Sinolytica Nyhedsbrevet #56 - En omvendt Nixon, Xis efterfølger, og reform af priser på vedvarende energi ⚡💰
已读乱回 - At svare tilfældigt
Kære læser,
Verden står ikke stille for tiden, og vi er derfor tilbage med en postsæk fyldt med den seneste tids vigtigste Kina-relaterede nyheder til jer!
Vi vil lige benytte lejligheden til at hælde lidt ananas i egen juice 🍍🧃og markere et skarpt hjørne, som vi rundede i november. Vi har nu over 1.000 personer, der abonnerer på nyhedsbrevet og får det leveret direkte i indbakken!
En lille ydmyg, milepæl som vi alligevel tillader os at være stolte af! Så tusind tak til alle de af jer, som abonnerer og læser med!
Som sagt i sidste nyhedsbrev, vil vi meget gerne have kog under KinaNørderne igen, men vi mangler gæsteværter. Så hvis du sidder derude med generel Kina-viden og har lyst til at nørde den seneste tids teblade eller har specifik viden om Kina, så skriv endelig!
I denne udgave af nyhedsbrevet skal vi kigge lidt på, hvorvidt Xi har en efterfølger klar i kulissen, mødet med kinesiske erhvervsledere, men også på Kinas forhold til EU og USA. Med Trump som præsident er der sjældent et roligt øjeblik! Vi tager også et kig på en reform af priserne på vedvarende energi i Kina og udformningen af internationalt samarbejde omkring AI-sikkerhed.
Så sæt dig til rette med en kop kaffe eller te og lad os kaste os ned i nyhederne!
PEKINGOLOGY - Hvem skal være Xis efterfølger?
Kontekst: Xi Jinping er den mest magtfulde kinesiske leder af Folkerepublikken siden Mao Zedong. Det sidste årtis mange politiske udrensninger - både grundet korruption og af politiske årsager - har gjort Xi nærmest urørlig. Samtidig kan han nu sidde ved toppen af magten lige så længe han gider. Men det store spørgsmål er selvfølgelig, hvem der i sidste ende skal afløse Xi Jinping?
Kommentar: Det er efterhånden svært at holde styr på hvor mange gange Xi af diverse medier har været dømt ude på grund af diverse møgsager. Eller de utal af gange, der har været spekulationer og rygter om, at manden er decideret ubegavet og kun omgivet af nikkedukker, der giver Xi de svar, de tror han vil have. Faktum er dog, at du næppe kommer så langt til tops i kinesisk politik uden at have bare den mindste smule politisk begavelse. Partiets linje og de konkrete politikker kan man være uenig i. Som FT-artiklen også gør os opmærksom på, var Xi selv en yes-man for 13 år siden og mens han arbejdede sig mod toppen. Spørgsmålet om, hvem der skal tage over efter Xi, vil kun vokse med tiden og vil især blive mere presserende i hans fjerde regeringsperiode efter den 21. partikongres i 2027. Når vi frem til den 22. partikongres i 2032 vil Xi til den tid være 79 år gammel. Selvom vi har haft ældre amerikanske præsidentkandidater, så vil partiet for sin egen og Kinas skyld gøre klogt i, at der er nogenlunde styr på, hvem der tager over efter Xi Jinping.
Læs tebladene: Et medlem af redaktionen spurgte engang en professor i Kinastudier, hvad partiet mon ville gøre, hvis Xi pludselig drattede død om, hvortil professoren med et glimt i øjet svarede, at den slags måtte man slet ikke spøge med! Det er dog et godt spørgsmål, især i betragtning af, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen kronprins i toppen. Xis loyale støtter i toppen af partiet er heller ikke just vårharer.
Om der i partitoppen er en nødplan, hvis det værste skulle ske, kan vi selvfølgelig kun spekulere på. Xis støtter vil uden tvivl samle sig om at fortsætte den nuværende linje. Dermed bliver spørgsmålet, om modstanderne - dem som eventuelt måtte være tilbage - ville vejre morgenluft og slås for en ny linje. Den slags slagsmål er bestemt ikke uden fortilfælde i partiets historie og heller ikke i Folkerepublikkens. Nogle iagttagere peger på, at Cai Qi 蔡奇 (Cài Qí), en af Xis tætteste allierede, medlem af politbureauet og en slags stabschef for Xi, vil være kongemager og sørge for, at der holdes sammen på partier - og givetvis også Xis linje. Det bliver også værd at holde et øje med militæret, hvor Zhang Youxia 张又侠 (Zhāng Yòuxiá), general i PLA og nuværende højest rangerede næstformand for Den Centrale Militærkommission (CMC) 中央军事委员会 (Zhōngyāng Jūnshì Wěiyuánhuì) muligvis også er en mand, der gerne vil til tops.
Men som FT-artiklen siger, så står Xi i et dilemma med at balancere en kronprins til partiet med sin egen arv og sikkerhed efterfølgende. Tiden efter Maos død viser, at Deng Xiaoping havde en god pointe med at indføre begrænsninger på, hvor lang tid man kunne sidde ved magtens tinde.
EU-CHINA WATCH - Ny Kinesiske Charmeoffensiv i Europa
Kontekst: Spændingerne og sprækkerne i den transatlantiske alliance oven på sikkerhedskonferencen i München har fået Kina til at øjne muligheder for at klinke skårene med EU. Håbet er, at få EU-landene gjort lidt mere positivt stemt i forhold til at handle med kineserne, nu hvor amerikanernes signal til Europa er, at vi er alene hjemme.
Kommentar: Mens den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, trak overskrifterne ved sikkerhedskonferencen i München, lå Kinas udenrigsminister, Wang Yi, bestemt ikke på den lade side, som vi også kort nævnte i sidste udgave af nyhedsbrevet. Wang holdt mange møder med sine europæiske kolleger, NATO’s generalsekretær, Mark Rutte, og repræsentanter fra EU. Det er ikke overraskende budskabet om Xis vision for en multipolær verden, som Wang Yi er sendt i byen med. Her ønsker Kina EU som en ligeværdig (handels)partner i stedet for en rival.
Læs tebladene: Det kommer næppe som en overraskelse, at Kina udnytter situationen, da det er det absolut bedste udfald, at USA skubber Europa fra sig. Et af de værst tænkelige scenarier for Beijing ville være at få et samlet Vesten imod sig. Formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen har været en af de største Kina-høge i EU, men er nu også begyndt at åbne op for at se på forholdet til Beijing med nye øjne. Det er en kæmpe gave for Beijing, der ellers med god grund kunne frygte en handelskrig med både amerikanerne og europæerne. En optøning i forholdet til EU vil give den trængte økonomi tiltrængt pusterum og tid til, at Kina kan polstre sig yderligere, inden rivaliseringen med amerikanerne intensiveres. Vi har også for nyligt set en udmelding fra Spanien, som generelt også har været mildt stemt over Kina, tale for en fælles EU linje over for Kina uden om USA.
Skal man være djævlens advokat, kan man sige, at set fra amerikanernes synspunkt har det alligevel været svært at få EU med sig imod Kina. Selvom linjen på EU niveau er blevet markant hårdere de seneste år, så har Kina held til at få de individuelle medlemslande til ikke nødvendigvis at følge EU-linjen (f.eks. Tyskland og Spanien). Så måske ville amerikanerne aldrig for alvor kunne få Europa med sig mod Kina. Vi har dog tidligere set, at amerikansk pres har virket over for europæiske eksportører af teknologi, som Kina skal bruge. Det amerikanske pres for at hæmme Kinas udvikling af mikrochips ser nu også ud til at blive intensiveret, hvilket højest sandsynligt vil øge presset på Europa. Spørgsmålet bliver så, hvad EU og medlemslandene vil vælge i forhold til amerikansk pisk og mulig kinesisk gulerod. Ser man frem i krystalkuglen kommer EU i højere grad til at være fanget i spillet mellem USA og Kina, og det spil er kun blevet mere interessant med Trump, der ødelægger forholdet mellem EU og USA.
🫖🫖🫖 TEPAUSE - AT SVARE TILFÆLDIGT 🫖🫖🫖
Lidt 2024-slang fra Sixthtone om kinesere, der er begyndt at svare tilfældigt på de mange enerverende spørgsmål om deres privatliv
US-CHINA WATCH: En omvendt Nixon?
Kontekst: USA er i gang med at normalisere forholdet til Rusland. Muligvis i et forsøg på at trække Putin væk fra alliancen med Kina. En slags omvendt Nixon, der i 1972 normaliserede forholdet til Folkerepublikken for at få dem med sig imod Sovjetunionen. Men har sådan en strategi overhovedet nogen gang på jorden?
Kommentar: Noget der også er ved at smadre det transatlantiske forhold er Trumps tilnærmelser over for Rusland og Vladimir Putin. Først fredsforhandlinger med Putin i Saudi Arabien uden deltagelse af hverken Ukraine eller Europa. Kina havde foreslået at holde forhandlingerne i Beijing, men så gavmilde var amerikanerne trods alt ikke. Derefter kaldte Trump Zelenskyy for en diktator og seneste udvikling var, at USA sammen med bl.a. Rusland, Nordkorea og Belarus stemte nej til at fordømme Ruslands invasion af Ukraine:
Den amerikanske udsendte til Ukraine, Keith Kellogg sagde i et interview direkte, at man prøver at vriste Putin og Rusland fri fra alliancen med Kina, Iran og Nordkorea:
Men det synes en farlig vej at begive sig ud på at give Putin så mange indrømmelser og samtidig ødelægge så meget amerikansk goodwill i Europa for, hvad der ligner noget af vovestykke uden nogen garanti for succes.
Læs tebladene: Sammenligningen med Nixons besøg hos Mao i Beijing i 1972 er ikke nødvendigvis god. På daværende tidspunkt er vi langt efter det sino-sovjetiske brug, og det kan slet ikke sammenlignes med forholdet mellem Kina og Rusland her i 2025. Tager vi det personlige forhold mellem Xi og Putin med i ligningen, bliver sammenligningen endnu mere uholdbar. Dermed sagt, så er det selvfølgelig noget, der følges tæt i Beijing, og som muligvis giver en lille panderynke. Rusland og Putin er næppe glade for rollen som lillebror i forholdet mellem de to, og afhængigheden af Kina må gøre ondt på den russiske selvforståelse. Men russerne vil næppe kappe forbindelsen til Kina, da de godt ved, at den amerikanske tilnærmelse kan forsvinde ved næste amerikanske valg.
Denne artikel fra the Diplomat beskriver meget godt, hvorfor tilgangen på ingen måde er holdbar, da den fuldkommen mangler det nødvendige geopolitiske-, økonomiske- og strategiske fundament for at kunne realiseres. Det sås også meget tydeligt, da Xi greb knoglen og ringede til Putin på treårsdagen for invasionen af Ukraine. Det sendte et tydeligt signal om, at venskabet og alliancen stadigvæk er fuldstændig stærkt.Man kan igen undres over, hvorfor amerikanerne i stedet ikke forsøger at styrke forholdet til deres traditionelle allierede. Lige nu spiller man i hvert fald fuldkommen i hænderne på Xis plan for en multipolær verdensorden, hvor USA’s indflydelse mindskes.
Selvom Trump har sagt, at han både vil have Xi på besøg snart, og gerne vil have en større og mere omfattende handelsaftale med Kina, skal man nok ikke have de store forhåbninger. Alting peger stadig i retning af en intensivering af rivalisering mellem de to lande, og fra Beijings side stoler man næppe på de amerikanske tilnærmelser, når de kan se, hvad der ellers sker i kulissen. På den korte bane vil Kina stadigvæk for alt i verden undgå en større handelskrig med amerikanerne. He Lifeng 何立峰 (Hé Lìfēng), Kinas økonomiske tsar, havde for nyligt et videoopkald, med den amerikanske finansminister, Scott Bessen. Selvom begge er enige om, at det økonomiske- og handelsmæssige forhold mellem de to lande er vigtigt, så vil ingen part være afhængig af den anden. Derfor har vi også set USA presse Ukraine så hårdt på en aftale om, at få adgang til kritiske råstoffer. Netop for at kunne omgå Kinas eksportkontrol på området.
ECON & BIZ - Xis møde med erhvervslederne
Kontekst: Som vi nævnte i sidste udgave af nyhedsbrevet, har Xi Jinping holdt symposium med nogle af Kinas vigtigste erhvervsledere fra privatsektoren. Timingen med en ny amerikansk præsident, der har indført straftold og truer med mere, samt de kommende To Møder 两会, hvor fokus igen vil være på økonomien, er ikke tilfældig.
Kommentar: Som det fremgår af grafikken fra The Wire China øverst, var det ikke tilfældigt, hvor de respektive erhvervsledere sad i forhold til Xi, og det var heller ikke tilfældigt, hvem der var blevet inviteret med. Jack Ma var inviteret med, efter at han og Alibaba var blevet banket godt og grundigt på plads af Kinas tilsynsmyndigheder - en symbolik, man trods Mas placering på sidelinjen, ikke skal tage fejl af. Læg også mærke til, at DeepSeeks grundlægger, Liang Wenfeng 梁文锋 (Liáng Wénfēng), også var inviteret med. Ligesom han blev det til et AI-symposium, som premierminister Li Qiang var vært for i slutningen af januar.
Partiet er dybt afhængigt af den private tech-sektor både i forhold til den kinesiske økonomi, men også i forbindelse med Xis mål om et topmoderne kinesisk militær, der kan matche amerikanerne. Trods det hårde indgreb vi så i slutningen af 2020’erne for at få bedre kontrol med sektoren og gøre den mere fair.
Læs tebladene: Det var et møde, der vanen tro fik Kina-iagttagere og sinologer til at læse tebladene omkring, hvad mødet i virkeligheden handlede om, og hvilket resultat, der var kommet ud af det. Handler det om økonomisk pragmatisme eller blot om yderligere ideologisk kontrol? Det korte og det nemme svar er, at det handler om begge. Ser vi på den officielle kinesiske udlægning fra mødet, understreges det, som Xi nævnte, at:
De grundlæggende politikker og principper for udviklingen af den private sektor er blevet integreret i systemet for socialisme med kinesiske karakteristika og ikke kan og ikke vil blive ændret.
Kort sagt: Partiet bestemmer stadigvæk, og privatsektoren skal til syvende og sidst tjene partiet og følge Xis linje. Man kan spekulere i, om noget af mødet også handler om, at Beijing har kunne se, hvordan de amerikanske tech-moguler har bøjet knæet for Trump og nu i høj grad tjener administrationen der. Men der er uden tvivl også en grad af pragmatisme, da man som sagt ikke kan få gang i økonomien igen uden privatsektoren. Igen fra Xinhua:
De kinesiske myndigheder har opfordret private virksomheder til at omfavne høj-kvalitets udvikling, hvilket betragtes som både en strategisk nødvendighed og en forudsætning for, at de kan trives i det stadig mere komplekse og konkurrenceprægede globale landskab.
Igen et af de buzzwords som vi vil høre langt mere til i fremtiden og især ved Folkekongressen. Det lader altså til, at privatsektoren får lidt mere snor til at tjene penge – så længe de altså ikke flyver for tæt på solen og udfordrer partiet. Kunstig intelligens vil helt klart spille en rolle, og derfor er DeepSeek som en ny spiller utrolig interessant. Her vil vi anbefale dette skriv, som er noget af det bedste, der er skrevet om netop DeepSeek.
☕☕☕KAFFEPAUSE - MIKROCHIP ELLER TURISTATTRAKTION? ☕☕☕
I betragtning af hvor meget mikrochips betyder for kinesisk økonomi, er det iøjnefaldende, hvor meget Den Forbudte By egentlig minder om en af dem.
TECH: Hvordan skal internationalt AI-sikkerhedssamarbejde se ud?
Kontekst: Xue Lan 薛澜, professor ved Tsinghua Universitet 清华大学, og dekan ved det Kinesiske AI Udviklings & Sikkerheds Netværk CNAISDA 中国人工智能发展与安全研究网络 (zhōng guó rén gōng zhì néng fā zhǎn yǔ ān quán yán jiū wǎng luò), som vi diskuterede i sidste uges nyhedsbrev, har udgivet en artikel om de risici, som han og CNAISDA har for øje ved AI, og hvordan det internationale samarbejde skal struktureres.
Kommentar: Xue gentager mange af de internationalt anerkendte risici, som AI fører med sig - eksistentielle risici, risici forbundet med datamisbrug, fake news, algoritmisk bias, og ondsindet brug af AI til cyberangreb, terrorisme mm. Xues primære fokus er, hvordan man skal sikre det internationale samarbejde omkring AI-sikkerhed. Xue foreslår (ikke overraskende), at ‘global governance’ skal være centreret omkring de individuelle landes egne regeringer og koordineret gennem FN, på samme måde som atomkraft i dag bliver reguleret gennem IAEA. Xue foreslår også mere samarbejde mellem tech-virksomheder og regulatorer for at sikre, at AI kan blive ordentligt kontrolleret.
Læs tebladene: CNAISDA har nu haft sin debut på den internationale scene ved Paris AI Action Summit, der kørte sidste weekend, hvor CNAISDA holdt en præsentation, og hvor konference endte med, at 61 lande, heriblandt Kina, underskrev en konkluderende udtalelse om vigtigheden af bæredygtig og inklusiv udvikling af AI. Både USA og Storbritannien valgte dog ikke at underskrive udtalelsen, henholdsvis grundet frygt for overregulering af AI, og fordi udtalelsen ikke gik langt nok. Xues artikel kom ud samme dag, som udtalelsen blev underskrevet, og det er med den baggrund, at Xue præsenterer sit og CNAISDA’s syn på det internationale AI-sikkerhedsregi. At det internationale samarbejde om AI skal være baseret på FN systemet, er ikke overraskende - Kina foretrækker FN, hvor staters suverænitet er absolut, og hvor Kina selv har vetoret i sikkerhedsrådet. Desuden har den kinesiske regering lagt meget arbejde i at opbygge deres omdømme i FN, med finansiel støtte, lederskab i mange forskellige sub-komiteer, samt større og større erfaring i at udarbejde resolutioner.
Kina har selv udarbejdet og fået en resolution stemt igennem omkring AI tilbage i juni 2024. Resolutionen lagde vægt på, at lav- og middelindkomstlande også får mulighed for at drage fordel af AI, og byggede ovenpå en resolution udarbejdet af Bidens USA tilbage i marts 2024. Xues artikel er udgivet på en hjemmeside, der fungerer som et forum for ‘debatter’ og diskussioner inden for kinesisk politik. Xue skal næppe kun overbevise sine udenlandske kolleger om, at et FN-styret AI-sikkerhedsregi er den mest effektive måde at minimere de risici, som AI medbringer. Han er højest sandsynligt også nødt til at overbevise partitoppen yderligere om, at AI-sikkerhedspolitik er vigtigt, og kan være en måde for Kina at tage lederskab inden for en af de vigtigste sektorer det næste århundrede.
CLIMATE & ENERGY - Kinas reform af priser på vedvarende energi
Kontekst: Prisen på elektricitet fra vedvarende energikilder vil fremover overgå fra en fast, forudbestemt pris af staten til en markedsbestemt pris – baseret på udbud og efterspørgsel. Prisen på vedvarende energi har tidligere været knyttet til prisen på kulkraft for at sikre salg og tiltrække investorer.
Kommentar: Den gængse dansker vil nok spærre øjnene lidt op, hvis man hørte, at ”kommunistiske” Kina indfører en reform, der vil tilpasse prisen på vedvarende energi til udbud og efterspørgsel. Pointen er, at Kina skifter fokus fra udvidelse af vedvarende energikapacitet til øget fokus på opbevaring og omfordeling. Derudover skal det nævnes, at der lige nu er seks elselskaber i Kina fordelt over alle regioner. Et andet mål fra styret er at samle disse selskaber til ét omkring år 2030. Logikken her er, at når el handles i et frit marked, er der større grundlag for at forene de 6 selskaber.
Læs tebladene: I de seneste par år har Kina investeret massivt i vind- og solenergi, og dermed markant udvidet deres vedvarende energi kapacitet. Prissætningen af energi og vedvarende energiprojekter har fra starten været støttet af staten eller regionale regeringer gennem subsidier. Det har gjort sektoren for vedvarende energi lukrativ for investorer, da de har haft mere forudsigelige indtægter. Den nye reform vil føre til mere volatile elpriser. Flere eksperter mener dog, at den vil gøre elektricitet billigere for forbrugerne, da den vil skabe mere konkurrence. .
Samlet set bør reformen her ikke ses som et tilbageslag for Kinas dekarbonisering. På kort sigt kan der forekomme færre nye vedvarende energiprojekter sammenlignet med de tidligere år. Da investorerne kan være usikre på indtjeningsmulighederne under den nye reform. Til gengæld kan reformen på længere sigt styrke Kinas vedvarende energisektor ved at gøre den mere innovativ og effektiv.
De Korte, Men Vigtige
Årets Folkekongres vil sandsynligvis fokusere på at stabilisere væksten og få gang i forbruget
Kina vil udrydde ekstremt luftforurening i 2025 - Det sidste år af den 14. Femårsplan
Kinesiske netizens er kreative i brugen af DeepSeek til forskellige gøremål
Taiwan undersøger kinesisk skib, som man mistænker for at have gravet undersøisk kabel over
Så kom vi til bunds i postsækken og tebladene, men tingene udvikler sig hele tiden og De To Møder finder sted i næste uge. Der skal uanset hvad nok komme nogle spændende teblade ud af møderne, som vi selvfølgelig nok skal læse for jer!
Som altid hører vi meget gerne forslag, ris, ros eller andre kommentarer!