Sinolytica Nyhedsbrevet #45: CIA besøg til Beijing, det kinesiske politiske maskinrum og fedtede mænd! 🕵️🇨🇳⚙️🔧
猥琐男 - fedtede mænd
Kære læser,
Der er tørke i Danmark, men Kina-nyhederne tørrer aldrig ud. Vi holder hovederne kolde i sommervarmen og er således igen klar med endnu en gennemgang af nogle af de vigtigste nyheder om Riget i Midten.
Denne gang skal vi forbi et hemmeligt CIA besøg til Beijing, der er nemlig rigeligt med Pekingology i denne udgave, når vi skal ind i hjernen på Xi Jinping og ned i det kinesiske politiske maskinrum, men vi skal også forbi ‘fedtede mænd’ på det kinesiske internet og endnu et tilbageslag for LGBT-bevægelsen i Kina.
Skænk en kop iskaffe eller en kold gin & tonic og tag et dyk ned i nyhederne!
PEKINGOLOGI: CIA CHEF WILLIAM BURNS BESØGER BEIJING PÅ EN HEMMELIG REJSE
Kontekst: CIA-direktøren, William Burns, foretog en hemmelig rejse til Kina i sidste måned i et forsøg på at holde kommunikationslinjerne åbne. Det meddelte en amerikansk embedsmand fredag d. 9/6, mens sikkerhedssituationen mellem de to globale magter bliver stadig mere fastfrosset.
Kommentar: Den hemmelige rejse gør dermed Burns til den højest rangerende embedsmand i Biden-administrationen, der har besøgt Beijing, siden USA og Kina gik i clinch med hinanden over en formodet kinesisk spionballon tidligere i år. Samtidig stiger uenigheden blandt de to lande på flere spørgsmål; den selvstyrende ø Taiwan, krigen i Ukraine m.fl.
Læs tebladene: Det her møde viser, at Kina og USA, på trods af det fastfrossede forhold, stadig har åbne kommunikationslinjer. Det viser også, at der er en villighed fra begge sider til at indgå i en dialog for at undgå utilsigtede hændelser, der kan lede til intense spændinger eller direkte militær konfrontation. To sådanne episoder skete for nylig, da en kinesisk jetjager fløj inden for 400 fod fra næsen af et amerikansk rekognosceringsfly over Det Sydkinesiske Hav (se en video af hændelsen her) i sidste uge, og for få dage siden, da et kinesiske krigsskib sejlede ind foran et amerikansk krigsskib i det sydkinesiske hav (video her).
Det er nu også endelig fastlagt, at den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, skal til Kina. Han er der fra 18-19 juni, men man skal nok ikke forvente de store resultater af mødet. Ryan Hass, senior fellow på Brookings Institute, giver her et bud på, hvad amerikanerne vil med Blinkens besøg.
Det vigtige er dog, at mødet overhovedet finder sted. Tonen på det sidste har ikke just været varm. Desuden er det blevet offentliggjort, at Bill Gate får lov at møde Xi Jinping på sit besøg til Kina fredag. Kineserne har endnu ikke oplyst, hvem Blinken kommer til at møde, men man skal på ingen måde tage fejl af det her. Når Bill Gates får adgang til Xi, og Blinken måske ikke engang møder den kinesiske top, er det på ingen måde tilfældigt!
Kinas premierminister, Li Qiang 李强, kommer til Berlin den 18. juni. Her vil den tyske kansler, Olaf Scholz, nok presse Kina til at være mere ambitiøse i sin reduktion af CO2-udledning. Kina vil omvendt være interesseret i at sikre Huaweis rolle i udrulning af 5G-netværk i Tyskland. Sideløbende med det amerikanske besøg i Beijing har kineserne uden tvivl også en interesse i at drive en kile mellem samarbejdet mellem EU og USA mod Kina.
HVORDAN LÆSER VI XI JINPING? FORBEREDER KINA SIG VIRKELIGT PÅ KRIG?
Kontekst: Det skorter ikke på analyser, der konkluderer, at Xi Jinping er i fuld færd med at ruste både parti, militær og det kinesiske samfund til krig (mod USA forstås, red.). Læsere af disse analyser kan få det indtryk, at krig mellem Kina og USA nærmest er uundgåeligt. Men er det nu virkelig også tilfældet, eller læser folk Xi Jinping forkert?
Kommentar: John Culver, der arbejdede som efterretningsofficer i CIA i 35 år, argumenterer for, at mange iagttagere læser Xis planer forkert og tager det for bogstaveligt, at Kina forbereder sig på krig. Han hæfter sig især ved en frase, som Xi Jinping har udtalt om bl.a. Folkets Befrielseshær (PLA); at man skal turde kæmpe 敢于斗争 ganyu douzheng. Der har været uenighed og diskussion blandt Kina-iagttagere og sinologer om, hvordan 斗争 douzheng skal oversættes og forstås. På engelsk kan det oversættes til både struggle og fight, hvor man på dansk nok oftest ville bruge kæmpe som oversættelse til begge. Culver mener dog, at 斗争 douzheng skal forstås langt mildere, da man i forbindelse med militære konflikter oftere brugere 战斗 zhandou, eller battle, på engelsk. Culver mener derfor, at Xi Jinping mest af alt ikke har tillid til, at PLA på nuværende tidspunkt er i stand til at udkæmpe og vinde slag. Endvidere er evalueringen af det kinesiske militær blevet langt mere kritisk og grundig under Xi Jinping. I sidste ende mener John Culver derfor, at Xi ikke har signaleret nogen egentlig beslutning om, at Kina skal i krig i den nærmere fremtid, noget som The Spectator også har talt om i deres podcast i henhold til Taiwan (amerikanske efterretninger har blandt andet sagt, at Xi har bedt militæret om at være klar til at indtage Taiwan i 2027).
Læs tebladene: Uanset om man er enig i John Culvers indlæg eller ej, understreger en af vores store udfordringer i Vesten. Nemlig det faktum, at vi har meget svært ved at læse Xi Jinping og den kinesiske leders valg af ord og oversættelse af disse. Samtidig kan man sagtens argumentere for, at begge oversættelser af begreberne er korrekte, hvormed to læsninger af Xi Jinpings mål og taler opstår. For som John Pomfret og Matt Pottinger også svarer John Culver længere nede i indlægget, bør Washington D.C., Tokyo, Taipei og andre hovedstæder forberede sig på det værst tænkelige. Det gælder fastlæggelse af politik, hvor man bør være opmærksom på den meget reelle risiko for, at Xi Jinping gør brug af muligheden for at føre krig. Putins invasion af Ukraine har desværre skabt et svært dilemma omkring, hvor meget man kan tillade sig at tage fejl af sin læsning af Xi Jinping. Men omvendt kan en fejllæsning af, at Xi er fast besluttet på militær konfrontation også føre til en forkert strategi og retning overfor Kina.
Det er bestemt ikke nemt at være Kina-analytiker og sinolog…
HVEM STYRER KINA - KOM MED NED I MASKINRUMMET
Kontekst: Xi Jinping er Kinas ubestridte leder, der sidder suverænt på magten. Det er sætninger, vi har hørt gang på gang de sidste år. Men selvom Xi er den mest magtfulde kinesiske leder siden Mao, regerer han ikke Kina alene. Både partitoppen og de øverste lag af den kinesiske stat er en yderst velsmurt maskine, der betjenes af dygtige folk. Nu får vi et nyt værktøj, der kan give os et endnu bedre indblik i netop disse mennesker.
Kommentar: Asia Society har lavet et “Afkod kinesisk politik” værktøj, der gør det nemmere at få et overblik over toppen i det kinesiske lederskab, deres forbindelser til hinanden og deres baggrunde. Niel Thomas, fellow indenfor kinesisk politik, giver her en hurtig introduktion til, hvordan værktøjet bedst kan bruges.
Læs tebladene: Kinesisk toppolitik er notorisk lukket og indhyllet i en tyk tåge af hemmeligheder - en sort kasse. Derfor kan selv de bedste analyser og læsning af tebladene tage fejl, som også nævnt i ovenstående nyhed om at læse Xi Jinping. Det er godt nok Xis Kina, men hvad dette reelt betyder for de politiske beslutninger, ved vi ikke helt nok om.
For Kina-kendere og iagttagere modtages alle hjælpemidler, der kan bringes os lidt tættere på en forståelse for, hvad der foregår bag murene i partiets hovedkvarter Zhongnanhai 中南海, derfor med kyshånd.
🍵🍵 TE-PAUSE MED DIMISSIONSBILLEDER FRA KINA 🍵🍵
Vi har talt og skrevet en del om de ungdomsbevægelser i Kina, som udtrykker modløsheden mod tingenes tilstand i samfundet. Her er seneste skud på stammen i disse fantastiske, sarkastiske dimissionsbilleder fra unge kinesere.
WEIBO WATCH: TIL KAMP MOD KRÆNKELSE OG FEDTEDE MÆND
Kontekst: I løbet af de sidste måneder har der været en nyt trend på Kinas sociale medier, hvor kvinder uploader videoer, der viser dem selv opføre sig som ‘fedtede mænd’ 猥琐男 har gjort overfor dem. Trenden kan findes både på bilibili 哔哩哔哩 og Douyin 抖音. De mest populære videoer kan ses her.
Kommentar:
Videoer som denne bliver ofte mødt med kommentarer fra andre kvinder, der enten deler deres egne oplevelser, udtrykker sympati, eller anerkender, at de kender opførslen fra eget liv:
Alt for skræmmende. Hvis det her skete ville jeg ringe til politiet.
Åh gud, hvis jeg ser en mand kaster jeg op
Det fik mig til at tænke på en gang, hvor jeg var ude at gå tur med en mandlig kollega efter arbejde. Min kollega sagde flirtende til mig, at jeg var alt for sensitiv, hvilket må betyde, at han synes det var normalt at opføre sig sådan, når han var sammen med kvinder. Det fik mig virkelig til at få opkast-trang
Jeg har kun set en tredjedel, og jeg har allerede gåsehud
Læs tebladene: Som også set i sidste uges Weibo-watch, er der mere og mere fokus i offentligheden på sexisme og opførsel i offentligheden, når det kommer til køn. Beijing har igennem de sidste 10 år slået hårdere ned på feminisme, da det anses som en trussel mod statsmagten. Her ledes tankerne f.eks. nemt hen på tennisspilleren Peng Shuai 彭帅. Hun forsvandt midlertidig fra offentligheden i slut 2021, efter hun kom ud med offentlige anklager om sexuelt overgreb mod tidligere vice-premierminister Zhang Gaoli 张高丽. Partiet ser sig selv som den legitime fortaler for kvinders rettigheder, men kan ikke direkte angribe feministiske bevægelser - i stedet foregår bekæmpelse indirekte med advarsler om, at vestlige magter bruger feminisme til at svække Kina.
EN ÆRA ER FORBI: BEIJING LGBTQ+ CENTER LUKKER OG SLUKKER
Kontekst: Beijing LGBTQ+-centeret lukkede og slukkede den 15. maj. Med det blev der også lukket ned for styrkende fællesskabsbegivenheder, LGBTQ+-netværk i sikre omgivelser, samt workshops og rådgivning, der havde gjort centret afgørende og banebrydende for den kinesiske hovedstads queer-samfund.
Kommentar: The Diplomat har talt med en talsmand fra centret, der under kaldenavnet “AJ” anonymt udtaler sig til mediet:
I øjeblikket er der ingen andre sådanne rådgivningsalternativer for LGBTQ+-personer
…
Vi er nødt til at gå online nu. Jeg håber, at en anden organisation kan yde lignende hjælp.
Centeret, der har eksisteret i 15 år, udsendte en meddelelse på sociale medier, til tusindvis af følgere, om, at de drejer nøglen om:
Meget beklageligt må vi meddele, at på grund af kræfter uden for vores kontrol, bliver Beijing LGBT Center ned til at lukke dørene fra i dag af.
Læs tebladene: Under den gradvise og stødte ‘sikkerhedsliggørelse’ af samfundet, ser den kinesiske regering i stigende grad subkulturer og minoriteter som grupperinger, der kan blive påvirket af vestlige værdier. Centrets lukning signalerer også en intensivering af den kinesiske regerings videre undertrykkelse af queer-organisationer, begivenheder og kulturer. Det er et hårdt slag for Kinas LGBTQ+-samfund, som har kæmpet for anerkendelse og overlevelse i årtier. Lukningen sender også et rystende signal til andre LGBTQ+-organisationer og lokalsamfund rundt omkring i landet. Sinolytica anbefaler, at du lytter til denne episode om hvad The Econnomists korrespondent, David Rennie, kalder Kinas LGBTQ+ crackdown.
VESTEN BØR FORBEREDE SIG PÅ ET SVÆKKET RUSLAND DER BLIVER MERE AFHÆNGIGT AF KINA
Kontekst: Mens krigen i Ukraine går ind i en fase med en forestående ukrainske offensiv, er det klart, at Kina positionerer sig til at drage fordel af resultatet uanset hvilken side, der i sidste ende vinder. Data fra Kinas toldmyndigheder bakker op om den øgede indbyrdes handel mellem de to lande.
Kommentar: Kinas tolddata for de første 5 måneder af 2023 er blevet frigivet, og de viser, hvad Alexander Gabuev kalder sinificeringen af den russiske økonomi på steroider. Gabuev fremhæver flere poster, hvor der ses en markant ændring i den første del af 2023 sammenlignet med sidste år:
Kinesisk-russisk samhandel steg med +40.7% ($93.8b) fra januar til maj
Russisk eksport til Kina steg med +20.4% ($50.85b)
Russisk import fra Kina steg med +75.6% ($42.95)
Læs tebladene: Det betyder højst sandsynligt, at disse handler vil være sat i kinesisk renminbi 人民币, der dermed bliver en utilsigtet fordel (og økonomisk sejr) for den kinesiske valuta. En langvarig udmattelseskrig i Ukraine kan tjene Beijings interesser, idet den vil føre til langsigtet svækkelse af Rusland, og derved yderligere ændre den kinesisk-russiske magtbalance afgørende til Kinas fordel i de kommende år. Derudover skaber Beijing adgang til billig energi, state-of-the-art militær teknologi indenfor bl.a. angrebsubåde og jord-til-luft missiler, hvor Kina er bagud i forhold til Vesten. En væsentlig pointe her er, at vi fokuserer meget på, hvordan Ukraine kommer til at se ud efter krigen - Kina fokuserer derimod mest på, hvilket Rusland der kommer til at stå tilbage efter konflikten.
TECH: KAN KINAS TEKNOKRATISKE LEDERE FÅ DAMP UNDER INDUSTRIPOLITIKKEN?
Kontekst: Kommunistpartiets partikongres i efteråret 2022 bød på et comeback til teknokraterne. Særligt i det øverste ledelseslag finder man nu flere teknokrater - det højeste antal siden Xi kom til magten - på vigtige poster. Håber er, at folk med teknisk ekspertise kan hjælpe Kina med at indfri de teknologiske ambitioner.
Kommentar: Blandt teknokraterne i parti-toppen skal særlig de elite teknokratiske otte og luftfarts-banden nævnes. De har nemlig alle har en lang erfaring med strategiske teknologiske sektorer og har legitimitet med sig fra deres arbejde i lokalregeringer. I den seneste tid har man i Kina set en tendens til, at provinsledere med teknokratisk baggrund har haft større chance for forfremmelse eller at beholde pladsen i den 20. Centralkomité. Hvis disse teknokrater opfylder de teknologiske mål, de er udpeget til at indfri, kan de højst sandsynligt se frem til forfremmelse ved næste partikongres i 2027.
Læs tebladene: Udviklingen er egentlig ikke overraskende. Xi Jinping ved, at partiet og Kina er nødt til at indfri de teknologiske målsætninger, hvis Kinas økonomiske problemer og mange af de underliggende udfordringer skal kunne løses. Det væsentligste kriterium er ikke længere BNP-vækst, men nanometre, altså størrelsen på de mest avancerede microchips, som Kina endnu ikke selv kan producere. Provinsledere med teknokratisk baggrund synes derfor at være i stand til at kunne skelne mellem, hvilken teknologi, der skal satses på, så Xi Jinping kan nå målene.
Samtidig skal man også komme den svindel og spild til livs, der i stor grad har plaget Kinas industripolitik og ambitioner hidtil. Det er også derfor, at vi ser øget kontrol og en større centralisering af magten tilbage til particentret i Beijing.
🍖🥩🧑🍳 KØKKENPAUSE MED OPSKRIFTSRAP
慢慢吃!
SINOPEDIA: KRIG MELLEM KINA OG USA ER UUNDGÅELIG
Kontekst: Lau Siu-kai 刘兆佳, en sociolog fra Hong Kong, der gennem 20 år argumenterede for mere direkte kontrol fra Beijing over Hong Kong, har udgivet en artikel ved navn ‘Vil USA have et fredeligt forfald?’ 美国会不会以和平方式衰落?
Kommentar: Laus argument lyder, at den amerikanske elite ikke er i stand til at se, at USA er i nedgang. Dette er i modsætning til resten af verden, der med neutralitet i ‘Rusland-Ukraine krisen’ viser, at de ikke længere lytter til Washington. Ifølge Lau er Washingtons uvillighed til at anerkende deres egen forfald, og Kinas uundgåelige fremgang, baseret på tre grunde:
Kina har ikke fulgt den vestlige udviklingsmodel
Kina består af kinesere og ikke kaukasiere
Kina er et ateistisk land, og er ikke 'udvalgt af gud’, på samme måde som USA og det nuværende internationale system er
Denne uvillighed til at opgive magtpositionen udgør en fare for Kina og resten af verden som Lau her argumenterer for:
Den amerikansk akademiker, Kirchik (Kirchik), pointerer, at historiske oplevelser viser, at lande i forfald er de mest tilbøjelige til at tage en risiko. Storbritannien, det franske imperium og Sovjetunionen var ikke opmærksomme på deres eget forfald, og forberedte sig ikke på den. I stedet forsøgte de at nedkæmpe alle trusler til deres hegemoni, endda med vold mod andre lande. Som resultat svækkede og gjorde skade på sig selv uden at påvirke det endelige resultat. Endnu mere seriøst var den skade, der blev forårsaget af lande i forfald mod andre, i forsøget på at holde fast i deres magtposition.
美国学者基尔其克(Kirchik)指出,历史经验说明,衰落中的国家通常最不会规避风险。大英帝国、法兰西帝国和苏联在它们走向衰落时都没有察觉,也没有做好应对衰落的准备,反而竭力抗拒任何对其霸业的威胁,甚至不惜对别国动武,结果是虚耗国力和祸害自己,但败局仍然难以挽回。更严重的是其他国家因为衰落国家为保霸主地位而“不自量力”地“逞强”而蒙受巨大伤害。
Ved også at hive fat i Graham Allisons Thucydides fælde, Civilisationernes Sammenstød samt flere amerikanske eksperter er det altså Laus argument, at den største trussel mod verdensfreden er USA's umulige forsøg på at fastholde sin magtposition.
Læs Tebladene: Det er svært at benægte, at der er en hård tone mod USA i artiklen, hvor den amerikanske elite bliver beskrevet som racistiske, religiøs ekstremistiske, uansvarlige, krigeriske og magtbegærlige. Kinas inddæmnings-narrativ udspringer af denne opfattelse af USA, men det er interessant at se Liu gøre brug af næsten udelukkende amerikanske akademikere til at argumentere, hvorfor USA er på den forkerte side af historien. Det kan ligne en våbenliggørelse af den amerikanske tanke-diversitet, der i højere og højere grad ikke eksisterer i Kina. Resten af Vesten får ikke den samme tur. Som også set med de mange højtstående besøg til og fra Europa over de sidste måneder, viser Lau, at der ikke er interesse i at fjendtliggøre europæerne - en vinkel, der måske er hold i, eftersom 62 % af adspurgte Europæere i et nyt meningsmåling ønsker at holde sig neutral i en eventuel konflikt mellem Kina og USA.
Andre, som Michael Doyle, argumenterer for, at vi bevæger os mod, hvad han kalder Cold Peace, under en ny slags kold krig mellem USA og Kina, som han udfolder i en ny bog af samme navn.
DE KORTE MEN VIGTIGE
Kina overvejer økonomisk stimuluspakke: Økonomien er endnu ikke kommet i gang efter corona-nedlukningen. Derfor overvejer myndighederne nu yderligere tiltag.
Den canadiske globale kommunikationsdirektør i Asien Infrastructure Investment Bank siger op og smækker med døren: Bob Pickard leverer noget af en svada og udtaler, at banken er domineret af partimedlemmer. Forvent ikke, at forholdet mellem Kina og Canada bliver bedre foreløbigt.
Den Store Æra: Kinesiske statsmedier har siden 2018 promoveret idéen om, at Kina under Xi Jinping er trådt ind i en stor æra. China Media Project giver her en gennemgang af, hvordan begrebet er blevet i brugt i Kinas politiske historie.
Kinas Lovgivningskalender 2023: Folkekongressen har offentliggjort sin lovgivningsmæssige arbejdsplan. Her får du et overblik over, hvad der skal behandles.
Globalt topmøde om regulering af kunstig intelligens: Storbritannien planlægger at afholde topmødet, men det tyder på, at Kina ikke er inviteret.
Antallet af udenlandske beboere i Kina falder: Andelen er nu nede på 0,05 %, hvilket er lavere end lande som Laos og Cambodja.
Det var alt, hvad vi havde til jer i denne omgang, men vi er som altid i fuld sving med at sondere terrænet for relevante og spændende nyheder, som vi ikke synes, at I skal gå glip af.
Vi sætter som altid stor pris på det, hvis I vil anbefale nyhedsbrevet til andre og få jeres venner, familie og kollegaer til at tilmelde sig. Det, at I som læsere får noget ud af nyhedsbrevet, er virkelig brændstof for os og giver os blod på tanden til at fortsætte med ufortrøden styrke.
Vi er tilbage inden længe!