Sinolytica Nyhedsbrevet #65 - Xis opkald til Trump, Nexperia drama og Robottaxier i overhalingsbanen ☎️🚕💨
国际秩序重要组成部分 - Vigtigt komponent i den internationale orden
Kære læsere,
Vi vil gerne starte denne udgave af nyhedsbrevet med at byde velkommen til ny mand på holdet! Vi har nemlig fået en ny Research Assistant i Johan Knudsen, der har en BA i Kinastudier fra Københavns Universitet og en kandidat i internationale forhold fra Aalborg Universitet med en todelt kompetenceprofil inden for EU- og Kina-politik.
Vi giver Johans introduktion til jer videre her:
Nüshimen、xianshengmen, dajia hao! Mit navn er Johan og jeg er Sinolyticas nye research assistant. Jeg deler Mads og Caspers ambitioner om at gøre viden om Kina transparent, tilgængelig og troværdig i et sprog, vi alle forstår, og jeg glæder mig til at ‘læse tebladene’ med jer! Jeg er uddannet cand.soc. i internationale forhold og er, ligesom de to KinaNørder, alumne fra Kinastudier på Københavns Universitet, hvor jeg har læst min bachelor. Kina har min store bevågenhed og har haft det, siden jeg i en tidlig alder tømte det lokale bibliotek for alt litteratur om Riget i Midten og dets sprog. Siden da har jeg efterhånden besøgt Kina mange gange; senest i september, hvor jeg tilbagelagde mere end 3000 kilometer på jernbane i Kinas sydlige egne. Jeg ser mig ikke kun som Kina-kender men også EU-entusiast, og har da også boet i både Beijing og Bruxelles under studierne. I nyhedsbrevet vil jeg særligt tage fat om Kinas forhold til og syn på EU, udviklinger på tech-området og sager inden for det handelspolitiske. Jeg håber, I vil finde det spændende og informativt — rigtig god læsning!
Vi er selvsagt enormt glade af at have Johan med på holdet, da vi kan trække på hans kompetencer og ekspertise, og dermed give jer endnu flere relevante nyheder og få læst endnu dybere i tebladene.
Og nu vi er ved nyhederne, så er vi virkelig i det geopolitiske hjørne i denne uge. Kina og Japan er i krise igen, hvilket måske har været årsagen til, at Xi har ringet til Trump. Vi skal også se nærmere på den seneste udvikling i Nexperia-sagen, der efterhånden har udviklet sig til en noget speget sag. Men vi runder også en milepæl for kinesiske robot-taxier og ser nærmere på det nu overståede COP30 i Brasilien.
Ingen tid at spilde, så lad os komme i gang med nyhederne.
US - CHINA WATCH - Xis uventede opkald til Trump
Kontekst: Mandag d. 24. november ringede Xi Jinping, ret uventet, til den amerikanske præsident Donald Trump. Det er ikke engang en måned siden, at de to mødte hinanden i Busan, så timingen af opkaldet er meget interessant. Det kommer nemlig lige oven i - endnu en, fristes man til at sige - krise mellem Japan og Kina over udtalelser om Taiwan.
Kommentar: Palaveren er denne gang opstået efter Japans nye, og første kvindelige, premierminister, Sanae Takaichi, udtalte til parlamentet, at Japan bør mobilisere sin hær, hvis Kina gør alvor af at indtage Taiwan med magt. Et emne, der normalt kun diskuteres bag lukkede døre, som har fået Kina op i det røde felt.
Der har været ekstreme udtalelser, diplomater, der har skulle stå skoleret og advarsler mod at rejse til Japan, aflyste biograffilm og importforbud mod japansk fisk og skaldyr, som alt sammen har sendt forholdet på frysepunktet. De tætte økonomiske bånd til trods. Der er heller ikke rigtig udsigt til, at nogen af partnere har tænkt sig at bakke ud. Xi, ved vi, er super stædig, men det gælder også Takaichi.
Xis opkald til Trump kommer således på et særdeles interessant tidspunkt. Som vi nævnte i nyhedsbrevet, da vi dækkede de to præsidenters møde i Sydkorea, blev Taiwan ikke nævnt. Det gjorde det så sandelig ved denne samtale, da Xi gjorde det klart for Trump, hvor Kina står omkring Taiwan og vigtigheden af, at Taiwan skal tilbage til Folkerepublikken:
习近平阐明了中方在台湾问题上的原则立场，强调台湾回归中国是战后国际秩序重要组成部分。中美曾并肩抗击法西斯和军国主义，当前更应该共同维护好二战胜利成果。
Xi Jinping redegjorde for Kinas principielle standpunkt i Taiwan-spørgsmålet. Han understregede, at Taiwans genforening med Kina er en vigtig komponent for efterkrigstidens internationale orden. Kina og USA kæmpede skulder ved skulder mod fascismen og militarismen, og i dag bør vi i endnu højere grad værne om resultaterne af sejren i 2. Verdenskrig.
Det er også værd at bide mærke i, at den officielle kinesisk udlægning lægger vægt på, at Donald Trump roste Xi som en stor leder og havde forståelse for, hvor vigtigt Taiwan er for Kina:
特朗普表示，习近平主席是伟大的领导人。我同习近平主席在釜山的会晤非常愉快，完全赞同您对两国关系的看法。双方正在全面落实釜山会晤达成的重要共识。中国当年为二战胜利发挥了重要作用，美方理解台湾问题对于中国的重要性。
Donald Trump udtrykte, at præsident Xi Jinping er en stor leder. Jeg (Donald Trump, red) havde et yderst behageligt møde med præsident Xi i Busan. Jeg er fuldkommen enig i dit (Xis, red.) syn på forholdet mellem vores to lande. Begge parter er i gang med fuldt ud at implementere Busan-mødets vigtige forståelser. Kina spillede i sin tid en vigtig rolle i sejren i 2. Verdenskrig, og USA forstår vigtigheden af Taiwan-spørgsmålet for Kina.
Men Donald Trump selv? Ja, han nævnte ikke Taiwan med et eneste ord:
Læs tebladene: Timingen af opkaldet og ordlyden i den kinesiske udlægning er ikke til at tage fejl af. Man forsøger fra kinesisk side at få Trump med sig og til at lægge maksimalt pres på Japan, og også Taiwan, ved at tage opkaldet til Trump og bagefter udlægge Trumps udtalelse på den måde. Man er fra kinesisk side bestemt ikke glade for, hvis andre lande begynder at diskutere sikkerhedsproblematikken i en eventuelt kinesisk overtagelse af Taiwan. Slet ikke hvis de også åbent begynder at samarbejde om modforanstaltninger. Xi føler muligvis, at han kan forsøge lidt ekstra over for Trump oven på det gode møde kineserne havde i Busan. Forsøget på at få gjort den fælles sejr med amerikanerne overfor bl.a. Japanerne og genforeningen med Taiwan som del af verdensordenen til et gængs narrativ er i hvert fald et ekstra skridt for Xi.
Når Trump så slet ikke nævner Taiwan efter samtalen, kunne det tyde på, at der trods alt sidder nogle folk i administrationen, der ikke vil give Xi og kineserne alt for let spil. Efter samtalen med Xi tog Trump selv initiativ til at ringe til Takaichi og fortalte hende om samtalen med den kinesiske leder. Endvidere har den japanske premierminsiter efterfølgende udtalt, at Trump skulle have sagt til hende, at hun bare kunne ringe når som helst.
Kina og Xi fik altså ikke helt deres vilje, men strategien fra kinesisk side er ekstrem vigtig at følge og bliver især interessant, når Trump skal til Kina i april. Der er heller ingen tvivl om, at de omkringliggende lande vil følge med i, hvad Kina vil gøre for at lægge pres på Japan, hvad USA eventuelt gør, og hvordan udviklingen i regionen bliver. Det har nemlig konsekvenser.
GEOPOLITICS - USA’s softpower selvdestruktion?
Kontekst: Donald Trump runder om et par måneder sit første år af sin anden præsidentperiode. Det første år må siges at have skabt ridser i den amerikanske softpower lak i form af nedlæggelsen af USAID, at man har trukket sig ud af Parisaftalen og mere aggressive adfærd.
Nu talte vi om kinesisk softpower i form af labubus i sidste udgave, men spørgsmålet er, hvordan, og hvis, Kina egentlig udnytter Trumps softpower selvdestruktion.
Kommentar: Man skal ikke tage fejl af, at Kina gør alt for at udnytte USA’s tilbagetrækning og male et billede af et USA, der er ligeglad med et globalt ansvar for resten af verden og især Det Globale Syd, og som kun vil det bedste for USA og ingen andre. Men som Maria Repnikova påpeger i artiklen, er det ikke et nulsumsspil i jagten på indflydelse mellem de to. Kinas tilgang er anderledes end den amerikanske. Den kinesiske softpower tilgang gør sig ikke rigtig i idealer og værdipolitik, men i langt større grad med fokus på pragmatiske fordele, altså de ting, som man konkret kommer og tilbyder til andre lande. Vi skal altså ikke forvente os, at Kina direkte går ind og laver en 1-1 erstatning af USAID. Det er heller ikke alle lande, der er lige begejstrede for Kina, men som vi tidligere har nævnt, kommer Kina bare som regel med noget, som er svært at få andre steder fra.
Læs tebladene: Det er værd at huske på, at Kina i nyere tid aldrig har stået i den her position med muligheden for øget global indflydelse overfor USA’s tilbagetrækning og et EU, der stadig har svært ved at finde sine ben. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi ikke bare tager vores forestillinger om Kina, kinesisk udenrigspolitik, og deri mange af Xis nye initiativer, samt soft power for givet. Da mange af initiativerne er relativt nye, tilpas bredt (vagt) formuleret og i en verden, der ændrer sig hastigt, er det stadig svært helt at forstå, hvordan det hele skal tale ind i Xis egen version for en ny verdensorden og ambitionerne om et fornyet Kina. De kinesere, der skal være med til at implementere det, ved det ganske givet heller ikke rigtig selv.
Labubu, DeepSeek, Black Myth: Wukong, Chongqing som BladeRunner by, osv. Er selvfølgelig alt sammen med til at give Kina noget pondus og måske få landet til at virke “cool” i nogens øjne. Men Kinas udenrigspolitiske ageren på mange andre punkter gør også, at der stadigvæk er en stor sikkerhedspolitisk skepsis over for landet og styret. Det gælder især i Europa, USA men også mange af Kinas naboer (tænk bare på Japan jf. nyheden ovenover. og lande i Indo-Stillehavsregionen. Det kan dog sagtens være, at styret godt ved, at befolkningerne i disse lande ikke bare bliver overbevist over de nævnte ting ovenfor, og de aspekter som artiklen også kommer ind på. Dem skal man altså påvirke på andre måder, måske med mere hård magt.
Faldet i USA’s renommé grundet Trump, giver i hvert fald Kina nogle muligheder, men det er for tidligt at sige, hvordan de bliver udnyttet, og derfor endnu en ting, som vi også bør bruge noget tid på at følge og analysere. Det er i hvert fald vigtigt, hvis Vesten også skal gøre sig håb om i tilstrække grad at kunne tilbyde et alternativ.
☸☸☸ Tempel Pause ☸☸☸
Katy Perry besøger et tempel i Hangzhou i forbindelse med en koncert, hun gav i byen.
CHINA-EU Watch - Ny udvikling omkring kontrol med NEXPERIA
Kontekst: Der er kommet nyt i sagen om chipproducenten Nexperia, der har hovedkontorer i Holland, som vi sidste måned rapporterede på ifm. med en opsigtsvækkende statsintervention fra Haag. I en forsigtig deeskalering har den hollandske økonomiminister nu suspenderet en ordre om at overtage ledelseskontrollen, der blandt andet havde til formål at begrænse selskabets bestyrelse mulighed for at kunne overføre kritisk teknologi, know-how og arbejdspladser til det kinesiske moderselskab Wingtech, der opkøbte det hollandske firma i 2018. Nexperia er en af de eneste større selskaber i Europa med produktionskapacitet til at skabe milliardvis af ‘legacy chips’, der indgår som kritiske komponenter i f.eks. biler, hvor de styrer simple, men stadig essentielle, funktioner.
Kommentar: I kølvandet på et kinesisk eksportforbud på Nexperia-chips fra MOFCOM, der nær satte store dele af produktionen i den globale bilindustri i stå i oktober og november, har den hollandske og kinesiske regering formået at sætte stridighederne i bero efter et officielt besøg i Beijing. Eksportforbuddet kom som reaktion på den hollandske aktion, men blev ophævet i forbindelse med handelsaftalen mellem USA og Kina d. 9. november. Det er ikke dog ikke første gang, at den hollandske regering er havnet i kinesisk unåde grundet foranstaltninger taget på mikrochip-området i den økonomiske sikkerheds navn. Dette gjorde sig nemlig også gældende, da man fra hollandsk side (og på amerikansk foranledning) indførte restriktioner og licenskrav på eksporten af de mest avancerede litografimaskiner tilbage i 2023, hvilket har været en betydelig hæmsko for Partiets ambitioner inden for design og produktion af ‘cutting edge’-chips i Kina. På næsten samme vis var det da også en regelændring på den infamøse amerikanske entity list (“sanktionsliste”) d. 29. september (som nu bestemmer, at filialer med over 50% ejerskab fra selskaber på listen skal udsættes for samme restriktioner som moderselskabet), der mentes at have været en afgørende bevæggrund bag Haags begæring vis-à-vis Nexperia. Wingtech har været på den amerikanske sanktionsliste siden december 2024. Den hollandske beslutning vil føre til en midlertidig handelspolitisk detente mellem EU og Kina, men under overfladen ulmer konflikten stadig. Sagen behandles nemlig stadig juridisk i Holland, hvorfor den kinesiske CEO, Zhang Xuezheng, som blev afsat af den hollandske domstol, efter den gik ind i sagen d. 7. oktober, heller ikke nødvendigvis forventes at blive genindsat.
Læs tebladene: Selvom den hollandske regering kalder det ‘et tegn på velvilje’ (“a show of goodwill”), at regeringen i Kina indstillede eksportforbuddet på de færdigsamlede Nexperia-chips i november, er der liden tvivl om, at det er et kalkuleret træk fra Beijing. I det nærværende eksempel må det siges, at Beijing endnu engang har erfaret, hvordan europæiske økonomiske interesser forholdsvis nemt kan spilles ud mod hinanden, når modforanstaltningerne først og fremmest har haft bilindustrien i sigte (frem for mere direkte tiltag mod Hollands økonomi). En gennemsnitsbil indeholder over 1000 chips. Det har sandsynligvis medført et mærkbart pres på Holland fra de største bilproducerende lande i EU og fra tværeuropæiske industriorganisationer.
Samtidigt puster flere måneders forsyningsproblemer med akkurat sjældne jordarter og chips nyt liv i den europæiske debat om ‘strategisk autonomi’ og behovet for et stærkt, europæisk mikrochip-økosystem – man skal derfor nok heller ikke gøre sig de helt store forventninger om, at forhandlingerne vedr. investeringsaftalen mellem EU og Kina, der blev henlagt i 2021, genoptages i morgen. I december vil Europa-Kommissionen blotlægge en ny ordning ved navn RESource-EU, der bl.a. skal forbedre forståelsen for europæiske virksomheders aktuelle og potentielle sårbarheder i forsyningskæderne. Desuden er der i Bruxelles forlydender om en kommende Chips Act 2.0, der blandt dens proponenter skal sløve klingen på det damoklessværd, som kinesiske landvindinger på ‘legacy chips’-markedet udgør for mange europæiske producenter og aftagere, ikke mindst i forsvarsindustrien. Et indtog, der også er blevet styrket af omdirigering af investeringer i Kina fra ‘cutting edge’- til legacy-chips-fabrikanter grundet tidl. nævnte eksportrestriktioner på litografimaskiner. Hvis en Chips Act 2.0, muligvis anført af Holland, fremsætter nye statslige finansieringsmuligheder til hjemmeavlede legacy-chips-fabrikanter i Europa, bliver spørgsmålet, hvor aggressive Kinas hjemmeinvesteringer kan blive i respons, og i hvilken grad det vil føre til mulig overkapacitet på markedet?
Nexperia-sagen vil klart blive fulgt nøje af bureaukrater i Bruxelles og investorer i Kina i den kommende tid. Chipproducenten er næppe den eneste virksomhed i Europa, der har et kinesisk moderselskab bag, som enten allerede er eller vil havne på den amerikanske sanktionsliste, hvorfor der blandt opkøbte filialer sandsynligvis vil blive kigget lidt ekstra på ejerskabsstrukturerne. Måske vil der blive set lignende tilfælde i den nærmeste fremtid. Man kan forestille sig, at kinesiske investorer vil være mere forsigtige med at indgå i joint ventures eller opkøbe virksomheder i medlemsstater, hvor deres aktiver ikke er sikre, så de investeringsoaser, der eksempelvis er fremkommet de seneste år for kinesisk kapital i Ungarn og Slovakiet, vil kun stå i endnu større kontrast til det omkringliggende investeringslandskab i EU (der ikke desto mindre stadigvæk er blandt de mest åbne i verden).
☕☕☕ KAFFEPAUSE - Det første moderne Europæiske kort over Kina
TECH - Robotaxier har nået et vendepunkt
Kontekst: Selvkørende kinesiske robot-taxier udvider hurtigere end deres amerikanske konkurrenter. Apollo Go, Baidus’ robottaxi-selskab, melder nu, at de har profit per bil i byen Wuhan, hvor man har over 1.000 biler kørende, man er altså nået et klart vendepunkt for industrien. Både Apollo Go og de andre kinesiske robottaxi-selskaber øjner udvidelser uden for Kinas grænser, især i Mellemøsten.
Kommentar: Kina rykker hurtigt, når det gælder køretøjer, og de selvkørende er selvfølgelig ingen undtagelse. Det interessante er, at selskaberne nu begynder at være rentable og ikke bare brænde penge af. Det gør også, at alle selskaber nu vil udnytte muligheden for at ekspandere uden for Kinas grænser, og gør det med samme aggressive konkurrence, som vi generelt ser blandt kinesiske selskaber. De kinesiske udbydere har også den fordel, at de kan rulle hurtigt ud og skalere op. Man skal op og have over 1000 biler i en by, hvis man skal kunne tjene penge på tjenesten.
Læs tebladene: Vi kommer snart til at se de kinesiske selvkørende robot-taxier gøre deres indtog i Europa. Det spændende bliver, hvordan konkurrencen med de amerikanske selskaber, som Waymo og Elon Musks selvkørende taxier, kommer til at udmønte sig. Vil det ende ud i en intens priskrig, som kineserne måske bedre er rustet til? Baidu har med Apollo Go også den fordel, at de selv udvikler og producerer alle deres elektriske biler, hvilket gør dem 50 pct. billigere. Vil europæerne foretrække amerikanske firmaer, trods Elons efterhånden lidt blakkede ry, eller vil skepsis over for kinesisk teknologi sejre? Det er igen ret slående, hvordan europæiske selskaber og udbydere ikke rigtig er en del af samtalen.
Kina på COP30: Klimaleder eller klimabremse?
Kontekst: COP30 i Brasilien samlede verdens ledere i et afgørende år for implementeringen af Parisaftalen. Værtslandet pressede på for større finansiering til skovbevarelse og støtte til udviklingslande, mens Kina mødte op med både en rekord udbygning af vedvarende energi infrastruktur og en fortsat tung afhængighed af kul. Beijing brugte samtidig COP30 til at kritisere vestlige handelsbarrierer mod kinesiske grønne teknologier og fremhæve sig selv som leverandør af billige klimaløsninger til verden.
Kommentar: Kina balancerer tydeligt mellem rollen som udviklingsland og stormagt, hvilket skabte friktion i forhandlingerne. Landet søger at positionere sig som global klimateknologisk frontløber, men uden at binde sig til nye eller skarpere emissionsmål. Det kinesiske budskab var, at fælles, men differentierede ansvar stadig gælder og, at rige lande her må gå forrest. Med denne logik balanceres fokus på teknologi og finansiering samtidigt med, at man undgik krav om hurtigere udfasning af kul.
Læs tebladene: Kina går strategisk varsomt frem på den globale klimadagsorden. På den ene side er det en oplagt PR-gevinst at fremstå som en stabil klimaspiller i en verden, hvor Trump har trukket USA ud af førersædet. På den anden side ønsker Beijing ikke at forpligte sig til mål, der kan skade relationer i Det Globale Syd, og dermed også mange af markederne for Kinas grønne eksport. Derfor satses der mere på at levere teknologi, finansiering og partnerskaber gennem udvidet syd-syd-samarbejde end på nye, hårde reduktionsmål. Kina søger altså større geopolitisk indflydelse via grøn udvikling uden at give afkald på energisikkerhed eller økonomisk fleksibilitet hjemme.
De Korte, Men Vigtige
Kinesiske forskerer simulerer stor-skala elektronisk krigsførsel mod Starlink
Kina forbereder sig på et rekordstort antal dimittender fra universiteterne i 2026
Brevduerne er ved at vende for denne gang, kære læsere, hvor der virkelig var en stor luns geopolitik med tebladene. Med Johan i teamet ser vi frem til snart igen at bringe endnu flere Kina-nyheder til jer og at læse tebladene for jer.
Vi sætter som altid pris på nye abonnenter og bliver kisteglade, når I anbefaler nyhedsbrevet til andre. Ros, kommentarer eller forslag til forbedringer modtages også meget gerne på kontakt@sinolytica.dk