Sinolytica Nyhedsbrevet #55 - Trump 2.0, Panama-pres og AI-sikkerhed
Reje-agtig kæreste 虾系男友
Kære læser,
Vi er i gang med to nye år - 2025 og slangens - og intet tyder på, at hverken de eller de næste fire kommer til at blive kedelige. Og da slet ikke set med Kina-brillerne.
Trump har atter sat sig bag skrivebordet i det ovale kontor i Det Hvide Hus, og er kommet ud af starthullet med 200 kilometer i timen. Indtil videre er Kina sluppet billigt, da man blev ramt af 10% toldsatser i stedet for de oprindelige 60%, som Trump havde truet med under valgkampen. Men selvom vi fokuserer meget på Trumps syn på Grønland, Ukraine og Europa, skal man ikke tage fejl af, at når støvet har lagt sig, vil USA’s fokus være stift rettet mod Kina og Indo-Stillehavsregionen. Hvilket man er yderst bevidste omkring i Beijing.
Vi har som altid samlet en god portion Kina-nyt, hvor vi denne gang skal forbi årets To Møder, kinesiske hackere, forholdet mellem USA og Kina, og meget mere!
Inden vi dykker ned i bunken med teblade, så vil vi også gerne have KinaNørderne op at køre regelmæssigt igen. Så hvis du sidder derude med noget god Kina-viden og har lyst til at være gæstemedvært, så ræk endelig ud!
Og lad os så spænde sikkerhedsselen og kaste os over nyhederne!
Vi starter dog lige i vores egen andedam med en ny undersøgelse fra European Council on Foreign Relations, der blandt andet viser, at danskernes syn på Kina er blevet mere negativt:
Der er nok ingen tvivl om, at coronapandemien, og de mange negative historier om Kina (Xinjiang, Hong Kong, Taiwan, m.fl.), samt Kinas neutrale balancegang angående Ruslands invasion i Ukraine, alle bidrager negativt til danskernes syn på Kina.
Danmark er et af de lande med det mest negative syn på Kina. Vores egen statsminister har selv været meget åbenmundet i sin kritik af landet. Og trods Lars Løkkes pragmatiske udenrigspolitik er det svært at finde nogle medlemmer af Folketinget, der er decideret positive over for Kina, tværtimod.
Undersøgelsen kommer kun få måneder før 75-året for etablering af diplomatiske relationer mellem Danmark og Folkerepublikken d. 11. maj i år. Det er dog svært at se, hvad der skulle få danskerne til at skifte holdning, men 2020erne har for længst vist, at det er uforudsigelighedens årti.
PEKINGOLOGY - Datoen for årets ‘To Møder’ 两会 er sat
Kontekst: Vi kender nu datoerne for dette års to møder i Beijing, hvor Den Nationale Folkekongres 中华人民共和国全国人民代表大会 og Det Kinesiske Folks Politisk Konsultative Konference (CPPCC) (man skal holde tungen lige i munden) 中国人民政治协商会议 mødes sideløbende. Folkekongressen åbner d. 5. marts, og CPPCC d. 4. marts.
Kommentar: Vi sagde det samme sidste år, vi ved det, men dette års folkekongres bliver også en vigtig en af slagsen. Der vil særligt være fokus på de kommende vækstmål, og enhver form for indikationer på, hvordan lederskabet i Beijing vil få den kinesiske økonomi i gang igen. Vi skal nok regne med, at det bliver endnu et BNP-vækstmål på omkring 5% (eller i hvert fald over 4,5%), og så vil vi uden tvivl høre gentagelser af ord som High Quality Development 高质量发展 (gāo zhìliàng fāzhǎn), New Quality Productive forces 新质生产力 (xīn zhì shēngchǎnlì) og De Nye Tre 新三样 (xīn sān yàng), som er solceller, lithiumbatterier, og ebiler.
Læs tebladene: Sidste år roste premierminister Li Qiang regeringen og partiet for at have afholdt sig fra de nemme stimuli-løsninger for at få økonomien på ret køl igen. Men man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Så i slutningen af 2024 blev de store stimuli-kanoner skudt af. Partiet ved godt, at de er nødt til at få økonomien på ret køl igen, hvis de skal undgå social uro på længere sigt.
Men med en større handelskrig med Trump og USA hængende over hovedet, bliver det interessant at se, hvorvidt vi får nogle større initiativer eller reformer at se. Vi skal fra Synolytica også huske at påpege, at ligesom man skal tage tal og statistik fra kinesiske side med et gran salt, ligeledes skal man gøre det fra vestlige iagttagere, der nærmest årligt forudser Kinas økonomiske kollaps. Ingen tvivl om, at det står skidt til, men tættere på afgrunden er landet altså heller ikke. Der skal heller ikke være nogen tvivl om, at der fra vestlige side også er en interesse i at male Xi Jinping i et lidet flatterende lys. Det skal man også huske at have med i ligningen, når man læser den slags kommentarer.
Det er også interessant, at Xi har indkaldt prominente kinesiske erhvervsledere — heriblandt Jack Ma! — til et symposium på mandag i næste uge. Folk i National Development and Reform Commission 国家发展和改革委员会 (Guójiā Fāzhǎn Hé Gǎigé Wěiyuánhuì) har siden det tredje plenarmøde eftersigende arbejdet på, hvordan man kan få styrket privatsektorens rolle i økonomien på ny. Ingen tvivl om, at det her er et tegn på dette, og man skal heller ikke tage fejl af timingen så tæt på de To Møder og rivaliseringen med USA.
US-CHINA WATCH - Kinas plan for Trump 2.0
Kontekst: Det blev præsident Trump 2.0, som kineserne endte med at skulle forholde sig til fremadrettet efter præsidentvalget i november 2024. Derfor skal man i Beijing nu have strategien klar for, hvordan man skal navigere de stormfulde vande, som Trump-administrationen og rivaliseringen med USA vil byde på de kommende fire år. Siden Trumps første embedsperiode, og især efter valget, har Kina arbejdet intenst på at styrke sin økonomi mod det kommende stormvejr og sikre alliance, der også kan øge Kinas globale indflydelse mod USA.
Kommentar: Under det amerikanske valg har vi på redaktionen ofte fået spørgsmålet om, hvem af de to præsidentkandidater Kina helst ville foretrække vandt. Sandheden er, at det lidt var som pest eller kolera for Beijing. Harris ville have fortsat Bidens linje med eksportkontrol, alliancer og øget støtte til Taiwan, mens Trump ville betyde øget handelskrig og uforudsigelighed. Men sandheden er nok, at man nok alligevel foretrak Trump grundet uforudsigeligheden og alt den palaver, der ville komme blandt USA og dets venner og allierede.
Vi så også et Kina, der efter valget og op til indsættelsen var langt mindre aggressiv i sin retorik over for amerikanerne, end man ellers er vant til at se. For første gang nogensinde sendte man også en repræsentant fra Beijing til præsidentindsættelsen, hvilket normalt er en rolle, som ambassadøren i D.C. står for. Selvom Han Zhengs rolle som vicepræsident mest er symbolsk, og han for længst er pensioneret fra alle parti-poster, skal man alligevel ikke tage fejl af, hvad det var for et signal Beijing gerne ville vise Trump. Og charmeoffensiven så ud til at virke, da truslerne om 60 pct. straftold fra start ikke blev virkelighed, men i stedet kun 10 pct. Noget man på den korte bane må være rigtig godt tilfredse med i Zhongnanhai.
Læs tebladene: Ledelsen i Beijing kan nok ikke tro deres øjne over, hvor nemt de er sluppet i den første måned Trump har været præsident. Både i forhold til de lave toldsatser, men i høj grad også i forhold til det store kaos Trump har skabt i Vesten, hvor der kun bliver slået en større og større kile ind i en potentiel samlet alliance mod Kina. Se bare på, hvordan Beijing nu for alvor indleder en storstilet charmeoffensiv i Europa.
Kina har lært af Trumps første embedsperiode og er denne gang langt bedre forberedt. I stedet for udelukkende at reagere på amerikanske tiltag har Beijing udviklet en omfattende strategi, der kombinerer økonomisk stabilisering, diplomatiske tilnærmelser og handelsdiversificering. Den centrale udfordring for styret i Beijing bliver dog, om de interne økonomiske problemer kan håndteres tilstrækkeligt, samtidig med at de eksterne spændinger intensiveres. På den anden side står USA over for spørgsmålet om, hvorvidt Trumps handelspolitik vil styrke eller underminere den amerikanske position globalt. Mens Trump måske kan vinde kortsigtede sejre, satser Kina på den lange bane – og ser en mulighed for at styrke sin position i en verden, hvor USA’s globale dominans langsomt svækkes.
Men med Kina-høge som Marco Rubio, Mike Waltz og Elbridge Colby i D.C., så ved Beijing godt, at USA før end senere igen retter alt skytset mod Kina. Men hvor effektivt det vil være uden amerikanske allierede, er et godt spørgsmål.
🍵🍵 TEPAUSE - Reje-agtig kæreste 虾系男友 🍵🍵🍵
Vi tager lige en tiltrængt tepause med det her kinesiske udtryk, som Sixthtone forklarer for os:
GEOPOLITICS - USA har presset Panama til at forlade Belt and Road Initiative
Kontekst: USA har lagt et massivt pres på Panama, der har trukket sig ud af Belt and Road Initiativet. Hos Sinolytica elsker vi dygtige danske Kina-forskere, så vi vil gerne give lidt face til Tabita Rosendal, ph.d.-studerende i Kinastudier ved Lund Universitet, en person, der bestemt er værd at følge, når det gælder BRI. Dermed også anbefaling af denne artikel, der gør os klogere på, hvad Panamas beslutning betyder fremadrettet.
Kommentar: Allerede inden indsættelsen var Trump ude med riven efter Panama-kanalen, hvor han blandt andet ønskede en glædelig jul til de mange kinesiske soldater, som - ifølge Trump selv - er udstationeret ved kanalen. Han rettede på ny fokus mod kanalen ved sin indsættelse og sagde, at USA skulle tage kanalen tilbage. Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio advarede Panamas præsident José Raúl Mulino om, at Panama skulle reducere Kinas indflydelse omkring Panamakanalen eller risikere amerikanske repressalier. Det resulterede i, at Panama trak sig fra BRI. Men som artiklen påpeger, så er deciderede BRI-projekter i Panama begrænsede, hvormed tilbagetrækningen nok ikke vil have den store effekt på den korte bane.
Læs tebladene: Selvom Kina nok overlever, skal man ikke tage fejl af, at det er en streg i regningen for Beijing. Tiden vil selvfølgelig vise, hvorvidt USA aktivt og aggressivt vil gå i flæsket på BRI, og hvorvidt Trump vil fortsætte det amerikanske alternativ. Men Kina vil uden tvivl fortsætte strategien med at være Det Globale Syds bedste ven fremadrettet. Det vil unægteligt også blive nemmere, jo mere USA optræder som en bølle på den globale scene (tænk bare på situationen med Columbia). Samtidig giver Trump og Elon Musks nedslagtning af USAID også Kina en gylden mulighed for at udfylde det tomrum. Det virker ikke utænkeligt, at Beijing hurtigt vil tilpasse BRI og sin udenrigspolitik til den nye administration i USA.
TECH - Kinesiske hackere ruster Kina til fremtiden
Kontekst: En utrolig interessant artikel fra Wall Street Journal omkring kinesiske hackere. Den beskriver, hvordan hackere fra Kina er blevet langt bedre til at få adgang ind i systemerne, og hvordan de systematisk synes at gå efter at få information omkring kritisk infrastruktur i USA.
Kommentar: Der er ingen tvivl om, at de kinesiske hackere er blevet langt mere målrettede og sofistikerede i løbet af det seneste årti. Selvom man fra kinesisk side selvfølgelig afviser enhver anklage, så synes det alligevel at afspejle et strategisk skifte, at hackerne er gået fra økonomisk spionage til direkte militære mål. Partiet og Kinas regering har selvfølgelig også den fordel, at man altid kan vaske hænder og afvise, at man på nogen måde har noget som helst at gøre med kinesiske hackere, selv hvis det modsatte skulle være tilfældet.
Læs tebladene: Man kan undre sig over, hvorfor vi igen og igen hører om de kinesiske hackere, men sjældent hører noget om de vestlige. Er vores egne cyberkapabiliterer i Vesten bare så meget dårligere? Eller er vi bedre til at skjule det?
Uanset kinesiske afvisninger, så advarer Center for Cybersikkerhed igen og igen om, at den største cybertrussel mod Danmark kommer fra Rusland og Kina. Og hvis de kinesiske hackere kun bliver dygtigere, mere sofistikerede og målrettede, hvor stiller det os så i Europa? Måske en debat, der generelt fylder for lidt?
Kinas nye AI-sikkerhedsinstitut bliver grundlagt
Kontekst: Kina har grundlagt sit eget svar på vestlige AI-sikkerhedsinstitutter, Det Kinesiske AI-Udviklings- og Sikkerhedsnetværk 中国人工智能发展与安全研究网络 ( zhōng guó rén gōng zhì néng fā zhǎn yǔ ān quán yán jiū wǎng luò). I modsætning til de vestlige pendanter, så er den kinesiske organisation en sammensætning af forskellige eksisterende institutter fra kinesiske universiteter, der er kommet sammen for at udelukkende repræsentere kinesiske interesser i udlandet.
Kommentar: I løbet af de sidste to år har Storbritannien, Australien, Canada, EU, Frankrig, Japan, Kenya, Tyskland, Italien, Sydkorea, Singapore og USA alle åbnet deres egne AI-sikkerhedsinstitutter (AISI), samt holdt en række store møder i blandt andet England og Sydkorea. Ideen med disse institutter har været at begrænse den 'eksistentielle risici', som AI udgør, dvs. den risici, som AI udgør mod menneskelighedens overlevelse. Disse institutters forskning er altså fokuseret på at sikre, at AI bliver udviklet på en ansvarlig måde. Der har tidligere været kinesiske delegationer ved disse konferencer, men Kina har manglet et nationalt institut, der kunne repræsentere den kinesiske regering og AI-sektor.
Læs tebladene: Kina har i lang tid ønsket at være en central del af ‘global governance’ på AI området, og allerede i 2017 blev dette ønske udformet i en AI udviklingsplan af det kinesiske statsråd 中华人民共和国国务院 (Zhōnghuá Rénmín Gònghéguó Guówùyuàn). I 2023 blev ønsket om at være en ledende aktør inden for AI global governance yderligere udformet i udenrigsministeriets Globale Initiativ for Regulering af AI. Den kinesiske tilgang til AI-sikkerhed har indtil nu prioriteret at kigge på sikkerhed fra et nationalt perspektiv, med suverænitet, politisk stabilitet, og cybersikkerhed i fokus, frem for den holistiske, eksistentielle tilgang, som AI Sikkerhedskonferencer i England og Sydkorea prioriterer (se graf forneden fra et white paper fra en statsledet tænketank udgivet i 2018).
Der er dog en tendens mod mere samarbejde mellem Kina og verdenen på AI. I 2024 så vi bilaterale møder mellem USA og Kina omkring AI sikkerhed, og der har været en del ‘Track-2’ diplomati på området, med møder mellem forskellige subnationale institutter. I Kina eksisterer der selvfølgelig forskere, der lægger vægt på den eksistentielle risici ved AI, hvor flere var med til at underskrive et åbent brev der bad AI firmaer om at sætte udvikling af nye AI modeller på pause, indtil at der var kommet globalt konsensus om, hvordan man sikrer, at AI bliver udviklet på en ansvarlig måde. I hvilken grad disse stemmer har indflydelse øverst i partiet, er fortsat uklart, men det er sikkert, at partitoppen gerne vil kommunikere, at de er åbne for at tage samtalen og er en ansvarlig (hvis ikke ledende) del af det internationale samfund. Det nye AI sikkerhedsinstitut kan ses som det nyeste eksempel på dette.
Lige nu er et udkast for et nationalt system, der skal sikre AI-sikkerhed lavet af Kinas Institut for Standardisering 中国标准化研究院 under offentlig revision. Loven foreslår blandt andet at:
“规范人工智能产品或服务的研究开发、设计制造、部署应用等活动中安全风险管理， 包括伦理安全风险防范、安全风险评估、安全风险威胁信息共享等方面”
Standardisere sikkerhedsrisikostyringen i forskning og udvikling, design, fremstilling, implementering og anvendelse af kunstige intelligensprodukter eller -tjenester, herunder forebyggelse af etisk sikkerhedsrisiko, sikkerhedsrisikovurdering og deling af information om sikkerhedsrisici.
Dette udkast er det mest officielle eksempel, som vi på redaktionen har fundet frem til der viser, at eksistentiel risici bliver taget alvorlig i Kina, men udgør kun en lille del af systemet, der ellers er fokuseret på takle risici ved data, forsyningskæder, og IP-tyveri.
Den ultimative risiko er, at AI-sikkerhed ifht. eksistentielle risici forbliver en vestlig, og ikke en global, norm. Resultatet af det ville givetvis være, at hverken vesten eller Kina vil sætte farten ned og sørge for, at AI bliver udviklet på en ansvarlig måde, men at begge ville storme frem i håbet om at blive de første til at nå den eftertragtede ‘Artificial General Intelligence', altså en AI, der er i stand til at forbedre sig selv, og som vil være selvbevidst. Her er det nye AI-sikkerhedsinstitut et skridt i den rigtige retning, da engagementet indenfor AI mellem Kina og verdenen bliver formaliseret og standardiseret.
☕☕☕ KAFFEPAUSE - Slut med Qing-dynastiets besættelse ☕☕☕
Vi napper lige en tår kaf’ med dette historiske billede fra næsten 113 år siden.
ECON & BIZ - Told på Kina – handelskrigen fortsætter
Kontekst: Trump har indført 10% told på alle kinesiske varer. Kinas modsvar var, at indføre 15% told på kul og naturgas, samt 10% på olie og landbrugsmaskiner, m.m., og skærpet eksportkontrollen på sjældne jordarter, hvor Kina kontrollerer 69% af den globale produktion.
Derudover underskrev Trump en ordre, der ville fjerne de minimis-grænsen på kinesiske varer. De minimis-reglen betyder, at varer, der er værdiansat til under 800 dollars, kan importeres uden at betale told. Blot et par dage efter underskrivelsen af ordren, blev den dog udsat.
Kommentar: Siden Trumps indtrædelse som USA’s præsident, har hans politiske tiltag ikke været til at overse. Først kom indførelsen af toldtarif på varer fra Canada, Mexico, og dernæst Kina. På trods af intentionerne om at pålægge USA’s allierede toldtariffer, udskød Trump dem alligevel lige inden indførslen, mens toldtariffen på kinesiske varer blev indført.
Desuden var målet med afskaffelsen af de minimis-reglen at ramme firmaer som Shein og Temu, hvis forretningsmodel er at sælge billige produkter direkte til forbrugerne. Afskaffelsen blev dog også udskudt for nu. Dette viser, hvordan Trumps toldpolitik har flere formål - både afstraffelse, økonomisk gevinst, og ikke mindst et forhandlingsværktøj. I alt minder det mere om et politisk redskab end økonomiske tiltag med fokus på erhvervsbeskyttelse, arbejdspladser, og retfærdig handel.
Læs tebladene: Noget, vi på Sinolytica-redaktionen har bemærket i Kinas modsvar på Trumps toldtariffer, er eksportkontrollen på metaller. Dette tiltag er et direkte slag imod USA’s teknologisektor, og er dermed ikke kun en handelsmæssig reaktion. Formålet med eksportkontrollen er at minde Trump om, at Kina kan ramme vitale sektorer i USA’s teknologiske udvikling. Dette skal ses i lyset af de igangværende teknologikapløb, der med DeepSeek-chokket, har hældt benzin på bålet. Samtidig afspejler det Kinas voksende selvtillid i dets egen produktion af high-tech produkter.
De økonomiske implikationer af de kinesiske tariftoldsatser vil ikke have nogen væsentlig økonomisk salgkraft på USA. Toldtarifferne på naturgas kommer til at påvirke $2,8 milliarder, mens den samlede værdi af importerede varer USA til Kina ii 2024 var $163,3 milliarder .
Til trods for at Kina siden sidste handelskrig i 2017, har diversificeret sine eksport handelspartnere og nu eksporterer mere til Belt and Road Initiativ-landene end USA+EU tilsammen virker det til, at Kina, så vidt muligt, vil undgå en eskalering af handelskrigen, da de har økonomiske udfordringer med at håndtere en mere omfattende handelskrig. Selvom Kina undgik de 60% toldtarif på alle varer, som Trump tidligere har nævnt, er dette kun ét slag i den længerevarende handels- og teknologikonflikt. Især eksportkontrollen på sjældne jordarter, kan tolkes som en indikator på, at Kina har kort på hånden i teknologikapløbet. Hvordan dette udvikler sig i den nærmeste fremtid, bliver spændende at følge.
De Korte, Men Vigtige
Stort fald i kinesere, der gifter sig - endnu et demografisk problem for det kinesiske lederskab
Kinesiske videnskabsfolk har ‘helet’ lithium batterier - Første gang nogensinde
Det var alt, hvad vi havde med i postsækken for denne gang. Men det var også en forholdsvis stor mundfuld teblade.
For dem, der stadig læser med helt herned, så søger vi som sagt gæsteværter til KinaNørderne. Så hvis du har god Kina-viden - både generelt eller inden for noget specifikt - så ræk endelig ud til os!
Som altid hører vi også gerne ris, ros, kommentarer eller andet fra jer!
Og nyheder er tilbage inden længe!