Sinolytica Nyhedsbrevet #44: Maos værktøjskasse, risikoreduktion eller inddæmning og den nemme humaniorakandidat 🧰⚒️🎓
先顶下罪名,在找寻证据 - Døm først, dernæst find beviser
Kære læser,
Tiden er inde til at tømme postsækken fyldt med Kina-nyheder! Denne gang skal vi en tur ned i Formand Maos værktøjskasse, som Xi Jinping åbenbart er begyndt at bruge for at rette fokus væk fra egne fejl. Når snakken i EU falder på Kina, er det oftest sammen med ordet risikoreduktion, eller de-risking, men hvad betyder risikoreduktioner egentlig? Og er der noget at sige til, at kineserne også er forvirrede?
Vi skal også ned i den kinesiske økonomi, særligt privatsektoren, og så kigge på, hvorvidt en humanistisk kandidatgrad i Kina er alt for nemt at opnå.
Læn dig godt til rette, og lad os komme i gang med nyhedsoverblikket!
PEKINGOLOGI: XI JINPING BRUGER MAOS VÆRKTØJSKASSE TIL KRISEHÅNDTERING
Kontekst: Xi Jinping skal begrænse skaderne, som tumulten fra de sidste måneder af nulcase-coronastrategien skabte. Kinas leder har derfor nu gang i omfattende indoktrineringskampagner, der skal få landet på rette spor igen under Xis ideologi og politiske linje.
Kommentar: Inden for de seneste måneder har Xi Jinping søsat en række tiltag, der skal udbrede den politiske doktrin ud i landet og blandt befolkningen. Kampagnerne har været omkring skoler, hospitaler, banker, domstole, politistationer, militærbaser og religiøse kirker. Der er stort set ikke et sted i det kinesiske samfund, der slipper.
Som led i tiltagene har Xi Jinping udsendt et direktiv om, at embedsmænd i alle lag af det kinesiske politiske system skal udføre undersøgelse og forskning diaocha yanjiu 调查研究 i felten ude i lokalområderne. For mange analytikere og iagttagere leder det tankerne tilbage på et lignende tiltag fra Mao i 1961 under Den Store Hungersnød 三年大饥荒, der opstod som en voldsom konsekvens af Maos fejlslagne plan for at industrialisere Kina på kort tid under Det Store Spring Fremad 大跃进.
Læs tebladene: Mange iagttagere mener, at Xi Jinping med de mange indoktrineringstiltag blot hiver værktøj frem fra Maos værktøjskasse således, at han, som den gamle formand, kan få rettet fokus væk fra egen fejlslagne politiske kampagner (Læs: nulcase-coronastrategien).
Anden del af direktivet kom i april, hvor Xi fik embedsmænd til at planlægge et undervisningsprogram, der skal få Xi Jinping Tankegang 习近平新时代中国特色社会主义思想 ud i hovederne på de mange kinesiske embedsmænd, fra Beijing og hele vejen ned i systemet til Kinas mere end 2800 områder på politisk amtsniveau.
Xi Jinping ønsker et større og strammere greb fra partiets side om Kina, hvor ideologi spiller en betydelig rolle. Det kunne man også se ud fra Xis tale ved Politbureauets 4. studiesession af den 20. Centralkommité. Kina-analytiker Moritz Rudolf udlægger de vigtigste punkter i disse tweets. Den kinesiske version af talen kan læses her. Det korte af det (meget) lange er, at Xi Jinping Tankegang er kommet for at blive og vil gennemsyre alt, som partiet foretager sig og partiets ideologiske grundlag. Det gælder alt lige fra udenrigsrelationer, udvikling, social stabilitet til den egentlige styring af partiet. Det er derfor også vigtigt for iagttagere, og folk der har med Kina at gøre, at være opmærksomme på, hvad det har af betydning for de enkelte dele af det kinesiske politiske system og samfund. Men hvordan det reelt bliver implementeret, er noget, som vi bør bruge mere tid på at følge og forstå bedre.
HVAD RISIKOREDUKTION BETYDER FOR KINA
Kontekst: Som vi beskrev i sidste nyhedsbrev, var Kina ikke særlig begejstret for udmeldingerne fra G7-topmødet, som fra kinesisk side mest blev tolket som forsøg på inddæmning af Kina. Men har Kina misforstået, hvad risikoreduktion egentlig betyder?
Kommentar: På trods af en generel charmeoffensiv fra kinesisk side over for Europa, der skulle modvirke en samlet front over Atlanten mod Kina, er mange EU-lande i gang med at mindske risici, når det drejer sig om fortsat engagement og samarbejde med kineserne. Vi ser flere af medlemslandene indføre begrænsninger for investeringer i Kina, eksport af microchips og på kinesisk konkurrence i det europæiske vedvarende energi-marked. Det er alt sammen noget, som skuffer i Beijing, der ikke ser det som reduktion af risiko, men som et led i USA’s forsøg på at inddæmme Kina. Sidstnævnte er især forbundet med amerikanernes tilgang til Sovjetunionen under Den Kolde Krig.
Læs tebladene: Kina tolkede udmeldingerne fra G7-topmødet som yderligere et trin i negativt retning, hvor Kina bliver forsøgt yderligere inddæmmet. Det skete på trods af, at G7-kommunikéet specifikt nævnte, at man ikke gik ind for inddæmning af Kina.
Spørgsmålet er derfor, om Kina kan skelne mellem inddæmning og risikoreduktion. Fra et europæisk synspunkt handler sidstnævnte om at gøre sig mindre afhængig af Kina og dermed mindre sårbar. Det gælder især forsyningskæder, men også kritisk infrastruktur, hvilket også er områder, hvor Kina selv gør sig mindre afhængig af omverden.
Skal Kina forbedre forholdet til EU, vil det nok kræve, at man begynder at forstå de bagvedliggende grunde til den europæiske risikoreduktion, der ikke (i hvert fald ikke udelukkende) er et resultat af amerikansk pres og forsøg på inddæmning. Men lige så meget en konsekvens af Beijings politik, tiltag og retorik de seneste år. Men det synes, som det nævnes i artiklen, svært at se ske med det nuværende politiske klima i Kina.
Skal man omvendt prøve at se det fra kinesisk side, kan det være svært at gennemskue, hvad der egentlig menes med det engelske udtryk de-risk (i stedet for afkobling, red.) som kendetegner den nuværende EU-tilgang overfor Kina. Betyder det minimering af risici? Håndtering af risici? Eller noget helt tredje? Egentlig siger det meget lidt om EU’s - og de enkelte medlemslandes - tilgang til Kina er. Det skriver Paul Gewirtz, director Yale Law School China Center, mere om i dette indlæg, som kan anbefales at læse.
🥤🥤🥤 COLA-PAUSE: SHANGHAI I 1940ERNE
EU-CHINA WATCH: KINAS AMBASSADØR TIL EU FORKLARER KINAS STANDPUNKT I KRIGEN I UKRAINE
Kontekst: Den kinesiske ambassadør i EU, Fu Cong 傅聪, gav for nyligt et længere interview til Bruno Maçães, tidligere portugisisk europaminister, hvor han blandt andet kom ind på, hvorfor Kina ikke fordømmer Ruslands invasion af Ukraine.
Kommentar: Fu Cong har siddet på posten i blot seks måneder, men har ikke overraskende meget at se til. Han skal være med til at sikre, at EU ikke ryger alt for langt over i favnen på USA, og skal samtidig sørge for, at EU ikke anklager Kina for at støtte Rusland. Særlig sidstnævnte er kilde til stor skepsis fra europæerne, når det kommer til Kina. Bruno Maçães spørger derfor også ind til, hvorfor Kina - der gør en dyd ud af, at landes suverænitet og selvstændighed er ukrænkelige - ikke fordømmer, at Rusland har startet krigen i Ukraine:
BM: Hvis Rusland overtræder de allerhelligste principper, som Kina har stadfæstet inden for internationale anliggender, hvor har Kina så ikke fordømt Rusland?
FC: Altså, vi har udtalt, at vi støtter ethvert lands selvstændighed, suverænitet og territorial integritet. Jeg synes, at det er tilstrækkeligt, og alle forstår det budskab, heriblandt Rusland.
BM: Men Kina har ikke fordømt Rusland.
FC: Vi har vores egen diplomatiske stil, og på dette tidspunkt synes jeg faktisk ikke, at en simpel fordømmelse løser problemet. Det kan mindske dit diplomatiske råderum - hvis alle lande tager det ene lands parti, hvem skal så kunne agere fredsmægler? Men det betyder ikke, at vi accepterer enhver handling specifikt i denne konflikt.
BM: Men du er enig i, at Rusland startede krigen, ikke Ukraine.
FC: Det må historikerne afgøre.
BM: If Russia violates the most sacred principles affirmed by China, about international affairs, why hasn’t China condemned Russia?
FC: Well, we have said that we support every country’s independence, sovereignty and territorial integrity. I think that is sufficient and everybody takes that message, including Russia.
BM: But China is not condemning Russia.
FC: We have our own diplomatic style and I think at this stage, actually, a simple condemnation does not solve the problem. It may reduce your space for diplomacy – if all countries take the side of one country, then who is going to come out as a mediator for peace? But it doesn’t mean that we are condoning any action specifically in this conflict.
BM: But you agree that Russia started the war, not Ukraine.
FC: That’s for the historians to decide.
Direkte oversat betyder ovenstående, at Kina fastholder sin balancegang som neutral part i krigen. Det kan ikke længere komme som en overraskelse for nogen. Kan Kina slippe afsted med sin indirekte støtte af Rusland uden at blive ramt af sanktioner fra EU, er der næppe grund til at ændre i strategien.
Læs tebladene: Det er bestemt værd at læse hele interviewet for at forstå Kinas synspunkter og narrativ i nogle af de vigtigste brændpunkter mellem EU og Kina. Hvis man forventer en kritisk refleksion af Kinas politik under Xi Jinping bliver man slemt skuffet. Her skal man huske på, at det er en diplomat, der udtaler sig. Men vi er nødt til at forstå de officielle kinesiske holdninger for også at kunne forholde os til Kina.
Meget apropos nævnte Fu Cong også, at kineserne ikke føler sig sikre på, hvad EU egentlig mener med risikoreduktion:
For det andet, hvad angår risikoreduktion, vil jeg tillade mig at sige, at det er en meget vag betegnelse og et koncept i udvikling. De europæiske ledere bliver nødt til at forklare os, offentligheden, præcis hvad risikoreduktion indebærer. Hvis det betyder, at man vil fjerne Kina fra den globale industri- og forsyningskæder, særligt når det angår nøgleteknologier, er vi kraftigt imod det.
Secondly, with respect to de-risking, let me say that this is a very vague term and it is an evolving concept. The European leaders need to explain to us, to the public, what exactly de-risking entails. But if de-risking means ridding China out of the global industrial and supply chain, especially when it involves key technology, we are firmly opposed to that.
ECONOMY: SÅDAN BRUGER KINA SIN VALUTA TIL AT BESKYTTE SIG MOD POTENTIELLE SANKTIONER
Kontekst: De økonomiske sanktioner, der blev indført mod Rusland efter invasionen af Ukraine, har fået Kina til at lave mere handel i sin egen valuta, yuan’en. Det skal mindske afhængigheden af den amerikanske dollar og gøre landet mindre sårbar over for potentielle sanktioner.
Kommentar: Kina har nydt rigtig godt af de økonomiske sanktioner mod Rusland, da det har betydet en øget andel af russisk import betalt med kinesiske yuan. Mere præcist en stigning fra 4% til 23% i løbet af sidste år. Inden krigen i Ukraine var Kina allerede i gang med at opfordre andre lande til at bruge yuan i internationale handler.
Da Kina er langt mere integreret i den globale økonomi end Rusland, mener mange analytikere, at det vil være næsten umuligt for Vesten at indføre lignende økonomiske sanktioner mod Kina uden at gøre massiv skade på egne økonomier. Men Kina vil dog stadig beskytte sig selv mest muligt, og her er en øget internationalisering af yuan’en en del af forsvaret. Samtidig vil Beijing også meget nødig være alt for afhængig af amerikanske dollars, når det gælder nødvendig import som blandt andet energi.
Læs tebladene: Et af problemerne for Kina, hvis de skal bruge valutaen som værn mod sanktioner er, at den kinesiske økonomi endnu ikke for alvor er kommet i gang ovenpå corona-nedlukningerne. De grundlæggende problemer ligger stadig og ulmer under overfladen. Det betyder, at den kinesiske yuan svækkes i forhold til dollaren, der i sig selv også er meget stærk for tiden. Hvis den kinesiske økonomi ikke for alvor kommer i gang igen, kan det betyde, at man bliver nødt til at devaluere yuan’en yderligere. Det kan derfor skade Kinas forsøg på at positionere valutaen som et godt nok alternativ til dollaren. Dertil skal dog siges, at hvis Kinas økonomi kommer ud så store problemer, er der helt andre ting at bekymre sig om end internationalisering af yuan’en.
XI VIL HAVE MERE FOKUS PÅ DEN “RIGTIGE” ØKONOMI
Kontekst: Til et møde om Kinas udviklingsstrategi udtalte Xi Jinping, at man skal have større fokus på den “rigtige” økonomi. Det vil sige produktion og salg af fysiske varer og services i stedet for områder som finans- og ejendomssektoren, der kan skabe økonomiske bobler. Xi understregede også vigtigheden af uddannelse og tiltrækning af talenter, hvilket er livsnødvendigt, hvis Kina skal opgradere sin økonomi.
Kommentar: Huang Wenzheng 黄文政, en demograf, der har skrevet meget om Kinas fødselsrate, sagde, at landet har brug for stærkere politikker for at håndtere den forestående befolkningskrise:
I takt med at Vesten afkobler sig fra den kinesiske økonomi, bliver det sværere for Kina at nyde godt af skalaeffekten fra omverdenen, hvilket gør det vigtigere at opretholde en stor og arbejdsdygtig befolkning.
..
Det vestlige system, der domineres af USA, er en milliard-mand-stor økonomi, der absorberer talent fra hele verden. Det nyder større fordele fra befolkningen end Kina med hensyn til finansiering, marked, industriel teknologi og endda sprog og kultur.
Læs tebladene: På samme tid har Lingling Wei 魏玲灵 udtalt til The China Project, at alle bør være bekymrede, over de besværligere vilkår, som investorer og udenlandske virksomheder, er underlagt på det kinesiske marked. Den fremtrædende kinesiske forsker, Yan Xuetong 阎学通, var også ude at advare kinesiske virksomheder om, at trenden med afglobalisering er kommet for at blive:
Det vil sige, at den tidligere strategi med at udvikle sig i sammenhæng med en globaliserende verden og [derved] stole på internationalt samarbejde for at udvikle dine virksomheder, måske ikke længere er hensigtsmæssig.
Deltagerne i mødet talte også premierminister og finanskommissionens vicedirektør, Li Qiang 李强, Xis stabschef Cai Qi 蔡奇 og vicepremierminister Ding Xuexiang 丁薛祥. De er alle er medlemmer af kommunistpartiets politbureaus stående udvalg.
Som vi tit omtaler, er Kinas fortsatte økonomiske udvikling ekstremt vigtig for partiet. Ved mødet forpligtede man sig også til at fremskynde bestræbelserne på at opbygge et “fuldt udviklet, avanceret og sikkert” moderne industrisystem. Det skal være med til at sikre, at Kina kan fastholde sine strategiske fordele i fremtidig udvikling og international konkurrence. Sidstnævnte er uden tvivl et punkt, hvor amerikanerne ikke vil lade kineserne få alt for frie tøjler. Koblet sammen med demografiske udfordringer og en rekordstor ungdomsarbejdsløshed stiller det partitoppen over for nogle markante udfordringer. Kina er dog blevet dømt ude adskillige gange, hvormed man nok skal være varsom med at gøre det allerede.
🍵🍵🍵 TE-PAUSE MED FRØ-PARADE I KINA
Frøer er blevet et viralt hit i Kina i løbet af foråret
SINOPEDIA: AKADEMIKER OPFORDRER TIL MERE BESKYTTELSE AF PRIVATE VIRKSOMHEDER
Kontekst: Wang Liming 王利明, en højtstående kinesisk juraprofessor, der blandt andet var hovedtaler ved politbureauets studiesession i 2004. Han har udgivet et essay, der understreger vigtigheden af beskyttelse af private virksomheder. Specifikt bliver der gjort brug af Xi Jinpings egne udtalelser om ‘De To Urokkelige’ 两个毫无动摇 principper om offentlig og privat industri og deres rolle i Kinas økonomi.
Kommentar: I essayet, ‘Om lige beskyttelse af private firmaers ejendomsret' 论平等保护民营企业产权, argumenterer Wang for at implementeringen af ‘De to urokkelige’ er essentiel for udviklingen af den kinesiske industri, og kun ved at garantere lige behandling af private virksomheders ejendomsret for loven kan man realisere ønsker om innovation og ‘udvikling med kinesiske karakteristika'
‘De To Urokkelige’ har været en del af kinesisk politik siden 2002, og blev også nævnt ved Folkekongressen sidste år. Specifikt lyder princippet:
“Urokkeligt skal den offentlige økonomi (red. statsejede virksomheder (SOE)) styrkes og udvikles, urokkeligt skal udvikling af den ikke-offentlige (red. private sektor) økonomi fremmes, støttes og ledes”
毫不动摇巩固和发展公有制经济,毫不动摇鼓励、支持、引导非公有制经济发展
Wang tilhører “reform og åbning 改革开放”-generation, og bruger artiklen her til at presse på for, at Xis tidligere ord og løfter bliver bakket op med handling. Specifikt ser Wang ‘De To Urokkelige’ som et bevis på, at den private sektor spiller en essentiel rolle i den kinesiske økonomi, da den private sektor har været afgørende for styrkelsen af den offentlige sektor:
(Kina har ændret sig) fra et fattigt og primitivt land til verdens andenstørste økonomi, [...] problemer med sult og fattigdom som har plaget Kina i tusinder af år er blevet løst [...]. Nøglen til disse præstationer har været, under det korrekte lederskab af partiet, støtten for lige beskyttelse og udvikling af alle former for ejerskab (red. privat og offentlig sektor), maksimering af potentialet af socialistisk ejerskab, samt mobiliseringen af hundreder af millioner af menneskers entusiasme for at skabe velstand
由一个贫穷落后的国家一跃成为世界第二大经济体 [...] 决了中国几千年都没有解决好的饥饿、贫困问题 [...]。取得这些成就的关键在于,在党的正确领导下通过改革开放坚持对各种所有制平等保护、共同发展的方针,最大限度地挖掘了社会主义公有制的潜力,并调动了亿万人民创造财富的积极性
Wangs forslag lyder:
Lige beskyttelse kræver lovmæssig beskyttelse af ejendomsretten for den private sektor
平等保护要求依法保护民营企业财产权
Her tales der blandt andet om juridisk lighed mellem SOEs og private virksomheder, mindre arbitrær håndhævning af nuværende lovgivning, at ejere af private virksomheder hæfter ikke for virksomhedens forpligtelser med egen formue, m.m.
Lige beskyttelse kræver implementering af en ‘negativliste’ administrationsmodel
平等保护要求落实“负面清单”管理模式
Her refereres der til, at partiet burde gøre mere for at styrke en ‘negativliste’-attitude (dvs. en ‘alt hvad der ikke er forbudt, er pr. definition lovlig’-attitude) blandt kontrolmyndighederne. Målet er her at minimere usikkerhed om legalitet blandt entreprenører.
Læs Tebladene: Wangs forslag står i kontrast med den retning Kina er på vej i. Selvom han ikke direkte nævner udenlandske virksomheder, der opererer i Kina, bliver begrebet ‘forskellige ejerskabsstrukturer’ 各种所有制 ofte brugt til indirekte at referere til udenlandske firmaer. Wangs opposition til Xi Jinpings nuværende retning er altså tydelig. Nogle af Wangs forslag er allerede undervej - Xi har selv lanceret en 2025 plan for at bekæmpe arbitrært håndhævning af nuværende love, og har gjort sit eget koncept for et ‘socialistisk retssystem med kinesiske karakteristika’ 中国特色社会主义法律体系 centralt for sin vision for Kina. At Wang føler sig i stand til at kritisere på den måde, han indirekte gør her, tyder dog på, at debatten stadig er åben i Kina, og at retningen ikke er fuldstændig sat for Xi Jinping. Om Wang, og andre der har det på samme måde i regeringen, kommer til at ændre retningen er dog fortsat usikkert.
WEIBO WATCH: ER DET NEMT AT FÅ EN HUMANIORAKANDIDAT?
Kontekst: En kandidatopgave fra Nankai Universitet omhandlende kvinders rettigheder i Kina gik viralt efter, at anerkendelserne fra opgaven blev uploadet. Den lød: ‘Dette kandidatspeciale er dedikeret til alle kvinder 谨以此篇论文,献给所有女性’.
Tilsyneladende har det resulteret i, at mange kinesiske netizens er gået til angreb og har kritiseret, hvor nemt det tilsyneladende er at skrive en humaniora-opgave. Dette angreb har i sig selv startet en diskussion om tilstanden for kvinder i Kina.
Kommentar:
På Weibo lød det:
Jeg ville anbefale den studerende at tage til Indien. Det er virkelig det ideelle land for kvinder (red. skal forstås som sarkasme)
Hvorfor kan den her verden ikke behandle kvinder lidt bedre? Hvorfor ikke? Hvorfor ikke???
Er det måske ikke grunden til at (unge mennesker) ikke kan finde et job?
Læs Tebladene: Officielt går Kina meget op i kvinderettigheder - se Maos ikoniske ‘kvinder holder halvdelen af himlen oppe’ 妇女能顶半边天 mantra - i realiteten er der, trods fremgang, stadig lang vej endnu. Specielt professionelt er der problemer med lønforskellen mellem kønnene på 22.5% i byerne. Trods glasloft og stærke kønsroller er lighed en del af den kinesiske selvforståelse, og siden feministiske organisationer for det meste er undertrykte, ses opråb om forandring relativt sjældent.
Den omdiskuterede opgave blev aldrig offentliggjort på Weibo, men alligevel har den tiltrukket millioner af kritikere - noget der kunne tyde på, at der i bund og grund er tale om en emotionel reaktion mod en ung, kvindelig studerende, der udviser solidaritet med kvinder specifikt. Først herefter er anklager om lav akademisk standard fulgt efter. For at låne en beskrivelse, som netizen beskrev processen med: Døm først, dernæst find beviser 先顶下罪名,在找寻证据
DE KORTE MEN VIGTIGE
Kina og Indien udviser hinandens journalister: Rivaliseringen mellem verdens folkerigeste nationer fortsætter. Nu har begge lande udvist hinandens journalister.
Kina fortsætter sine ambitioner i Rummet: Kina har sendt fartøjet Shenzhou 16 神舟十六号 mod den kinesiske rumstation, Tiangong 天宫空间站. Med ombord var 3 astronauter (eller taikonauter 太空人 som de kaldes på kinesisk). Heriblandt den første civile af slagsen.
Kina er varsom med russisk energi: Kineserne farer i lempe, når det gælder russisk energi. Det er både for ikke at gøre sig uvenner med Vesten, men også for at diversificere sin energiimport.
Ungarn bliver vigtigere for Kina: Xi Jinping og Viktor Orban kan finde hinanden i en fælles skepsis over for USA. Ungarn fortsætter med at være en hovedpine for resten af EU.
Hvordan det står til med Kinas økonomi post-covid: Gerard DiPippo, senior fellow, Economics Program, the Center for Strategic and International Studies (CSIS) giver en gennemgang af, hvordan det egentlig står til med den kinesiske økonomi efter corona-nedlukningerne.
Rusland kigger forgæves efter kinesiske turister: Rusland havde håbet, at de kinesiske turister igen ville strømme til Rusland efter afskaffelse af corona-restriktionerne, og dermed bidrage til den slunkne russiske økonomi. De kinesiske turister er dog langt fra ivrige efter at besøge Rusland.
Postsækken er tom for denne gang, men vi skal nok sørge for at få den fyldt op igen så hurtigt som muligt. Der går sjældent en dag uden nogle vigtige nyheder, der har med Kina at gøre, så vi skal selvfølgelig sørge for at holde jer opdateret!