Sinolytica Nyhedsbrevet #64 - Xis kontrol med militæret, behov for økonomiske reformer og anti-elevatorreklamer 🪖💹🚫🛗
蚕食 - at spise som en silkeorm
Kære læsere,
Tiden flyver afsted, og vi nærmer os hastigt afslutningen på endnu et spændende år set med Kina-analytiker-briller! Derfor skal vi selvfølgelig også servere nogle af den seneste tids Kina-nyheder for jer med et drys teblade oven på!
Vi skal se på, hvad Xis strikse kontrol med militæret reelt har af betydning for dets duelighed, vi skal forbi partitoppens tag på Trump 2.0, en elevatordemonstration og kigge på, hvordan udfordringerne for Kinas økonomi diskuteres i partiet.
Vi runder også lige, at Labubu nu officielt er kommet til Danmark og en ny kinesisk udfordrer på AI-området.
Så fat tekruset eller kaffekoppen og lad os dykke ned i den seneste tids nyheder!
PEKINGOLOGY - XIs kontrol med militæret
Kontekst: Vi har både her i nyhedsbrevet og i podcasten dækket de udrensninger, som Xi Jinping har foretaget sig blandt både forsvarsministre, men også i Den Centrale Militærkommission (CMC) 中央军委 (zhōngyāng jūnwěi). Derfor skal vi se lidt nærmere på, hvad alt den øgede kontrol egentlig betyder for Folkets Befrielseshærs (PLA) duelighed. Mark Parker Young, fhv. deputy ved National Intelligence Officer for East Asia og fhv. nonresident fellow ved Atlantic Council har skrevet en større analyse, som vi dykker ned i.
Kommentar: Det er ikke nyt for de fleste, at Xi Jinping er en mand, der vægter kontrol og ideologi meget højt, og PLA og CMC er ikke nogen undtagelser. Siden Xi overtog kontrollen med partiet og hæren i 2012 er antallet af uniformerede medlemmer af CMC blevet mere end halveret, mens de organisationer og budgetter, som de har ansvaret for, er mere end fordoblet. Det lægger et markant pres på CMC’s general office 中央军委办公厅 (zhōngyāng jūnwěi bàngōngtīng), der er samlingspunkt i CMC for informationsdeling og koordinering. Dog har Xi selv ladet CMC general office lide under de mange personaleændringer og udrensninger, vi har set i Xis tid som øverste chef, så det i dag er en lidt aparte størrelse i organisationen.
Efter udrensningen af He Weidong, som vi beskrev i særudgaven af nyhedsbrevet om det fjerde plenarmøde, er Zhang Shengmin nu blevet forfremmet til viceformand for CMC, men han er ikke på lige fod med Zhang Youxia, som sidder i politbureauet. Zhang Shengmin kommer også fra CMC’s disciplinærkommission 中央军委纪律检查委员会 (Zhōngyāng Jūnwěi Jìlǜ Jiǎnchá Wěiyuánhuì). Sidstnævnte er også et ben af organisationen, som er blevet styrket og udbygget under Xis lederskab. Forfremmelsen af Zhang Shengmin er altså en indikation på, at Xi stadig ser et behov for styrke det politiske og ideologiske fokus for PLA.
Læs tebladene: Det kinesiske militær befinder sig i lidt af et paradoks, hvor det på den ene side bliver styrket af stadig voksende militærbudgetter og stadig mere avanceret militært isenkram jf. Kinas teknologiske ambitioner og succeser på området, men på den anden side bliver underlagt stadig mere og strengere politisk og ideologisk kontrol. De mange udrensninger og strukturelle ændringer lægger et større pres på de tre uniformerede herrer, som ses på oversigten ovenfor, for at få koordinering til at hænge sammen. Men deres erfaring ligger dog langt fra de operationelle områder, som PLA mest sandsynligt ville operere i. Zhang Youxia og Liu Zhenli har begge erfaring fra Vietnam og Korea-relaterede emner, men har meget lidt maritim erfaring. Zhang Shengmin er mere en karrierepolitisk officer med kun indirekte operationel eksponering. Spørgsmålet er selvfølgelig derfor, hvordan de egentlig står rustet til en større, virkelig militær operation omkring f.eks. Taiwan eller det Sydkinesiske Hav. Graver Xis fokus på kontrol og ideologisk fokus kombineret med en militær organisation, der i høj grad styres af frygt, større kløft mellem den krigsstrategiske virkelighed, som PLA ville befinde sig i? Kontrasten skal selvfølgelig også ses i forhold til USA, der på godt og ondt har haft en hel del erfaring i at kæmpe krige i forskellige scenarier de sidste 100 år.
Man kan håbe, som Mark Parker Young også påpeger, at Xis store udrensninger betyder, at Kinas leder ikke regner med, at militæret skal ud i nogen konflikt lige foreløbig. Trods rygterne om, at hans ønske om, at militæret skal være i stand til at tage Taiwan med magt i 2027 også betyder, at de vil gøre det. Dennis Wilder, senior fellow of Georgetown’s Initiative for US-China Dialogue on Global Issues, og fhv. CIA-mand, påpegede i forbindelse med idriftsættelsen af Kinas nyeste, største og potentielt mest kapable hangarskib, Fuijian, at den kinesiske flåde aldrig er blevet testet i reel kamp:
Omvendt kan man sige, at det er der nok mange, der sætter pris på, at den ikke er, og forhåbentlig ikke bliver foreløbig.
GEOPOLITICS - Kinesernes tag på Trump
Kontekst: Vi har nævnt før i nyhedsbrevet og podcast, at det kinesiske lederskab har en drejebog for, hvordan man skal håndtere Præsident Trump 2.0. Nu kigger the Economist lidt nærmere på, hvordan det egentlig er, at Trump bliver håndteret sammenlignet med første præsidentperiode.
Kommentar: Da Trump første gang sad i Det Hvide Hus, var der ikke mange i verden, der egentlig vidste, hvad der ventede dem, eller hvordan de skulle reagere. Kineserne fik da også den uforudsigelighed, som Trump er kendt for, at føle på egen krop og måtte konstant reagere på Trumps straftolde eller andre bastante udmeldinger. Det har ændret sig markant her i Trumps anden periode. Nu er man ikke særlig bange for Trump, og man anser ham faktisk for at være blød. TACO-betegnelsen har man uden tvivl også lagt mærke til i partiets hovedkvarter i Zhongnanhai. Kontrasten til den første præsidentperiode er også slående, når man tænker på, at daværende amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, direkte udtalte, at kommunistpartiet ikke repræsenterer det kinesiske folk, men derimod er:
“The CCP is a one-party, totalitarian political organization committed to a foreign, anti-Chinese ideology. It started out as a group of brutal, radical extremists. And frankly, not much has changed.
KKP er en etparti- totalitær politisk organisation, der har forpligtet sig på en fremmed, anti-kinesisk ideologi. Den begyndte som en gruppe af brutale, radikale ekstremister. Og for at være ærlig, så er der ikke meget, der har ændret sig.
Ligeledes gik man efter at drive en kile mellem det kinesiske folk og partiet. Trods de mange Kina-høge i selve Trump-administrationen og i kongressen i må man sige, at piben har fået en noget anden lyd i dag.
Læs tebladene: Selvom det har været et hæsblæsende 2025 og første år af Trumps anden periode, hvor meget stadig kan ændre sig, har Trumps tilgang til Kina mest været præget af handelspolitiske tiltag og restriktioner på eksport af kritisk teknologi. Vi ser altså ikke samme ideologiske pres på partiet eller den kinesiske stat. Indtil videre har det været ren handel: I gør ikke, som jeg vil have det, så jeg pålægger jer straftold til I makker ret. Det er således svært at se den ideologiske slagside. Tværtimod er det tydeligt, at Trump nærer stor respekt for Xi Jinping, og måske endda misunder ham på nogle områder. Kineserne ved, at de rent handelskrigsmæssigt har en effektiv modforanstaltning i form af eksportkontrollen på sjældne jordarter. Hvis de kan holde handelskonflikten nogenlunde i bero, kan man måske arbejde på at stryge Trumps ego med hårene, smigre ham på de rigtige områder, forklare ham stille og roligt, at Kinas udvikling og Make America Great Again går hånd i hånd og blive set som en ligeværdig stormagt. Igen, meget kan hurtigt ændre sig, men hvis Xi og toppen har en strategi for Trump, der kombinerer den førnævnte smiger med den velkendte salamimetode, eller 蚕食 (cán shí) at spise som en silkeorm, hvor man gradvist tygger sig igennem med små bidder, kan man måske langsomt få en nogle konkrete indrømmelser, der vil være til stor gavn for styret. Det kan være færre fælles militærøvelser mellem USA og Sydkorea, enighed i det Sydkinesiske Hav og måske endda at få Trump til at erklære, at man er imod taiwansk uafhængighed. Som vi har nævnt før, bliver næste indikator at se, hvad der mon kommer til at ske, når og hvis Donald Trump tager på besøg til Kina i april 2026. Inden da vil vi nok se et Kina, der ikke vil gøre alt for meget for at pisse Trump af, da de nok godt ved, at Trump fysisk i Beijing vil byde på endnu flere muligheder for at spise som en silkeorm. Vi følger selvfølgelig med!
☕☕☕ KAFFEPAUSE - Parlamentsbygningen der aldrig kom
Sådan kunne Kinas parlamentsbygning have set ud, da Qing-dynastiet i slutningen af dets levetid planlagde at overgå til konstitutionalisme. Sådan gik det som bekendt ikke, og man må sige, at bygningen er en noget anden stil end Folkets Store Hal.
Online Watch: Påvirker kinesiske kendte deres følgere eller går det også den anden vej?
Kontekst: En nylig undersøgelse foretaget af forskere fra University of Michigan, Texas A&M University, Brown University og Cambridge University, konkluderer, at kinesiske netbrugere i høj grad påvirker kendte og influencere til at lave content, der er på linje med deres holdninger.
Kommentar: Forskernes empiri dækkede over 8 millioner opslag på det kinesiske sociale medie Weibo 微博, der ifølge en af forskerne selv taler imod den gængse opfattelse, at det mestendels er de kendte, der influerer deres følgere med eksempelvis nationalistiske holdninger:
Vores resultater tyder på, at strømmen i Kinas sociale mediemiljø også kan gå opad. Kendisser reagerer på, hvad deres fans ønsker at høre.
Sådan siger Ji Yeon Hong, der er lektor i statskundskab ved University of Michigan, ifølge South China Morning Post.
Et andet sted på kinesiske sociale medier, nemlig på RedNote 小红书, er en kinesisk studerende, ved efternavn Kong, gået til kamp imod irriterende reklamer i elevatorer, der er et fænomen som stort set alle der har boet i et boligkompleks i Kina kender til. Ifølge Sixth Tone, lukkede den unge studerende ned for op mod hundrede reklameskærme i Shanghai. Hele hændelsen filmede han, for derefter at uploade det på kinesiske sociale medier:
我这个举动旨在推动广告业的改革，“通过洗脑让人记住的广告”不见得是好广告
Min handling har til formål at skabe en revolution i reklamebranchen. Reklamer, der gør brug af hjernevask, bør ikke betragtes som god reklame.
Kong undersøgte omstændighederne for brugen af reklamer i 10 boligblokke i Shanghai og konkluderede, at langt de fleste skærme var blevet hængt op uden beboernes samtykke.
Videoen blev senere blokeret på flere kinesiske platforme, men vandt en del støtte fra kinesiske netbrugere.
Et andet sted på det kinesiske internet trendede en bondekvinde i Zhejiang-provinsen 浙江省, da hende og hendes datter bad folk komme og “stjæle” sukkerrør i deres marker for 18 rmb:
Hvis du tilfældigvis er i Shaoxing 绍兴 i det østlige Kina, så tag ind og “stjæl” nogle sukkerrør. Husk at betale med QR inden!
Med denne salgsgimmick hævder familien, at de har tjent mere end 20.000 rmb, hvilket har fået andre vejkantssælgere til at emulere deres salgstaktik.
Læs Tebladene: Der er et stigende pres på kinesiske kendisser til at skulle afspejle holdninger for deres fans og ikke træde ved siden af. Derfor er der en højere grad af begrænsning i de opdateringer, der laves indholdet af de,. Eksempelvis var det førhen ikke unormalt, at KOLs (key opinion leaders, red.) eller kendisser var ret åbenmundede, selv om samfundsemner, men det er i høj grad noget, der hører til sjældenhederne i dag. Når der skæves til nationalistiske holdninger i artiklen fra SCMP, er det i den grad også, fordi det er et af de sidste sikre områder for kendisser at kunne ytre sig inden for. Som vi tidligere har dækket i nyhedsbrevet, kan selv etablerede nationalistiske stemmer, som Hu Xijin 胡锡进 komme i fedtefadet, hvis de træder forkert.
Intelligentsia Tracker: Nye udfordringer og nødvendige dybtgående reformer for den kinesiske økonomi 中国经济的新挑战与必要的深层次改革
Kontekst: Yin Yànlín 尹艳林, tidligere vicechef for Det Centrale Finans- og Økonomikontor 中央财经委员会办公室 signalerer i en nylig artikel, baseret på en tale afholdt under et arrangement med National School of Development ved Peking University 北大国发院 og CITIC Publishing Group 中信出版集团, at Kina står på tærsklen til en ny mere krævende fase af økonomiske reformer på baggrund af de udfordringer, som økonomien står overfor.
Kommentar: Efter over 40 års reform og åbning er de lavthængende frugter udtømt. Det er Yins overordnede budskab i artiklen. Kina står nu over for strukturelle problemer, som svag forbrugerefterspørgsel, en utilstrækkelig grad af innovation, lokal gæld, faldende virksomhedsinvesteringer og et finans- og ejendomsmarked i problemer:
容易的改革已经完成，中国改革进入‘深水区’，剩下的都是最难啃的硬骨头。改革触动利益、矛盾集中，是一场不能拖延的攻坚战
De lette reformer er ovre. Kina er trådt ud på reformernes dybe vand og problemerne bliver hårde og komplekse. Reformerne bliver en kamp, der ikke kan udsættes, og den vil påvirke særinteresser og tydeliggøre modsætninger i samfundet.
Her understreger Yin, at de reformer, der nu er nødvendige, vil være risikable og have konfliktpotentiale, fordi de rammer brede interesser i samfundet og kræver omfordeling af økonomisk magt mellem stat, marked og lokale aktører. Det er også interessant, at Yin peger på den omfattende styring og kontrol fra regeringsaktører på forskellige niveauer som et problem, der bør løses for at undgå markedsbarrierer:
全面清理并废除妨碍全国统一市场和公平竞争的各种规定与做法…建立并严格落实地方政府行为的负面清单
Det er afgørende at afskaffe regler og praksisser, hvor lokale myndigheder forstyrrer eller begrænser markedets aktiviteter… Der skal etableres en negativliste for, hvad lokale regeringer ikke må gøre.
Læs tebladene: Denne tekst indikerer en erkendelse blandt intellektuelle og medlemmer af partitoppen om, at Kina risikerer at ende med at blive fanget i en spiral af lav vækst og udfordringer på innovationsområdet, hvis altså dybe systemiske reformer ikke bliver ført ud i livet. Det mest interessante er ikke, at Beijing taler om reformer, men hvilke reformområder, der prioriteres, og hvad de antyder om det økonomiske spor frem mod 2030: De største udfordringer, (svag efterspørgsel, innovation og lokal gæld) skyldes ikke konjunkturer, men dybe institutionelle spændinger og en stat, der simpelthen vil styre for meget. Dertil kommer, at markedet stadig ikke er modent og udviklet (da der eksisterer en høj grad af involutionært pres og konkurrence), samt at den offentlige sektor stadig bærer for store finansielle byrder. Derfor handler de kommende reformer om systemændringer, altså ikke blot tekniske forbedringer, men mere markedsdisciplin, færre administrative greb, større bevægelsesfrihed for virksomheder og forbrugere, og en klarere rammestyring mellem centralregeringen og provinserne. Hvis det lykkes.
TECH - Ny kinesisk AI udfordrer igen Vesten
Kontekst: Kina skaber på ny røre i AI-andedammen med lancering af en ny ræsonneringsmodel, denne gang fra virksomheden Moonshot AI i Beijing 月之暗面 (yuè zhī àn miàn - deres navn betyder faktisk Den mørke side af Månen direkte oversat). Det vækker genklang fra dengang DeepSeek blev lanceret tidligere i år og som bekendt fik de amerikanske aktier til at rasle ned.
Kommentar: Moonshot AI er værdisat til 3,2 mia. US dollar og har kinesiske tech-giganter som Alibaba og Tencent i ryggen. De er nu kommet med deres egen ræsonneringsmodel, Kiki K2, som de selv påstår slår ChatGPT-5 og Claude 4.5 på en række områder. Prisen på at udvikle Kiki K2 skulle efter sigende kun være 4,6 mio. USD. Til sammenligning siges OpenAI at have brugt mellem 80-100 mio. USD på at have udviklet GPT-4, så kan man selv spekulere på, hvad det mon har kostet med GPT-5. Dertil kommer, at Kiki K2, ligesom DeepSeek, er open source.
Læs tebladene: Da DeepSeek kom ud, var der mange medier, inklusiv danske, der næsten udelukkende fokuserede på censur-vinklen. Og bevares, mens det da bestemt er interessant, at en kinesisk tjeneste, lavet af et kinesisk firma med serverer placeret i Kina, skal overholde kinesiske love og partiets vilje, gør det os desværre ikke klogere på, hvad det reelt betyder, det Kina har gang i, når det kommer til de her modeller. For det første, hvis de her modeller rent faktisk er lavet så billige, som det påstås (og som altid skal man tage alle kinesiske udmeldinger med et gran salt), så giver det Kina en mulighed for at kunne sælge AI-modeller, der er open-source og som derfor kan tilpasses, til resten af verden, der måske ikke vil have de dyre, lukkede vestlige modeller. For det andet, hvis omkostningerne i virkeligheden er højere og de kinesiske selskaber har haft adgang til- og brugt de mest avancerede Nvidia chipsæt, på trods af amerikansk eksport forbud, så ændrer det hele billedet af eksportkontrol over for Kina på det område.
Dertil er vi også nødt til at forstå, at konkurrencen på området, som med så mange andre industrier i Kina, er benhård. Enhver konkurrenceparameter, som f.eks. pris, tæller og samtidig evnen til at kunne tiltrække de bedste talenter. I AI-kapløbet stiller det også Europa i en dårligere situation, hvis vi ikke får lagt os i selen til for alvor at kunne konkurrere med USA og Kina. Direktør for Nvidia, Jensen Huang, er bekymret for, at Kina kommer til at overhale USA, hvis man ikke åbner mere op for salget af de mest avancerede chips til Kina.
Kunstig intelligens er allerede godt i gang med at omforme vores samfund og måde at arbejde på, og kineserne er utrolig dygtige til at implementere brugen, også til mere lysky formål. Er vi i EU og Danmark i stand til at hamle op med den trussel? Kan vi svare igen med samme midler? Det er alt sammen noget, som vi i stigende grad skal fokusere på fremadrettet.
BIZ & Econ - Pop Mart er åbnet i Danmark
Kontekst: Har man yngre medlemmer i familien, eller er man bare selv godt med på noderne, kan man næsten ikke undgå at have hørt om Labubu (拉布布). De lodne legetøjsdukker, der skærer en skarptandet grimasse, gik tidligere på året viralt som modefænomen og sendte aktien på Pop Mart, det kinesiske selskab bag, i himmelflugt. (Og med dét, kunne stifteren Wang Ning for en stund kalde sig Kinas 10. rigeste person). Nu har Pop Mart åbnet sin første butik i Danmark på Strøget i København.
Kommentar: Pop Mart har med Labubu formået at fange en zeitgeist, og kører en lidt udspekuleret salgsstrategi ved at sælge nogle af dukkerne i det, der kaldes blind box-format. Formatet er i nyere tid ofte blevet forbundet med såkaldte lootboxes i computerspil i Vesten, men er også tidligere kendt fra samlekort og -figurer fra eksempelvis Japan, hvor forbrugeren ikke ved på forhånd præcis hvilket produkt, man ender med. Er man heldig, får man en sjælden variant med gensalgsværdi på op til flere tusinde kroner. Det sker dog også i samtid med, at firmaet inden for få år har åbnet en temapark i Beijing og for nylig etableret et filmstudie, blandt andet med henblik på at lave en serie om Labubu. Ligesom Disney og Hasbro er målet uomtvisteligt, at der skal findes alternative indtægtskilder, der kan stå på egne ben, men samtidigt også styrke legetøjssalget.
Læs tebladene: Det er ingen hemmelighed, at Kina ikke rigtig har den store softpower, slet ikke sammenlignet med Sydkorea og Japan. Succesen stammer måske i virkeligheden af, at Labubu ikke prøver at være ærke-kinesisk (som ellers netop var ét af de store salgsargumenter for videospillet Black Myth: Wukong sidste år), men blot får lov at udvikle sig i sit eget statsløse univers. Ikke desto mindre har figuren bl.a. den sydkoreanske pop-industri at takke, da det helt store internationale gennembrud først kom, efter en K-pop-stjerne begyndte at promovere dem.
Det er derfor interessant, at vi i år har set flere eksempler på, at Kina nu måske er ved at finde en form for softpower, bevidst som ubevidst. Beijing bliver her hjulpet godt på vej af, at mange unge i dag følger influencere på især TikTok og Youtube, der viser et andet billede og fortælling af Kina, som nok er mindre kritiske end traditionelle medier, eksempelvis ville være. Alt det her bliver selvfølgelig også hjulpet godt på vej af, at Donald Trump er ved at ændre holdningen til USA rundt omkring i Verden, hvilket er til Kinas fordel.
Det bliver spændende at se, om Kina bevidst forsøger at dyrke en strategi omkring influencere og kanaler primært for unge, og om det kan få succes på trods af de kritikpunkter, som styrets hårdhændethed ellers mødes af, som f.eks. situationen i Xinjiang, Hong Kong, Tibet, Taiwan, osv. Dertil kommer også, om køberne af Labubu forbinder det med noget kinesisk og tilknytter positive associationer til Kina sammen med de små monstre, eller om de er populære på trods af at være kinesiske.
De Korte, Men Vigtige
Kinas vækstmomentum tynges af ejendoms- og infrastruktursektoren
Kinesiske COMAC håber at kunne konkurrere med Boeing og Airbus i mellemøsten og sælge sine C919 fly
Så er der ikke mere Kina-nyt for den 25 øre. Men i vanlig stil er vi selvfølgelig allerede i gang med at lægge i kakkelovnen til næste runde af nyt fra og om Kina, så I ikke skal vente alt for længe.
Som altid sætter vi pris på at få nye læsere, flere abonnenter og at høre fra jer om forslag til forbedringer, ros eller andre kommentarer. Så skriv gerne på kontakt@sinolytica.dk eller ræk ud til os på sociale medier.