Sinolytica Nyhedsbrevet #32 - Kinesisk Sci-fi og corona-dødstal 👽 🤖 🚨
脚踏两条船 既要也要 - En fod i hver båd, du vil have begge dele.
Kære læser,
Det er en ny uge, så det er tid til endnu en overflyvning af de vigtigste Kina-nyheder!
Xi Jinping 习近平 er åbenbart slet ikke den stålfaste leder, vi troede han var, men han skal også få genstartet økonomien og vinde tabte venner tilbage. Og apropos venner, hvor godt er forholdet til Rusland så egentligt? Vi skal også lige forbi Lego i Vietnam, samt om partiet nu er færdig med at slå ned på de kinesiske techgiganter?
Men inden vi for alvor kaster os over nyhederne, vil vi lige hælde lidt ananas i egen juice 🍍 og anbefale et af de seneste afsnit af KinaNørderne: Det er en special om det kinesiske militær med pensioneret brigadegeneral Carsten Rasmussen, hvor vi kommer godt omkring PLA’s reformer, teknologien i det kinesiske militær og Taiwan. Du finder som altid KinaNørderne på lige præcis din foretrukne platform, f.eks Apple!
Mens vi har din opmærksomhed, vil vi også gerne bede om feedback: Hvad kan du lide ved nyhedsbrevet? Hvad kunne du godt tænke dig mere/mindre af? Skal det være længere/korte, udkomme oftere? Hvad vil kunne få dig til at anbefale nyhedsbrevet til andre? Vi hører meget gerne fra dig på sinolytica@gmail.com.
Og så skal vi i gang med nyhederne! 🛫
PEKINGOLOGI: Hvordan Xi Jinping vil genstarte Kinas økonomi og få vennerne tilbage
Kontekst: 2023 er startet temmelig kaotisk for Xi Jinping, med et Kina overrendt af både Coronasmitte og en slunken økonomi. Kinesiske embedsmænd og regeringsrådgivere antyder nu, at man i Beijing er ved at gøre sig klar med politik, der skal rette op på de forslåede diplomatiske forbindelser (især til Vesten) samt styrke den kinesiske økonomi.
Kommentar: Selvom Xi kunne sole sig i sine egne (og partiets) bedrifter, og sin uovertrufne magtposition i partiet, ved efterårets partikongres, kan han ikke tillade sig at hvile på laurbærrene. Kina, og dermed også Xi og partiet, er presset fra forskellige sider: Både udenrigspolitisk, indenrigspolitisk, med ulmende social uro, og økonomisk. Væksten i den kinesiske økonomi skal simpelthen genoprettes til et nogenlunde stabilt og sikkert niveau, og der skal styr på ejendomsmarkedet. Vi kommer uden tvivl til at se tiltag i Kina i det kommende år, der skal få de kinesiske forbrugere til igen at få pungen op ad lommen. Samtidig skal Kinas forhold til en række lande i Vesten forbedres, da mange mener, at Kina har været for støttende over for Rusland, når det kommer til krigen i Ukraine. Men man prøver at give nogle lunser ved f.eks. åbent at melde ud, at brug af atomvåben i krigen i Ukraine ikke kan komme på tale.
Læs tebladene: Det kan virke som om, at Xi Jinping prøver at blæse og have mel i munden, hvor han gerne vil det hele på én gang: Et tæt forhold til Rusland, hvor man sammen kan udfordre verdensordenen med USA i spidsen, men samtidig have et godt forhold til EU; Han vil være den stærke leder af partiet, hvis retning skal følges, men samtidigt vender han 180 grader på corona-politikken med genåbningen af Kina.
Xi cementerede jo sin magtposition ved partikongressen, så hvorfor skifter han nu holdning? Denne artikel i Financial Times giver et muligt bud: Det er ganske enkelt pragmatisk kurskorrektion fra Xis side. De mange kriser truer i sidste ende partiets legitimitetsgrundlag, og det vil Xi aldrig nogensinde lade komme i fare! Det store spørgsmål er så, om Xis behov for kontrol vil vende tilbage, når (og måske i højere grad hvis!) der kommer styr på sagerne igen. Time will tell! Men hos Sinolytica har vi øjnene stift rettet imod De To Møder 两会 i foråret og den kommende Folkekongres: Hvilke udmeldinger og politiske initiativer vil vi blive præsenteret for her?Er Kina på vej væk fra det tætte forhold til Rusland?
Kontekst: Mens vi er ved forholdet mellem Kina og Rusland, og førstnævntes forsøg på at distancere sig til Kreml, i hvert fald i Vestens øjne, skal vi lige vende denne virkelig gode Twitter-tråd af Alexander Gabuev, senior fellow i tænketanken Carnegie Endowment. Den handler om, hvor godt forholdet egentlig er mellem de to lande.
Kommentar: Kina ser ud til at revidere dele af udenrigspolitikken. Det har fået flere til at spekulere på, hvorvidt det betyder en ændring af “forholdet uden grænser” med Rusland. Samtidig med, at man kigger mod specielt Europa, der er et af de vigtigste eksportmarkeder for den kinesiske økonomi.
🧵🇨🇳🇷🇺 Does China distance itself from Russia because of war against Ukraine? A terrific @FT piece helps to understand how Beijing wants its policy towards Moscow to be seen in Western capitals. Spoiler alert: the real policy might be very different. Let me help to unpack it. 1/Læs tebladene: En fod i hver båd, du vil have begge dele 脚踏两条船 既要也要. Sådan kan den kinesiske tilgang til Rusland beskrives. Vi kommer ikke til at se Kina smide Rusland under bussen, som vi har sagt igen og igen i mange nyhedsbreve. For det kinesiske lederskab er Rusland stadig en pålidelig partner, da landet er en vigtig støtte i udformningen af en ny verdensorden, der er mere sikker for autoritære regimer. Kinas forhenværende udenrigsminister, Wang Yi 王毅, signalerede endda dybere relationer og samarbejde efter et møde med den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, i december sidste år. Det, der synes at være en afstandtagen til Rusland, er en erkendelse af, at relationerne til europæiske lande har lidt under det sidste års politik. Det er ganske enkelt bedre PR, når man vil forsøge at komme ind på europæiske markeder igen.
👽 👽 👽 Rumpause - en hemmelig jernbane i Gansu 👽 👽 👽
RAPIDLY ENDING PANDEMIC: Kina offentliggør nye corona-relaterede dødstal
Kontekst: Som vi har nævnt før i nyhedsbrevet, har Kina fået kritik for at mørklægge sine corona-dødstal, men nu har man offentliggjort, at tæt på 60.000 kinesere er døde af corona over de sidste fem uger.
Kommentar: Med kinesisk nytår lige om hjørnet, den 22. Januar, raser corona-virussen nu igennem det kinesiske samfund for fuld udblæsning. I mange kinesiske byer forventes det, at man har haft infektionsrater på mellem 70% og 90% i befolkningen. Kina har indtil nu kun rapporteret om ganske få dødsfald relateret til coronavirus, hvilket har stået i stærk kontrast til de mange meldinger om lange køer ved kapeller og krematorier rundt om i landet.
Med udmeldingen siger de kinesiske myndigheder også, at corona nu har nået toppen i Kina. Det synes dog usandsynligt, når effekterne af Chunyun 春运, det store rejse-rush i forbindelse med kinesisk nytår, endnu ikke for alvor har vist sig.
Læs tebladene: Selvom Kina nu officielt har offentliggjort corona-dødstal, der virker lidt mere realistisk end de få, der var meldt ud tidligere, skal vi stadigvæk tage det med et gran salt (we know, vi siger det tit!). Som mange kinesere på sociale medier kommenterer, tæller man kun de kinesere, der er døde af corona på hospitalerne og altså ikke dem, der der er døde hjemme. Da man samtidig også har en yderst snæver definition på et corona-relateret dødsfald, skal vi uden tvivl regne med, at det virkelige antal døde er væsentligt højere.
Mens vi er ved corona-dødsfald og at tage ting med et gran salt, kan vi fra Sinolytica komme med en public service-meddelelse om, at alt, der kommer fra stifteren af Falun Gong og dennes avis, Epoch Times, i høj grad skal tages med forbehold, som f.eks. dette helt ekstreme take:1. Founder of #FalunGong: 400 million have died of #COVID in #China during the past 3 years. 500 million will die when the pandemic is over. 200 million died during #SARS. But #CCP covered it up. Later it 法輪功創始人:中共掩蓋疫情 中國死亡人數達4億
At 28% af Kinas befolkning skulle være døde i pandemiens tre år er simpelthen så langt ude at sige, at man kun kan ryste på hovedet af det. Mange ting kan kommunistpartiet skjule, men dog ikke så ekstreme dødstal. Så hermed en opfordring til ikke at tage alt fra Falun Gong og Epoch Times for pålydende!Den kinesiske befolkning skrumper for første gang i 60 år
Kontekst: Tendensen med faldende fødselsrater har længe peget den vej, men Kina har nu offentliggjort tal, der viser, at landet er på vej ind i en periode med negativ befolkningstilvækst.
Kommentar: Det kinesiske Nationale Statistikbureau har meldt ud, at Kina i slutningen af 2022 havde en befolkning på 1,41175 milliarder sammenlignet med 1,41260 milliarder i 2021. Et fald på 850,000. Den kinesiske befolkning har dermed nået toppen langt tidligere end ventet.
Læs tebladene: Det er især etbarnspolitikken, der har skabt demografiske problemer for Kina. Ironisk nok havde Shandong-provinsen 山东省 for 20 år siden et erklæret mål om nulvækst i befolkningen i 2022. Vi ved på redaktionen ikke helt, om man skal ønske dem tillykke…
Shandong provincial gov't set a target 20 years ago that the province would have zero population growth in 2022. They made it!Men selvom etbarnspolitikken er lagt på hylden, har mange unge kinesere ganske enkelt ikke råd til at få barn nummer to, grundet de høje leveomkostninger i dagens Kina. Samtidig har corona-situationen de sidste tre år heller ikke givet mange lyst til at skynde sig med at få børn. Xi og partiet står foran en stor udfordring, da arbejdstyrken nu også mindskes hastigt, samt at der ikke er nok hænder til at tage sig af den voksende andel af ældre kinesere. Her vil vi nok snart se reformer af den meget lave kinesiske pensionsalder og andre tiltag, der skal hjælpe på disse demografiske omstændigheder.
☕ ☕ ☕ Kaffepause med Huangjuewan overpass i Chongqing ☕ ☕ ☕
BIZ & ØKONOMI: Hvorfor LEGO valgte Vietnam fremfor Kina til sin nye fabrik
Kontekst: Tech- og handelskrigen mellem Kina og USA, corona-nedlukningerne, og truslen omkring Taiwan har gjort udenlandske virksomheder mindre ivrige for at investere langsigtet i Kina. Det er noget, som Vietnam nu udnytter.
Kommentar: Lego er et af de selskaber, der har valgt, at ny produktion skulle ligge i Vietnam. Det til trods for, at Lego ellers lagde sin første asiatiske fabrik i Jiaxing 嘉兴 i Kina, og som man har valgt at udvide kapaciteten af i 2022. Men Kina er altså ikke længere førstevalg, når det gælder ny produktion til markeder i Asien. Den vietnamesiske regering gør meget for at tiltrække højere kvalitet af udenlandske investorer, men kan ikke alene afløse Kina som verdens fabrik.
Læs tebladene: Der er nok ikke nogen tvivl om, at det er den usikre kinesiske økonomi med højere lønninger, nulcase-coronastrategien med mange pludselige nedlukninger, koblet sammen med truslen om en invasion i Taiwan, der får udenlandske virksomheder, heriblandt Lego, til at lægge ny produktion udenfor Kinas grænser. Dette kan de dog selvfølgelig aldrig sige offentligt.Som det blev nævnt i KinaNørderne special om dansk erhvervsliv i Kina med direktør for DI Asia Base, Glen Mikkelsen, begynder mange danske virksomheder at tænke i “China+1 (eller +2).” Her spreder man ganske enkelt sine forsynings- og værdikæder mere ud og gør sig mindre sårbar. Et fornuftigt træk af danske virksomheder, alt andet lige, men konkurrencen fra Vietnam og andre asiatiske lande er noget, som kinesiske myndigheder er bevidste om, fordi man forsøger at komme tilbage i de udenlandske virksomheders investeringssøgelys. Spørgsmålet er, hvor meget de tre corona-år, med nedlukninger i Kina, vil spøge hos udenlandske investorer og erhvervsdrivende fremadrettet, når disse kigger mod østasiatiske markeder. Indtil videre lader det til at være tilfældet, men 2023 vil vise hvilke tendenser, der tegner sig. Læs eventuelt dette position paper fra Det Europæiske Handelskammer i Kina (EUCCC) for at få et deep-dive ned i situationen for europæiske virksomheder i Kina.
🚙 🚙 🚙 Tepause - Kinesisk Road Rage 🚙 🚙 🚙
ER KINA FÆRDIG MED AT SLÅ NED PÅ TECHGIGANTERNE?
Kontekst: Kampagnen med at slå hårdt ned på Kinas techgiganter er ved at være overstået. Det indikerede Guo Shuqing 郭树清, partisekretær i den kinesiske nationalbank, People’s Bank of China 人民银行, i sidste uge.
Kommentar: Nyheden kommer lige efter, at den kinesiske milliardær Jack Ma 马云 har mistet yderligere indflydelse i Ant Group 蚂蚁集团, den digital-finans del af Alibaba Group, der bl.a. udbyder online betalingstjenesten Alipay. Fra at have haft over 50% ejerskab af virksomheden i sine velmagtsdage, er Mas ejerandel reduceret til bare 6.2%.
Læs tebladene: Kampagnen handlede både om at få mere kontrol over 14 store tech- og internetfirmaer i Kina, men også om at begrænse den magt og personlige støtte, som flere af de kinesiske tech-moguler nød hos den kinesiske befolkning. Her var ingen større end Jack Ma, der endda formåede at give en indirekte stikpille til Wang Qishan 王岐山, Kinas vicepræsident og vigtig politiker under Xis lederskab, tilbage i 2021. Denne episode ses også som en af de motiverende faktorer, der satte kampagnen mod techgiganterne i gang. En anden faktor var, at kommunistpartiet gerne ville have større kontrol med tech-virksomhedernes aktiviteter. Ma forsvandt pludselig, og efter han dukkede op igen, har han holdt lav profil for ikke at provokere myndighederne. At kampagnen nu fortager sig ses som et tegn på, at partiet har nået sine mål: Både med at bringe tech-virksomhederne tilbage på linje med regeringens politik, og at de mest fremtrædende tech-bosser er blevet sat tilpas uden for indflydelse. Ligesom eksemplet med Jack Ma.
Center for Strategic and International Studies udgiver rapport om krigsspil omkring Taiwan
Kontekst: Efter flere rapporter, der baserer sig på simuleringer af en konflikt i Taiwanstrædet, har bedyret sejre til Kina, viser en ny rapport fra Center for Strategic and International Studies (CSIS) en mere kompleks realitet.
Kommentar: Der har været mange krigssimuleringer med fokus på Taiwan over den seneste tid. CSIS bryster sig af at have haft mere fokus på folkelige meninger og den politiske situation i de involverede lande end tidligere simuleringer, der mestendels har fokuseret på militær formåen.
NEW: CSIS wargamed a Chinese invasion of Taiwan 24 times and found that a democratic, independent Taiwan endures in most scenarios. But the costs are enormous, write @csis_isp expert Mark F. Cancian, Matthew Cancian, and Eric Heginbotham. Read the report: cs.is/3iobIXo
Læs tebladene: Krigsspil er i bund og grund brætspil eller digitale simuleringer, der udelukkende lægger vægt på inddragne faktorer. Derfor er man konstant bange for blinde vinkler, der kan obstruere, hvor tæt på virkeligheden simuleringen faktisk går. Det, som simuleringerne fra både Pentagon og CSIS har til fælles, er, at Taiwan kun kan modstå en kinesisk invasion med hjælp fra USA, hvilket kan tages for pålydende, men også er et vink med en vognstang til både republikanere og demokrater om, hvor den tunge ende af amerikanske forsvarsbudgetter skal fokuseres fremadrettet.Det Demokratiske Progressive Parti (DPP) i Taiwan vælger ny formand
Kontekst: Mens vi er ved Taiwan, kan vi også runde nyheden om, at DPP har valgt ny partiformand efter Taiwans præsident, Tsai Ing-wen 蔡英文 , gik af som formand, som følge af et dårligt valgresultat ved det taiwanske lokalvalg i november sidste år.
Kommentar: Det er den taiwanske vicepræsident, Lai Ching-te 賴淸德, der skal føre DPP styrket frem mod det taiwanske præsidentvalg i 2024. Lai har som mål at kæmpe for Taiwan og er kendt for sin direkte tale og pro-uafhængigheds holdninger.
Læs tebladene: Netop Lais mere åbenmundede holdninger til Taiwansk uafhængighed kan skabe bekymring i Washington, hvor man helst ser status quo bevaret, hvilket Tsai Ing-wen var kendt for at opretholde. Amerikanerne har ikke lige så stærkt kendskab til Lai og tvivler på Lais erfaring, når det gælder forholdet til Kina. Vi kan derfor nok godt forvente os, at der vil komme en mere direkte og skarp samtale mellem amerikanerne og Lai, jo tættere vi kommer på præsidentvalget i 2024.
KULTUR: Science-fiction bogen, The Three-Body Problem, er nu filmatiseret!
Kontekst: Vi slutter ugens nyheder i det kulturelle hjørne med nyheden om, at The Three-Body Problem 三体 , en af de mest populære moderne kinesiske sci-fi romaner, nu er blevet til en tv-serie på 30 afsnit, som bliver sendt på CCTV og streamet på nettet i Kina.
Kommentar: Bogen er skrevet af Liu Cixin 刘慈欣, en kinesisk ingeniør, der nu er berømt grundet The Three-Body Problem, der egentlig er en trilogi (de to følgende bøger i serien har titlerne The Dark Forest og Death's End), der også blot bliver refereret til samme titel som første bog. Mange kinesiske netbrugere har taget godt imod serien, hvilket de giver udtryk for på Weibo. Men andre har dog også sagt, at den kan være svær at følge for folk, der ikke har læst bøgerne.
Læs tebladene: Om det er svært at følge med i eller ej, vil vi lade jer læsere om at bedømme. Du kan se Three Body Problem og få øvet dit kinesiske her (bare rolig, man kan slå engelske tekster til!):
Ellers kan du også vente til at Netflix kommer med sin egen udgave af serien. Vi glæder os meget til at se den!
Det var de nyheder, vi havde valgt at bringe til jer for denne omgang, men frygt ej, vi er snart tilbage med endnu mere! Da tingene som bekendt aldrig står stille, når det drejer sig om Kina.
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter, hvor vi løbende lægger nyheder op. Vi lægger også løbende artikler, blogs, og andet op på vores hjemmeside, sinolytica.dk.
Du kan også høre vores podcast, KinaNørderne, der ligger på alle populære podcast-platforme, følge os på LinkedIn, Facebook, og Instagram.Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Om Sinolytica
Sinolytica er lavet og drevet af Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann, der begge har baggrund i Kinastudier fra Københavns Universitet. Casper Wichmann er uddannet Sinolog (cand.mag i Kinastudier fra Københavns Universitet) med særligt fokus på kinesisk politik, sociale medier og tech. Han arbejder som daglig leder af Kina-tænketanken, ThinkChina, under Københavns Universitet, og optræder regelmæssigt i danske medier og kommenterer på anliggender vedrørende Kina.
Mads Vesterager Nielsen er specialist i kinesisk politik og samfundsforhold. Han har tidligere besat stillingen som leder af det danske handelskammer i Beijing. Igennem mange års studier, arbejde og omfattende motorcykelrejser rundt i Kinas landområder, har han beskæftiget sig indgående med muligheder og udfordringer i forholdet mellem Vesten og Kina.
Har du brug for hjælp eller rådgivning? Vi hjælper gerne din virksomhed eller organisation med at blive klogere på Kina. Det kan være igennem foredrag, workshops, analyser, eller andet. Kontakt os på sinolytica@gmail.com for henven