Sinolytica Nyhedsbrevet #4 - Rygter, guns og virus 💁 🔫 💉

只有永恒的利益 - Blot evige interesser

Kære læser,

Der har igen været FULD FART på Kina-nyhederne ⚡⚡

Så vi er selvfølgelig klar med en frisk omgang nyheder om Kina og kinesiske anliggender!

Den brandvarmeste nyhed 🔥 er stadig spørgsmålet om Kinas stillingtagen til krigen/situationen 局势 /konflikten 冲突/særlige militære operation i Ukraine, mens det forlyder sig, at Rusland har bedt Kina om militær- og økonomisk hjælp under invasionens første uger. Kinas topdiplomat, Yang Jiechi 杨洁篪, og den amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, mødtes mandag for at diskutere forholdet mellem de to nationer.

Som altid er vi enormt glade for, at I gider sprede budskabet om vores nyhedsbrev, sender os forslag til nyheder, og giver os feedback! Det må I endelig blive ved med, da det kun gør Sinolytica bedre. 💫

Men lad os kaste os over nyhederne! 🚀

1. PEKINGOLOGI: Er Rusland et Iran eller et Nordkorea for Xi? Kinesisk sats på Rusland handler om rivaliseringen med USA 🇨🇳 🏁 🇺🇸

   

   
   Kontekst: De To Møder er overstået, og de kinesiske ledere kan nu fokusere på håndteringen af krigen i Ukraine. Spekulationer om, hvad Kinas intentioner og mål er i forbindelse med det tætte venskab til Rusland og krigen i Ukraine fyger rundt overalt i medierne. Næsten alle har et hot take. Hos Sinolytica har vi dog kun varme teblade. ☕

   Kommentar: Der er fuld gas på alle cylindre af verdensordensmageriet. Selvom situationen fortsat er penibel for Beijing, så tyder det på, at man håber på en win-win 双赢 situation - altså den slags, hvor Kina vinder to gange. Samtidig ser vi den stigende rivalisering mellem Kina og USA, der bestemt også hænger over krigen i Ukraine. Kina håber på at kunne undgå selv at blive ramt af sanktioner og samtidig fortsætte det strategiske partnerskab med Rusland. "Xi mener, han nu er stærk nok, og er tilstrækkeligt økonomisk integreret med Europa, til at slippe af sted med det her," sagde den tidligere australske premierminister og China Watcher Kevin Rudd til Asia Society.

   Sinolytica kan anbefale et lyt til den seneste Sinica Podcast, med den amerikanske veteran diplomat Evan Feigenbaum.  Her får du et deep-dive ned i spørgsmålet om, hvad Beijing vidste om Ruslands invasion, hvornår de gjorde det og hvad det overhovedet betyder.

   Læs tebladene: Rusland og Kina kommer ikke rendende for at assistere med tropper i hinandens konflikter (lige foreløbigt i hvert fald). Det vigtige her er det markante skifte og den stiltiende accept (eller direkte støtte i kinesiske stats- og sociale medier), der finder sted. Det peger mod Kinas ambitioner på verdensscenen. Det her begynder langsomt at være et spørgsmål om, hvad der i sidste ende er i Beijings interesse: Et kollapset regime i Rusland, der måske kan vendes til et pro-vestligt styre, eller en amputeret stat, der stadig er med i klubben af autoritære stater? 🚨SPOILER ALERT🚨 - for kinesiske politikere er det højst sandsynligt det sidste. Som en analytiker tørt bemærkede, “det kan være Xi troede at Rusland var et Iran, men at det har vist sig i stedet at være et Nordkorea.” Spørgsmålet er, hvor langt Xi er villig til at gå i sit mål om en verdensorden, hvor USA ikke er eneste supermagt?
   

2. Rusland: Hey Kina… Fedt militær… Kan vi få lidt? Please?? 🔫 🙏 
   

   

   Kontekst: Ifølge journalister fra New York Times skulle Rusland have bedt Kina om at sende militærudstyr, til brug i krigen mod Ukraine. Der er bl.a. tale om droner og andet materiel, der skal yde støtte til den russiske krigsindsats. Op til mødet mellem Yang Jiechi og Jake Sullivan løb rygter om, at kineserne “er åbne for militærstøtte til Rusland.” Samtidig skulle russerne også have bedt Kina om økonomisk assistance. 

   Kommentar: Det er ikke nogen overraskelse, at Kina straks har været ude og afvise, at man på nogen måde skulle sende militærudstyr til Rusland. Hu Xijin 胡锡进, der er Wolf Warrior og forhenværende redaktør på den nationalistiske tabloid avis Global Times 环球时报 var straks ude og fordømme denne udmelding. Mandag d. 14 marts mødtes Jake Sullivan og Yang Jiechi som nævnt i Rom. De to herrer har mødtes før, først i Anchorage, Alaska, hvor der blev talt meget hårdt og direkte mellem de to parter. Men senest i Zürich, Schweiz i oktober 2021, hvilket banede vejen for det senere møde i november mellem Joe Biden og Xi Jinping. Selvom Kina helst ville have talt om forholdet mellem USA og Kina, så var signalet fra Jake Sullivan meget klart fra start: En markant løftet pegefinger til Kina om ikke på nogen måde at hjælpe Rusland ud af sanktionerne, som er blevet indført efter invasionen.

   "Vi vil sikre, at hverken Kina eller nogen andre kan kompensere Rusland for deres tab," sagde Jake Sullivan til NBC i søndags. "Med hensyn til de specifikke midler vi har til at gøre dette, så har jeg ikke tænkt mig at snakke om det offentligt, men vi vil kommunikere det privat til Kina, som vi allerede har gjort og vil fortsætte med at gøre."

   Læs tebladene: Man kunne have forventet, at de to parter igen ville have talt med store bogstaver til hinanden. Kina ville måske have svaret igen med, at USA opfører sig aggressivt, og at det i sidste ende er amerikanernes og NATOs skyld, at invasionen af Ukraine skete (hvilket flere kinesiske talsmænd allerede har gjort). Som nævnt var amerikanerne ude og fortælle sine allierede, at Kina var åbne over for at sende mere grej til Rusland. Man skal dog alligevel altid være varsom, når det gælder overskrifter om Kina. Det kan hurtigt ende i lidt for hurtige takes. For som Alexander Gabuev 陳寒士 skriver på Twitter, så er der som regel flere nuancer og kontekst at tage med.

   Alexander Gabuev 陳寒士 @AlexGabuev

   🧵 Russia's requests for some types of 🇨🇳 military hardware look plausible. However, most likely the recent communication is part of an ongoing negotiation process that precedes Putin's invasion in Ukraine, not 🇷🇺 ask for an emergency military resupply for this war 1/

   

   Efter mødet mellem Yang Jiechi og Jake Sullivan udsendte Det Hvide Hus en kort pressemeddelelse, der ganske kort ridsede op, hvad man havde talt om på mødet. Her bliver det afgørende spørgsmål, hvorvidt vi skal være lettede over, at der ikke står noget, eller være meget bekymrede over, at der ikke står noget… 

3. Anerkendt kinesisk politisk tænker, mener at Kina skal kappe båndene til Putin - essay bliver censureret efter få timer (se original på kinesisk her)

   

   Kontekst: Hu Wei 胡伟, kendt kinesisk politisk tænker, har skrevet et essay med ret markant indhold. Han taler for, at Kina dropper sin neutralitet og positionerer sig på Vestens side over for Rusland. Således ville man styrke sit internationale image, siger Hu, og forbedre forholdet til Vesten (især USA) så Kina ikke risikerer at blive isoleret. Som Hu Wei nævner i essayet: ”En grundlæggende regel i international politik er, at der ikke er nogen evige venner, heller ikke evige fjender, der er blot evige interesser". “国际政治的基本法则是’没有永恒的朋友，也没有永恒的敌人，只有永恒的利益’。

   Kommentar: Som vi har nævnt mange gange før i dette nyhedsbrev, så er den officielle kinesiske linje, at man prøver at fastholde neutralitet i krigen i Ukraine. Hu Wei går altså direkte imod denne linje, når han siger, at Kina i sidste ender ikke kan slippe afsted med at være neutral. Han mener, at man risikerer at blive trukket ned i sølet med Putin. I stedet skal Kina lægge sig på samme linje som hovedrivalen nummer 1, the U S of A. Ifølge Hu Wei har Kina et vindue på 1-2 uger at handle i før det er for sent.

   Læs tebladende: Hu Weis essay er blevet læst af mange mennesker og blevet cirkuleret rundt på forskellige platforme på det kinesiske internet. Den oprindelige tekst er dog blevet fjernet. Måske et tegn på, at Hu Weis tanker ikke nærer nogen nævneværdig støtte på nuværende tidspunkt. Selvom han er en betydningsfuld herre, når hans ord derfor næppe helt op til Xi Jinping. Man bør derfor ikke gøre sig de store forventninger om, at Kina pludselig ændrer så markant kurs, som Hu Wei opfordrer til.

   Flere teblade: Samtidig med Hu Weis essay er det meget interessant at notere sig, at medlemmer af det amerikanske Task Force on U.S.-China Policy, med meget prominente navne, er kommet med en udtalelse. I denne opfordres USA til at holde døren på klem for Kina, i tilfælde af at landet ikke læner sig 100% over mod Rusland. Man skal samtidig gøre mere ud af at opretholde diplomatiske samtaler med Kina. Dette skal dog ske med strenge trusler om konsekvenser, hvis Kina forsøger at afbøde sanktionerne mod Rusland.
   

4. WEIBO WATCH: Fake news, misinformation og …. eh, regulativer imod fake news? + en belejligt placeret korrespondent 

   

   Kontekst: Kinesiske netbrugere har et urealistisk billede af, hvordan Europa og USA hænger sammen, og det begynder at være et problem for den kinesiske regering. En af årsagerne til, at man gerne vil rydde (selektivt) ud i fake news på kinesiske sociale medier, er de mange Små Lyserøde 小粉红 (slang for online nationalister) influencere, der lovpriser alt hvad den kinesiske stat foretager sig og tjener penge på at sprede nationalistiske budskaber. Narrativet om, at Østen rejser sig, og Vesten er i forfald 东升西降, er blevet fast inventar i udsendelser på kinesiske statsmedier, og det har givet selvtillid og forventninger til kinesisk formåen på verdensscenen samtidig med, at det har galvaniseret nationalistiske stemmer på kinesiske sociale medier. 

   Kommentar: Det kinesiske statssanktionerede narrativ har måske været lidt for effektivt. Tidligere på året råbte den kinesiske stjerne akademiker Yan Xuetong 阎学通 vagt i gevær omkring holdninger hos unge universitets studerende: 

   “[De] har en stærk følelse af overlegenhed og selvtillid og ser ofte andre lande med en "nedladende" mentalitet. De ser internationale anliggender med en "ønsketænkning", idet de tænker, at Kina nemt kan opnå sine udenrigspolitiske mål. De ser ofte verden i et dikotomisk forhold mellem Kina og udlandet, hvor de skærer andre lande over én kam, mens universelle menneskelige værdier, som fred, moral og retfærdighed er en unik tradition forbeholdt Kina.”

   Men hvor kunne de have fået sådanne ideer fra? Kunne det være fra folk, som Zhao Lijian 赵立坚, Kina’s Wolf Warrior diplomat nummer 1, der i sidste uge kom med falske beskyldninger mod USA om virus-laboratorier i Ukraine? Kort efter trendede hashtagget #USA skylder verden en forklaring på, hvorfor spredningen af ​​coronavirus studeres i ukrainske laboratorier# #美在乌实验室研究冠状病毒传播欠世界一个解释# og Kina’s statsmedier bragte efterfølgende historien på forsiden af flere internetplatforme.

   

   Forsiden på Xinhuanet.com fra 13. marts med historien “Satellitfoto undersøgelse: Amerikanske biolaboratorier i Ukraine.” Inden udgivelsen af Sinolytica Nyhedsbrevet d. 15. marts er det den eneste Ukraine-relaterede historie på siden.

   Og hvad laver den ene rapporter fra Phoenix TV 凤凰卫视中文台, der har riiiiimelig god adgang til russiske militære stillinger?

   Kerry Allen 凯丽 @kerrya11en

   A lot of questions floating around about this guy at the moment, who's appeared in Mariupol, interviewing Russian soldiers on Chinese TV. His name is Lu Yuguang and he's Phoenix TV's chief Moscow correspondent. He's a former navy officer.

   

   Det spurgte en del iagttagere og medier om og nikkede mod, at hans tilstedeværelse måske var koordineret mellem Beijing og Moskva på forhånd. 

   Læs Tebladene: Det som Zhao Lijian leverer, er whataboutism af værste skuffe. Den skuffe, hvor man forsøger at få kinesere til at glemme opråb mod krigens rædsler med retoriske røgslør. NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg har meldt ud at disse historier kan være en måde at retfærdiggøre russisk anvendelse af kemiske våben i Ukraine på. Flere af talsmændene fra det kinesiske udenrigsministerium har endda omtalt USA som “synderen” i krigen i Ukraine. Det tyder på overlagt koordination fra det kinesiske udenrigsministeriums side. Fortællingen om amerikanske laboratorier hænger tematisk sammen med en anden konspirationsteori, som Zhao Lijian også delte, nemlig, at coronavirus kommer fra Fort Detrick i Maryland. I en undersøgelse offentliggjort i november af Carter Centre US-China Perception Monitor havde 62 procent af kineserne et ugunstigt syn på USA, hvilket er steget til 63 procent blandt de 16-24-årige.

5. EKSTRA, EEEEKSTRA!!! 🌟 MEDIA BULLETIN SPECIAL! 📷 Danmarks Radio (DR) opruster i Kina. Fra Journalisten: “Ifølge udlandschefen [Niels Kvale] sker oprustningen, fordi Kina på alle leder og kanter spiller en af hovedrollerne internationalt.” (Vi kunne ikke være mere enige!) ”Alt, hvad der foregår, i Kina er vigtigt. Men det er nogle gange svært at få dækket uden tilstedeværelse i landet, fordi det kræver stort kendskab og stor nysgerrighed. Og den opgave vil vi gerne løfte,” siger han. 

   
   Det er et virkelig stærkt træk af DR. Philip Khokhar, der har været DR’s Asien Korrespondent i næsten et årti, skal være Mellemøstkorrespondent udstationeret i Istanbul. DR kommer fremover til at have to ansatte i Kina (få vores arme ned!). Den ene stilling er allerede blevet besat af Philip Roin, og DR håber at få den anden stilling besat hurtigst muligt (selvom journalistvisa er notoriske for at trække i langdrag).

   
   Sinolytica vil gerne sige en KÆMPE tak til Philip Khokhar for hans arbejde med at dække Kina, og samtidig sige 恭喜 (tillykke!) til Philip Roin! 🌟

6. NEVERENDING PANDEMI: Kina plages af corona med nye udbrud af delta- og omikron-variant

   

   Kontekst: For øjeblikket oplever Kina en stigning i antallet af coronatilfælde, hvilket gælder både delta- og omikron-varianten. Billederne af selektive corona-nedlukninger, tomme metrotog og motorveje midt i myldretiden i Shanghai, strømmer nu ud fra Kina. Myndighederne sætter hårdt ind for at få slået smitten ned.

   Kommentar: Man har lidt spurgt sig selv om, hvornår det ville komme. Selv med Kinas aggressive zero-case strategi, så er omikron så smitsom, at det synes umuligt at kunne holde ude. Hong Kong har er ekstremt hårdt ramt i uger nu.

   Spørgsmålet bliver nu, hvor langt Kina vil gå for at få styr på delta og omikron, og samtidig undgå, at det koster for meget på økonomien, folkesundheden og i international anseelse.

   Læs tebladene: Det er svært at sige, hvorvidt dette vil få Kina til at gå væk fra sin zero-COVID strategi overfor Corona. Kina har meget på spil, både hvad angår tab af ansigt overfor omverdenen (og her især USA og Vesten). Samtidig er det kinesiske sundhedsvæsen også meget skrøbeligt, og kan ikke holde til overbelastning af patienter. Det er derfor langt fra sikkert, at partiet ville slippe godt afsted med, at Corona fik lige så frit spil, som omikron-varianten bl.a. har fået i Danmark. Dertil kommer også, at frie omikron-tøjler kan udstille, at de kinesiske vacciner ikke er lige så effektive som Pfizer og Moderna, hvilket man bestemt heller ikke vil være med til. Så vi må nok desværre fortsat være indstillet på, at der endnu vil gå tid før, man kan komme ind i Kina igen.

Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op.

Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.

Sinolytica er lavet og drevet af: Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann.