Sinolytica Nyhedsbrevet #61 - Nyt slag i handelskrigen og Civilisationskrise 📶💥🌍
新天下时代 - En ny Verdensorden
Kære læsere,
Vi håber I er kommet godt igennem dette års månekager 月饼, der traditionelt gives i hobetal og spises i forbindelse med den årlige mid-autumn festival 中秋节 i Kina. Hvis ikke, så kan den sidste nydes med en kop te eller kaffe sammen med denne uges omgang Kina-nyt!
For vi har en stor, bred bunke nyheder med lidt for enhver smag klar til jer: Amerikanerne og kineserne er igen oppe at strides, nu hvor handelskrigen mellem dem tilsyneladende er brudt ud i lys lue igen. Det skal vi se lidt nærmere på, men det er også fløjet under radaren, at der måske også er gang i handelskrigen mellem EU og Kina. Samtidig får Trumps forhandlere nu hjælp og input fra en uventet kant.
Vi skal også se mere på det kommende fjerde plenarmøde, et behov for et opgør med kinesisk bureaukrati og en 1.600 år gammel skriftrulle om kærlighed, der er vakt til live igen med kunstig intelligens.
Inden vi kaster os sultne over denne uges nyheder, vil vi gerne lige lave lidt reklame for en gæsteartikel, som Naja Morell Hjortshøj, PhD i Sinologi, Globale Studier, Aarhus Universitet, har skrevet for os. Den har titlen Jagten på stabilitet – tendenser blandt unge på et konkurrencepræget kinesisk arbejdsmarked og kan læses lige her.
Og så til nyhederne!
PEKINGOLOGY - Det 4. plenarmøde er lige om hjørnet
Kontekst: Vi skal have øjnene rettet mod Jingxi-hotellet i Beijing den 20-23. oktober i år. Der holder kommunistpartiet nemlig det fjerde plenarmøde. Den vigtigste ting på dagsordenen er naturligvis den kommende 15. femårsplan, som vi får mere nyt omkring, hvilket er en stor grund til at følge med. Du kan læse mere om plenarmøder i Sinolytica Nyhedsbrevet #49.
Kommentar: Partiets plenarmøder får sjældent stor opmærksomhed i de danske medier, men det er faktisk en stor fejl. Det kan godt være, at de ikke er lige så dramatiske og underholdende, som Donald Trumps taler til nationen eller når Kongressen i USA ryger i totterne på hinanden, men plenarmøderne er vigtige for at forstå Kinas retning. Det fjerde plenarmøde kommer som nævnt til primært at handle om den kommende femårsplan, men der er også andre vigtige emner, som vil have betydning for resten af verden og dermed også Danmark. Det gælder blandt andet europæisk og amerikansk told over for Kina, men også de udenlandske direkte investeringer til Kina. De faldt sidste år med 29 pct. Et sådant skift i interesse og tillid til Kina som investeringsdestination er et relativt nyt og endda bekymrende tegn på de mange problemer, Kina i øjeblikket har i sine relationer til resten af verden
Læs tebladene: Vi er inde på det i seneste afsnit af vores podcast, KinaNørderne, men vi skal simpelthen lære vigtigheden af at tygge savsmuld. Selvom det er kedeligt at tygge sig igennem, er det nødvendigt for os, hvis vi skal læse Kina rigtigt (vi er dog altid klar til både at tygge tebladene og savsmulden igennem for jer, kære læsere). Mødet kommer ikke kun til at handle om den 15. femårsplan, men også udskiftninger af pladserne i Centralkomiteen for det kinesiske kommunistparti 中国共产党中央委员会 (zhōngguó Gòngchǎndǎng Zhōngyāng Wěiyuánhuì). Det har fellow for Fellow i kinesisk politik ved Asia Society, Neil Thomas, nogle gode betragtninger om her.
Grundet vigtigheden er det selvfølgelig noget, som vi følger tæt i Sinolytica, både her i nyhedsbrevet og i podcasten, og man kan også læse mere om det her hos Reuters.
US-CHINA WATCH - Handelskrigen er brudt ud på ny
Kontekst: Våbenhvilen i handelskrigen mellem USA og Kina er skrøbelig. Nu er krigen muligvis brudt ud igen i lys lue. Kina har indført yderligere kontrol med eksporten af sjældne jordarter, hvilket fik USA’s præsident, Donald Trump, op i det røde felt og til at true om yderligere straftold på kinesiske varer.
Kommentar: Den 9. oktober annoncerede Beijing nye eksportkontroller på sjældne jordarter, altså de råstoffer, som er afgørende for både civil og militær teknologi.
Donald Trump reagerede dagen efter med et langt indlæg på sit eget sociale medie, Truth Social, som straks fik de amerikanske aktiemarkeder til at reagere negativt ved udsigten til en eskalering af handelskrigen mellem USA og Kina, hvor der som bekendt stadig kun er en meget skrøbelig våbenhvile. Spørgsmålet er, hvorvidt man fra kinesisk side har overspillet sin hånd i håbet om at kunne lægge maksimal pres på Donald Trump forud for det ventede møde mellem Kinas leder Xi Jinping ved APEC-topmødet i slutningen af oktober. Eller om man bare gav igen oven på yderligere amerikanske stramninger i slutningen af september på handlen med kineserne. Uanset hvad, havde man nok ikke regnet med en så hård reaktion fra den amerikanske præsident, der i sin opdatering på Truth Social også de facto aflyste mødet med Xi.
Dagen efter svarede Trump igen med truslen om ekstra 100 pct. told på kinesiske varer samt eksportkontrol på “any and all critical software”. Aktiemarkederne reagerede voldsomt: S&P 500 faldt næsten 3 %, og julehandlen kan blive ramt, hvis tolden træder i kraft 1. november som planlagt. Noget kunne dog tyde på, at kineserne har fået gydet olie på vandene, for efter noget tid skrev Trump igen på Truth Social, at alt nu var fryd og gammen. Xi Jinping havde bare haft et dårligt øjeblik:
Aktiemarkederne kan måske ikke helt ånde lettet op, men eskaleringen er måske skudt til hjørne for nu.
Læs tebladene: Denne udvikling viser, at den underliggende strategiske mistillid mellem Washington og Beijing er intakt. Kina tester sine økonomiske værktøjer i sjældne jordarter som pressionsmiddel, mens Trump forsøger at forhandle fra en position af styrke med især trusler om øget told. Ingen af parterne ønsker egentlig en ny handelskrig, men hverken Trump eller Xi kan politisk tillade sig at fremstå svage, hvilket gør en hurtig deeskalering svær. Kina har satset på, at deres kontrol med bearbejdningen af sjældne jordarter kunne blive et effektivt trumfkort (eller måske rettere et Trump-kort) i rivaliseringen med USA. Det må man sige, at de, i hvert fald på den korte bane, er lykkedes ganske godt med. Det store ‘men’ i hele historien er dog, at det får alle kinesiske handelspartnere til at indse, at man er sårbar over for Kinas luner, hvilket bør give et øget fokus på at kunne forarbejde de sjældne jordarter selv. På sigt kan det derfor mindske Kinas muligheder for eksport, hvis Vesten, som er den store aftager, selv producerer.
Samtidig er det også interessant at se, at amerikanerne nu er ved at indse, at det måske er en god idé at alliere sig med andre, blandt andet EU, mod Kina. Det udtalte den amerikanske finansminister, Scott Bessent, for nyligt:
Dertil kan man kun undre sig over, hvorfor administrationen først valgte at lægge sig ud med hele verden med trusler om told, og især ramme Indien hårdt, for bagefter at ville samarbejde. Indien vil især være skeptisk, men som med EU er der nogle muligheder for at få nogle indrømmelser fra amerikanerne. Måske kan en erkendelse af sårbarheden fra europæisk side også bidrage til, at man måske vil samarbejde med amerikanerne, som nyheden nedenfor også kommer ind på.
Med til historien hører også, at Li Chenggang 李成钢, der i april blev udpeget til i til international handelsforhandler (på ministerniveau) og viceminister for handelsministeriet af det kinesiske statsråd. Han er en hård hund og kendt som lidt af en ulvekriger. Måske var det også derfor, at Scott Bessent under et pressemøde brød diplomatisk kutyme ved offentligt direkte at udpege Li Chenggang som “respektløs” og vanskelig i handelsforhandlingerne. Denne usædvanlige offentlige kritik afslører en dyb amerikansk frustration og lægger pres på Beijing, samtidig med at døren holdes åben for, at Xi Jinping og topforhandler He Lifeng kan træde ind i forhandlingerne.
Alt i alt afslører historien mange af de ting, som vi vidste i forvejen. Rivaliseringen mellem USA og Kina kommer ikke til at forsvinde, den bliver heller ikke mildere. Forholdet er skrøbeligt, men begge parter ved, at det er nødvendigt med en eller anden form for autoværn, så det hele ikke kører fuldkommen af sporet.
EU-CHINA WATCH - Har EU også affyret en salve i en handelskrig?
Kontekst: Den hollandske regering har i en opsigtsvækkende beslutning overtaget kontrollen med chipproducenten Nexperia, som ejes 100 % af kinesiske Wingtech. Regeringen henviser til bekymringer om teknologioverførsel til Kina og brugte for første gang den såkaldte Availability of Goods Act. Produktionen fortsætter, men staten kan nu blokere eller omgøre ledelsesbeslutninger, som vurderes at true nationale interesser. Wingtechs aktie faldt 10 % i Shanghai efter beslutningen.
Kommentar: Beslutningen er bemærkelsesværdig på flere niveauer. For det første sker den uden amerikansk pres, ifølge det hollandske Økonomiministerium, en sjælden selvstændig europæisk aktion på chipområdet. For det andet kombineres juridiske værktøjer og statslig indgriben, bl.a. ved at en domstol suspenderede Wingtechs CEO fra Nexperias bestyrelse og overførte aktiekontrollen til en hollandsk advokat. Regeringen kalder Nexperias teknologi “crucial technological knowledge” for europæisk sikkerhed, altså viden som er afgørende for sikkerheden i Europa.
Læs tebladene: Den her nyhed er fløjet ret meget under radaren, men den er virkelig markant, og man skal ikke tage fejl af, at det virkelig er noget, som man lægger mærke til i Beijing. Men EU-landene er nødt til at tage deres forholdsregler, da den førnævnte øgede kontrol med sjældne jordarter også vil kunne bruges mod EU, hvis vi skulle komme ud i en større konflikt med Kina. Dog kan det også være et signal til amerikanerne om, at der er muligheder for en fælles front og måske en mulighed, der kan bruges i forhandlingerne med amerikanerne.
Vi har i hvert fald langt fra set de sidste slag og markeringer i handelskrigen fra europæisk side.
🍵🍵🍵 TE-PAUSE - Shanghai i 1988 🍵🍵🍵
SAMFUND - Hu Xijin: Bureaukrati og formalisme skal bekæmpes for at realisere samfundets fulde potentiale
Kontekst: Hu Xijin 胡锡进, tidligere chefredaktør for det nationalistiske medie Global Times, har for nyligt skrevet en opsigtsvækkende artikel, hvor han italesætter nogle af de bureaukratiske udfordringer, som stadig hersker i Kina. Hu argumenterer for, at nu hvor Kina er mere udviklet og stærkt, bør det have mere samfundsmæssig konsistens 宽松 (kuānsōng) og frihed under det kinesiske forfatningssystem. Hu forlod Global Times i 2021.
Kommentar: Det er bemærkelsesværdigt, at en af de mest nationalistiske stemmer i det kinesiske medielandskab kommer med denne udmelding, men også et symptom på, at der er evidente udfordringer som Hu Xijin ser sig nødsaget til at addressere. Når han taler om bureaukratisme 官僚主义 (guānliáo zhǔyì), peger han på, at embedsmænd fokuserer mere på at undgå ansvar end at løse problemer af frygt for fejl. Det fører til overdreven kontrol og tavshed og til en formalisme 形式主义 (xíngshì zhǔyì), hvor myndigheder og organisationer følger regler blindt, kun for at vise resultater uden reelt indhold. Ydermere får det også lokale myndigheder til at overreagere på små problemer for at imponere overordnede. Både bureaukratismen og formalismen er tendenser, der er kendt fra historiske kilder, der ofte tillægges Kinas store bureaukrati og centraliserede statsmagt. Begge tendenser skader borgernes frihed, skaber mistillid og frustration og hæmmer samfundets naturlige udvikling, ifølge Hu Xijin:
但是有的地方使出大力气对付小问题，甚至不是问题的问题，在民间搞得兴师动众，损害了基层的生态，搞得群众有意见。这对社会几乎没有好处，但是这些事情很适合当地领导写成绩汇报，展示对某项指示“超额完成任务”，群众成了这当中的受害者，基层的宽松和自由受到看不见的暗伤。
Nogle instanser går alt for langt for at løse små problemer, selvom de ikke er alvorlige. Offentligheden mobiliseres, hvilket skader græsrods organisationerne og forårsager offentlig utilfredshed. Dette gavner sjældent samfundet, men det tjener som en bekvem platform for lokale ledere til at fremvise deres resultater i præstationsrapporter og demonstrere, at de har “overgået forventningerne” til specifikke direktiver. Her bliver offentligheden offeret og den milde behandling og frihed på græsrodsniveau lider i det usynlige.
Læs tebladene: Det her er Hu Xijins snørklede måde at italesætte det pres og den ugidelighed i mødet med det kinesiske bureaukrati, som mange helt almindelige kinesere oplever. Disse tendenser fører til overdreven kontrol, manglende åbenhed, og svækker offentlighedens tillid, hvilket Hu Xijin direkte nævner som en konsekvens af styringsvaner fra pandemiens tid, der nu skaber unødige spændinger mellem stat og borgere. Når Hu Xijin snakker om den “forfatnings baserede orden” er det noget helt andet, end hvad vi kender fra vores breddegrader. Det handler om at fremme mere social fleksibilitet og åbenhed, inden for rammerne af kommunistpartiets kontrol, men det bliver interessant at se hvordan reaktionerne bliver på denne udmelding. Der er næppe mange andre offentlige stemmer end Hu, der kunne slippe af sted med denne form for implicit kritik. Hu har selv tidligere været genstand for debat i Kina, senest i 2024, da han forsvandt fra den online debat i flere måneder efter ytringer om kinesisk økonomisk politik.
Intelligentsia tracker - Den Nye Tianxia orden: Historisk bevidsthed, verdensorden og et nyt syn på civilisationen
Kontekst: Chen Yun 陈赟 er professor i filosofi ved East China Normal University 华东师范大学 og fokuserer på moderne kinesisk idehistorie. Han mener, at den moderne verden befinder sig i en krise, hvor historisk bevidsthed er gået tabt. Denne krise skyldes, ifølge ham, en historieopfattelse, der er lineær og fikseret på udvikling, der nu er ved at udtømme sin kraft.
Kommentar: Ifølge Chen har det moderne samfund mistet forbindelsen til fortid og fremtid og lever i et nutids-centreret verdenssyn som han kalder præsentisme 现代性 (xiàndàixìng). Han italesætter dette som en krise, der har globale konsekvenser og relateres til en dybere civilisationsmæssig udfordring omkring, hvordan vi forstår tid, historie og verdensordenen. I en kinesisk kontekst kan vi se det som et tegn på, at der foregår diskussioner om Kinas retning og forståelse i den moderne verden. Alternativet findes ifølge Chen, ikke overraskende, i den kinesiske tradition og i ideen om en Ny Verdensorden 新天下时代 (xīn tiānxià shídài), som kombinerer historisk bevidsthed med kulturel kontinuitet og universel orden:
当前人类处在‘新天下时代’的前夜，重新激活历史意识，需要一种超越进步主义叙事且以‘文质彬彬’为归宿的新文明观
Menneskeheden befinder sig nu på tærsklen til en Ny Verdensorden (新天下时代). For at genetablere historisk bevidsthed kræves en ny civilisationstænkning, som går ud over fremdriftsfortællingen, og som har en mere raffineret model som sit endepunkt.
Læs tebladene: Chen Yuns tekst har vakt stor opmærksomhed på kinesiske onlinefora for intellektuelle og meningsdannere. Overordnet understreger det, at der pågår en aktiv debat om verdensordenen og Kinas fremtidige rolle heri. Chen argumenterer for, at Kina bør bevæge sig væk fra et ensidigt fokus på udvikling og i stedet orientere sig mod en mere raffineret civilisatorisk model - dog uden at konkretisere, hvordan denne model ser ud. Han fremfører desuden, at kun hvis Kina formår at lede menneskeheden ud af den nuværende ‘civilisationskrise,’ kan man tale om et egentligt ‘kinesisk øjeblik’ i verdenshistorien. Det handler ikke blot om økonomisk magt, men om at levere meningsfulde svar på de dybereliggende kriser i verdensordenen og den historiske bevidsthed.
BIZ - Det amerikanske erhvervslivs nye Kina-strategi
Kontekst: Imens handelskrigen er blusset op igen, som nævnt ovenover, og Trumps forhandlere forsøger at få lavet en handelsaftale med Kina, kommer der nu en kontant udmelding fra det amerikanske erhvervsliv: Vær skarpsynede og hårdføre! Beskeden kommer fra U.S. Chamber of Commerce, Det Amerikanske Handelskammer, der især peger på vedvarende brud på WTO-løfter, statslig industripolitik/overkapacitet (som f.eks. stål, sol, EV) og indkøbspolitikker (“Delete America”) der systematisk favoriserer indenlandske leverandører, og holder amerikansk teknologi ude af Kina.
Kommentar: Handelskammeret er en indflydelsesrig erhvervslobby, og var i mange år fortaler for mere handel og samarbejde med Kina, men piben har altså fået en lidt anden lyd nu. Der skal fokus på hurtige sejre (især med det manglende salg af sojabønner til Kina), der kan vise USA, at Beijing vil det seriøst. Man skal også lave langsigtede aftaler, der gør USA mindre sårbar, hvis Beijing pludselig skifter mening. Det handler altså om risiko-reduktion mere end afkobling, men fra amerikansk side er man nok efterhånden blevet trætte af brudte løfter og uretfærdig behandling af amerikanske virksomheder.
Læs tebladene: Det markante skift fra Det Amerikanske Handelskammer er et vink med en vognstang om, hvad vi kan forvente os fremover i rivaliseringen mellem USA og Kina. Som med sikkerhedspolitikken og teknologien vil handelspolitikken nu også højst sandsynligt blive præget af mere hårdt-mod-hårdt. Danske virksomheder kan derfor nok godt forberede sig på, at de i stigende grad vil opleve et amerikansk pres, når det gælder Kina og det kinesiske marked. Ligesom Trump luftede ideen om, at NATO-lande skulle indføre straftold mod Kina. Men det her giver samtidig også en åbning i forhandlinger mellem EU og USA, hvor man måske kan finde et fælles fodslag. Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at europæiske virksomheder også er utilfredse med mange af de samme tomme løfter fra kinesisk side.
☕☕☕ KAFFEPAUSE - Retur fra Golden Week ferien ☕☕☕
TECH - Civil teknologi er motoren bag Kinas militær
Kontekst: En ny analyse, som Foreign Policy har lavet på Georgetown University, viser, at Kina i stigende grad integrerer civile virksomheder og universiteter i udviklingen af avancerede militære kapaciteter. Strategien, military-civil fusion, gør, at Folkets Befrielseshær (PLA) nu trækker på et langt bredere økosystem indenfor teknologi, bl.a. AI, satellitdata og droner.
Kommentar: En strategi hvori man bruger kommerciel innovation til at styrke militæret, er noget som kineserne især har lært af amerikanerne, der som bekendt også er Kinas største rival. Xi Jinping har brugt mange kræfter og ressourcer på at gøre det kinesiske militær til et militær i verdensklasse i 2050, der kan slå stærke fjender. Dertil er teknologi bare en yderst vigtig komponent, især også da amerikanerne på det punkt endnu er kineserne overlegne. Dertil har kineserne altså set, hvad
Læs tebladene: Man skal ikke scrolle længe på sociale medier, før man kommer forbi indhold, der på den ene eller anden måde viser, hvor langt Kina er noget teknologisk. Alt fra robotter, der leverer mad til ens hotelværelse, drone-taxier, der automatisk kan fragte folk fra A til B til imponerende drone lysshows, der overgår det vildeste fyrværkeri. Der er nok at blive imponeret over. Men vi glemmer måske af og til, at alt det her også skal kunne bruges militært. I den nuværende køreplan for Kinas teknologiske udvikling, Made in China 2025 中国制造2025 (zhōngguó zhìzào èr líng èr wǔ) står der også, at man skal styrke fusionen mellem det civile og militæret 军民融合 (jūn mín rónghé). Det er altså ikke nogen overraskelse, at teknologi skabt i det civile også bruges militært. Komponenter med teknologi som har dual-use, altså er dobbelt anvendeligt både civilt og militært, er også noget som EU og USA anklager Kina for at eksportere til Rusland, og dermed hjælpe dem i krigen mod Ukraine.
Det gør det også ekstra svært at finde områder, hvor man kan samarbejde med Kina, når det gælder teknologi, da rigtig mange ting kan have dual-use. Det er blandt andet en af grundene til, at vi har set en kraftig nedskalering af dansk-kinesiske forskningssamarbejde de seneste år. Der er heller ingen tvivl om, at military-civil fusion også vil være en del af den kommende femårsplan, selvom det nok ikke bliver direkte nævnt.
KULTUR - AI bringer 1.600 år gammel kærlighedspoesi tilbage til livet
Kontekst: Et forskerhold fra Peking Universitet har ved hjælp af kunstig intelligens og kalligrafisk ekspertise fuldt genskabt et klassisk kinesisk værk. Det drejer sig om mesterværket, Rapsodi om Luoflodens gudinde 洛神赋 (Luòshén Fù) , der er en en romantisk digtrulle nedskrevet af den berømte kalligraf Wang Xianzhi 王献之 i det 4. århundrede. Kun omkring en fjerdedel af den originale tekst havde overlevet tidens tand.
Kommentar: Projektet kombinerer kalligrafisk skriftdesign med en tegnanalyse genereret ved hjælp af kunstig intelligens. På den måde har man genskabt de manglende 669 tegn ud fra 250 bevarede. Hver karakter blev derefter manuelt finpudset af eksperter for at sikre, at stregen, rytmen og balancen forblev tro mod originalen. Resultatet er en komplet rulle på 919 tegn, altså et digitalt “genoplivningsværk”, som viser potentialet i at forene kunstig intelligens og traditionel kulturarv. Kina har i en del år nu været gode til at implementere kunstig intelligens i mange dele af samfundet, og det er derfor ikke overraskende, at vi nu også ser det brugt i denne sammenhæng.
Læs tebladene: Vi har i 2025 set en del eksempler på, at klassisk kinesisk kultur bliver fremmet og opdyrket (tænk bare på computerspillet Black Myth: Wukong og animations blockbusteren Ne Zha 2). Kina kan nu både vise, hvor stærke man er på kunstig intelligens, men også styrke sin kulturelle position såvel indenrigs, men også udenrigs i en ny form for softpower. Kan man nemlig forestille sig, at Kina kan hjælpe andre lande (og nok særligt i Det Globale Syd) med at restaurere deres kulturarv? Det ville være et win/win scenarie for Kina, hvor man både kan eksportere sin teknologi, men også hjælpe de lande, som man gerne vil opnå støtte fra.
De Korte, Men Vigtige
Kina investerer massivt i at gøre det nemmere for turister at betale
Kina forsøger langsomt at udfylde nødshjælpstomrummet fra Trump
Ak, vi er nået til vejs ende med denne uges nyheder, men vi har også fået tygget os igennem en del teblade (forhåbentlig kun meget lidt savsmuld) denne gang
Vi er lige straks tilbage med endnu flere nyheder om Kina! Hjælp os gerne med at sprede budskabet om Sinolytica, vores nyhedsbrev, hjemmeside og podcast, det sætter vi utrolig stor pris på.
Og som Donald Trump ville have sagt det: Thank you for your attention to this matter.