Sinolytica Nyhedsbrevet #59 - 10 afrikanske elefanter, femårsplaner og “omkodning” af Kinas ungdom 🐘📑🧑💻
重载机械臂 - Tunglasts-robotarm
Kære læser,
Som vi nævnte i sidste udgave af nyhedsbrevet, er vi tilbage med fornyet styrke, og det er derfor blevet tid til endnu en runde nyt fra og om Kina!
Inden vi dykker ned i ugens postsæk, vil vi gerne sige tak for den overvældende støtte, som er kommet ind fra jer på diverse platforme! Det er vi ydmygt taknemmelige for og sætter enorm stor pris på. Nyhedsbrevet var den første gren af Sinolyticas Kina-formidling, og vi har stadig meget mere i støbeskeen, som vi glæder os til at præsentere for jer. Vores podcast, KinaNørderne, er også fundet frem af gemmerne, så nu gælder det om igen at holde regelmæssigt øje med sit podcast feed!
Og vi vil sætte stor pris på, hvis I vil sprede budskabet om Sinolytica, nyhedsbrevet, hjemmesiden og podcasten til andre, der kunne have glæde af noget Kina-nyt.
Og så til ugens nyheder! Vi skal kigge lidt nærmere på de kinesiske femårsplaner generelt, men selvfølgelig også den kommende 15. femårsplan, som bliver afgørende, hvis partiet skal have Kinas økonomi på ret køl igen. Vi skal også runde de seneste teknologiske fremskridt i Kina, samt se på social “omkodning”, den globale klimakamp og Li Qiangs (李强) forsøg på at fremstille Kina som fortaler for en stabil verdensorden.
Så sæt dig godt til rette med en god kop kaffe, te eller noget stærkere og lad os komme i gang!
PEKINGOLOGY - Om femårsplanerne og den 15. femårsplan
Kontekst: Vi skal tage et kig på de kinesiske femårsplaner generelt, og mens vi er ved emnet, kan vi også så småt tage hul på den kommende femårsplan, som vi snart får nyt om ved kommunistpartiets fjerde plenarmøde i oktober.
South China Morning Post (SCMP) har talt med Dong Yu (董煜), vicepræsident for China Institute for Development Planning ved Tsinghua Universitet, som tidligere har været med til at lave nogle af femårsplanerne. Planerne er unikke, fordi de binder kortsigtede cyklusser sammen med en realistisk, men ambitiøs, mellemfristet horisont. De fungerer som en bro mellem årlige tilpasninger og 15–20-årige visioner. Typisk består de af ca. 20 indikatorer, hvor nogle er obligatoriske (bl.a. miljømål), mens andre er forventninger, der handler om at styre markedets forventninger.
Kommentar: Det er værd at bide mærke i Dong Yus indledende kommentar om, at man fra den 11. femårsplan ændrede det kinesiske ord fra 计划 (jìhuà) til 规划 (guīhuà). Selvom begge ord kan oversættes til ‘plan’ på dansk, så er førstnævnte mere et levn fra de klassiske femårsplaner, hvor sidstnævnte er langt mere strategisk og på makroplan for, hvor Kina skal hen. Samtidig sætter man fra centralt hold et klart signal til både stats- og partiapparat om, hvor det er, at man skal sætte ekstra ind, hvis man vil gøre sig håb om at blive forfremmet videre op i systemerne. Som Dong Yu nævner, bliver de fleste indikatorer opnået, hvilket er en af grundene til, at Kina stadig benytter sig af planerne. De leverer i store træk på det, de lover, hvilket sikrer en god portion stabilitet, og er blevet et pejlemærke for både virksomheder og provinser.
Som James Carville sagde i 1992: ‘It’s the economy, stupid, og selvfølgelig er økonomien den absolut vigtigste del af femårsplanerne. Dong Yu fremhæver, at det ikke er selve BNP-målet, der er afgørende, men signalet bag det. Planerne handler i sidste ende om folks pengepung: indkomst, jobs, forventninger til fremtiden. Han formulerer det skarpt:
Every chapter of the plan is, in one way or another, connected to household income.
Hvert kapitel i planen er på en eller anden måde forbundet til husholdningernes indkomst.
Det gælder selvfølgelig især i den kommende plan, da kineserne som bekendt ikke just er ivrige efter at bruge deres penge. Men de store, økonomisk stærke provinser i Kina er også centrale. Når de melder deres egne mål ud, skaber det fundamentet for den nationale plan. På den måde fungerer femårsplanen både som et politisk redskab i Beijing og som et koordinationsværktøj for hele landet.
Læs tebladene: En af grundene til, at vi alle, der har med Kina at gøre, bør holde vågent øje og analysere den kommende 15. femårsplan(2026–2030) er, at den i særdeleshed bliver et nøgledokument i en usikker tid - både globalt men også indenrigspolitisk i Kina. Kort sagt skal planen:
Genopbygge tilliden: Kineserne skal tro på, at indkomster kan følge med væksten i en tid med lavere fødselstal, høj ungdomsarbejdsløshed (mere om det senere i nyhedsbrevet) og usikkerhed om fremtiden.
Sætte fokus på nye vækstmotorer: Det gælder alt fra grøn energi og biomedicin til robotter og kunstig intelligens, da man skal udfylde hullet efter den problematiske ejendomssektor. Planen kommer også året efter, at første del af Kinas Made in China 2025 plan officielt er afsluttet. Så der skal sættes nye mål for fremtidens teknologier.
Balancere provinsernes ansvar: De store vækstprovinser skal “bære byrden” og holde sig over 5 pct. vækst, så helheden kan hænge sammen.
Fastholde Kina som forudsigelig partner: I en verden præget af uforudsigelighed, hvor femårsplanerne bliver en “stabilitets-eksportvare”, som selv Vesten i stigende grad forsøger at kopiere.
Planen bliver altså ikke bare endnu en teknokratisk øvelse, men Beijings vigtigste signal til markedet, befolkningen og verden: Xi og partiet har stadigvæk et overordnet mål, som man styrer hen imod, og man skal nok lykkedes med det. Her er det selvfølgelig også værd at huske på, at økonomisk vækst (og gennem den, tilfredshed hos befolkningen) er den vigtigste legitimitetsparameter for partiet.
Vi kommer selvfølgelig til at dække den 15. femårsplan utrolig tæt, da den bliver utrolig vigtigt - både konkret og som symbol - og vil følge den både her og i podcast. SCMP har også søsat en artikelserie, der dykker nærmere ned i planen på en række områder.
GEOPOLITICS - Kina som garant for en stabil verdensorden
Kontekst: Kinas premierminister Li Qiang brugte sin tale ved FN’s Generalforsamling i New York til at positionere Kina som den stabile forsvarer af multilateralisme og international orden. Det sker naturligvis i kontrast til USA under ledelse af Donald Trump, som Li kritiserede for toldmure, protektionisme og klimafornægtelse. Han understregede, at Kina “altid har været en fast forsvarer af verdensfreden og sikkerheden” og pegede på, at unilateral protektionisme er en af hovedårsagerne til den svage globale økonomi.
Kommentar: Li Qiangs tale og positionering er på ingen måde overraskende. Vi har i mange år nu set Kina stille sig selv som bannerfører for udviklingslandene og FN-systemet, hvor Kina har en permanent plads i Sikkerhedsrådet. Samtidig bruger Beijing situationen til at spille på USA’s faldende legitimitet. Uanset om det så handler om toldkrig, klima eller støtte til Israel, USA er ikke en stabil faktor i verdenen, tværtimod. Li holdt også møder med FN’s generalsekretær António Guterres og Bill Gates, hvor budskabet igen var “anti-hegemoni” og samarbejde. Samtidig annoncerede Kina, at man fremover ikke længere vil kræve særfordele som udviklingsland i WTO – endnu en måde at kaste sig som bannerfører for “fair trade” i kontrast til Trumps handelskrig.
Læs tebladene: Kina forsøger at iscenesætte sig som en global leder i en tid, hvor USA under Trump trækker sig tilbage. Spørgsmålet er, hvor meget resonans det får uden for udviklingslandene, når Beijing samtidig står skulder ved skulder med Putin i Ukraine-krigen og holder fast i støtten til Palæstina. Men PR-mæssigt har Xi og Li ramt et momentum: Kina er det “ansvarlige alternativ” til Trump’s “con job”-udlægning af klima og global orden. Og det bliver ikke sidste gang, at vi hører Kina slå på netop den tromme.
TECH - Gigantisk robotarm skal bringe Kina mod kunstig sol
Kontekst: Kina har bygget og testet en gigantisk tunglast-robotarm 重载机械臂 (zhòngzài jīxièbì), der kan bære en vægt svarende til ti afrikanske elefanten. Robotten er en central del af forsøgsanlægget CRAFT (Comprehensive Research Facility for Fusion Technology) 聚变堆主机关键系统综合研究设施 (jùbiàn duī zhǔjī guānjiàn xìtǒng zōnghé yánjiū shèshī) i Hefei (合肥), hvor ingeniører udvikler de komponenter, der skal bruges til fremtidige fusionsreaktorer. Til sammenligning kan Japans mest avancerede system kun håndtere to ton. Den skal hjælpe landet frem mod målet om en fusionsreaktor. CRAFT kaldes også Kuafu 夸父 i Kina, navngivet efter en mytologisk kæmpe, der forsøgte at stjæle solen.
Kommentar: Kinas forsøg med fusionsreaktorer, den ‘kunstige sol’, kræver vedligehold under ekstreme forhold af varme, magnetfelter og stråling. Derfor kan mennesker selvsagt ikke bruges, men med den nye robotarm viser Kina, at de både kan håndtere ekstreme belastninger og samtidig opnå en præcision på ±0,01 mm. Det er ingeniørkunst, der ikke bare handler om fusion, men også om kontrol, materialer og sensorteknologi på højeste niveau. Målet med fusionsreaktoren og den kunstige sol er at efterligne de fusionsprocesser, der foregår i solen. Det skal give menneskeheden en ubegrænset og ren energikilde samt muliggøre udforskning ud over vores eget solsystem.
Læs tebladene: Med den nye robotarme spiller Kina med de teknologiske muskler, der selvfølgelig også kan bruges i andre sammenhænge. Tænk især på Kinas ambitiøse rumprogram, hvor præcision og det at kunne operere under ekstreme forhold er altafgørende. Men den slags teknologi vil selvsagt også kunne benyttes til atomkraft, tungindustri og så selvfølgelig også i militær sammenhæng. Endnu et bevis på, at Kinas teknologiske formåen ikke bare er et enkelt skud i bøssen og endnu en god grund til, at vi bør tage Kinas ambitioner i den kommende 15. femårsplan seriøse.
SINOLYTICA ONLINE WATCH: Kinas interne censorer blæser til kamp mod pessimisterne
Kontekst: Efter at flere kritiske stemmer på kinesiske sociale medier har begrædt den kinesiske økonomis tilstand og effekt på deres liv og muligheder for arbejde, er en kampagne blevet igangsat af Kinas Cyberspace Administration (CAC) 国家互联网信息办公室 (guójiā Hùliánwǎng Xìnxī Bàngōngshì) for at sætte en stopper for pessimisterne. Kampagnen går under titlen Klar og Skindende: Håndtering af den ondsindede opildning til negative følelser 清朗·整治恶意挑动负面情绪问题 (qīnglǎng · zhěngzhì èyì tiǎodòng fùmiàn qíngxù wèntí) og er sat til at vare to måneder. Ifølge myndighederne er målet med kampagnen at:
为整治恶意挑动对立、宣扬暴力戾气等负面情绪问题，营造更加文明理性的网络环境，
… imødegå ondsindede opfordringer til konfrontation, fremmelse af vold og andre negative følelser og at fremme et mere civiliseret og rationelt online miljø.
Kommentar: Krisen kradser hos helt almindelige kinesere, og det gør ekstra ondt på arbejderklassen, de studerende og migrantarbejderne. Nogle online brugere giver regeringen skylden for den situation, de befinder sig i grundet økonomiens tilstand. Der har ikke just været indbudt til dialogkaffe fra CAC’s side - i stedet lyder meldingen fra myndighederen at nogle netbrugere:
编造“大师”“专家”等虚假身份、人设，围绕就业、婚恋、教育等领域“贩卖”焦虑带货卖课。
… fabrikerer falske identiteter og personaer såsom “guruer” og “eksperter” til at “sælge” angst omkring beskæftigelse, ægteskab og uddannelse for at promovere produkter og kurser.
Diskussionen kommer i slipstrømmen på den efterhånden lange række af slangudtryk som lægge sig fladt ned 躺平 (tǎngpíng)，involution 内卷 (nèijuǎn) og senest Dalifornication, som vi dækkede i sidste nyhedsbrev, der alle dækker over den ængstelse som unge kinesere føler i disse år. For nyligt blev det estimeret at Kina’s ungdomsarbejdsløshed er på 18.9% ifølge Trading Economics (disse tal skal tages med et gran salt og er formentligt endnu højere):
Kinas ungdoms arbejdsløshedsprocent i byområder for 16- til 24-årige, eksklusive studerende, steg til 18,9 % i august 2025, en stigning fra 17,8 % i juli og lidt over 18,8 % året før. (KILDE: Trading Economics)
Som det fremgik af sidste uges “korte men vigtige” nyheder, så er der mange kinesere, der søger mod IT- og programmeringsfagene, fordi de har svært ved at få jobs. Fænomenet kaldes omkodning 转码 og viser hvordan unge og folk i arbejdsstyrken forsøger at redde sig ud af den økonomiske stilstand:
Rhodium Group udgav for nyligt en rapport, der italesatte, hvorvidt en ca. 5 pct. stigning i BNP per år, hvilket er målsætningen for den kinesiske økonomi, er realistisk. Her menes det, at den reelle stigning er nogle procentpoint lavere, hvilket ydermere er en indikator på den økonomiske situation.
I andre online nyheder var der fokus på forberedelserne overalt i Sydkina på, at supertyfonen Ragasa, skulle ramme både Hong Kong, Shenzhen og andre millionbyer. Beboere surrede alt lige fra biler til grøntsager fast, så de ikke skulle blæse væk under supertyfonen:
Tyfonen siges at være den kraftigste i regionen i år og 2 millioner mennesker måtte evakueres forud for dens landgang i Guangdong. I Hong Kong blev medierne anvendt til at advare imod, at folk på egen hånd skulle gå ud og “opleve” orkanen.
En anden storm, der rasede de seneste dage, var shitstormen, der kom ovenpå Arcteryx’s mediestunt i det tibetanske område Shigatse. Vi har på redaktionen et godt råd til dig: Hvis du står og skal lave en mediekampagne for et outdoor brand - lad være med at smadre naturen!
Læs tebladene: Det kommer til at fortsætte med at gøre ondt på de almene folk i arbejdsstyrken, de unge, migrantarbejderne og de arbejdsløse i et godt stykke fremover. Vi kan godt forvente, at der kommer flere ytringer på sociale medier af forskellige art. De kinesiske internet censorer har ikke andet svar end - stik piben ind! Hvilket er en ringe trøst for de unge kinesere, der føler, at de har misset årene med stor økonomisk udvikling i Kina. CAC ser hellere en mere moralsk selvransagelse, som i denne video, der gik viralt for nogle måneder siden:
Men sådanne kluntede mediestrategier er en ringe trøst for millioner af arbejdsløse kinesere, der bliver med at finde på nyt slang og betegnelser for at skildre deres livssituation. Senest med betegnelsen rottemennesker eller rotteklanen 鼠族 (shǔzú), hvor unge mennesker omfavner en livsstil, hvori de bliver indendøre, spiser take-away og sjældent forlader hjemmet. Her kommer ordspillet om det online katten-efter-musen forhold, der hersker mellem netbrugere og myndighederne virkelig til sin ret. Myndighederne censurerer online-slang, men nye dukker ustandseligt op, hvilket vil blive ved med at fortsætte så længe økonomien og de unge er pressede.
🍵🍵🍵 Tepause - Her i september i år er det 30 år siden, den kinesiske forfatter og inkarnerede Shanghai Ren, Eileen Chang 张爱玲 gik bort 🍵🍵🍵
Eileen Chang har skrevet flere ikoniske skildringer af både Shanghai og det krigsramte Kina under 2. Verdenskrig. Flere af hendes værker er oversat til dansk og kan lånes på bibliotekerne i Danmark.
SINOLYTICA KLIMA: Kina lover en reduktion i drivhusgasser over de kommende 10 år
Kontekst: Kinas kommunistiske partis generalsekretær og præsident for Folkerepublikken, Xi Jinping 习近平, sagde under den nylige klimakonference i FN, at Kina vil reducere landets udledninger af drivhusgasser med 7-10 pct. frem mod 2035.
Kommentar: Kinas såkaldte dobbelte Co2 mål 双碳目标, fremsat i 2020, er en overordnet plan for, at Kina skal toppe udledninger af drivhusgasser inden 2030 og blive CO2-neutrale i 2060. Udmeldingen kom under en online transmitteret tale, som Xi gav og som blev dækket vidt og bredt i medier over hele verden. Efter Donald Trump har trukket USA ud af Paris Aftalen, er det tydeligt, at Kina under ledelse af Kommunistpartiet og Xi Jinping ønsker at positionere Kina som en ledende og stabil aktør på verdensscenen, der leder den grønne klimadagsorden globalt. Det er også for nyligt blevet dokumenteret, at Kina intensiverer grønne investeringer og produktion rundt omkring i verden:
Modellen viser at der er sket en markant forøgelse af kinesiske grønne investeringer siden 2022/2023 og afslutningen på COVID-19 strategien (Kilde: Net Zero Policy Lab)
Kinesiske investeringer i produktion af grønne teknologier rundt omkring i verden (Kilde: Net Zero Policy Lab)
Læs tebladene: Det er allerede ved at være bredt kendt, at Kinas drivhusgasser nok har toppet her i 2025 - hvilket er godt nyt for hele verden. De næste fem år vil blive brugt på at eksperimentere med governance og specifikke projekter, som nul-carbon zoner, der skal drive planen for, hvordan Kina skal blive klima-neutralt i 2060. Det er nu heller ikke en pure altruistisk eller klima-beskyttende grunde, der ligger bag disse ambitioner. Allerede tilbage i 2015 satsede kommunistpartiet hårdt på en industripolitik, der bl.a. skulle gøre Kina førende inden for grønne teknologier med Made in China 2025 planen. Mange af målene i planen er opnået, og derfor ser partiet det som en fordel for kinesisk industri og økonomi at fortsætte fokus på grønne teknologier, da Kina ligger i førertrøjen. Derfor er et fokus på den grønne agenda globalt også et håb for Xi og kommunistpartiet om, at lande over hele verden vil købe kinesisk grøn teknologi. Desuden er Trumps anti-klima dagsorden en gave til Xi, der vil udnytte det til at portrættere Kina som den ansvarlige og stabile stormagts aktør på området.
Det var dog ikke alle, som var lige begejstrede for Xis tale. EU’s klimakommissær, Wopke Hoekstra, udtalte, at de nye kinesiske mål langt fra er tilstrækkelige og vil gøre det sværere at nå de globale mål for at bremse klimaforandringerne. Til det svarede kineserne dog igen, at kommentaren fra EU var hyklerisk, da EU ikke selv gør noget for klimaet.
☕☕☕ KAFFEPAUSE: Skolegrupper på Den Himmelske Freds Plads under Kulturrevolutionen i 1971 ☕☕☕
SINOLYTICA INTELLIGENTSIA WATCH: Skal Kina have et universelt pensionssystem?
Kontekst: Det diskuteres i kinesiske intellektuelle kredse, om et mere formaliseret universelt pensionsudbetalingssystem bør implementeres i Kina. En af de ledende stemmer i denne diskussion, er Cai Fang 蔡昉, der er chef-ekspert ved en af de nationale elite-tænketanke under det kinesiske akademi for samfundsvidenskaber.
Kommentar: Kina står overfor en demografisk udfordring for at sige det mildt. I 2030 anslås det, at 18 pct. af befolkningen vil være over 65, og i 2050 anslås det, at 38 pct. af befolkningen vil være over 60 år gamle, mens den samlede befolkning vil være faldet med 150 millioner. Når de helt langsigtede demografiske-forsker-linser bliver sat på brillen, spår nogle, at den kinesiske befolkning kan falde til under 1 milliard mennesker i år 2100.
Model for Kinas mulige demografiske udvikling frem mod år 2100 (KILDE: Pew Research Center)
Diskussionen om kinesisk folkepension skal ses i netop det lys. Der er brug for løsninger, der både tager højde for den store gruppe af ældre borgere, der skal forsørges - og hvem der skal forsørge dem. Den kinesiske elite har ellers ikke været særligt venlig stemt over for overførselsindkomst og bredere velfærds-politikker, hvilket i Kina er blevet set som en velfærdsmentalitet 福利主义, da partiet har været bange for at skabe en hær af kinesiske dovne-Roberter.
Men Cai Fang mener, at tiden alligevel er inde til en folkepension i Kina:
中国需要一个社会养老金制度，任何国家最终都要靠这样的制度才能实现应保尽保。特别是在人工智能时代，在相当程度上制度已经识别不出来谁是懒汉、谁不是懒汉；谁的人力资本决策做对了，谁做错了，所以普惠是最好的选择。这就需要诸如生活工资、无条件基本收入，以及不缴费、不识别身份的社会养老金。
Kina har brug for et socialt pensionssystem, da ethvert land i sidste ende er afhængig af et sådant system for at opnå universel dækning. Især i den kunstige intelligens’ tidsalder kan systemet ikke længere skelne mellem dovne individer og ikke-dovne individer, eller mellem individer, der har truffet de rigtige beslutninger om menneskelig kapital, og dem, der har truffet de forkerte. Derfor er universel dækning den bedste løsning. Dette kræver foranstaltninger som en løn, man kan leve af, en ubetinget basisindkomst og et ikke-bidragspligtigt, ikke-identificerende socialt pensionssystem.
Cai Fang mener ydermere, at en kinesisk folkepension kan lette presset på de familier, hvor arbejdsdygtige står for at tjene og forsørge flere generationer:
我多次讲到，不仅中国的老年人不敢消费，其实劳动年龄人口也不敢消费，因为后者面临一个所谓“现收现付悖论”，他们要缴费，要赡养家里的老年人，还要给自己进行预防性储蓄。如果用名义账户制良好解决预期问题，这个悖论就可以被打破。
Jeg har sagt mange gange før: Det er ikke kun Kinas ældre, der tøver med at forbruge. Det samme gælder den erhvervsaktive befolkning, der står over for det såkaldte “pay-as-you-go-paradoks” med at skulle betale bidrag, forsørge ældre familiemedlemmer og spare op i tilfælde af uventet sygdom. Hvis det nominelle kontosystem effektivt imødekommer forventningerne, kan dette paradoks løses.
Læs tebladene: De demografiske udfordringer, som Kina står overfor, er et problem, som kommunistpartiet forsøger at tilgå med mange forskellige værktøjer. Der kigges også på humanoide robotter til både arbejdsstyrken og til sygeplejefagene, men disse løsninger har stadig nogle år foran sig ,før de kan anvendes bredt. Med andre ord mener Kinas intellektuelle, at produktivitet er nøglen til at løse demografi-krisen og danne grundlaget for en egentlig folkepension. Her er det kunstig intelligens og teknologiske fremskridt, der anses for at give muligheden for at finansiere fremtidens pensioner. Dog kun hvis det nuværende system reformeres og sikrer, at gevinsterne deles retfærdigt og effektivt.
De Korte, Men Vigtige
Brevduernes last er tom for denne gang, men frygt ej, kære læser, for der vil ikke være lang tid, før vi atter er tilbage med mere Kina-nyt til jer.
Vi sætter altid på at høre fra jer, så tøv ikke med at henvende jer med ris, ros eller andre kommentarer og betragtninger, som I synes vi skal have med.