Sinolytica Nyhedsbrevet #40 - EU’s nye linje over for Kina, Wanghong Urbanisme og Svinefarme 🐷🌾🚜🤷
为什么越来越多人涌向猪厂 - Hvorfor flokkes flere og flere til svinefarme?
Kære læser,
Vi kommer her med et påskeæg af Kina-nyt, inden vi holder en længere påskeferie-pause - eller Qingming-festival 清明节 Tomb Sweeping Day, hvis man er i Kina - og derfor ikke udkommer med nyhedsbrevet i et par uger.
Vi skal kigge på EU og Kina, hvor Ursula von der Leyen har holdt en ret kras tale, lige op til det igangværende statsbesøg i Beijing, hvor hun og den franske præsident Emmanuel Macron, er på visit for at tale mødes med Xi Jinping. Banen bliver nu kridtet op til en ny EU-linje over for Kina.
Men vi skal også lige runde den kinesiske vaccine-strategi under Corona, sociale mediers rolle i byplanlægning, og om vi alle sammen ikke bare skulle tage at arbejde på en svinefarm?
Så bryg en kop kaffe eller et krus te, nap et påskeæg, og få en opdatering på nogle af de seneste nyheder om Kina.
SINOLYTICA EU-CHINA WATCH: EU’S SKIFTENDE TILGANG TIL KINA
Kontekst: I en kritisk tale torsdag d. 31/3, inden sit kommende besøg til Beijing, understregede Ursula von der Leyen, præsident for EU-kommissionen, at der i EU er brug for en ny tilgang til Kina.
Kommentar: Ursula von der Leyen sagde i sin tale, at EU bør være mere frygtløs over for Kina, der er blevet mere undertrykkende indadtil og mere selvhævdende udadtil. Hun påpegede også, at EU’s fremtidige forhold til Kina afhænger af, hvilken form landets fortsatte samarbejde med Rusland og Putin vil tage. Endnu vigtigere var von der Leyens hentydning til, at man i EU er villig til at stoppe bestræbelsen på at lave en historisk handelsaftale med Kina. Den omfattende investeringsaftale, Comprehensive Agreement on Investment (CAI) 中欧全面投资协定, blev suspenderet i 2021 grundet en kort sanktionskrig mellem EU og Kina, inden den nåede at blive endeligt vedtaget af medlemslandende.
Læs tebladene: Vi har i nyhedsbrevet og i podcasten ofte talt om, at Kina grundet sin økonomiske situation har brug for EU, og derfor ikke på nuværende tidspunkt har ‘råd til’ at miste EU, eller vende EU i favnen på USA. Dog gør Xis tætte forhold til Putin, og “balancegangen” i Ukrainespørgsmålet, det vanskeligt for Kina at give EU fuldkommen ro i maven. Ursula von der Leyens tale sender derfor et klart signal til Kina om, at der er nye boller på suppen, hvor Kina også skal vise, at man vil EU, og kan samarbejde med Vesten.
Et af de største problemer EU står overfor, når det gælder en samlet Kina-linje, er dog, at de enkelte medlemslande har forskellige interesser over for kineserne. Samme dag som Ursula von der Leyen holdt sin tale, var den spanske premierminister, Pedro Sánchez, i Kina for at deltage i Boao Forum for Asia 博鳌亚洲论坛. Her holdt han en tale, hvori han blandt andet inviterede flere kinesiske investorer til Spanien:

Modsat Von der Leyen valgte Pedro Sánchez altså at stryge Kina lidt mere med hårene, og havde ikke overraskende spanske interesser i tankerne fremfor den samlede EU-linje. Det kan man være stensikker på, at kineserne er fuldt bevidste om, og vil prøve at bruge til egen fordel.
Von der Leyens tale faldt - ikke overraskende - ikke i god jord hos kineserne. Den kinesiske ambassadør til EU, Fu Cong 傅聪, udtalte bagefter, at talen var et udtryk for en manglende forståelse for Kina og en forvrænget fremstilling af kinesiske holdninger.
Fu Congs bekymringer til trods, er EU nu i fuld gang med at finde sine egne ben overfor Kina, hvor tidligere tiders naivitet synes langt væk. Margrethe Vestager, EU’s konkurrencekommissær, kunne for nyligt offentliggøre tiltag, der skal bekæmpe truslen fra kinesisk teknologi og misinformation.
Kina vil selvfølgelig undgå at få skubbet EU alt for meget væk fra sig, over i armene på USA. Samtidig vil man fra kinesisk side dog søge at tjene egne interesser, så det bliver interessant at se, hvad der bliver givet og taget ved mødet onsdag. Politico giver en analyse af, hvad Macron vil have ud af mødet.
POST-PANDEMIC: HVORFOR VAR KINAS VACCINATIONSPROGRAM SÅ INEFFEKTIVT?
Kontekst: Kinas vaccinationsprogram var langt mindre effektivt end det amerikanske på trods af, at Kina kritiserede USA for ikke at gøre nok for at bekæmpe corona. Mange sinologer og Kina-iagttagere har troet, at årsagen var, at den kinesiske regering ikke har gjort nok for at promovere en national vaccinationsplan. Det viser sig dog nu, at problemet nok skal findes længere nede i det kinesiske politiske system.
Kommentar: Når man skal forstå Kinas vaccinationskampagne under Covid-19, skal man også forstå de lokale kadres arbejdsrutiner under Xi Jinping. Her er kadrene ofte underlagt forskellige interesser og opgaver, som de skal prioritere i, hvor lokalregeringerne, som kadrene arbejder under, fungerer som den umiddelbare autoritet. Disse opgaver kan lokalregeringerne manipulere med, og kan i nogle tilfælde helt ignorere nationale planer og strategier. Det er blandt andet en af årsagerne til, at Kinas vaccinationsprogram ikke kom lige så bredt og effektivt ud som det amerikanske.
Læs tebladene: Sagen understreger igen et faktum, som vi her i nyhedsbrevet og i podcasten har gentaget igen og igen. Trods den stigende kontrol fra centralregeringen, og re-centralisering af magten tilbage til Beijing, er det kinesiske politiske system stadigvæk fragmenteret med modsatrettede interesser. Bjergene er stadigvæk høje, og kejseren er langt væk shan gao, huangdi yuan 山高皇帝远. Derfor er det ingen overraskelse, når vi ved De To Møder ser Xi Jinping og partiet indføre mere kontrol fra partiet over det kinesiske politiske system. Alternativet er, at Xis nationale planer ikke bliver ført effektivt ud i livet længere nede i systemet.
SINOLYTICA KULTUR: HVORDAN SOCIALE MEDIER OG DET URBAN-DIGITALE ER EN DEL AF BYPLANLÆGNINGEN AF XIONG’AN
Kontekst: Xiong’an New Area (XNA) 雄安新区 er et prestigeprojekt for Xi Jinping, der skal være den nye standard for, hvordan moderne, kinesiske, smart cities skal bygges. Men byggeriet i Xiong’an viser også, hvordan sociale medier, influencers, og det urban-digitale er blevet en integreret del af byplanlægningen i Kina.
Kommentar: I Kina har man begrebet Wanghong 网红, der betyder “internet berømthed”, og som også kan oversættes som influencer. I de seneste år i Kina ser man fysiske steder blive sam-konstrueret med digitale særpræg på sociale medier. Vi ser det også herhjemme i Danmark, hvor hoteller og restauranter målrettet indretter sig efter at være instagram venlige, så man på den måde tilgodeser sociale medier, der således også bliver et reklameværktøj.
I de kinesiske byrum skaber dette i sidste ende et nyt urbant sted, der netop imødekommer krav og præferencer fra sociale medieformater. Dette kalder nogle forskere for wanghong urbanisme, som et overordnet framework, og det bliver nu også blive brugt i planlægningen, konstruktionen, og kommunikationen af Xiong’an New Area. Specifikt har man kunne se det i Harmony Life Square, der både er en fysisk plads og et projekt, som lokalregeringen har taget initiativ til. Her introduceres en grøn-urban livsstil, i mediet Mediapolis, der med snørklet arkitekt-lingo på engelsk forklarer at stedet er designet til at blive aktiveret gennem sociale medier.
Læs tebladene: Det er ingen hemmelighed, at Kina efterhånden er en teknologisk supermagt, hvor smartphones, sociale medier, og andre digitale værktøjer spiller en betydningsfuld rolle i det moderne, kinesiske samfund. Det var ikke tilfældigt, at Starbucks i slutningen af 2017 valgte at placere sit andet topmoderne risteri, der også brugte digitalisering som værktøj, i Shanghai, efter det første blev indviet i hjembyen Seattle. Kineserne er modtagelige over for det digitale, og derfor spiller wanghong urbanism nu også en større rolle i fremtidig byplanlægning i Kina. Hvis vi har danske arkitekter blandt vores læsere, som også arbejder i Kina, vil vi meget gerne høre, om I har erfaring med wanghong urbanism!
WEIBO WATCH: HVORFOR IKKE ARBEJDE PÅ EN SVINEFARM?
Kontekst: Brugere på Weibo spørger “#hvorfor sværmer flere og flere mennesker mod svinefarme?“, efter en historie blev delt om unge universitetsuddannede der, da de ikke kunne finde et passende job, begyndte at tage arbejde på svinefarme. Svaret, fra de arbejdstagende, lød kort sagt på, at lønningen er fin, og kompenserer for manglende velbetalte jobs inden for det felt de er uddannet under.
Kommentar: Det kinesiske jobmarked for nyuddannede har været specielt hårdt de sidste år, med 18.4% ledighed blandt nyuddannede, tre gange mere end det nationale gennemsnit, i 2022. Svinefarme har, på trods af et noget ensomt arbejdsmiljø, en overraskende god løn med gennemsnitlig kompensation på omkring ¥5850 om måneden samt fri bolig og mad. En nyuddannet udtalte, at vedkommende havde sparet ¥200.000 op efter 2,5 år i arbejde. På Weibo lød responsen blandt andet:
Hvorfor? Ingen anden grund end, at du kan passe dit arbejde i isolation, det inkluderer mad og leje, færre udgifter og alle indtægter er nettoindkomst. På samme tid er der også mange ulemper: livet er monotont og deprimerende med meget lidt social interaktion, hvilket ikke hjælper på at løse livets større problemer.
Jeg føler at det her minder om en by under belejring: Menneskene uden for byen vil alle storme ind, og menneskene inde i byen vil alle ud. Uanset om det er på svinefarmen eller i livet, så er alt nok på samme måde.
Læs tebladene: Som vi også dækkede i sidste uge er unge kinesere under pres. Denne historie, samt dens popularitet (læst om mere end 31 millioner gange på 12 timer), tyder på, at den ræsonnerer med folk, og giver nyuddannede en måde at undgå konkurrence i større virksomheder, mens samtidig at give mulighed for at betale regningerne. At denne historie gik viralt kan også ses som et modsvar på den sociale norm om, at man ikke bør udføre arbejde under ens uddannelsesniveau. Denne norm har allerede modtaget kritik med et nyt begreb, Kong Yiji litteratur 孔乙己文学, der fortæller den fiktive historie om en højtuddannet mand, der hellere ville leve i fattigdom, frem for at få et arbejde, da han ikke kan bestå den imperiale eksamen.
ØKONOMI: FORBRUGERE FORETRÆKKER FORTSAT AT SPARE PÅ TRODS AF GENÅBNING
Kontekst: En undersøgelse udgivet mandag d. 3/4 af den kinesiske nationalbank (PBOC) tegner et mindre håbefuldt billede af forbrugsgenrejsningen efter nulcase-coronastrategien.
Kommentar: På trods af en god start med ‘hævn-forbrug’, som vi også talte om i nyhedsbrev #36, ser det stærke forbrug ikke ud til at have holdt ved siden. 58% af de adspurgte byboere foretrækker at spare deres penge frem for at investere eller bruge dem, et tal, der kun er 3,8% lavere end sidste kvartal. På trods af de høje tal, er kinesiske forbrugere dog notorisk kendte for at spare, og det har altid været en kamp for partiet at få kinesere til at bruge deres penge. I sidste kvartal før pandemien lød tallet på 45,7%.
KILDE: PBOC
Læs tebladene: En nyhed som denne kan næppe være godt modtaget hos partiet. En længerevarende målsætning for partiet har været at gøre forbrug til en ledende motor for økonomien, både for at beskytte vækst mod international ustabilitet, men også for fortsat at diversificere væk fra en eksportøkonomi. Derudover sætter tallene også tvivl ved vækstmålet på 5%, der blev annonceret af Li Keqiang 李克强, nu afgående premierminister, i hans sidste arbejdsrapport ved Folkekongressen. 5% er stadig meget muligt, men forbruget er i hvert fald kommet dårligt fra start. På trods af en manglende tilbagevending af forbruget, er kinesiske forbrugere mere og mere optimistiske omkring deres indkomst, og i mindre grad deres jobmuligheder. Begge har endnu ikke nået højdepunktet under pandemien i start 2021:
Ifølge kineserne har den kinesiske økonomi altså stadig ikke fået fuld vind i sejlene. Man kan næppe misunde den opgave som nuværende premierminister og partiets nummer to, Li Qiang 李强, står overfor.
GLOBAL SECURITY INITIATIVE: KINA PROMOVERER REGIONAL SIKKERHED OVER GLOBAL SIKKERHED VED BOAO FORUMET
Kontekst: Boao Forum for Asia 博鳌论坛, et kinesisk domineret internationalt møde også kaldet for ‘Asiens Davos’, havde besøg af flere fremstående medlemmer af den kinesiske politiske elite, der alle søgte at fremme mere regional tilgang til sikkerhed.
Kommentar: At Kina vil have USA og Europa ud af Østasiatisk sikkerhedspolitik er intet nyt, og er en betydningsfuld del af det Globale Sikkerheds Initiativ (GSI) der blev annonceret ved sidste års Boao. Liu Zhenmin 刘振民, tidligere under-generalsekretær for FN’s afdeling for økonomiske og sociale affære, påpegede specifikt i Boaos underudvalg sidste onsdag at:
Vi (Det Kinesiske udenrigsministerium red.) har haft en rigtig god oplevelse med økonomisk samarbejde i Asien, som vi kan bygge en delt Asiatisk sikkerhedsstruktur ud fra.
Også i selve konceptpapiret for GSI er dette synspunkt indskrevet:
[Vi skal] støtte og forbedre den ASEAN-centrerede regionale sikkerhedssamarbejde mekanisme og arkitektur, og følge ASEAN metoden med konsensus-bygning og imødekommelse af hinandens komfortniveau [...]
Læs tebladene: Et fokus på ASEAN som den primære kanal for regional sikkerhed har nok noget at gøre med, at ASEAN ikke har været i stand til at finde en løsning på de territoriale konflikter i det Sydkinesiske hav, samt Kinas tætte samarbejde med Cambodja, der indtil videre har givet Kina de-facto kontrol over Cambodjas veto i ASEAN:
Når det kommer til stridigheder om det Sydkinesiske Hav [...], har den regionale institution ikke udformet et effektivt svar endnu [...] ASEAN er ikke udstyret med det juridiske mandat og bureaukratiske kapacitet til at håndhæve overholdelsen af regionalt accepterede principper og regler
Dette fokus på regionale løsninger er dog fleksibelt, og hvornår internationale fora skal udnyttes, frem for regionale, er uklart - et endeligt svar kan nok kun vurderes på case-by-case basis, og afhænger givetvis af, hvad der passer Kina bedst - om det så er bilaterale løsninger, som ved Saudi-Iran aftalen, regionale i det Sydkinesiske hav, eller FN, når det kommer til anti-terror.
Det var alle de påskeæg, vi kunne have i kurven denne gang. Vi går nu på en længere ferie og lader batterierne op, men vi skal nok vende stærkt tilbage i slutningen af april.
Indtil da vil vi ønske alle læsere en god ferie!