Sinolytica Nyhedsbrevet #46: Xis behov for kontrol, slut med grafit og kinesisk syn på Israel-Palæstina 💪⛔🇮🇱🇵🇸🇨🇳
我们带去的是救济其他都是子弹 - Vi har nødhjælp med, de andre patroner.
Kære læser,
Det har været en meget lang sommerpause, som har budt på en masse forandringer for Sinolytica! Der har været nye jobs for begge af os, hvilket desværre også har betydet, at min gode ven og kompagnon, Mads Vesterager Nielsen, ikke længere er her til at læse tebladene og føre pennen sammen med mig (Casper). Det nye job i dansk tjeneste på konsulatet i Shanghai betyder nemlig, at I, kære læsere, må undvære Mads for en stund! Undertegnede er også startet i nyt job og står overfor en flytning til Kina snart.
Men for nu er nyhedsbrevet tilbage!
Vi satser i redaktionen på at få frekvensen tilbage til normal igen. Så kan vi fortsat levere de seneste nyheder fra- og om Kina til jer, og kan få læst alle tebladene for jer!
Som nogen måske også har bemærket, er vores podcast, KinaNørderne, i gang igen. Journalist, Dennis Nielsen er ny medvært, der hver uge nørder Kina med jer. Alle nye afsnit kan som altid lyttes på din foretrukne podcast-platform.
Så bær over med os, mens vi får vasket støvet af tebladene, og med det sagt, så lad os komme ned i nyhederne!
PEKINGOLOGI: Bliver den kinesiske økonomi kvalt af Xi Jinpings behov for kontrol og sikkerhed?
Kontekst: Siden Xi Jinping overtog lederskabet af kommunistpartiet og Kina, har han re-centraliseret en stor del af magten tilbage til sig selv og parti-centret i Beijing. Men netop selvsamme re-centralisering af magt gør det nu endnu vanskeligere for det kinesiske lederskab at komme med løsninger på trængslerne i Kinas økonomi.
Kommentar: Utrolig mange kinesiske økonomer påpeger, at politikere og embedsmænd på lokalt niveau i det kinesiske politiske system nærmest er handlingslammede, fordi man skal afvente godkendelse fra centralt hold i Beijing. Mange vil ikke risikere karrieren, hvis man kommer med tiltag eller udmeldinger, der måske går skævt af Xis officielle linje. Så hellere være på den sikre side og afvente, hvad meldingen ovenfra bliver.
Læs tebladene: Der har blandt Kina-iagttager og analytikere været en del diskussion over sommeren om, hvorvidt det nye kinesiske lederskab under Xi har evnerne til at få økonomien på ret køl igen. Vi har hørt, at medlemmerne af politbureauets stående udvalg er apparatchiks, der nok er bedre egnet til at holde partiet - og dermed dem selv - ved magten end at skabe god økonomisk politik.
Det kan vi selvfølgelig ikke sige med sikkerhed, men det var meget sigende, at der ikke rigtig kom nogle udmeldinger efter årets partimøde i Beidaihe 北戴河. Den nemmeste forklaring på dette er nok ganske simpelt, at partitoppen endnu ikke ved, hvad man skal stille op med økonomien. Man står overfor et forbrug, der endnu ikke er kommet ordentligt i gang efter corona-nedlukningen, en ejendomssektor i vanskeligheder (*host* Evergrande og Country Garden *host*), og en tårnhøj ungdomsarbejdsløshed.
Der er dog ingen tvivl om, at det er noget, som partitoppen tager ekstremt alvorligt. Det er et problem og en udfordring, som skal løses! Men de kommende år vil vise, hvor villig Xi Jinping er til at gå på kompromis med kontrollen.
SINOLYTICA ECONOMY & BUSINESS: Lidt håb for den kinesiske økonomi
Kontekst: Mens vi er ved den kinesiske økonomi, så fik Xi Jinping og partitoppen lidt gode nyheder i denne uge, da kinesisk BNP voksede pænt i tredje kvartal, forbruget steg, og den industrielle produktion stabiliserede sig også.
Kommentar: Det må give lidt tiltrængt luft, at nogle af de stimuli, som man fra politiske side forsøger sig med, bærer frugt. Det kan give håb om, at man måske alligevel kan nå vækstmålet i BNP på 5 pct., der ellers blev kritiseret af mange for at være alt for forsigtigt. Det ændrer dog stadigvæk ikke på, at den kinesiske økonomi mange år frem vil stå overfor markante udfordringer.
Læs tebladene: Økonomen Michael Pettis, der generelt er værd at følge for at få nogle kloge betragtninger omkring kinesisk økonomi, argumenterer her i South China Morning Post for, at det kinesiske lederskab er nødt til at bremse investeringerne, hvis man rebalancere økonomien, der er plaget af gæld, hvilket stiller Xi Jinping og toppen i et svært dilemma.
Slutteligt kan vi fra redaktionens side også anbefale dette længere skriv af Bert Hofmann, der ser frem mod partitoppens kommende tredje plenum i november, hvor der også vil være fokus på de økonomiske vanskeligheder.
Tendens til pessimisme blandt danske virksomheder syn på Kina
Kontekst: At den kinesiske økonomi ikke er rosenrød for tiden ses også i udenlandske virksomheders syn på forretning og investeringer i Kina.
Danish Business Outlook on China index, drevet af Den Danske Ambassade i Beijing, Det danske handelskammer I Kina, Danish-Chinese Business Forum, og Sino-Danish Center for Education and Research, er kommet ud med deres nyeste rapport fra 3. kvartal af 2023. Rapporten har siden 2021 holdt øje med udsynet på fremtiden blandt 62 danske firmaer med handel i Kina. For første gang siden genåbningen efter Corona tror under halvdelen af respondenterne (47,1%), at situationen vil blive bedre fremadrettet.
Kommentar: Generel nedgang præger indekset, specielt drevet af et negativt syn på Kina som et salgsmarked, der ellers før har været en motor for optimisme. Dog er respondenter baseret i Danmark nu mest optimistiske siden Q2 af 2022, med 48,9%, der tror, at tingene vil blive bedre. Faldet er derfor i høj grad drevet af Kina-baserede virksomheder. Som set forneden, har handelsvolumen i 2023 til dato ikke levet op til endda sidste år (grå viser handelsvolumen jan-aug, blå viser august alene, begge i 10.000 Amerikanske Dollars), og man skal tilbage til 2020 for at finde en sammenlignelig ‘dårlig’ periode.
Man ville derfor kunne tale om et pandemi-boom i Dansk-Kinesisk, som ikke har fortsat efter genåbningen.
Læs tebladene: Som indekset også udpeger, er pessimismen uligeligt fordelt på tværs af industrier. Firmaer, der har med miljø og vand, energi, og landbrugsprodukter at gøre, er fortsat overvejende optimistiske, hvilket peger i retning af at (1) samarbejde med den Kinesiske regering er relativt isoleret fra kinesiske økonomiske problemer, og (2) Kinas skub imod fødevaresikkerhed ser ikke ud til at afskrække danske firmaer. At dette er på trods af Lars Løkkes besøg, og den gensidige ’forståelse’ han vendte tilbage med, og tyder ikke godt for fremtidigt Dansk-Kinesisk samarbejde.
Vi har skrevet det før, men er nødt til at gentage det: Xi Jinping har et enormt fokus på sikkerhed og kontrol. Den prioritering betyder, at man - i hvert fald indtil nu - er villig til at gå på kompromis med, at udenlandske virksomheder får et mere pessimistisk syn at lave forretninger i Kina, hvilket især gælder amerikanske virksomheder, der har været under ekstra årvågenhed og pres. Spørgsmålet er, og hvornår - hvis overhovedet - pragmatikken vinder indpas og pendulet måske begynder at svinge den anden vej?
EU Handelskammeret i Beijing har for nyligt udgivet sit positionspapir for 2023 og 2024, hvori de kommer med anbefalinger til, hvordan tilliden kan genskabes.
🍵🍵🍵 TE-PAUSE: Da Marx mødte Konfucius 🍵🍵🍵
Hunan-TV har lavet en udsendelse, hvor Marx møder Konfucius til en god snak om, hvordan deres respektive filosofier passer sammen. Hvad Karl Marx mon ville have tænkt om det scenarie må I gætte jer til:
Sinolytica TECH: Seneste slag i tech-krigen mellem USA og Kina
Kontekst: USA har sat endnu et slag ind på Kina i tech-rivaliseringen mellem de to magter. Man har indført yderligere begrænsninger på, hvilke typer mikrochips, der må eksporteres til Kina i et forsøg på at lukke smuthuller, som nogle virksomheder har formået at udnytte.
Kommentar: På trods af adskillige officielle besøg fra amerikanske embedsmænd i Biden-administrationen til Beijing - alt fra udenrigsminister Antony Blinken til Senatets majoritetsleder, Chuck Schumer - er der stadigvæk fuld fart på rivaliseringen mellem Kina og USA. Det kommer ikke til at ændre sig. Som vi også har nævnt tidligere, ved amerikanerne godt, at Kina er utrolig afhængige af amerikanske halvledere, da man endnu ikke kan producere egne, der kan matche teknologisk. Kina nærer modsat enorm mistro til USA, og hvad man opfatter som amerikansk inddæmning af Kina.
Læs tebladene: Kina svarede selvfølgelig igen med det samme og indfører nu eksportkontrol på grafit. Kina er verdens førende producent af grafit, der især bruges til batterier. Dermed får galium og germanium altså følge, som Kina i forvejen havde indført eksportkontrol på. De to grundstoffer benyttes i rigtig meget af den moderne teknologi, som vores samfund efterhånden er så afhængigt af, og Kina håber derfor at det vil gøre ondt på EU og USA.
Som Finnbarr Bermingham, EU-korrespondent for South China Morning Post, her påpeger, så kommer Kinas modsvar dagen inden et vigtigt EU-USA topmøde:
Mon ikke kineserne håber på, at europæerne kan hjælpe med at få lagt lidt pres på amerikanerne for at få løsnet op?
Mens vi er ved mikrochip-krigen, er det også værd at bide mærke i Huaweis nye MATE 60 Pro smartphone, der skulle være bygget af avancerede kinesiske chips. Et faktum, man fra kinesisk side ser som en kæmpe sejr over USA. Sidstnævnte har efterhånden heller ikke så mange skud i bøssen tilbage i tech-krigen mod Kina, hvor man virkelig har gjort alt, hvad man kunne. Men hvor stiller det USA, hvis Kina modstår presset? Det skal vi selvfølgelig nok følge tæt!
Kontekst: Ligesom herhjemme har Israel og Palæstina fyldt meget på de kinesiske sociale medier. Det kinesiske udenrigsministerium sagde allerede fra mandag d. 9:
To end the cycle of conflict between Palestine and Israel, it is essential to restart the peace talks, implement the two-state solution and settle the Palestinian question fully and properly through political means at an early date so as to take care of each party’s legitimate concerns. China will continue to work relentlessly with the international community towards this end.
En bemærkning som fik den israelske ambassade i Beijing til at protestere.
Som situationen begyndte at udvikle sig, og bomber begyndte at falde i Gaza, offentliggjorde udenrigsminister Wang Yi 王毅 en nødhjælpspakke til Gaza igennem FN regi sammen med Rusland. Ved samme lejlighed blev det også annonceret, at Kinas særligt udsendte til Mellemøsten, Zhai Jun翟隽,vil tage en tur til de relevante lande for at opfordre til fred. Under mødet med Rusland gjorde Wang Yi det også klart, at Kina ville være villig til at agere mellemmand i eventuelle fredsforhandlinger, noget som også blev gjort klart i april da den Palæstinensiske Autoritets præsident, Mahmoud Abbas, besøgte Beijing i juni.
Kommentar: Kina har siden Mao støttet en to-stats løsning på konflikten, og den kinesiske offentlighed har klare sympatier for Palæstinenserne.
Israel er terrorist, når de angriber civile. ”I Palæstina når folk ikke at blive voksne” - Det her er børn, der har levet igennem død og krig. Det er ikke muligt for det Palæstinensiske folk at se håb. Hvad er forskellen på Israels handlinger og Japans massakre tilbage i tiden?
På Weibo satte specielt annonceringen af nødhjælp gang i diskussionen. Langt de fleste støttede deres regerings beslutning for at sende støtte:
Vi bringer nødhjælp, resten bringer patroner
Støtten fik dog også de mere isolationistiske elementer frem på Weibo:
Mange mennesker ude på landet i vores eget land har ikke nok at spise og bliver nødt til at betale høje renter for at købe et hus
Langt de fleste kommentarer slog dog hårdt ned på disse tanker, med kommentarer som denne
Hvorfor har dette kommentarfelt så mange spioner?
Den her dialog minder i høj grad om den dialog, der har været i Vesten omkring russiske/kinesiske bots, der har spredt/spreder misinformation på sociale medier – interessant at den oplevelse også har spredt sig på tværs af ’The Great Firewall’. Det er også mærkværdigt, at denne dialog og kritik får lov til at florere på trods af censur – det kan være, at der endnu ikke er en partilinje at overholde, hvilket giver plads til lidt dialog.
Læs tebladene: Efter succesen med Iran/Saudi-Arabien aftalen tidligere i år kan det være, at Kina har fået blod på tanden i forhold til at være mellemmand i Mellemøsten – at være med til fredsforhandlingerne er nemme pointe at vinde vis-a-vis den internationale offentlige opinion, uanset om forhandlingerne i sidste ende er succesfulde. En ting er sikkert: Kina bruger denne mulighed til at kritisere, hvordan USA har tilgået konflikten, som udtrykt i Global Times:
[...] the outbreak of the conflict serves as a further proof of the complete failure of the US policy in the Middle East as it attempted to achieve the goal of regional reconciliation but having biased favoring toward Israel. kilde
Kritik af USA bliver også vist ved dette politiske kompas delt af Carl Zha på X, som angiveligt cirkulerer på dele af det kinesiske internet.
Mere om kineseres syn på offentlige medier kan man læse om her, der også dykker ned i noget af den antisemitisme, som har floreret på sociale medier.
DE KORTE MEN VIGTIGE
Kinesiske sorg-robotter drevet af kunstig intelligens vinder frem: Kina er kendt for at være langt fremme, hvad angår implementering af kunstig intelligens i samfundet. Nu kan firmaer udbyde avatars af afdøde, som man kan holde i live eller få sagt ordentligt farvel til. Sci-fi er ikke længere kun fiction.
Kina udvider sit arsenal af atomvåben langt hurtigere end ventet: Det skriver Pentagon i en ny rapport, der også melder, at Kina er ved at udvikle et nyt interkontinental-missil.
Traditionel kinesiske medicin er blevet en trend blandt kinesiske unge: Det er især corona-nedlukningen og delinger på sociale medier, der har fået de unge kinesere til at få større opmærksomhed på traditionelle måder at holde helbredet oppe på.
Rusland og Kina øger samhandlen med rekordordrer: Handlen mellem de to lande er øget markant siden invasionen af Ukraine. Nu kommer Kina til at købe endnu mere russisk korn, bælgfrugter og rapsfrø.
Kineserne skal lære Xi Jinpings tanker om kultur: Kinas suveræne leder har mange tanker om mange forskellige emner. China Media Project tager også igennem seneste skud på stammen.
Kina får måske snart en ny forsvarsminister: Den 14. Nationale Folkekongress’ Stående Udvalg er i disse dage samlet, hvor man måske vil tage stilling til at skifte forsvarsminister Li Shangfu, som man ikke har set længe, ud.
Posen med teblade er tom for denne gang, kære læser, men vi er snart tilbage og satser som sagt på øget frekvens efter den lange pause. Se frem til nyt om Belt and Road Forum og Xis møde med Putin.
Slutteligt vil redaktionen gerne sige stor tak til Mads Vesterager Nielsen for alt dit store arbejde med at skabe og drive Sinolytica og nyhedsbrevet i godt og vel halvandet år. Du ønskes alt held og lykke i Kina, og forhåbentligt vil læserne igen få glæde af din pen på et tidspunkt i fremtiden.