Sinolytica Nyhedsbrevet #39 - Xis store besøg til Moskva
雷声大雨点小 - buldrende torden, meget lidt regn 🌩️⛈️
Kære læser,
Xi Jinpings højtprofilerede besøg til Moskva og præsident Putin er nu slut. Alle sinologer og kina-iagttageres øjne har været rettet imod mødet, og hver en lille sten fra udmeldinger til håndtryk er blevet analyseret. Vi dykker selvfølgelig ned i, hvad mødet har resulteret i af konkrete ting, hvad det siger om forholdet mellem Kina og Rusland og Kinas geo-politiske ambitioner.
På podcastsiden har vi på det seneste udgivet nogle spændende afsnit, som vi vil opfordre jer til at lytte til. I kan bl.a. høre om Huawei i Danmark og tidligere vice-president of communication, Tommy Zwickys, oplevelser med, at være virksomhedens ansigt udadtil. Vi har også en spændende gennemgang af De To Møder med norske Erlend Ek, der kigger på nogle af Kina store udfordringer i den kommende policy cycle i Kina. Sidst, men ikke mindst, har vi også vores egne perspetiver på mødet i Moskva i podcastform.
Lad os så kaste os over den seneste tids nyheder!
PEKINGOLOGY: Putin og Xi mødes i Moskva
Kontekst: I forrige uge besøgte Xi Jinping 习近平 Moskva og den russiske leder Vladimir Putin. Det er det fyrretyvende møde mellem de to statslederes, og første gang Xi rejser til Rusland siden invasionen af Ukraine.
Kommentar: Mødet slog flere ting fast: 1) At Kina er den stærke part i det strategiske partnerskab med Rusland. 2) At Beijing fortsat vil yde økonomisk og materiel støtte til Rusland. 3) Putin er fortsat tryg ved at gøre Rusland mere afhængigt af Kina, hvilket styrker ubalancen i partnerskabet. Det fik bl.a. Alexander Gabuev fra Carnegie Russia Eurasia Center til at komme med denne dystre forudsigelse:
Om nogle år vil Vesten have elimineret enhver økonomiske afhængighed af Rusland. Men Ruslands økonomi vil tilpasse sig - med betydelig kinesisk hjælp - til en ny model: Fattigere og teknologisk tilbagestående, men bæredygtig. Kina vil aftage hovedparten af russisk eksport og levere hvad moderne teknologi det har tilbage, mens det russiske finansielle system vil gå over til at blive fuldt yuaniseret. De sanktionerede ledere af de russiske sikkerhedstjenester og militæret vil blive landets nye elite: De vil hovedsageligt bestå af veteraner fra den Ukraine krigen, uden erfaring med at rejse til Vesten siden 2014, og mange med børn på kinesiske topuniversiteter.
4) Derudover brugte Xi lejligheden til at paradere den nye triade af udenrigspolitiske koncepter, som danner grundlaget for det, nogle iagttagere kalder en ny verdensorden: Det Globale Sikkerhedsinitiativ 全球安全倡议, Det Globale Udviklingsinitiativ 全球发展倡议, og senest Det Globale Civilisationsinitiativ 全球文明倡议. I bund og grund henvender de sig alle til Det Globale Syd, og skal, sammen med 12-punkts fredsplanen, sende et signal til ikke-vestlige lande om, at Kina vil være en anden type stormagt end USA. The Economist har samtidig et bud på, hvordan “Verden ifølge Xi” og Kinas nye udenrigspolitiske udtryk ser ud. Det er bestemt ikke noget, som vi skal undervurdere i Danmark eller i Vesten. “USA’s ubønhørlige forfald”, og således også forfaldet af den amerikansk-ledte verdensorden med fokus på lov og menneskerettigheder, er stadig noget Xi synes at være fast i troen på. Derfor vil vi også fortsat se et Kina, der i stigende grad udfordrer USA’s globale dominans. Den kinesiske iagttager, Deng Yuwen 邓聿文, der er politisk kommentator og tidligere viceredaktør på parti-tidsskriftet Study Times 学习时报, kom med følgende analyse (på kinesisk):
Beijings intentioner er indlysende, de forsøger at få Kina til at fremstå som bannerfører for opretholdelse af verdensfred. Det har til formål at opnå støtte fra stater, der er imod eller mistænksomme over for USA, samt at få forståelse fra vestlige lande for Kinas position og dagsorden. Målet er at svække USA's indflydelse og lederskab på spørgsmål om global fred og sikkerhed for at konkurrere om retten til at sætte den internationale dagsorden.
北京这样做的用心非常明显，打出维护世界和平旗号，争取反美疑美国家的支持，以及西方内部对中国立场和行动方案的理解，以削弱美国在全球和平与安全议题上的影响力和主导作用，争夺国际话语权。
Jude Blanchette, Kina-ekspert ved Center for Strategic and International Studies, en Washington-baseret tænketank, gav også sit besyv omkring Beijings intentioner:
Beijings bestræbelser på at positionere sig selv som en fredsstifter er rettet mod at understøtte de forværrede diplomatiske forbindelser til Europa, snarere end faktisk at ændre forløbet af krig. Kinas ultimative håb er en russisk sejr.
…
En langvarig krig modarbejder grundlæggende Kinas egne økonomiske og diplomatiske interesser, men en krig, der ender med et russisk nederlag, ville være en katastrofe for Beijing og for Xi Jinping personligt.
Xi blev fremstillet som en stor statsmand i de kinesiske statsmedier, hvor frasen ‘Xi Jinpings Syn på Verden’ 习近平的天下情怀 er blevet gentaget efter besøget. Nogle kinesiske kommentatorer blev lidt for kåde i deres stormagtsdrømme, hvilket resulterede i censur af ultranationalister, som Zhou Libo 周立波, på Weibo 微博:
Kinesiske nationalistiske stemmer der bl.a. vil have russisk territorie tilbage til Kina, blev censureret bort.
Når vi snakker om Rusland-Kina forholdet, er det dog også vigtigt at tage et kig på de mange territorielle stridigheder og “ulige traktater”, der har været mellem de to lande.
KILDE: CSIS China Power Project
Sammenligningen til det historiske Mao-Stalin møde i 1949 lå lige til højrebenet for mange skribenter og kommentatorer, selvom styrke forholdet mellem de to magter er blevet byttet rundt siden.
Flere iagttagere drog sammenligninger til 1949 mødet mellem Mao Zedong 毛泽东 og den sovjettiske diktator Josef Stalin. KILDE: Wilson Center
Lige på falderebet af statsbesøget blev en video delt, der viser Putin og Xi, der siger farvel til hinanden, før Xi kører væk i en Red Flag 红旗 limousine:
“Lige nu er der store forandringer i gang, de største i de seneste 100 år, og det er os, der sammen driver disse forandringer fremad”, siger Xi i videoen.
Læs tebladene: Mødet cementerede forholdet mellem Rusland og Kina, men reelt set kom der ikke (i hvert fald officielt) mange nye resultater frem. I stedet fik Xi mulighed for at vade ind i midten af Ukraine-konflikten og være i fokus. Samtidig er programmet efter mødet pakket for Xi og de kinesiske ledere her i 2023; den franske præsident, Emanuel Macron, kommer snart til Beijing, ledsaget af formanden for Europa Kommissionen, Ursula von Der Leyen. Den Brasilianske præsident, Lula de Silva, skulle have besøgt Beijing, men har aflyst statsbesøget af helbredsmæssige årsager. Senere på året afholdes Silkevejsinitiativstopmøde 一带一路高峰论坛, og Xi har inviteret fire Centralasiatiske lande til det første Kina-Centralasientopmøde i Beijing.
🍵🍵🍵 Tepause 🍵🍵🍵
SINOLYTICA BIZ: MINTZ GROUP BEIJING KONTOR RANSAGET
Kontekst: Myndighederne i Beijing har den 20. marts ransaget den amerikanske virksomhed, Mintz Groups, som hjælper udenlandske virksomheder med at lave due diligence, kontorer og tilbageholdt fem kinesiske ansatte.
Kommentar: Mintz Group udfører forskellige due diligence opgaver i Kina for sine kunder. Det kan f.eks. være undersøgelse af korruptionssager, baggrundschecks, og sporing af aktiver for klienterne, der bl.a. indbefatter NFL, the Beatles, New York City, og forskellige amerikanske statslige undersøgelsesudvalg. Mintz Group blev ikke varslet på forhånd, og ransagningen skete et par dage før, at Kina var vært for China Development Forum 中国发展高层论坛.
Læs tebladene: Udenlandske virksomheder (især de vestlige) har næppe fået mere ro i maven omkring langsigtede investeringer i det kinesiske marked. Det er også svært ikke at tænke, at den amerikanske forbindelse måske også er en del af grunden til at myndighederne ransagede Mintz Groups kinesiske kontor i Beijing. En amerikansk forretningsmand udtalte i forbindelse med ransagningen til Reuters, at det er svært ikke at se hændelsen som et klart signal fra partiet om, at man gerne vil have vestlige investeringer og teknologi, men ikke due diligence checks af kinesiske partnere og forretningsmiljøer udført af et troværdigt amerikansk firma. Nok endnu en grund til bekymring i bestyrelseslokalerne blandt vestlige virksomhederne, når det gælder forretningsrisiko i Kina.
JACK MA ER TILBAGE I KINA
Kontekst: Mens vi er ved erhvervsnyhederne, kan vi også lige få med, at Jack Ma 马云, tidligere CEO for internetgiganten Alibaba 阿里巴巴, nu er tilbage i Kina efter lang tid uden for rampelyset, da han har opholdt sig i Tokyo, mens partiet har reguleret den kinesiske tech-sektor med hård hånd.
Kommentar: Ma var mandag på besøg i fødebyen Hangzhou 杭州, hvor han besøgte en skole, som han og andre Alibaba-folk grundlagde i 2017. Under besøget kom Jack Ma ind på vigtigheden af kunstig intelligens, som han mener vi skal bruge til at løse problemer i samfundet og ikke til at kontrollere os.
Læs tebladene: Partiet har efter partikongressen signaleret til privatsektoren i Kina, at man har dem i tankerne og vil støtte dem. Det har nummer to i partiet og Kinas nye vice-premierminister, Li Qiang 李强, også tidligere udtalt. Trods støtten er der dog stadig stor skepsis over for partiet og myndighedernes behov og kontrol for indblanding. Dette blev også styrket, da den kinesiske milliardær, Bao Fan 包凡 pludselig forsvandt i slutningen af februar i år. Nogle iagttagere mener derfor, at Jack Mas tilbagevenden kan være et greb fra partiets side for at signalere over for det private erhvervsliv: At de kan ånde lettet op og trygt fortsætte med forretningen og dermed styrke den kinesiske økonomi.
Tirsdag har Alibaba oplyst, at selskabet har i sinde at opdele sig i seks hovedforretningsenheder, der dækker over e-handel, medier, og cloud-løsninger. Hver enhed vil afdække mulighederne for fundraising og IPOs.
🐼🐼🐼 PANDA PAUSE 🐼🐼🐼
SINOLYTICA TECH: SEMICONDUCTORKRIGEN FORTSÆTTER
Kontekst: I semiconductorkrigen mellem USA og Kina vil førstnævnte nu forhindre Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) og Samsung i, at investere i Kina. Modsat vil Kina udpege nationale champions bestående af kinesiske udviklere og producenter, og give dem lettere adgang til subsidier og statstøttet forskning.
Kommentar: Microchips er allerede - og kommer i endnu højere grad til at være grundstenen i fremtidens teknologi. Derfor bliver det også vigtig for fremtidens økonomi og militær, hvilket amerikanerne er meget bevidste om, og der er blevet lagt mange ressourcer og politisk vilje bag at forhindre at Kina kommer på lignende niveau med, eller overhaler, USA. Kina og Xi Jinping er modsat nødt til at kunne modstå det pres for at kunne følge med. Derfor ser vi også kinesiske planer, der skal få Kinas egenproduktion og udvikling af halvledere op i gear. Huawei vil blandt andet udvikle værktøjer, der kan udvikle egne kinesiske microchips.
Læs tebladene: USA vil fortsat gøre alt hvad de kan for at have overtaget på Kina, hvilket kræver, at den amerikanske udvikling og produktion skal styrkes. Man skal dog samtidig sørge for, at forsynings- og værdikæderne ikke er sårbare, hvormed man presser TSMC til at udvide i USA. For EU og Danmark bliver udfordringen at finde sine egne ben og bedste strategiske råderum i “chips-krigen”, så man hverken bliver for afhængig af USA eller Kina. Det er f.eks. en potential sårbarhed, at der i EU stadig er mange industrier, som er afhængig af kinesiske fabrikker, når det gælder ældre chips.
🤖🤖🤖 Koks i teknikken 🤖🤖🤖
SINOLYTICA KULTUR: UNGE KINESERE TAGER I TEMPEL FOR AT GLEMME DAGLIGDAGENS TRÆNGSLER
Kontekst: Unge kinesere gør mange ting for at få lidt afveksling fra en travl og presset hverdag. Seneste skud på stammen er at tage på besøg i de kinesiske templer
Kommentar: Den stigende interesse for det åndelige blandt unge i Kina afspejler sig især i rejseaktivitet og på de sociale medier. På rejseplatformen trip.com er bookinger af rejser til templer tredoblet årligt, og det er unge kinesere, der står for halvdelen af disse. På Douyin 抖音 , den kinesiske TikTok, er søgninger på tempelbesøg steget med 580% i år, og på livsstilsplatformen, Xiaohongshu 小红书, er der tæt på 1 mio. indlæg, der alle drejer sig om rejser til templer. Trenden kan derfor både skyldes det pres, som kinesiske unge i stigende grad lever under, men også en form for viral effekt, hvor man også gerne vil være med på noderne.
Læs tebladene: Vi har beskrevet før, at unge i Kina i dag er udsat for et stort pres og en stresset hverdag med mange forskellige krav både fra parti, samfund, familie, og ligeværdige. Det avler ikke overraskende modpoler, som f.eks. liggen-fladt躺平 - eller lad-det-rådne 摆烂 - bevægelsen, og nu også denne trend med, at unge i stigende grad søger mod det åndelige. De unge kinesere har brug for afløb, men det er ikke altid, at alle former for afløb falder i god jord hos partiet, der hellere ser, at ungdommen rettede mere ind i forhold til partiets værdier. Samtidig er der også mulighed for at udnytte interessen for den traditionelle kinesiske kultur til højere formål, hvor vi har sat kongfucianske værdier blive blandet med de socialistiske.
☕☕☕ Kaffepause ☕☕☕
Generationen der levede under Kulturrevolutionen er ved at gå bort
Kontekst: De yngste deltagere i Kulturrevolutionen 文化大革命 (1966-1976) er snart omkring de 70. Det betyder at de voldelige begivenheder under den sidste del af Mao-tiden snart vil være henlagt til historiebøgerne.
Kommentar: I Kina var det muligt, umiddelbart efter Kulturrevolutionen, at bearbejde traumerne fra de tumultariske år, bl.a. gennem den såkaldte ar litteratur 伤痕文学. Senere er fremstillingen af Kulturrevolutionen igen blevet begrænset, senest og mest markant med kampagnen mod historisk nihilisme 历史虚无主义, der forbyder offentlige fremstilling af historiske begivenheder der ikke stemmer overens med kommunistpartiets historiefortælling.
Læs tebladene: Om et årti vil langt de fleste af generationen der gennemlevede og bar det kollektive traume fra Mao-tiden være døde og borte. Det passer kommunistpartiet fint, fordi de parti-sanktionerede overgreb da vil blive til et historisk spørgsmål, i stedet for være en del af samfundet.
Det var alt, vi kunne fylde i postkassen for denne gang. Det er allerede et hæsblæsende Kina-år, hvor begivenheder og nyhederne nærmest står i kø for at afløse hinanden. Vi prøver derfor, så godt vi kan, at holde skruen i vandet, så vi kan give jer et overblik over de vigtigste af dem samtidig med, at vi også får dækket nogle af de ting, som medierne måske ikke har det store fokus på. Vi sætter som altid pris på ris, ros, og forslag, så skriv endelig til os eller tag kontakt på de sociale medier.
Vi er stærkt tilbage inden længe!
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op. Vi ligger også løbende artikler, blogs, og andet op på vores hjemmeside, sinolytica.dk. Du kan også høre vores podcast, KinaNørderne, der ligger på alle populære podcast-platforme, følge os på LinkedIn, Facebook, og Instagram.
Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Om Sinolytica
Sinolytica er lavet og drevet af Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann, der begge har baggrund i Kinastudier fra Københavns Universitet.
Casper Wichmann er uddannet Sinolog (cand.mag i Kinastudier fra Københavns Universitet) med særligt fokus på kinesisk politik, sociale medier og tech. Han arbejder som daglig leder af Kina-tænketanken, ThinkChina, under Københavns Universitet, og optræder regelmæssigt i danske medier og kommenterer på anliggender vedrørende Kina.
Mads Vesterager Nielsen er specialist i kinesisk politik og samfundsforhold. Han har tidligere besat stillingen som leder af det danske handelskammer i Beijing. Igennem mange års studier, arbejde og omfattende motorcykelrejser rundt i Kinas landområder, har han beskæftiget sig indgående med muligheder og udfordringer i forholdet mellem Vesten og Kina.
Har du brug for hjælp eller rådgivning? Vi hjælper gerne din virksomhed eller organisation med at blive klogere på Kina. Det kan være igennem foredrag, workshops, analyser, eller andet. Kontakt os på sinolytica@gmail.com for henvendelser.