i Washington siden sommeren 2021, men det ville være en skam at sige, at forholdet mellem Kina og USA er blevet bedre i det tidsrum. Spørgsmålet er hvordan forholdet kommer til at forløbe i 2023. Vi ved, at den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, skal på officielt besøg til Beijing i starten af det nye år. Her vil han så skulle mødes med Qin Gang, hvor vi vil få en indikation på, hvordan forholdet mellem de to lande vil udvikle (eller afvikle…) sig i 2023. De to har dog allerede nytårsdag haft en telefonsamtale, hvor det bilaterale forhold blev drøftet samt behovet for at holde kommunikationslinjerne åbne:
Spoke by phone this morning with incoming People's Republic of China Foreign Minister Qin Gang as he departs Washington for his new role. We discussed U.S.-PRC relationship and maintaining open lines of communication.Kinas mere selvhævdende udenrigspolitik har bl.a. været medvirkende til lang større skepsis overfor kommunistpartiet i det meste af Vesten under Xis ti år ved magten. Qin Gang har dog tidligere været mere mådeholden i sine udtalelser omkring vanskelige emner, som f.eks. krigen i Ukraine og risikoen for krig med Taiwan. Om hans nye position - og forholdet til Xi - kan tillade samme mådehold vil tiden vise.
Rapidly ending pandemic? Kina åbner sine grænser i starten af det nye år!
Kontekst: Tidspunktet rigtig mange af os har ventet på er nu kommet! Fra 8. Januar 2023 vil Kina ikke længere have karantæneregler, og man vil igen kunne rejse til Riget i Midten! Man skal blot have en 48 timer gammel PCR-test inden afrejsen.
Kommentar: Det er gået så utrolig i stærkt i Kina med at komme ud af den dynamiske nulcase-strategi, at hele situationen er blevet vendt fuldkommen på hovedet inden for blot få uger. I rigtig mange steder i Kina er restriktionerne lempet i så stor grad, at de næsten er væk. Kina er gået fra zero-covid til total covid, og nu rammes millioner af kinesere dagligt af omikron. Det presser selvfølgelig, ikke overraskende, det kinesiske sundhedsvæsen. Derfor er de kinesiske sundhedsmyndigheder også gået væk fra at opgive det daglige antal smittede, da man ikke kan garantere for pålideligheden af data, netop fordi så mange bliver smittet dagligt. Dertil kommer desuden også enorme mørketal. Det har fået en lang række lande til at kræve PCR-test, hvis de rejselystne kinesere skal gøres sig forhåbning om at blive lukket ind. Og nogle forskere frygter, at den voldsomme kinesiske smitte kan føre til nye corona-varianter.
Læs tebladene: Den seneste tid har budt på uhyggelige billeder, der viser krematorier flere steder i Kina med lange køer til indgangen.
As crematoriums fill up, China shifts how it counts Covid deaths. WHO says it will severely undercount. Officially, <10 covid deaths this month. At Beijing crematorium, body bags piled up. People told me of long wait times. Funerary stores said business jumped @OutFrontCNN
Det officielle dødstal holdes kunstigt lavt, og der er ikke overblik over det samlede antal døde endnu. Der er estimater, der peger på, at dødstallet kan komme op over en million mennesker i de kommende måneder. Den kinesiske strategi er fortsat at vaccinere ældre medborgere for at afbøde dette tal.På Weibo diskuterer brugerne flittigt, hvorfor åbningen sker så voldsomt og ikke gradvist. Mange undres desuden over, hvor man åbner så voldsomt op midt om vinteren, hvor smitten for alvor kan få fat. Samtidig begynder man at miste troen på eksperterne, da narrativet omkring dødeligheden af de nye varianter er vent fuldkommen på hovedet. Kineserne har i forvejen ikke voldsom stor tiltro til myndighederne, og denne venden på hovedet vil næppe hjælpe.
Kinesiske kampfly flyver ind i Taiwans luftforsvars-identifikationszone
Kontekst: Hvis man troede, at mødet mellem Biden og Xi på Bali ville betyde et mere roligt forhold omkring Taiwan mellem USA og Kina, skal man nok væbne sig med tålmodighed lidt endnu. På dagen for Maos fødselsdag fløj 71 kinesiske krigsfly - heriblandt jagerfly og droner - ind over Taiwans luftforsvars-identifikationszone.
Kommentar: Taiwanske nyheder melder, at det er den største indtrængen fra det kinesiske luftvåben til dato. Den kommer som svar på det kommende amerikanske forsvarsbudget for 2023, hvori Kina bliver kaldt en strategisk udfordring og samtidig giver støtte til Taiwan.
Læs tebladene: Der kommer uden tvivl til at gå noget tid, før vi ser en form for re-balancering mellem USA, Kina og Taiwan, når det drejer sig om Taiwan-spørgsmålet. Og så kommer Danmark også indirekte til at få en rolle, når Anders Fogh Rasmussen i denne uge rejser til øen for at tale med det taiwanske lederskab.
“Mund-venner” er en ny datingtrend i Kina
Kontekst: En ny datingtrend spreder sig blandt unge kinesere: mundvenner zuiyou 嘴友. Det går kort fortalt ud på, at man finder en fremmed person online - ofte gennem sociale medier eller internetfora - som man så kysser med helt anonymt.
Kommentar: For mange af de unge kinesere er en mundven en nem måde at få lidt afveksling og spænding i en travlt hverdag, føle sig elsket, men samtidig uden, at det skal være starten på et egentlig forhold eller gå så vidt som at være casual sex.
Læs tebladene: Der findes et hav af forskellige trends og subkulturer blandt den kinesiske ungdom, som alle siger en del om det moderne kinesiske samfund. Mundvenne-trenden er ingen undtagelse. Det siger også en del om, hvilket stort pres og travl hverdag, der dagligt præger mange kinesiske unge. Det er ikke altid, at de ældre generationer i Kina helt forstår det, så spørgsmålet er også, hvor godt kommunistpartiet egentlig kender den yngre kinesiske generation, når det kommer til stykket? Samtidig er der også masser at tage fat på for udenlandske virksomheder, når man skal have markedsført og solgt produkter til den kommende generation af kinesiske forbrugere.
Kontekst: Mediet Sixth Tone har lavet en spændende artikelserie omkring, hvordan kineserne forholder sig til døden. Det er bestemt værd at læse alle afsnit. Vi har taget denne med, som handler om, hvordan kineserne begynder at begrave afdøde til søs.
Kommentar: De kinesiske myndigheder har de sidste mange år skabt tiltag, der promoverer mere miljømæssige begravelser, der samtidig sparer på den sparsomme begravelsesplads. Her begynder begravelser til søs at spille en stigende rolle, men hovedsageligt af to årsager: Spirituelle eller økonomiske. En gravplads til asken af de afdøde i Shanghai med leje til op i 70 år kan koste imellem 80,000 and 160,000 yuan (nogenlunde det samme i danske kroner). Der er altså en betydelig besparelse, hvis man i stedet vælger at strø asken ud over vandet.
Læs tebladene: En begravelse til søs strider dog lidt imod et vigtigt aspekt af det kinesiske begravelsesritual, hvor den afdøde helst skal stede til hvile et roligt sted, hvilket havet ikke altid er. Men har kommer kinesisk pragmatik til undsætning, da man så får skabt et indledende ritual, hvor man ringer med en klokke, der skal symbolisere fred og slår på en tromme, der skal symbolisere lykke. Kina er et land og samfund fyldt med kultur, historie og skik, men som artiklen viser også et land, der må tilpasse sig omstændighederne.
Det var alt for denne gang, men vi har også været godt omkring de vigtigste nyheder. Og vi har snart tilbage med endnu flere!
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op. Vi ligger også løbende artikler, blogs, og andet op på vores hjemmeside, sinolytica.dk.
Du kan også høre vores podcast, KinaNørderne, der ligger på alle populære podcast-platforme, følge os på LinkedIn, Facebook, og Instagram.Til næste gang:
Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Om Sinolytica
Sinolytica er lavet og drevet af Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann, der begge har baggrund i Kinastudier fra Københavns Universitet.
Casper Wichmann er uddannet Sinolog (cand.mag i Kinastudier fra Københavns Universitet) med særligt fokus på kinesisk politik, sociale medier og tech. Han arbejder som daglig leder af Kina-tænketanken, ThinkChina, under Københavns Universitet, og optræder regelmæssigt i danske medier og kommenterer på anliggender vedrørende Kina.
Mads Vesterager Nielsen er specialist i kinesisk politik og samfundsforhold. Han har tidligere besat stillingen som leder af det danske handelskammer i Beijing. Igennem mange års studier, arbejde og omfattende motorcykelrejser rundt i Kinas landområder, har han beskæftiget sig indgående med muligheder og udfordringer i forholdet mellem Vesten og Kina.
Har du brug for hjælp eller rådgivning? Vi hjælper gerne din virksomhed eller organisation med at blive klogere på Kina. Det kan være igennem foredrag, workshops, analyser, eller andet. Kontakt os på sinolytica@gmail.com for henvendelser.