Sinolytica Nyhedsbrevet #63 - Xi og Trumps møde, Kinas syn på Europa og Starbucks sælger ud 🇨🇳🇺🇲🇪🇺☕
钍基熔盐反应堆 - Thorium-baseret saltsmeltereaktor
Kære læsere,
Vi er tilbage med en “normal” udgave af nyhedsbrevet efter vores fokus på det fjerde plenarmøde. Vi gik fra en stor indenrigspolitisk begivenhed til en stor udenrigspolitisk en af slagsen: Xi og Trump mødte hinanden i Sydkorea.
Sådan er der sjældent et kedeligt øjeblik, som sinolog og kina-iagttager, og vi er klar til at læse lidt af tebladene fra mødet mellem de to. Vi skal også omkring, hvordan Kina egentlig ser EU, Belt & Road Initiativet, Starbucks i Kina og meget andet godt.
Inden vi for alvor kaster os ned i nyhederne og tebladene, kan vi lige runde nyheden om, at Kina har forlænget de 30-dages visumfri adgang til landet med et år, så ordningen nu løber frem til 31. december, 2026. Samtidig er Sverige - endelig, vil mange svenskere sikkert tænke - også blevet lukket ind i folden. Kun et års tid efter Norge og Danmark blev det.
Og så til nyhederne!
PEKINGOLOGI: Trump-Xi topmøde efterlader et pusterum - for nu
Kontekst: Efter mødet mellem Donald Trump og Xi Jinping i Sydkorea annoncerede parterne en række tiltag, der tilsammen markerer et midlertidigt tøbrud i de ellers anspændte handelsforbindelser mellem USA og Kina. Alligevel synes denne pause at være på lånt tid.
Kommentar: USA meddelte, at toldsatserne på kinesiske varer bliver sænket fra omkring 57 pct. til 47 pct. mens Kina til gengæld har indvilliget i at genoptage importen af amerikanske sojabønner og andre landbrugsprodukter. Derudover har Kina besluttet at suspendere eksportkontrollerne på sjældne jordarter (rare earths) i mindst ét år, hvilket er et vigtigt skridt, da disse materialer er centrale for både teknologi- og forsvarsindustrien. Endelig understregede begge parter, at de ønsker at bevæge sig væk fra eskalation og skabe en form for midlertidig våbenhvile i “krigen” om handel og teknologi. Selvom der ikke er tale om en egentlig aftale, peger tiltagene på et forsøg på at stabilisere relationen og skabe et pusterum i en periode med stigende global usikkerhed. Det er noget som resten af verden og især aktiemarkederne kun kan se positivt på.
Læs tebladene: Selvom mødet mellem Trump og Xi markerede et midlertidigt tøbrud, blev der dog ikke indgået en fuld eller varig handelsaftale. Resultatet må snarere betragtes som en taktisk våbenhvile end en strategisk løsning på de underliggende problemer i forholdet mellem USA og Kina. Flere af Kinas eksisterende eksportkontroller på sjældne jordarter forbliver desuden i kraft, hvilket betyder, at risikoen for fremtidig økonomisk eller teknologisk pres stadig er til stede. Samtidig blev centrale spørgsmål som teknologiudveksling, halvledere og Taiwan kun berørt overfladisk (men her har Xi nok en langsigtet plan). De grundlæggende spændinger mellem de to stormagter er dermed langt fra løst. For danske virksomheder med eksponering til Kina, eller som er en del af globale forsyningskæder, er der udsigt til lidt mere stabilitet og åbning på den korte bane, hvilket betyder mere forudsigelighed. Samtidig er risikoen for nye eskalationer langt fra elimineret, og virksomheder bør fortsat planlægge for scenarier med høje toldsatser, kontrolmekanismer og pludselige geopolitiske chok. Det kan være et tidspunkt at gentænke Kina-strategien, herunder import/eksport, teknologiudvikling, råmaterialer og forsyningskæder.
Xi kan dog være tilfreds, da han tilsyneladende er lykkedes med at få Trump til at se ham og Kina som ligeværdige stormagter. På sit eget sociale medie Truth Social omtalte den amerikanske præsident Kina og USA som G2, hvilket skaber stor bekymring hos mange.
I toppen af partiet er der en ny drejebog for, hvordan man skal håndtere Trump 2.0, og indtil videre ser meget ud til at gå Kinas vej. Man giver Trump nogle symbolske sejre, som han kan sælge indenrigs. Senest har man sænket tolden på amerikanske varer med yderligere 24 pct., men tolden på sojabønner er stadigvæk så høj, at det for mange kinesiske importører stadig vil være mere attraktivt at købe fra Brasilien.
Hvis man regner med, at USA og Kina nu bliver bedste venner, vil det simpelthen være for naivt, for vi skal regne med, at rivaliseringen kun vil tage til i styrke. Men lad os se, om begge parter kan arte sig op til Donald Trumps forventede besøg til Kina i april i 2026.
📱📱📱 Smartphone Pause 🤳🤳🤳
Xi Jinping og Sydkoreas præsident, Lee Jae Myung, joker omkring sikkerhed på elektronisk udstyr. Xi siger bl.a. “du kan tjekke, om der er en bagdør”, mens han peger på en smartphone af det kinesiske mærke Xiaomi, der blev givet som gave.
EU-CHINA WATCH - Hvordan ser Kina på EU?
Kontekst: Et nyt essay fra John Delury, senior fellow ved Asia Society, argumenterer for, at Kina ikke arbejder efter en stor strategi om at splitte Europa fra USA. I stedet ser Beijing primært Europa som en forlængelse af amerikansk magt og som et sekundært marked for investeringer (og i stigende grad salg af teknologi og varer) og diplomati.
Kommentar: Europa er selvsagt stadigvæk enormt vigtigt for Kina, fordi det er et kæmpe marked med meget stor købekraft. Det især i en tid, hvor adgangen til det amerikanske marked bliver stadig vanskeligere. Kina har intet imod et EU som økonomisk faktor, men man er bestemt ikke begejstrede ved tanken om et Europa som geopolitisk magtfaktor (men det er Beijing nok ikke ligefrem bekymret om, som det ser ud nu). Helt overordnet ligger EU langt nede på Kinas prioriteringsliste: USA og rivaliseringen med amerikanerne er klar førsteprioritet (og som Delury nævner, er EU bare en forlængelse af USA), herefter kommer forholdet til Kinas naboer, hvor især Japan og Sydkorea kan være svært, dernæst ambitionerne om at styrke forholdet til Det Globale Syd (lidt mere om den strategi længere nede i nyhedsbrevet), og efter resten af verden, ja der kommer Europa. Alt det her er selvfølgelig sat meget på spidsen og skal tages med forbehold, men det siger en del om, hvordan Kina egentlig ser på EU.
Læs tebladene: Som vi har sagt en del gange i både podcast og nyhedsbrev, er vores selvopfattelse i Europa i høj grad med til at spænde ben for os, når det kommer til vores ageren i forhold til Kina. Vi er ikke den teknologiske og geopolitiske magtfaktor, som mange måske håber på, i hvert fald ikke set med kinesiske øjne. Delurys eassay er blot endnu et vink med en vognstang om, at vi i Europa virkelig skal se at vågne op og se virkeligheden i øjnene og finde vores ben og styrkepositioner i de nye geopolitiske og teknologiske realiteter. Det er han langtfra den eneste, der har sagt. Det kræver først og fremmest, at vi ser på os selv og Kina med realistiske øjne og ikke ud fra, hvad vi var for 20 år siden og gerne vil være. Det vil også kræve et dansk og europæisk sammenhold, som muligvis bliver svært i et Europa, der som USA også bliver mere splittet.
Danske virksomheder og organisationer bør nok også have det her med i baghovedet, når man tænker på sin Kina-strategi i forhold til, om man gennem EU kan få påvirket Kina til at give mere lige og fair markedsvilkår for europæiske virksomheder på det kinesiske marked.
🍵🍵🍵 Te pause 🍵🍵🍵
GEOPOLITICS - Xi blæser nyt liv Belt & Road
Kontekst: Trods den nuværende våbenhvile med amerikanerne, føler Xi sig endnu ikke helt sikker på, hvor han har Trump og USA. På det fjerde plenarmøde advarede han igen partiet om vanskelige og uforudsigelige tider de kommende fem år. Kuren mod Trumps uforudsigelighed for Xi er derfor at få skabt en alternativ verdensorden, hvor man trækker resten af verden tættere mod Kina. Her bliver Belt & Road initiativet (BRI) 一带一路 (yīdài yīlù) et afgørende værktøj.
Kommentar: Der har i Vesten været sagt og skrevet rigtig meget om BRI, at det var ren gældsfælde-diplomati, at det har været en kæmpe fejltagelse, der har spildt milliarder af kinesiske yuan, osv. Men når alt det er sagt, har projektet stadigvæk høj prioritet for Xi Jinping, og ovenpå genåbningen efter pandemien har projektet nået nye højder i 2023. Der er fokus på ‘mindre, men smukt’ og især på grøn omstilling, sundhed, telekommunikation og meget mere. Det hjælper med at fremme kinesisk handel mellem Kina og Det Globale Syd (fællesbetegnelsen for lande i Asien, Afrika og Latinamerika, red.). Vi skal altså ikke undervurdere vigtigheden af initiativet.
Læs tebladene: Det Globale Syd er en utrolig vigtig del af Kinas udenrigspolitik, og her spiller BRI selvsagt en vigtig rolle, især med Donald Trump ved roret i USA igen. Vi så det til en vis grad under Trumps første præsidentperiode, men det er allerede - og vil kun vokse - udtalt her i hans anden: Hvor USA trækker sig tilbage, rykker Kina ind. Vi har også gentagne gange i årets løb hørt, hvordan man fra kinesisk side sidestiller USA med jungleloven.
Det er selvfølgelig ikke uden problemer og risiko for Kina at køre den strategi, da flere af landene i Det Globale Syd heller ikke er super begejstrede for det store handelsunderskud til Kina. Man skal dog samtidig også forstå, at det er svært for dem at se et alternativ til Kina, der kommer med god og billig teknologi og som samtidig ser dem som ligeværdige partnere og ikke blot et Danida-projekt. Fra dansk side kan vi dog rose os selv ved, at vi i vores udenrigspolitik er begyndt at tage højde for de her ting, men det er selvsagt ikke noget Danmark kan løfte alene.
For danske virksomheder er det ikke en dum idé at følge med i, hvordan BRI udvikler sig og se på, hvordan kinesiske konkurrenter måske får fodfæste i fremtidens vækstmarkeder.
TECH - Kina når gennembrud i målet mod energiuafhængighed
Kontekst: Kinesiske forskere i Gobiørkenen har for første gang i verden bekræftet succesfuld omdannelse af thorium til uran-233 i en 2MW thorium-baseret saltrsmeltereaktor (TMSR). Det betyder, at reaktoren ikke blot bruger thorium som brændsel, men producerer sit eget uran under drift. Projektet ledes af Shanghai Institute of Applied Physics under Chinese Academy of Sciences og regnes som næste skridt i Kinas atomstrategi.
Kommentar: Kina har i årevis investeret tungt i thorium-molten-salt-teknologi (som man kan læse lidt mere om her), netop fordi landet sidder på enorme thorium-reserver. Hvis teknologien skaleres, kan Kina i princippet gøre sig næsten uafhængig af global uranhandel, og samtidig reducere vandforbrug og radioaktivt affald markant. Det er også en geopolitisk markering: mens Vesten diskuterer SMR-designs og genstarter klassiske atomprogrammer, bygger Kina stille og roligt næste generation.
Læs tebladene: Man skal ikke undervurdere, hvor vigtigt det her gennembrud er: at bruge thorium som brændsel har været atomforskningens hellige gral næsten lige så længe, som feltet har eksisteret. Thorium er billigt, meget udbredt og ikke-fissilt, så det smelter ikke bare sammen, hver gang noget går galt.
Kina ser energi som en sikkerheds- og stormagtsfaktor på linje med chips, rumteknologi og flådekapacitet. Egen produktion af avanceret nuklear teknologi, der omfatter alt fra brændsel til materialer, betyder samtidig mindre afhængighed af globale markeder (og mindre sårbarhed), flere muligheder for eksport/finansieringspakker til udviklingslande og endnu et område, hvor Beijing kan sætte globale standarder (og sidstnævnte er et område, hvor vi i Vesten virkelig skal være opmærksomme!). Hvis thorium-reaktorer lykkes i 2030’erne, står Vesten ikke kun over for Kinas batteri- og solcelledominans, men en energisupermagt med indenlandske atombrændsler.
Sinolytica ECON & BIZ: Starbucks sælger majoritetsandel af forretning i Kina til Boyu
Kontekst: Den benhårde konkurrence på det kinesiske kaffemarked (som er i voldsom vækst) får nu Starbucks til at indgå i joint venture med kinesiske Boyu Capital. Aftalen giver Boyu 60 pct. af forretningen i Kina, mens Starbucks beholder de resterende 40 pct.
Kommentar: Kaffe er for længst blevet en populær drik i Kina, og med populariteten er der fulgt et væld af lokale kinesiske konkurrenter samt små cafeer i snart sagt alle kinesiske byer og landsbyer. I mange år var Starbucks den største kaffekæde i Kina, men i 2023 overtog Luckin Coffee 瑞幸咖啡 (ruìxìng kāfēi) den placering, og har i dag over 20.000 lokationer i Kina. Starbucks har til sammenligning omkring 8000 kaffebarer i 250 kinesiske byer.
Læs tebladene: Det stod allerede for flere år siden klart, at Starbucks havde udfordringer på det kinesiske marked. Nu tyder meget på, at en egentlig kaffekrig er under opsejling. Ifølge Starbucks’ CEO, Brian Niccol, ser virksomheden stadig et enormt vækstpotentiale i Kina. I en skriftlig meddelelse udtalte han:
Vi sigter efter at bringe Starbucks-oplevelsen til mange flere kunder i flere byer over hele Kina. Vi kan se en vej til at vokse fra de 8.000 Starbucks-kaffehuse, vi har i dag, til mere end 20.000 over tid.
Samtidig har lokale konkurrenter som Luckin Coffee formået at tilpasse sig langt hurtigere til kinesiske forbrugeres smag og kultur. Luckin har blandt andet indgået kreative partnerskaber, som f.eks. samarbejdet med den kinesiske spiritusproducent Moutai . Selvom det for alle, der har drukket Moutai, måske ikke lyder som et “match made in heaven”, blev kampagnen en enorm salgs- og PR-succes:
Et indslag fra South China Morning Post viser brandsamarbejdet mellem Luckin og Moutai fra 2023. Dengang trendede emnet “kan vi køre bil efter at have drukket Moutai kaffe? på kinesiske sociale medier.”
Desuden satte Luckin Coffee, der blev grundlagt i 2017, sine priser markant lavere end Starbucks (I 2023 kostede en kop kaffe hos Luckin Coffee 10-20 CNY, mens den i gennemsnit kostede over 30 CNY hos Starbucks). Det var en markant grund til, at Luckin åd sig ind på Starbucks’ markedsandel i Kina (i 2019 havde Starbucks 34 pct. Mens denne andel var 14 pct. i 2024). Og det til trods for, at virksomheden kom i problemer i 2020, efter at have opgivet forkerte data omkring virksomhedens omsætning. Starbucks har også annonceret, at priserne skal sænkes på deres produkter i Kina i et forsøg på at forblive konkurrencedygtige.
Kina vil styrke husholdningsøkonomierne
Kontekst: Mens vi er ved økonomien og business, skal vi også forbi denne udmelding. Den var ikke en del af selve kommunikéet efter det fjerde plenarmøde, men efter afholdelsen har den kinesiske top meldt ud, at man nu vil forpligte sig til at styrke husholdningsforbruget betydeligt.
Kommentar: Det er ingen hemmelighed, at det er en kæmpe udfordring for styret i Beijing, at de kinesiske husholdninger ikke bruger lige så mange penge, som man gerne vil have. Det er selve den kinesiske vækstmodel, som der skal skrues på, hvilket er nemmere sagt end gjort. Ejendomssektoren er stadig en hovedpine, og den investeringstunge vækstmodel kan heller ikke drive væksten. Hvad man helt præcist kan gøre fra styrets side, kan du læse mere om i denne rapport fra Rhodium Group.
Læs tebladene: Europa og Danmark skal indstille sig på to ting:
Kinesisk efterspørgsel skal styrkes: Men det kræver, at Beijing tør reformere pensions- og sundhedssystemet, så folk tør bruge penge. Det er noget, som vi har hørt fra partiet i en rum tid nu, men uden egentlige konkrete tiltag for, hvordan man vil få de kinesiske forbrugere til at få flere penge op af lommerne.
Tech-adskillelsen skærpes yderligere: EU-virksomheder i chips, software, shipping, maskiner og energi kommer til at mærke det. Made in China 2025-planen har vist, at man er nødt til at tage Kina seriøst på det her punkt
Kina vil stadig handle globalt, men helst på egne præmisser hvis man kan slippe afsted med det. Når og hvis de politiske tiltag for at skrue op for forbruget lykkes, vil det naturligvis skabe en masse muligheder, så det er et område, som vi også skal holde nøje øje med.
De Korte, Men Vigtige
Xi kalder det et strategisk valg at styrke forholdet til Rusland
Det Hvide Hus siger nej til, at Nvidia kan sælge sine mest avancerede chips til Kina
Hvordan kunstig intelligens lader os tale med 2000 år gamle kinesere
God opsummering af Xi Jinpings tur til APEC-topmødet i Sydkorea
Brevduerne havde ikke mere med til jer i denne omgang, kære læsere. Men så snart de er hjemme igen og har overholdt hviletiden, skal vi nok lastet dem med en ny omgang Kina-nyt til jer.
Vi som altid gerne nå ud til endnu flere mennesker, som kunne bruge at holde sig opdateret på Kina og få større indsigt, så det er en stor hjælp for os, hvis I vil anbefale nyhedsbrevet (og vores andre tilbud) til andre. Det sætter vi rigtig stor pris på.
Hvis du sidder derude og tænker, at din virksomhed eller organisation kunne have brug for en skræddersyet nyhedstjeneste til jeres behov og fokus, så skriv endelig til kontakt@sinolytica.dk.