Sinolytica Nyhedsbrevet #51: Lederskabsoversigt, sikkerhed i økonomien og et ungt kinesisk pars problemer med ejendomssektoren 👫🏙️📉😩
先立后破 - Etabler først nye fremgangsmåder, før de gamle brydes ned
Kære læser,
Julen nærmere sig med hastige skridt, og derfor er den vanlige december travlhed også over os! Således må I bære over med, at det har taget lidt tid siden sidst med at komme med nye Kina-nyheder til jer.
Da redaktionen som nævnt er blevet lidt mindre, og vi gerne vil udkomme lige så ofte, er vi meget åbne for gæsteskribenter. Så har man et godt Kina-kendskab og har lyst til at bidrage, så send gerne et bud på en nyhed skrevet i det format, som vi bruger her i nyhedsbrevet, samt lidt ord om dig selv, til vores mail sinolytica@gmail.com. Da vi stadigvæk er et con amore projekt, kan vi desværre ikke tilbyde andet end tak og anerkendelse.
Og med det sagt, så skal vi en tur forbi lidt oversigt over de vigtige ledere i toppen af kinesisk politik inden for parti såvel som stat, vi skal se lidt på Kinas økonomi og de politiske tiltag for at få den på ret køl igen og vi skal følge lidt op på COP28. Vi skal selvfølgelig også lige runde EU-Kina topmødet og andre gode Kina-nyheder, blandt andet et ungt par, som er blevet symbolet på, hvordan den kinesiske ejendomssektor kan knække folk.
Så lad os tage et hop ind i ugens bunke af teblade!
PEKINGOLOGY: Overblik over ledere i partiet og staten
Vores Pekinology-afsnit handler som bekendt altid om kinesisk politik og om at gøre et forsøg på at finde ud af, hvad der foregår i toppen af partiet og den kinesiske stat. Derfor starter vi denne gang med denne fine oversigt fra Fairbank Center for China Studies. Den giver netop et overblik over partiledelsen og nogle af de vigtigste regeringsposter.
Man skal nogle gange holde tungen lige i munden for at huske medlemmerne af politbureauets stående udvalg, hvilke områder de hver især er ansvarlige for og hvilke folk, de har under sig. Men med denne PDF har man altid en oversigt lige ved hånden! En lille adventsgave til os alle sammen, der følger med i kinesisk politik!
Tredje plenarmøde udskydes til 2024
Kontekst: Xi Jinping, og resten af toppen af kommunistpartiet, har besluttet at udskyde det tredje plenarmøde til 2024. Mødet afholdes ellers altid i enten november og december, men dette er altså endnu et “normbrud” fra Xis side.
Kommentar: Som vi efterhånden har beskrevet en del gange, er det tredje plenarmøde et af de allervigtigste af de syv, der bliver holdt imellem hver partikongres. Det var på det tredje plenarmøde i 1978, holdt på Jingxi-hotellet i Beijing 北京京西賓館 set på billedet, at grundstenen blev lagt til Deng Xiaopings 邓小平 “reform og åben-op” 改革开放 periode, der radikalt ændrede Kinas økonomiske politik og landets fremtid. Kinas økonomi står i et vanskeligt sted, hvor der skal træffes vigtige beslutninger for fremtiden, hvilket skulle diskuteres på det tredje plenarmøde, som nu er udskudt.
Læs tebladene: Faste læsere ved, at vi på redaktionen har ventet i spænding på det tredje plenarmøde, som bør give os bare en eller anden form for indikation på, hvordan partiledelsen har tænkt sig at løse de vanskeligheder, som den kinesiske økonomi befinder sig i for tiden. Vi regnede først med at få nyheder om økonomien efter Beidahe 北戴河-mødet i sommer, men fik en lang næse i stedet. Nu skal vi så vente endnu længere på at få bare lidt nys om, hvordan Xi Jinping, Li Qiang 李强, He Lifeng 何立峰 og de andre i partitoppen har tænkt sig at få økonomien på ret køl igen.
Det siger også en del om, hvor vanskeligt det tilsyneladende er for toppen at finde ud af, hvordan man skal tackle de mange udfordringer. Og det er ikke fordi det skorter på dem: Tårnhøj ungdomsarbejdsløshed, deflation, gældsboble (særlig i ejendomssektoren), lavt forbrug, osv. Der er derfor ikke tvivl om, at det tredje plenarmøde bliver den vigtigste begivenhed i kinesisk politik i 2024.
🍵🍵🍵 TEPAUSE MED BEIJINGS GAMLE BYMUR 🍵🍵🍵
SINOLYTICA ECON & BIZ: Lederskabet vil have sikkerhed fremfor reformer
Kontekst: Det kinesiske lederskab har for nyligt afholdt Den Centrale Økonomiske Arbejdskonference 中央经济工作会议 for 2023. Den indkaldes i fællesskab af Centralkommissionen og Statsrådet.
Kommentar: Selvom vi skal vente lidt endnu på det tredje plenarmøde, fik vi alligevel nyt om, hvordan lederskabet vil prioritere på den korte bane. Her var der, ikke overraskende, fokus på udvikling og økonomisk vækst (som jo bekendt er en af de vigtigste legitimitetsparametre for kommunistpartiet), men i høj grad også på sikkerhed. Særligt sidstnævnte var i fokus på bekostning af reformer, og det er en tendens, der har været stigende i en årrække nu.
Samtidig understregede man vigtigheden af, at man næste år skal have fokus først skal etablere nye fremgangsmåder, før de gamle brydes ned 先立后破. En betegnelse der også blev brugt ved mødet i 2021. Lederskabet har således, i hvert fald på den korte bane, fokus på at få sat prop i økonomien og sikret den, før man begynder på de store reformer. Meget sigende lagde man ved konferencen også fokus på fortsat at udvikle de kritiske teknologiske sektorer, der skal hjælpe Kina med til springe over Vesten.
Læs tebladene: Det stigende fokus på sikkerhed vil igen-igen-igen være noget, som må give udenlandske virksomheder og investorer en dårlig smag i munden. Vi har i løbet af året set flere ransagelser af udenlandske virksomheder, særligt konsulenthuse med fokus på due diligence, blive ransaget af de kinesiske myndigheder, fordi de har trådt forkert i forhold til Kinas nye data- og spionlovgivning. Her skal man nok indstille sig på, at der under Xis lederskab nok ikke kommer til at ske de store ændringer. Det kan være, at man regulerer lidt på den korte bane, men man skal indstille sig på, at Kina ikke længere er hverken Deng Xiaopings, Jiang Zemins eller Hu Jintaos. Det er Xi Jinpings, og han har sine egne klare mål. Samtidig ved Xi også godt, at han hurtig kan ende i et økonomisk slagsmål med Vesten, hvilket Kina (og partiet!) skal kunne modstå.
Og netop Xis langsigtede mål for økonomien er også et emne, der har været fremme i Kina i den seneste tid. I kommunistpartiets fremmeste ideologiske tidsskrift, Qiushi 求是, udgav for nyligt en udtalelse, der slår det først, at det i Xis Kina ikke er ligegyldig om katten er sort eller hvid, bare den kan fange mus. Katten skal være rød! Som New York Times også fortæller, og som faste læsere ved, at vi gentagne gange har haft fokus på både i nyhedsbrev og podcast, har Xi strammet partiets greb og finanssektoren og økonomien. Der kommer et øget marxistisk og socialistisk fokus, og det var ikke en tilfældighed, at Xi fremhævede fælles velstand 共同富裕 , som en vigtig del af Kinas økonomiske politik.
Det skal udenlandske virksomheder følge nøje med i, for det vil være naivt at tro, at liberaliseringen af Kinas økonomi og markedet, som man har set under tidligere ledere, kommer igen. Og hvis I spørger os på redaktionen, vil resultatet af det tredje plenarmøde højest sandsynligt også afspejle dette.
EU-CHINA WATCH: EU-ledelsen mødtes med Xi Jinping
Kontekst: Det første fysiske EU-Kina topmøde siden 2019 fandt sted, da Ursula von der Leyen og Charles Michel mødtes med Xi Jinping og resten af den kinesiske top den 7. december.
Kommentar: Forventningerne til egentlige resultater til mødet var nærmest ikke-eksisterende. Da det daværende EU-lederskab mødtes med den kinesiske ditto i 2019, blev der lavet en fælleserklæring med 24 punkter fordelt på cirka 3000 ord. Ved årets møde, der var den 24. af sin slags, havde den kinesiske side end ikke lagt op til, at der skulle være en fælles erklæring. Meget sigende for, hvordan forholdet har udviklet sig de sidste fire år. Fra EU’s side ville man især have Xi Jinping til at lægge et større pres på Rusland og Vladimir Putin for at få afsluttet krigen i Ukraine, men man havde også stort fokus på den meget skæve handelsbalance mellem EU og Kina.
Læs tebladene: Som det også var tilfældet med Biden-Xi topmødet, er det altid positivt, at kunne sætte sig ned sammen og tale om uenigheder. Josep Borell, EU’s udenrigschef, havde tidligere udtalt, at han frygtede, at det ville blive endnu et tilfælde af ‘de døves dialog’, hvor Kina ikke ville være lydhøre overfor EU’s klager. Men EU følte, at de blev taget imod af et kinesisk lederskab, der var åbne og indstillede på at lytte og tage dialogen.
Fra kinesisk side havde man fra udenrigsministeriet kritiseret, at EU på den ene side gerne vil sælge flere varer til Kina (til trods for at man egentlig bare vil have mere fair markedsvilkår) og på den anden side vil undersøge - og måske begrænse - Kina på det europæiske marked. Det gælder særligt kinesiske elbiler, som Ursula von der Leyen har lagt op til, at EU skal undersøge, hvorvidt der bliver subsidieret ulovligt af den kinesiske stat. Man er samtidig skeptisk overfor EU’s snak om risikoreduktion i forhold til Kina, som man ser som et tegn på afkobling. Det sker til trods for at flere iagttagere har påpeget, at Kina også gør alt for at mindske afhængigheden af Vesten.
Trods uenighederne havde Xi Jinping alligevel fundet smilet frem og fremhævede, at EU ikke er nogens vasalstat (underforstået USA’s skødehund, red.), og man ser EU som en vigtig handelspartner. Samtidig skal EU og Kina også samarbejde for at løse klimaproblemer.
Det kan tyde på, at Xi Jinping på den korte bane gerne vil stryge EU med hårene (som det også var tilfældet med USA, da han mødtes med Biden), så man for alt i verden kan undgå et økonomisk slagsmål med EU, imens lederskabet prøver at få styr på økonomien. Samtidig er kineserne også meget bevidste om, at EU er splittet, og at der er Europa-Parlamentsvalg i 2024, hvormed et nyt lederskab vil træde til. Men som nævnt ovenfor skal EU nok ikke forvente, at de vil få et frit kinesisk marked at boltre sig på, som det var tilfældet i starten af 00erne. Ideologisk kommer EU og Kina til at fjerne sig yderligere fra hinanden, og geopolitisk vil der også være modstridende interesser. Xis og Kinas ambitioner på teknologiske sektorer vil også kun stige, hvormed EU i stigende grad vil møde (fair som unfair, alt afhængigt af hvem man spørger) kinesiske konkurrence på en række områder, ikke kun elbiler.
EU bør derfor gøre sig selv den tjeneste at styrke sin viden om Kina og bedre koordinerer og faciliterer alt den Kina-forskning, der produceres i unionen på tværs af lande og institutioner.
Vi slutter ugens EU-China watch med en anbefaling til denne Twitter-tråd om netop EU risikoreduktion overfor Kina.
Negativt tysk syn på Kina
Kontekst: Mens vi er ved EU og Kina og snakken om risikoreduktion, skal vi også omkring denne ret markante nyhed: En tysk spørgeundersøgelse, udgivet i The Berlin Pulse 2023/2024 af Körber-Stiftung, viser et markant negativt tysk syn på Kina og forholdet mellem de to lande.
Kommentar: 55 pct. af de adspurgte ser Kina som en militær trussel, langt over 50 pct. ser Kina som en økonomisk trussel og de ser negativt på Kinas voksende indflydelse. Endvidere svarer 60 pct. af tyske virksomheder, at de vil risikoreducere overfor Kina, selv hvis det fører til økonomiske tab.
Læs tebladene: Det er selvfølgelig kun en enkelt undersøgelse, men den siger alligevel en hel del om, hvordan forholdet mellem EU og Kina har udviklet sig de sidste fire år. Det kunne være utrolig interessant at få lavet en tilsvarende for Danmark. Særligt nu hvor det bilaterale forhold mellem Danmark og Kina (i hvert fald på statsligt plan) er oppe i omdrejninger igen.
SINOLYTICA CLIMATE & ENERGY: COP28 - Fokus på vedvarende energi, og ikke på udfasningen af fossile brændstoffer
Kontekst: COP28 er nu ovre, og Kina har, sammen med andre udviklings- og olieproducerende lande, fået skiftet fokus væk fra en 'udfasning' af fossile brændstoffer, hen mod en ‘overgang væk fra’ fossile brændstoffer.
Kommentar: Kina har haft stor success med udbygningen af vedvarende energi (installation af sol- og vindenergi er steget med hhv. 145 pct. og 73 pct. i Q3 sammenlignet med Q3 2022. Kina kommer også til at installere lige så meget vindenergi i år, som USA har installeret til dato). På trods af dette valgte Kina ikke at skrive under på en erklæring om at tredoble vedvarende energi og fordoble energieffektiviteten før 2030. Zou Ji 邹骥 fra Energy Foundation China forklarede dette ved at påpege, at den massive udvikling af vedvarende energi i Kina gør det specifikke år, som erklæringen tager udgangspunkt i enorm vigtig - hvis man tager 2022 som udgangspunkt, ville en tredobling af vedvarende energi i Kina udgøre omkring 68 pct. af nuværende vedvarende energi på verdensplan.
Læs tebladene: Sammenlignet med presset, der var på Kina før COP28, som også blev beskrevet i Nyhedsbrev #48, blandt andet med EU parlamentarikere, der sigtede efter at få Kina til at bidrage til den nye fond for klimarelaterede tab og skader, lader det til, at Kina har været i stand til, at undgå at blive set som en paria. Kampen har i stedet været med de store olieproducerende lande. Kina har aldrig været en tilhænger af en ubetinget udfasning af fossile brændstoffer. Dette er grundet de konstant stigende energikrav, som landet oplever, samt hændelser i sommeren 2022 og 2023, hvor hedebølger, kombineret med tørke, der påvirkede vandkraftværker i Yunnan, samt mangel på kul, tilsammen ledte til store strømafbrydelser i nogle af Kinas sydlige og vestlige provinser. Her vil energi-sikkerhed altså altid trumfe internationale klimamål, specielt siden Kina har sine egne dual-karbon 双碳 mål at følge. Konflikten mellem klima-ambitioner og energi-sikkerhed kunne også ses i femårsplanen for energi, der blev udgivet tilbage i marts 2022. Her gjorde manglen på en klar prioritering mellem de to, samt en klar afvisning af ‘udfasnings’-ligende sprog, det klart, at fossile brændstoffer generelt, og kul specifikt, fortsat kommer til at spille en rolle i kinesisk energi, i hvert fald som en støtte til vedvarende energi.
WEIBO WATCH: Historien om Zhang Liliang 张艺亮 & Dong Lijun 董丽君
Kontekst: Historien om Zhang Liliang og Dong Lijun har fanget kinesiske internetbrugeres interesse over de sidste år. Ved at dokumentere det på sociale medier har parret vist deres (næppe unikke) rejse fra at være optimistiske omkring en nykøbt, men endnu ikke bygget, lejlighed, til frustration over problemer med boligsektoren og leveomkostningerne i Kina.
Kommentar: Omkring 20 millioner allerede solgte lejligheder er fanget i limbo, efter at flere firmaer, heriblandt Country Garden, Evergrande Group og Sunac 融创, som Liliang og Lijun havde købt deres lejlighed hos, er i finansielle problemer. Flere af disse er gået bankerot i USA, men er set som ‘too big to fail’ i Kina. Dette, kombineret med den haltende økonomi, har gjort livet svært for mange kinesere, specielt for unge par som Liliang og Lijun, der forsøger at købe en lejlighed.
Læs tebladene: Populariteten af Liliang og Lijuns historie viser, at deres situation desværre ikke er unik. Oxford Economics forventer, at det kommer til at tage 4-6 år at færdiggøre allerede solgte lejligheder på tværs af Kina, og at det derudover vil tage endnu 4 år for boligmarkedet at stabilisere, såfremt efterspørgslen forbliver uændret. Den kinesiske regering har prøvet at hjælpe sektoren tilbage på benene ved blandt andet at afslappe de såkaldte ‘tre røde linjer’-regler etableret i 2020 som forsøg på at stabilisere sektoren og sikre at allerede gæld-rige firmaer ikke påtog sig endnu mere gæld. På trods af meget opmærksomhed på boligsektoren, som udgør omkring en fjerdedel af den kinesiske økonomi, har Beijing ikke gjort en ‘massiv indsats’ for at redde firmaer ud af problemer, og har i stedet prioriteret at undgå, at boligsektorens problemer trækker resten af økonomien med ned.
DE KORTE MEN VIGTIGE
Kina er nu det land i verden med flest brandede kaffebarer: Starbucks, Luckin eller Cotti. Man skal ikke gå langt for at kunne få en kop kaffe i Kina.
Kina vil stoppe produktion og fragt af fentanyl: Det ser ud til, at Kina vil leve op til det løfte, som Xi gav præsident Joe Biden, da de to mødtes i San Francisco i november.
De mest populære kinesiske ord i 2023: Andre Methven tager os igennem nogle af de kinesiske ord, som du bør kende, mens 2023 går på hæld.
Kina kan måske indhente USA på microchips: Da kan blive Kinas fordel, at hastigheden i udvikling af microchips daler. Det kan give landet en mulighed for at indhente Vesten og blive mindre sårbare overfor USA’s sanktioner.
Atomenergi er igen et hit og Kina har en fordel: I Shandong-provinsen 山东省 har Kina aktiveret fjerde generations atomkraftværk, der er mere sikkert og effektivt end tidligere.
Det var alt, hvad vi kunne fylde i julepostsækken for denne gang. Vi satser stærkt på, at vi kan nå et sidste Sinolytica Nyhedsbrev i 2023, inden vi selv går på jule- og nytårsferie. Så mens julefreden forhåbentlig sænker sig, kan I, som altid, snart se frem til en ny omgang Kina-nyt!