Sinolytica Nyhedsbrevet #53 - 75-års fødselsdag og visumfri adgang til Kina!

前进道路不可能一马平川 - Vejen frem kan ikke altid være let

Oct 01, 2024

Kære læser,

Det har igen været en lang pause, men der er kun én vej frem til højere frekvens, og det er med et nyt nyhedsbrev!

Men inden vi kaster os over nyhederne, er vi nødt til at nævne, at Folkerepublikken er fyldt 75 år! Man skulle tro, at det ville blive fejret med stor pomp og pragt og militærparader, men 75 er ikke et rundt jubilæum i Kina, som det er i Danmark. De store parader og alt, der hører til, må vi derfor vente med til 80-års fødselsdagen!

Og så blev det endelig Danmarks tur! Den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, bekræftede efter et møde med Lars Løkke Rasmussen i New York, at Kina nu vil give visumfri adgang til danskerne. De endelige detaljer er endnu ikke offentliggjort, men mon ikke vi også får 15 dage som nordmændene. Det kinesiske udenrigsministerium har sagt, at det relativt hurtigt vil blive implementeret, og den kinesiske ambassade i København har meldt midt-oktober ud som realistisk.

Hos Sinolytica elsker vi gode initiativer, der sætter større fokus på og gør os klogere på Kina. Derfor vil vi i høj grad anbefale, og skamrose, dette initiativ fra Bjørn Juul Andersen, der i anledning af Folkerepublikkens 75 år, har fået sat kinesiske film op i Cinemateket. Det sker fra 3.-6. oktober, så skynd jer ind og køb billetter!

Og så til nyhedsoversigten, hvor vi denne uge skal lidt omkring vigtigheden af tænketanke i kinesisk politik, og selvfølgelig den store stimuli-kanon, som myndighederne nu har skudt af! Vi skal også kigge lidt på kønsroller i Kina samt en #MeToo fængsling, udover alt det andet vi også har pakket i postsækken til jer!

Og så har vi fået nye og dygtige kræfter med på holdet! Tak godt imod Anders Vithner Holm! Anders studerer til daglig en bachelor i Kinastudier på Københavns Universitet. Hans primære interesser inden for Kina-faget er sociale medier, internetstyring, minoriteter og populærkultur. Derudover er han sprogentusiast og snakker eller læser gerne kinesisk, når han får chancen.

Anders vil hjælpe os til at kunne få endnu flere nyheder ud til jer endnu oftere!

Og med det sagt, så lad os dykke ned i ugens nyheder!

PEKINGOLOGY - Xi Jinpings tale ved 75-året for Folkerepublikkens grundlæggelse

Kontekst: Ingen fødselsdag for Folkerepublikken uden en tale. En sådan holdt Xi Jinping 习近平 også 1. oktober i år, hvor Folkerepublikken fejrer årsdagen for grundlæggelsen, til ca. 3000 partimedlemmer og udenlandske æresgæster. Du kan også finde den fulde tale på kinesisk her.

Kommentar: Det var dog ikke den mest festlige tale, og den var noget underspillet i forhold til, hvad man egentlig kunne forvente sig af et jubilæum. Xi Jinping er ikke dum, så han vil ikke stå og rose sig selv og partiets bedrifter for meget i en tid, hvor utroligt mange kinesere er pressede af økonomien. Der blev dog plads til at understrege partiets rolle som den bærende og ledende i kraft på vejen mod kinesisk modernisering. Xi nævnte, ikke overraskende, også Hong Kong, Macau og Taiwan, hvor sidstnævnte stadigvæk - hvis nogen var i tvivl om, hvor Kina og partiet stod - skal genforenes med fastlandet.

Læs tebladene: En interessant del i Xi Jinpings tale var, at han igen rustede partiet og Kina til en fremtid, som ikke bliver nem:

进道路不可能一马平川，必定会有艰难险阻，可能遇到风高浪急甚至惊涛骇浪的重大考验。
Vejen frem kan ikke altid være nem, der vil uundgåeligt komme vanskeligheder og forhindringer, og det er muligt, at der vil være store prøvelser i form af høje vinde og hårde bølger, endda voldelige og stormfulde vande.

Det er en ordlyd, som vi har hørt fra Xi Jinping før i nyere tid. Det er derfor en påmindelse om, at man fra partitoppen udmærket ved, at de gode tider ikke venter lige om hjørnet. Og som vi har nævnt mange gange, så er det ikke problemer, som Xi mangler. Vi nævner i flæng: Ungdomsarbejdsløshed, skrumpende befolkning, ældrebyrde, mulig handelskrig med EU, rivaliseringen med USA, osv.

Vi er nu 25 år fra 2049-målet, som er så altafgørende for Xi. Han vil selv være 96 år til den tid, så det er næppe sikkert, at han selv vil opleve det. Men på den korte(re) bane er det Xi alene, der står ved roret, så vi må se, hvad han og partiet vil gøre for at komme igennem de stormfulde vande.

Kinesiske tænketanke under Xi

Kontekst: Den tyske Kina-tænketank, MERICS, giver et godt overblik over den rolle, som de over 1900 tænketanke spiller i kinesisk politik. Der er også et godt overblik over, hvordan deres rolle har ændret sig under Xi Jinpings lederskab.
Kommentar: Rummet for uafhængige og private tænketanke i Kina er en saga blot i Xis Kina. Her er de i stedet blevet bedt om at rette ind for bedre at kunne tjene parti-staten og de politiske dagsordener.

Dog er det stadigvæk værd for udenlandske aktører, som MERICS også nævner, at være bevidste om, hvordan disse tænketanke arbejder, da det giver en større indsigt i de politiske strømninger og målsætninger, som kinesiske samarbejdspartnere, er underlagt. Det værende uanset om det er offentlige-, private eller regeringsaktører.
Læs tebladene: Det er sagt før, men vi siger det igen: Det er Xi Jinpings Kina. Derfor er tænketankene også blevet banket på plads og bedt om at indordne sig under Xis paroler. Det så vi desværre endnu et eksempel på i sidste uge, da økonomien, Zhu Hengpeng 朱恆鵬, fra the Chinese Academy of Social Sciences 中国社会科学院 (Zhōngguó Shèhuì Kēxuéyuàn) forsvandt efter han havde kritiseret Xis håndtering (eller daværende mangel på samme) af den økonomiske situation. Ikke just noget, der giver ro omkring spekulationer om, at Xi Jinping ikke får den nødvendige information og svar, men kun den, folk tror han vil kunne lide.

☕☕☕ Kaffepause med et historisk tilbageblik ☕☕☕

1. oktober 1949, da Mao Zedong proklamerer grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina fra toppen af Den Himmelske Freds Port 天安门 (Tiān'ānmén)

Økonomi, Finans og Biz - Den store stimuli-kanon er skudt af

Kontekst: Så gik den ikke længere. De økonomiske mål for 2024 skulle nås. Så myndighederne i Kina har nu skudt den største stimuli-kanon siden 2008 af!
Hele 2 billioner RMB bliver nu frigivet af den kinesiske nationalbank 中国人民银行(Zhōngguó Rénmín Yínháng) til brug i diverse politikker. Udover nationalbanken, så har politbureauet og diverse regionale regeringer alle været ude og annoncere tiltag for at få økonomien på ret køl igen. Helt konkret er der allerede blevet offentliggjort en række nationale og regionale initiativer såsom engangskuponer til familier med to eller flere børn, samt bedre finansieringsmuligheder for ‘industriel upgrading’ og højteknologiske sektorer - altså hjørnesten for Xis økonomiske vision for Kina. Indtil videre har meldingerne fået sparket godt gang i aktiemarkedet, der ræsede frem:

Kommentar: Udover stimuli er renterne blevet sænket, samtidigt med at flere store kinesiske byer, ledet af Guangzhou 广州, har ophævet diverse restriktioner på køb af ejendom, samt sænket minimumsdepositum fra 20% til 15%.
Et konkrete overblik over annonceret stimuli kan ses nedenfor:

Læs tebladene: Selvom det er dejligt, at der endeligt bliver taget tungt skyts til brug, så har flere allerede sået tvivl om, hvor effektivt dette kommer til at være på den lange bane i forhold til at løse de strukturelle problemer, som Kina og landets økonomi står over for. Selvom der er blevet annonceret tiltag rettet mod boligmarkedet og forbruget, med hhv. lavere rente, færre restriktioner på køb af bolig, samt direkte overførsler til familier med to eller flere børn, ser disse ud til at være for små og få til at have en stor indflydelse. Som påpeget af Yu Yongding 余永定, en tidligere højtstillet økonom ved Chinese Academy of Social Sciences, der d. 28 september ved et Tsinghua Universitets forum sagde:

“ [...] relying solely on the central bank’s measures, while they have indeed boosted morale, how long can this be sustained? The stock market has gone up, but if the Ministry of Finance cannot step up, the effectiveness of the central bank’s policies might begin to diminish.”

Det er altså klart at for at konvertere det nuværende momentum til vedvarende ændringer, så er der brug for yderligere handling. Denne kan være på vej - Caixin, et pendant til Financial Times i Kina, rapporterede, at der kan være finanspolitisk støtte på vej, men at denne skal autoriseres af Folkekongressen, som næste gang mødes i slut oktober.
Som sagt er tiltagene indtil videre blevet modtaget med kyshånd, specielt på aktiemarkedet. Aktiemarkedet er lukket frem til d. 8. oktober grundet Nationaldagen og tilhørende ferieuge, så om optimismen fortsætter på den anden side, vil blive en god litmustest for, om centralregeringen har gjort nok for at vende humøret i landet.

Klima, Energi & Miljø - Kina bekræfter byggeriet af 11 nye atomkraftværker

Kontekst: Det kinesiske statsråd 中华人民共和国国务院 (Zhōnghuá Rénmín Gònghéguó Guówùyuàn) har godkendt nybyggeri af 11 nye atomkraftværker, der skal fordeles ud på fem forskellige lokationer i Jiangsu 江苏, Shandong 山东, Guangdong 广东, Zhejiang 浙江 og Guangxi 广西.

Kommentar: I løbet af de sidste tre år har Kina været progressive i deres atomkraftpolitik. Siden 2022 er 31 nye atomkraftsprojekter igangsat. Dette er endnu et skridt mod et mere klima-venligt Kina.
Atomkraftværkerne er stadig i planlægningsprocessen, og omfattende projekter som disse, tager tid at fuldføre. Kina er kendt for sin effektivitet, og for at sætte det i perspektiv er 9/10 atomkraftværker, der blev godkendt i 2022, allerede under opførelse.

Læs tebladene: Som der også blev understreget ved det tredje plenarmøde, er den grønne omstilling nu en højere prioritet i Kina. Kina har længe været afhængig af kulenergi, som har dækket en betydelig del af (omkring ⅔) af energibehovet. Kina er i en energitransition, fra kulkraften til mere bæredygtige alternativer, dette kan ses i antallet af nye kulkraftværker der er faldet med 80% inden for de seneste år, og produktionen af atomkraft og sol- og vindenergi er stigende. For nu spiller atomkraftværkerne stadig en birolle i Kinas energiproduktion. De 11 atomkraftværker er estimeret til at producere lidt mindre energi end hele Hollands energiforbrug på et år. Desuden faldt Kinas CO2-udledning i andet kvartal i år for første gang siden genåbningen af landet i december 2022.

For tredje år i træk er der godkendt nye atomkraftværker, og fra redaktionens side, er vi overbeviste om at antallet kun vil stige i de kommende år. Især nu hvor grøn energi i stigende grad er en prioritet fra Kommunistpartiets side. For interesserede læsere kan vi anbefale disse artikler: Her. og Her.

🍵🍵🍵 TEPAUSE MED MCDONALDS 🍵🍵🍵

Den første McDonalds åbner i Kina 23. April 1992 på Wangfujing 王府井 Wángfǔjǐng

GEOPOLITIK - Kina-Filippinerne konflikten optrappes

Kontekst:Konflikten i Det Sydkinesiske Hav er på det seneste blevet intensiveret yderligere. Den 18. august kolliderede et kinesisk skib med et filippinsk, hvilket har forværret situationen. Konflikten bunder i, at Kina hævder ejerskab over størstedelen af Det Sydkinesiske Hav, også kendt som "The Nine Dash Line"-området, selvom dette ikke er anerkendt under international lov. Det omstridte område, Spratly-øerne, og specifikt "The Second Thomas Shoal", ligger egentlig inden for Filippinernes eksklusive økonomiske zone, hvilket betyder, at området ifølge international lov tilhører Filippinerne.

Kommentar: Der var været mundhuggeri mellem begge parters, og ingen af landene har taget ansvar for kollisionen endnu, hvilket umiddelbart ikke baner for en nedtrapning af konflikten. I løbet af de sidste par måneder er konflikten bestemt optrappet med flere sammenstød. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er i nogens interesse at lade konflikten eskalere. Alligevel er der en stigende spænding mellem parterne, der skal tages alvorligt.

Læs tebladene: Denne konflikt er ikke ny. I årtier har der været uenigheder om, hvem farvandene tilhører. Tilbage i marts kolliderede to kinesiske kystvagtskibe med filippinske, hvilket sårede fire medarbejdere ombord. Derudover har der været episoder, hvor kinesiske kystvagtskibe har skudt med vandkanoner mod filippinske skibe, og en hændelse, hvor den kinesiske kystvagt bordede et filippinsk fragtskib med knive og tog kontrol over fartøjet. FN estimerer, at omkring 21 % af verdens varer transporteres gennem det Sydkinesiske Hav. Området menes desuden at være rigt på olie og mineraler, hvilket gør det til et økonomisk og strategisk attraktivt område at have suverænitet over. Vi anbefaler disse to artikler, hvis man ønsker at dykke dybere ned i emnet. Her og her.

Kina-Kirgisistan-Usbekistan Togbaneprojekt

Kontekst:Kina, Kirgisistan og Usbekistan er kommet til enighed om togbanerute fra Kashgar i Xinjiang, igennem Osh i det sydvestlige Kirgisistan og med endestation i den usbekiske by Andijian. Togbanen ville blive den korteste vej fra Kina til Central Asien og afkorte distancen fra Kina til Europa med ca. 900 km. Togbanen ville være et hurtigere og billigere alternativ til den nuværende rute.

Kommentar: Togbaneprojektet har været under diskussion siden 1990’erne. Projektet er blevet sat på pause i flere omgange af politiske og økonomiske årsager. De to Centralasiatiske lande er ikke økonomisk rustet til at finansiere de 8 milliarder dollars, som projektet er estimeret til at koste. Lånet som Kina skal give landene, er heller ikke tegnet endnu. Derudover har deres været uenigheder omkring ruten. Kirgisistan var fortaler for en længere nordlig rute, men både Kina og Usbekistan var mere tilbøjelige til den sydlige billigere rute. Der er stadig uvist hvornår operationen går i gang, men stadig et spændende projekt at følge.

Læs tebladene: Centralasien er et vildt interessant geopolitisk område. Det har tidligere været Ruslands egen baggård, og landene er tidligere sovjetiske stater. I det seneste år har det vist sig, at Centralasien er begyndt at vende sig mere og mere mod Kina som deres primære handelspartner. Centralasiens største økonomi er Kasakhstan, og i 2023 overhalede Kina Rusland som landet største handelspartner. Togbaneprojektet markerer endnu et tiltag, der forstærker forholdet mellem Centralasien og Kina.

Projektet er en del af Kinas Belt Road Initiativ （一带一路). Hvis formål er at fremme økonomiske bånd mellem Kina og udviklingslande. Togbanen er lukrativ for alle involverede lande, og især for Usbekistan, der er et dobbelt landlåst land, skaber det billigere og hurtigere handelsmuligheder. Kirgisistans præsident har været en stor fortaler for projektet, og han har udtalt sig offentligt om det flere gange. Han har endda fortalt Kirgisiske medier, at projektet ville begynde i 2023, hvilket det tydeligvis ikke gjorde. For ham er det en politisk mærkesag og en måde at tiltrække investorer på.

Et lidt anderledes perspektiv, som vi på redaktionen ser frem til at følge, er de logistiske udfordringer, byggeriet vil møde i bjergene. Det er nok så langt væk fra vores flade Danmark, som man kan komme. Bjergområdet er barsk og udfordrende at bygge i. På rutens ca. 500 kilometer skal der bygges tunneller og broer for at kunne navigere i området. Udover at byggeriet kommer til at foregå i et bjergfyldt område, så er der et indlandsklima, der siger spar to. Man kan med andre ord godt regne med kraftigt svingende temperaturer og vejrforhold.

Og her kan man læse mere om, hvad Xi Jinping vil med Centralasien.

KULTUR & SAMFUND - #Metoo journalist idømt 5 års fængsel

Kontekst: Sophia Huang Xueqin 黄雪琴, en #Metoo journalist, er blevet idømt 5 års fængsel for ”at underminere statsmagten” (煽动颠覆国家政权) ved den regionale domstol i Guangzhou. Arbejderagtighedsforkæmperen Wang Jianbing 王建兵 fik samme tid en straf på 3,5 år. Begge har været varetægtsfængslet siden 19. september 2021, hvor de blev anholdt i Guangzhou. Anklagen for ”at underminere statsmagten” har en maksimal fængselsstraf på 5 år. Ifølge en udtalelse fra gruppen Free Huang Xueqin & Wang Jianbing 释放雪饼 har Huang Xueqin har tænkt sig at anke dommen.

Kommentar: Sophia Huang Xueqin har været en fremtrædende figur i Kinas #Metoo bevægelse. Ud over selv at have oplevet sexchikane i mediebranchen, har hun udført omfattende undersøgelser af sexchikane i mediebranchen, og blev et talerør for mange kvinder, der ønskede få deres #Metoo historier frem. Desuden har hun været involveret i uadskillelige #Metoo sager og hjulpet #Metoo ofre. Det er ikke første gang, at Sophia Huang Xueqin er blevet tilbageholdt. I 2019 rapporterede hun om protesterne i Hong Kong, hvilket resulterede i en tilbageholdelse, der forhindrede hende i at tage sin kandidat i Hong Kong, men i stedet blev hun tilbudt et fuldt stipendium til en kandidat i England. Da hun blev anholdt 19. september 2021, var det dagen før, hun planmæssigt skulle have forladt Hong Kong for at påbegynde sin kandidat i England.

Læs tebladene: Det er desværre ikke første gang, at journalister eller aktivister bliver anklaget for ”at underminere statsmagten” (煽动颠覆国家政权 (shāndòng diānfù guójiā zhèngquán). Anklagen bruges til at retfærdiggøre at dømme eller lukke munden på samfundskritikere for at sikre den nationale sikkerhed og samfundsstabilitet. FN’s arbejdsgruppe, Vilkårlig Tilbageholdelse, kom i 2022 frem til, at Wang var ulovligt tilbageholdt. Desuden har arbejdsgruppen flere gange krævet, at Kina bringer dommen for ”Underminering af statsmagten” op til internationale standarder eller fjerner den helt. Dommene står vagt, og set udefra er det svært at se retfærdigheden i dommen.

Under optrapningen af #Metoo debatten blev hashtagget også censureret på sociale medier i en periode. For at omgås censuren brugte kinesiske brugere på sociale medier ris- og kanin-emojis, da de to ord udtales ”mi-tu”(米兔), der er homonym med ”Metoo”. På trods af censureringen blev #Metoo bevægelsen en øjenåbner for kinesiske kvinder, og afslørede magtmisbrug og overgreb af højt profilerede personer. I Kina har der aldrig været så bred en diskussion om seksuel mishandling og sexchikane som under #Metoo-debatten. Debatten har skabt bevidsthed om problemet, hjulpet ofrene til at stå frem og aftabuiseret problemet. Sophia Huang Xueqins dom kan ses som Kinas forsøg på at bremse bevægelsen.

I flere medier har dommen draget opmærksomhed til sig, og det er måske endnu et mål for journalisten. Ved at anke dommen er der risiko for en hårdere dom, og det er måske i højere grad en protestaktion snarere end et håb om at få mindsket dommen.

Man kan følge gruppen Free Huang Xueqin & Wang Jianbing 释放雪饼 på twitter eller github.

Kønsroller i Kina

Her vises mængden af timer brugt dagligt på husarbejde fordelt på mænd (blå) og kvinder (rød) i hhv. 2017 og 2021. Grafen er fordelt i tre sektioner: ‘ulønnet arbejdskraft’ 无酬劳动, ‘husligt arbejde’ 家务劳动, og ‘omsorg af familiemedlemmer og anden hjælp’ 照顾家人和对外提供帮助. ‘Ulønnet arbejdskraft’ er her en sum af ‘husligt arbejde’ og ‘omsorg af familiemedlemmer og anden hjælp’

Kontekst: Det såkaldt ‘Tidsudnyttelse undersøgelse- og forskningscenter’ 时间利用调查与研究中心 (Shíjiān Lìyòng Diàochá yǔ Yánjiū Zhōngxīn) rapporter over den tid brugt på husarbejde og omsorgsbyrden fordelt på mænd og kvinder. Selvom uligheden i hvor meget tid der bliver brugt på ulønnet arbejde er faldet mellem 2017 og 2021, så bruger kvinder i Kina fortsat 2.39 gange så meget tid i huset på opvask, at handle ind, rengøring, omsorg for familiemedlemmer og børn mm.
Kommentar: Med et nationalt fokus på at genintroducere traditionelle kinesiske værdier, et fortsat fjendtligt miljø for kvindekampen (læs mere længere nede i nyhedsbrevet), samt et ønske om at få fødselsraten op, så er der et stort pres for at få kvinder tilbage ind i huset. I samtale med kvindernes interesseorganisation der er underlagt partiet, All China Women’s Federation 中华全国妇女联合会 (,Zhōnghuá Quánguó Fùnǚ Liánhéhuì), sagde Xi selv i oktober sidste år:

Det er nødvendigt aktivt at dyrke en ny kultur for ægteskab og familiestiftelse, styrke de unges attitude til ægteskab, fødsel og familie, fremme forbedring og implementering af fertilitetsstøtte, forbedre befolkningsudviklingen og aktivt reagere på befolkningens aldring.
要积极培育新型婚育文化，加强对年轻人婚恋观、生育观、家庭观的引导，促进完善和落实生育支持政策，提高人口发展质量，积极应对人口老龄化。

Det er derfor opmuntrende at se, at på trods af det skub, vi ser mod traditionelle kønsroller, så er arbejdsbyrden langsomt på vej mod at blive lige i hjemmet. Det ville være spændende at se tallene siden 2020, da det var herefter, at der kom et nationalt fokus på fødselsraten.
Læs tebladene: Udover fremgang indenfor ulønnet arbejde, har vi også de sidste år set markant fremgang i uddannelse. Kvinder udgør i dag lige over halvdelen af universitetsstuderende, og andelen af kvinder, der får en universitetsuddannelse, er steget fra 16% i 2002 til 55% i 2020. Desværre er billedet dog mindre rosenrødt, når vi kigger på, hvilke uddannelser kvinder går efter. Akademikere, som Yang Hu, professor i sociologi ved Lancaster University, påpeger, at den kinesiske arbejdsstyrke er meget kønsopdelt med kun få sektorer domineret af kvinder (undervisning, sundhed, finans, og journalistisk), mens mere prestigiøse stillinger, som dem i partiet eller erhvervslivet, fortsat er meget mandsdominerede. Yang’s research viser, at disse tendenser også ser ud til at blive reproduceret i nutidens unge kinesere, og at det er relativt sjældent, at unge ønsker at komme ind i atypiske sektorer for deres køn.

De Korte, Men Vigtige

I denne podcast kan du høre (eller læse), hvordan kunstig intelligens disrupter Kinas kulturelle industrier.

Kom med på besøg til dette kinesiske lejlighedskompleks, som beboerne aldrig behøver forlade.

EU skal stemme om toldtariffer på kinesiske elbiler nu på fredag. Får Kina held til at få de enkelte medlemslande (bl.a. Tyskland og Spanien) med sig imod et flertal?

USA og Kina vil mødes i den nære fremtid for at diskutere økonomi og handelsforhold.

Så kom vi til vejs ende! Men nyhederne har også været en rum tid undervejs!

Med en styrket redaktion ser vi frem til at kunne bringe jer flere nyheder og gerne lidt mere ofte!

Vi sætter stor pris på alle jer, der har skrevet og fortalt om, hvordan I bruger nyhedsbrevet, og at I sætter pris på det! Det er den slags, der giver os motivation til at forsætte! Så vi hører stadigvæk meget gerne fra jer på sociale medier eller sinolytica@gmail.com

Så indtil næste gang vil vi ønske et 国庆节快乐！