Sinolytica Nyhedsbrevet #58 - Farvede balloner og erindringskrigen 🎈 🔫 🧠
东山再起 - Genrejsning ved Østbjerget
Kære læser,
Vi er tilbage! Det har været endnu en lang pause, men nu er redaktionen fuldtallig igen. Som den kinesiske politiker, Xie An 谢安, har vi rejst os igen ved Østbjerget og er stærkere tilbage end nogensinde og klar til at få damp under kedlerne på Kina-formidlingen.
Vi vil starte med at sige en stor tak til S.C. Van Fonden, der har valgt at støtte genstarten af Sinolytica, så vi kan få startet alle vores aktiviteter op og søsætte nye det kommende års tid. Det er vi utrolig taknemmelige for!
I denne uges nyheder skal vi runde den store militærparade i Beijing, kapløbet om kunstig intelligens og så selvfølgelig også se lidt nærmere på telefonsamtalen mellem Donald Trump og Xi Jinping 习近平 og forholdet mellem Kina og USA.
Tag en kop kaffe og læn dig tilbage mens vi går igennem den seneste tids vigtigste nyheder:
PEKINGOLOGI: 80-året for afslutningen på anden verdenskrig.
Kontekst: 3. September markeredes 80-året for afslutningen på 2. Verdenskrig i Beijing under den kinesiske titel: Paraden på 80-årsdagen for sejren i det kinesiske folks modstand mod japansk aggression og den antifascistiske verdenskrig 纪念中国人民抗日战争暨世界反法西斯战争胜利80周年大会 (jìniàn Zhōngguó rénmín kàng Rì zhànzhēng jì shìjiè fǎnfǎxīsī zhànzhēng shènglì bāshí zhōunián dàhuì).
Kommentar: Under paraden blev nye våben og militært udstyr fremvist, og en række statsledere deltog, bl.a. den russiske præsident Vladimir Putin og Nordkoreas leder Kim Jong Un. Flere iagttagere hæftede sig ved missilstyrkerne, hvis funktion så ud til at være tiltænkt afskrækkelse af amerikanske flådestyrker i Stillehavet. Derudover var en større andel af våbene droner, eller andre ubemandede platforme, end set ved tidligere parader, hvilket peger på et øget fokus på denne teknologi i PLA’s arsenal. Ligesom under Xis møde med Putin i Moskva tilbage i 2023, opstod endnu et “hot mic moment” under paraden, da Putin nævnte mulighederne for “udødelighed”, hvortil Xi gennem en oversætter svarede, at “det kan være, at mennesker i dette århundrede vil leve indtil de bliver 150 år.” Det blev set af nogle iagttagere, som et sving imod rygter om Xis magt og liv, der har floreret over sommeren. Billeder af fra paraden bredte sig hurtigt på sociale medier og skabte memes, bl.a. nedenstående af Xi Jinping og Kim Jong Un, der overværede det militære isenkram:
Kim: “Kan jeg købe dem der?”
Xi: “Nej, dem kan du ikke købe.”
Xi: “Men prøv at se de der farvede balloner. Når paraden er ovre, kan du få nogle af dem med hjem.”
Læs tebladene: Vi kommer kun til at se flere af denne type topmøde-diplomati fra Beijings side fremover, fordi Xi og den kinesiske ledelse ønsker at portrættere Kina som et land, der driver et alternativ til den vestlige verdensorden. De seneste straftolde fra Trump-regeringen i Washington har været medvirkende til at samle gruppen af lande i Beijing - herunder måske mest opsigtsvækkende Indien, hvor premierminister Narendra Modi deltog. Gennem både paraden og møderne i Shanghai Cooperation Organization (SCO), der ledte op til denne, vil det kinesiske lederskab signalere, at Kina har masser af venner ude omkring i verden. USA’s fravær ved paraden gik ikke Trumps næse forbi. På det republikanske sociale medie Truth Social skrev han i en besked henvendt til Xi: “Giv venligst mine varmeste hilsner til Vladimir Putin og Kim Jong Un, mens I konspirerer mod USA.”
GEOPOLITIK - Xi og Trump taler i telefon og skal måske snart mødes?
Kontekst: September har budt på mange officielle samtaler mellem Kina og USA: Forsvarsminister Peter Hegseth har talt med den kinesiske ditto, Dong Jun 董军, den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi 王毅 har talt med sin amerikanske kollega, Marco Rubio, og finansminister Scott Bessent havde et vigtigt møde med en kinesisk delegation i Madrid, anført af vicepremierminister og chefforhandler i handelsspørgsmål, He Lifeng 何立峰, hvor rammerne for et salg af Tiktok blev diskuteret. Og så endelig talte Donald Trump i telefon med præsident Xi Jinping i fredags.
Kommentar: 2025 har været endnu et år, hvor det bestemt ikke er gået stille for sig i forholdet mellem Kina og USA. En fuldskala handelskrig brød ud mellem de to parter, der i april eskalerede så voldsomt, at vi grundet de tårnhøje toldsatser fra begge sider havde et de facto handelsembargo mellem verdens to største økonomier. Lige nu er der våbenhvile frem til 10. November, så der er i den grad brug for, at de to taler sammen.
Efter mødet i Madrid gik rygterne i gang om, at Kina og USA var blevet enige om en aftale omkring TikTok. En aftale som mange amerikanere langt fra var begejstrede for, blandt andet Rush Doshi, adjunkt i sikkerhedsstudier ved Georgetown University og director, CFR China Strategy Initiative.
Efter telefonsamtalen var Trump hurtigt ude på sit eget sociale medie, Truth Social, og kalde samtalen for produktiv: Man havde diskuteret handel, krigen i Ukraine og godkendelse af en aftale omkring TikTok samt, at de to herrer skal mødes ved APEC(Asia-Pacific Economic Cooperation)-topmødet i Sydkorea senere i år. Trump nævnte desuden, at han vil besøge Beijing i starten af 2026, og at Xi Jinping ligeledes vil besøge USA efterfølgende.
Det lyder jo alt sammen positivt, men den officielle udmelding fra kinesisk side var en noget anden. Her blev der ikke sagt, at der var en aftale på plads omkring salg af TikTok til amerikanerne, men tværtimod, at kineserne var klar til at fortsætte forhandlingerne:
“美方应避免采取单方面贸易限制措施，防止冲击双方通过多轮磋商取得的成果。中方在TikTok问题上的立场是清楚的，中国政府尊重企业意愿，乐见企业在符合市场规则基础上做好商业谈判，达成符合中国法律法规、利益平衡的解决方案。希望美方为中国企业到美国投资提供开放、公平、非歧视的营商环境
Den amerikanske side bør undgå unilaterale, handelsrestriktive tiltag for at forhindre en underminering af de resultater, der allerede er opnået gennem flere runder af forhandlinger.
Kinas holdning i spørgsmålet om TikTok er klar: Den kinesiske regering respekterer virksomhedernes ønsker og ser gerne, at man gennem forhandlinger, på grundlag af markedsvilkår, når frem til en aftale, der både tilgodeser begge parters interesser og er i overensstemmelse med kinesisk lovgivning. Kina håber, at USA vil tilbyde et åbent, retfærdigt og ikke-diskriminerende erhvervsklima til kinesiske virksomheder, der investerer i USA.
To meget forskellige sider udlægninger af, hvor man helt præcist står i TikTok-forhandlingerne. Det gør det svært helt at gennemskue, hvad der egentlig er blevet diskuteret, og hvad man indtil videre er nået til enighed om. Der er uden tvivl stadig nogle knaster, der skal høvles væk.
Læs tebladene: Det er, som altid, positivt, at USA og Kina taler sammen, især med den turbulens, vi har set indtil videre i år. Vi ved dog også med Donald Trump, at han har en tendens til at pynte lidt på virkeligheden - for at sige det mildt - så det er langt fra sikkert, at man er så tæt på en TikTok-løsning, som han melder ud. Stensikkert er det dog, at man hverken hos ByteDance, moderselskabet bag TikTok, eller i den kinesiske top vil gå med til at lade algoritmen, TikToks bread and butter, altså kerneforretningen, falde i amerikanske hænder. Rygterne har svirret omkring en model, hvor kineserne lader USA få licens til at bruge TikTok, men hvor kerneteknologien ikke falder i amerikanske hænder. En model som andre kinesiske teknologi-selskaber, der vil ind på det amerikanske marked måske også ville kunne bruge.
Det er faktisk ret interessant, for der er ingen tvivl om, at TikTok er et uomgængeligt socialt medie i vesten, da det bare har så mange, og særligt unge, brugere. I vestlig politik er det derfor en kæmpe fordel, hvis man kan bruge TikTok til at nå potentielle vælgere. Tager man den konspirationsteoretiske hat på, kan man spørge sig selv, hvorvidt Trump måske forhandler om, at man fra kinesiske side kunne lade algoritmen tilgodese Trump og MAGA-interesser? Det er selvfølgelig rent spekulativt, men med kendskab til Trump er det måske ikke helt utænkeligt, at man fra kinesisk side måske har brugt det som et forhandlingskort?
I handelskrigen har Kina selv sagt en interesse i at få sænket de tårnhøje toldsatser, så man fortsat kan sælge til USA. De kinesiske modtræk presser i den grad også de amerikanske sojabønne-producenter, der nu ikke længere kan sælge til det kinesiske marked. Kina har ligeledes en enorm magtposition, når det gælder kritiske jordarter. Selvom hverken Kina eller USA er glade for det, er begge lande endnu så økonomiske forbundne og afhængige af hinanden, at de er nødt til at finde en løsning, der i hvert fald på den korte bane er holdbar.
Trump har udtalt, at han ville mødes med Xi Jinping inden for de første 100 dage af sin anden periode som præsident. Det holdt ikke helt stik. Spørger I os i Sinolytica, er det mest sandsynligt, at Trump først skal til Beijing, hvilket først først vil ske, når alle knaster er forhandlet på plads således, at mødet kan markerer det gode forhold og resultater og kan blive en succes fra kinesisk side. Et Xi-besøg til Det Hvide Hus er lidt mere usikkert, hvor især behandlingen af Ukraines præsident Zelenskyy ved det første møde med Trump må have givet bange anelser. Ingen kinesisk embedsmand i diplomatiet tør risikere sin karriere ved at lade Xi sidde ved siden af en løsgående Trump. For indeværende år må vi se frem til, at de to mødes ved APEC-topmødet i Sydkorea.
TECH: Hvem af USA og Kina vinder AI-kapløbet?
Kontekst: I 1995 fik vi the California effect, hvor bilfirmaer hævede deres standarder for at matche de strenge regler for udledning i Californien, så det omfattede alle producerede biler og ikke kun dem til markedet i Californien. I 2012 blev the Brussels effect formuleret, hvor Anu Bradford beskrev, hvordan EU’s meget skrappe regler ofte ender med at blive globale standarder, fordi multinationale selskaber hellere vil have én regel at følge på verdensplan frem for på et enkelt marked. Her i 2025 kan Kinas fremgang inden for teknologi og kunstig intelligens måske føre til en Beijing effect.
Kommentar: Kina har længe været kendt for stramme regler på internet og algoritmer, men er samtidig mere pragmatisk og erhvervsvenlig på andre områder, end mange tror. Gennembruddet med sprogmodellen DeepSeek 深度求索 (shēndùqiúsuǒ) har vist, at Kina kan levere avanceret AI med færre ressourcer end USA. Mens Vesten diskuterer risici, presser Kina på for hurtig og bred udrulning af “good enough” AI-løsninger. Hvor the California- og Bruselles effect fik firmaer til at hæve standarderne, handler Beijing-effekten om noget andet: billig, hurtig og udbredt anvendelse af teknolog – også selvom det går ud over rettigheder, altså lavere standarder.
Kinas tilgang er pragmatisk og industrivenlig, men også med hård kontrol med information og måske mere lempelig håndhævelse af regler om privatliv og ophavsret. Det giver virksomheder adgang til enorme datamængder og styrker udviklingen af fx ansigtsgenkendelse.
Den tilgang kan vække genklang i andre dele af verden, hvor Vestens aftryk - især grundet Europas dårligere position på kunstig intelligens over for Kina og USA - bliver mindre end Kinas.
Læs tebladene: Kinas ambitioner for videnskab og teknologi er tårnhøje. Xi Jinping skal bruge det til at sørger for, at Kinas økonomi ikke kommer ned i så lavt tempo, at man havner i middelindkomstfælden. Der er heller ikke nogen tvivl om, at den kommende 15. femårsplan, der bliver lanceret på Folkekongressen næste år, vil være fuld af yderligere tiltag, der skal styrkes Kinas position. New Quality Productive Forces, eller nye højkvalitets produktionskræfter, 新质生产力 (Xīn zhí shēngchǎnlì) er et ord, som kun er steget i frekvens siden 2023, og vi kommer kun til at sige mere af det.
Det stiller krav til Vesten - både USA, men især også EU - hvis Kina ikke skal sætte de globale standarder. I EU har vi rundet årsdagen for Draghi-rapporten, der virkelig understregede, hvor langt bagud EU var i forhold til både Kina og USA. Forfatteren benyttede lejligheden til at påpege, at der ikke rigtig er sket noget og udfordringen kun er blevet større.
☕☕☕ Kaffepause: Krigen i plakaterne fra og om 2. Verdenskrig ☕☕☕
Det er borgerens pligt at melde sig til hæren og tjene landet, ca. 1938 (Kilde: Chineseposters)
Kæmp for landets overlevelse, ca. 1938 (Kilde: Chineseposters)
Det gamle militsmedlem fortæller historier fra Modstandskrigen, 1973 (Kilde: Chineseposters)
Sinolytica Intelligentsia Tracker: Erindrings-og Anerkendelseskrigen
Kontekst: I forbindelse med paraden i Beijing er historieskrivningen og Kinas rolle under Anden Verdenskrig genstand for revision. Der lægges stor vægt på Kinas globale betydning i krigen, mens nationalisternes 国民党 (guómíndǎng) indsats nedtones, og kommunistpartiet fremhæves som en af de centrale aktører.
Kommentar: Op til markeringen af 80-året offentliggjorde flere kinesiske historikere og intellektuelle tekster, der fulgte partilinjen på området. Et eksempel er Liu Bensen 刘本森, professor i historie ved Shandong Almene Universitet. I sin artikel Den globale betydning af den kinesiske folkekrig mod japansk aggression: Opfattelser og skrifter fra vestlig forskning trækker han på eksempler fra vestlige akademiske værker for at understrege Kinas indsats og betydning under krigen:
美国海军战争学院中国史研究专家苗可秀在《中国战区的关键阶段：抗日战争（1937—1938）》一文中强调：“中国的抗战早于欧洲爆发，持续至欧洲战事结束数月后日本投降。中日之间这场旷日持久的战争，其意义无论如何强调都不为过。”美国佛蒙特大学历史学者安德鲁·布坎南在《全球视野下的第二次世界大战（1931—1953）》中明确阐述：“中国进行的是一场漫长而坚韧的抗战，其起点可追溯至1931年，并在1937年全面展开，一直持续到1945年太平洋战争胜利结束。这场持续14年的抵抗，从根本上赋予了中国在整个第二次世界大战中无可争议的核心地位。”在全球史视野下审视第二次世界大战的进程，中国战场作为东方主战场的独特战略价值及其蕴含的世界意义愈发清晰和突显。
I sin bog "World War II in Global Perspective (1931-1953) udtaler Andrew Buchanan, historiker ved University of Vermont, det klart: "Kina førte en lang og sejrrig modstandskrig, som begyndte i 1931, udfoldede sig fuldt ud i 1937 og varede indtil sejren i Stillehavskrigen i 1945. Denne 14 år lange modstandsindsats har givet Kina en ubestridt central position under hele Anden Verdenskrig." Når man undersøger Anden Verdenskrigs forløb fra et globalt historisk perspektiv, bliver den strategiske værdi af den kinesiske krigsskueplads som den vigtigste slagmark i øst tydelig og dens iboende globale betydning stadig mere fremtrædende.
Det er dog slående, at Nationalisterne under ledelse af Chiang-Kai Shek 蒋介石, får en uforholdsmæssig lille rolle i den officielle historiefortælling omkring Kinas indsats under krigen, skønt de stod for størstedelen af forsvaret mod det kejserlige Japan. Kommunisterne og nationalisterne arbejdede sammen imod japanerne under Den Anden Forenede Front 第二次统一战线 fra 1937-1945. Den kom i stand efter Xi’an-hændelsen, hvor Chiang-Kai Shek blev kidnappet af sine egne styrker, under ledelse af general Zhang Xueliang 张学良 (der senere blev sat i husarrest), for at tvinge Chiang til at forhandle et samarbejde på plads med de kinesiske kommunister under ledelse af Mao Zedong 毛泽东. En anden fremtrædende kinesiske intellektuel, Gao Xiang 高翔, der er leder af Kinas Akademi for Samfundsvidenskaber, skrev ligeledes en tekst i anledning af fejringerne. I artiklen med titlen På den østlige slagmark blev retfærdigheden opretholdt; et nyt kapitel åbner for en fælles fremtid – Kinas bidrag til den antifascistiske verdenskrig og dens samtid, understreger Gao Kinas indsats under 2. Verdenskrig, både i Asien, men også i den verdensomspændende kamp mod fascisme og sætter kommunistpartiet som den retmæssige arvtager for den samlede indsats:
在艰苦卓绝的抗日战争中，中国共产党不仅致力于推动建立国内抗日民族统一战线，更以宽广的战略视野，大力倡导建立世界范围的反法西斯统一战线，积极声援和支持世界各国人民的正义斗争。早在1938年2月，毛泽东在延安反侵略大会上就系统地提出了建立“中国的统一战线”“世界的统一战线”和“日本人民的统一战线”的思想，这为中国推动建立世界反法西斯统一战线奠定了坚实的思想与理论基础
Midt i den hårde modstandskrig stræbte Kinas kommunistiske parti ikke blot efter at skabe en national anti-japansk fælles front, men med en bred strategisk vision kæmpede de også energisk for en verdensomspændende antifascistisk enhedsfront og udtrykte ivrigt støtte til folks retfærdige kampe overalt. Allerede i februar 1938, på Yan'an Anti-Aggressions Konferencen, fremsatte Mao Zedong systematisk ideerne om at opbygge "Kinas Fælles-front", en "verdens Fælles-Front" og en "Fælles Front for det japanske folk" og lagde dermed et solidt intellektuelt og teoretisk fundament for Kinas stræben efter at etablere en verdensomspændende antifascistisk front.
Læs tebladene: Tilpasningen af narrativet omkring historien handler ikke om fortiden - den handler i den grad om nutiden og fremtiden. Det er en måde at kommunistpartiet sætter sig i spidsen for hele Kinas historiske indsats under 2. Verdenskrig og tiden derefter. Det er også en måde hvorpå kommunistpartiet kan legitimere Kina som en stormagt over tid på lige fod med Rusland, USA og Storbritannien.
Samtidig skaber det også legitimitet omkring Kina, som med Xi lægger sig i selen for at skabe en ny verdensorden, der er mere multipolar, og hvor Vesten - og hovedsageligt USA - ikke skal have lige så meget at skulle have sagt. En pointe som Xi gentog ved SCO-topmødet i starten af september.
Kontekst: Kinesiske turister rejser i større omfang til indenlandske destinationer. Det er specielt den lavere middelklasse, der bruger flere penge på turisme til kinesiske destinationer. Det pittoreske Dali 大理 på en søbred i det sydvestlige Kina er blevet en favoritdestination for unge, der forsøger at slippe væk fra arbejdsræset i de østlige storbyer.
Kommentar: Bare i første halvdel af 2025 har kineserne rejst 3.3 milliarder rejser på enten fly eller tog, hvilket er en 20 pct. stigning fra året før. Nogle restauratører i Dali 大理 klager over, at unge rejsende rejser på røven 白嫖 (báipiáo) og dermed ikke lægger nok penge i turismeøkonomien.
Læs tebladene: Tendenserne med at ligge fladt 躺平 og involution 内卷 fortsætter blandt unge i Kina, og det er også en af grundene til, at vi ser en øget interesse for eskapistisk turisme. De unge føler sig udfordret på grund af arbejdsløshed og følelsen af begrænsede fremtidsperspektiver - specielt i provinserne. For et deep-dive ned i Dalifornication tendensen, kan interesserede læsere kigge mod The Mountains are High af forfatteren Alec Ash, der har brugt et år i Dali på at snakke med unge kinesere, der er flygtet fra storbylivet.
De Korte, Men Vigtige
EU-handelskammeret i Kina har udgivet sit China Position Paper 2025/2026
Bekymring over hvorvidt Trump bruger våbenstøtte til Taiwan i forhandlinger med Kina
Tabt i oversættelsen - Hvorfor Vesten igen og igen misforstår Kina
Kinas universiteter satser på STEM - humanistiske kandidater satser på dem selv
Det var alt, hvad vi havde lastet brevduerne med i denne omgang. Men nu kan du, kære læser, se frem til, at nyhedsbrevene nu igen strømmer mod din indbakke. Som sagt får vi også snart gang i podcast igen samt andre nye initiativer.
Det har nok aldrig været vigtigere at forstå og gribe Kina rigtigt an end det er nu. Men en stor del af vores tilgang baseres på gætterier eller værre, fejlantagelser og fordomme. Derfor er vi glade for, at vi her i Sinolytica kan få sat mere spot på Kina og dække Kina på endnu flere vinkler, og vi er endnu mere glade for, at du læser med.
Så hjælp os gerne med at sprede budskabet om os! Det gælder både nyhedsbrev, podcast, hjemmeside og de andre tiltag, vi snart kommer med!
Og så er vi lige straks tilbage med endnu flere nyheder!