Sinolytica Nyhedsbrevet #66 - En lækket video og en ‘kvante-LEGOklods.’ 📼🧱
资源民族主义 - Ressourcenationalisme
Kære læsere,
Det er atter blevet tid til at sprede tebladene ud på bordet og se, hvad de siger om den seneste tids Kina-nyt. Der er en helt ny amerikansk strategi for den nationale sikkerhed, hvor Kina og Taiwan selvfølgelig også spiller en rolle. Vi skal også se på, hvordan kinesiske intellektuelle ser på Trump 2.0 og sjældne jordarter.
Vi kommer også forbi en lækket video omkring en retssag mod en kinesisk general i 1990 der først nu ser dagens lys og en ‘Kvante-LEGOklods”, der kan skabe yderligere teknologiske og videnskabelige gennembrud. Sidst men ikke mindst skal vi også se på EU’s genoplivede forsøg på at risikoreducere over for Kina samt andre gode nyheder.
Inden vi begiver os videre ud i nyhederne, vil vi også gerne slå et lille slag for, at vi i foretagendet også holder foredrag om Kina. Vi dækker en bred vifte af emner, jf. vores uddannelse, erfaring og oplevelser med Riget i Midten. Så hvis I er nysgerrige på et specifikt emne, kan man læse mere her.
Lad os så lade et let og elegant hovedspring ned i den seneste tids vigtigste Kina-nyheder!
PEKINGOLOGY - Lækket video viser retssagen mod general fra tiden efter demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plan i 1989
Kontekst: For nylig blev en video af retssagen mod generalmajor Xu Qinxian 徐勤先 lækket. Xu nægtede at adlyde ordrer om at indsætte tropper mod de studerende på Den Himmelske Freds Plads i 1989.
Kommentar: Xu havde 15.000 soldater under sin kommando og ville ikke udføre ordren om at håndhæve krigsretten. Han fik en forholdsvis mild dom på fem år i fængsel og har efterfølgende levet en anonym tilværelse i Kina. Ifølge The Economist genfortæller Xu ræsonnementet i videoen således:
Gode mennesker og onde mennesker er blandet sammen, (..) hæren og de almindelige borgere er blandet sammen. Jeg sagde, hvordan kan dette udføres? Hvem skal jeg slå? At flytte tropper ind ville have “alvorlige konsekvenser.”
General Xu døde i 2021, og referencerne til ham på kinesiske sociale medier er blevet censureret bort. Du kan se hele retssagen med undertekster her (i to afsnit i alt 6 timers varighed):
Læs tebladene: Videoen er blevet set og delt af mange kinesere uden for Kina. Der er nogen spekulation om, at direktøren for Statshemmelighedskontoret og hans stedfortræder var involveret i lækagen, da begge blev afskediget dagen efter, at videoen blev publiceret. Hvis du leder efter gode kilder til denne periode, kan dokumentaren The Gate of Heavenly Peace anbefales. Derudover er David Mosers beretning om et besøg ved militærmuseet i Beijing efter demonstrationerne også værd at læse, hvor udbrændte militærkøretøjer var blevet opstillet til skue for befolkningen.
GEOPOLITIK - USA’s nye nationale sikkerhedsstrategi
Kontekst: Amerikanerne har netop udgivet den nye strategi for national sikkerhed. Set med danske briller er synet på Europa nok det mest interessante, men Kina spiller, ikke overraskende, også en stor rolle. Strategien nævner blandt andet, at det alene var Trump, der gjorde op med 30 års forfejlet strategi over for Kina. Taiwan fylder dog også en væsentlig del, og det er næppe noget, som man vil være specielt begejstret for i Beijing.
Kommentar: USA vil genoprette den økonomiske uafhængighed til Kina gennem fair handel, hvor man samtidig skal beskytte sig selv mod subsidier, teknologityveri og sårbarheder i forsyningskæderne. Samtidig skal USA udbygge alliancer i Indo-Stillehavsregionen, især med Indien, Japan og Australien, for at modvirke kinesisk dominans. Økonomisk styrke og teknologisk forspring (kunstig intelligens, kvante, atom, rummet, under havet) ses som afgørende for langsigtet afskrækkelse.
USA vil også konkurrere globalt, hvilket især skal ske i lav- og mellemindkomstlande ved at tilbyde kapital, teknologi og strategiske partnerskaber som alternativ til Kina. Her har man altså forstået, hvad det er Kina har gang i over for især Det Globale Syd, som man nu vil skabe en modpol til.
Det har for mange iagttagere og analytikere været svært at se en sammenhængende amerikansk Kina-strategi siden Donald Trump igen blev svoret ind som præsident, og den nye nationale sikkerhedsstrategi gør os ikke nødvendigvis klogere på dette. Især ikke i forhold til at udbygge og styrke alliancer, hvor USA i årets løb i stedet har lagt sig ud med alt og alle, når det gælder handel. Det er den tvivl omkring, hvor man egentlig har USA, som man med garanti vil udnytte fra kinesisk side.
Som vi har nævnt en del gange, har Taiwan både fyldt og ikke fyldt i seneste samtaler mellem Xi Jinping og Donald Trump, men her i den nye strategi skrives det meget klart:
Hence deterring a conflict over Taiwan, ideally by preserving military overmatch, is a priority. We will also maintain our longstanding declaratory policy on Taiwan, meaning that the United States does not support any unilateral change to the status quo in the Taiwan Strait.
Derfor er forhindring af en konflikt over Taiwan, ideelt set ved at fastholde et militært overtag, en prioritering. Vi ved også fastholde vores mangeårige forklarende politik angående Taiwan, hvilket vil sige, at Amerikas Forenede Stater ikke støtter nogen unilaterale ændringer til status quo i Taiwanstrædet.
Læs tebladene: USA siger nu altså meget klart, at der absolut ikke er noget som helst, der er ændret, når det kommer til Taiwan, hvilket må være meget kærkomment set fra Taiwans øjne og muligvis også Japan. Det er selvfølgelig interessant, hvordan man fra Beijings side reagerer på dette, og om det vil ændre noget i den drejebog, som Beijing kører efter. Senest under Macrons besøg til Beijing forsøgte Kinas udenrigsminister, Wang Yi, at få sin franske kollega til at støtte Kinas synspunkt omkring Taiwan og konflikten med Japan. Så mon ikke man stadigvæk til forsøge det samme, når Trump kommer til Beijing i april næste år?
I det hele taget er Trump den helt store joker, når det kommer til den nationale sikkerhedsstrategi. Én ting er, hvad embedsmændene i Washington D.C. får skrevet ned på papir og udgivet, men noget helt andet er, hvad Donald Trump så egentlig gør og siger. Den uforudsigelighed kan både være et benspænd for Kina, men måske også en mulighed.
Kinesiske eksperters syn på Trump 2.0 og sjældne jordarter
Kontekst: Wei Zongyou 韦宗友, der er professor i amerikanske studier på Fudan universitetet 复旦大学 i Shanghai, giver i denne artikel, om USA’s strategi for sjældne jordarter, en analyse af potentielle reaktioner fra kinesisk side.
Kommentar: Overordnet er Kinas reaktion på USA’s strategi, ifølge Wei, en blanding af bekymring og direkte modstand. Fra et kinesisk perspektiv kan USA’s forsøg på at diversificere forsyningskilder og reducere afhængigheden af kinesiske mineraler ses som et forsøg på at omdanne de globale forsyningskæder til at være mere i tråd med amerikanske interesser. Det betyder, at Kina risikerer at blive udfordret på flere fronter, både økonomisk, som en stor eksportør af sjældne jordarter, og geopolitisk, som en magtfaktor på verdensmarkedet for kritiske råmaterialer:
特朗普2.0高度重视关键矿产安全，将其视为地缘政治工具与提升经济、技术及军事实力的核心要素。
Trump 2.0 tillægger kritiske mineraler enorm betydning og ser dem som et geopolitisk værktøj og et kerneelement i styrkelsen af USA’s økonomiske, teknologiske og militære magt.
Wei Zongyou advarer om, at USA’s strategi kan føre til en intensivering af det, han kalder ressourcenationalisme 资源民族主义 (zīyuán mínzú zhǔyì), hvor lande konkurrerer om adgang til de vigtigste naturressourcer, hvilket vil have konsekvenser for den globale stabilitet. Dette geopolitiske spil kan medføre, at Kina føler sig presset til at reagere på en måde, der kan eskalere de allerede spændte handelsforhold. Kinas svar kunne inkludere en styrkelse af sine egne forsyningskæder, øget kontrol over sjældne mineraler på kontinenter som Afrika og Latinamerika, eller endda brugen af handelsrestriktioner som et geopolitisk våben.
Læs tebladene: Kina ser den amerikanske strategi som et forsøg på at bremse dets økonomiske vækst og teknologiske fremdrift. USA’s politik om at fremme hjemlig produktion og samarbejde med allierede lande kan ses som et forsøg på at begrænse Kinas rolle som global leder inden for forsyning af kritiske råmaterialer. I dette lys kan det udløse en række reaktioner fra Kina. Det kan forårsage, at Kina forsøger at styrke sine forsyningskæder, hvilket også indebærer investeringer i mineindustrien i tredjelande, samt udnyttelse af egne havbunds ressourcer og teknologisk innovation for at reducere afhængigheden af de amerikanske markeder. Sandsynligvis vil Kina også reagere på USA’s øgede politisering af ved at intensivere sin egen diplomatiske strategi. Det gælder dér, hvor man kan tilbyde alternative markeder for udviklingslande og fremme egne initiativer, som Belt and Road Initiative, for at udvide sin kontrol over kritiske resurser på globalt plan.
🇫🇷🇫🇷🇫🇷 Fransk pause med Emmanuel Macrons statsbesøg til Kina 🇫🇷🇫🇷🇫🇷
Macron mødtes med Macron i bl.a. Sichuan provinsen ved Dujiangyan 都江堰。
Kinesere i Chengdu fangede Macron i en morgenløbetur…
… Og han blev mødt af en kødrand af fans på Sichuan universitetet i Chengdu.
Samfund - Brand i boligkompleks i Hong Kong
Kontekst: Onsdag d. 26. november brød lejlighedskomplekset Wang Fuk Court, beliggende i Tai Po-distriktet, i brand. Branden var så voldsom, at dets lige ikke er set i den tidligere britiske kronkoloni siden en brandulykke i et pakhus i 1948. Ved publiceringen af dette nyhedsbrev har 159 mennesker mistet livet i den tragiske hændelse. De lokale myndigheder har i forbindelse med sagen anholdt 15 mennesker (tre af dem ansatte fra byggefirmaet Prestige Construction + Engineering Company), mens brandens egentlige årsag stadig diskuteres, men peger i retningen af, at den er startet med plastic-nettet uden på stilladset.
Kommentar: Redningsarbejdet har været en kolossal udfordring for det lokale brandkorps og efterforskere, der har haft til opgave at ransage de syv brandhærgede 31-etagers højhuse, beliggende tæt op ad hinanden. Kun en sidste, ottende bygning i komplekset gik fri.
Oversigt over forløbet fra South China Morning Post.
Sammenlagt husede Wang Fuk Court mere end 4600 beboere i næsten 2000 lejligheder. Som tidligere nævnt er der endnu ikke fundet afgørende beviser for, hvordan branden opstod, men ikke desto mindre har boligkompleksets alder og originale konstruktion, og som følge deraf, behovet for renovering, øjensynligt haft en betydning for brandens opståen. Bambusstilladser, net af nylon og særligt letantændelige polysterenpaneler dækkede bygningerne til som del af det renoveringsprojekt af facaderne, der blev anført af totalentreprisen Prestige Construction.
Læs tebladene: Det er en svær balancegang, som Hongkongs regering må gå i håndteringen af sagen. Den lokale anti-korruptions-myndighed i Hongkong har påpeget, at dele af stilladssikkerhedsnettet var blevet skiftet ud med billigere materialer, der ikke levede op til standarderne for brandsikkerhed, efter sommerens tyfoner havde hærget byen (og at dette var blevet holdt skjult over for lokale bygningsinspektører). Lørdag d. 29. november suspenderede Hongkongs bygningsafdeling (“Hong Kong’s Buildings Department”, 屋宇署, wūyǔ shǔ ) midlertidigt 28 igangværende byggeprojekter, som samme virksomhed stod bag. For styret i Beijing har brandulykken også foranlediget en national granskning af byggeprojekter rundt om i landet. I Europa vil mange iagttagere sikkert få ledt tankerne hen på branden i Grenfell Tower i London i 2017, som også førte til et højt antal om- og tilskadekomne. Dér spillede brandfarlige materialer i forbindelse med facaderenovering nemlig også en afgørende rolle, og ligeledes afstedkom kritik af byggebranchen, tilsynsmyndigheder og regeringen som følge af tragedien. Siden de storstilede demonstrationer mod den nationale sikkerhedslov (“National Security Law”, 香港国家安全法, xiānggǎng guójiā ānquán fǎ) i Hongkong i 2019-2020, har centralregeringen i Beijing brugt selvsamme lov til at holde yderligere optøjer nede i byen. En 24-årig studerende, der indsamlede underskrifter til en uafhængig undersøgelse af branden, blev tilbageholdt d. 29. november under mistanke for “oprør” i medfør af loven. Den udenlandske presse i Hongkong har ligeledes fået en løftet pegefinger fra myndighederne.
EU-CHINA WATCH - EU genopliver derisking plan
Kontekst: Som vi kort kom ind på i sidste nyhedsbrev har EU-Kommissionen nu vedtaget RESource EU-handlingsplanen, der er det første ‘flagskibsinitiativ’ bebudet under en fælles meddelelse (“Joint Communication”) fra EU-Kommissionen og EU’s Udenrigschef (The High Representative). Skriften på væggen er ikke til at tage fejl af: Fanget på et økonomisk stormfuldt hav må det gode skib Europa indskærpe kursen mod den økonomiske sikkerheds trygge kyster, hvis ikke det skal risikere at forlise i bølgerne forårsaget af handelskonflikterne mellem USA og Kina.
Kommentar: RESourceEU har til formål at sætte skub i EU-forordningen om kritiske råstoffer (2024) (“Critical Raw Materials Act”; CRMA) og den overordnede strategi for kritiske råmaterialer, bl.a. ved at strømline og simplificere tilladelsesprocesser for udvinding og produktion. Ikke desto mindre er der dog nye tiltag under opsejling.
Beskeden med måske størst chokværdi fra onsdagens blotlægning kom fra den franske industri kommissær, Stéphane Séjourné, der hævdede, at hvis ikke private aktører i EU selv var villige til at samarbejde, ville man fra Kommissionens side ikke være sky for potentielt at tvinge dem til det gennem fremtidig lovgivning:
“We would force European companies legally to diversify their sources of supply. That is not the case now, and it is not what is proposed in the plan but this is a wake up call, a strong wake up call”
Indkøbsspecialister, der henter strategisk vigtige råmaterialer i Kina, bør allerede nu sikre alternative leverandører – fx omkring 35 %, i tråd med CHIPS Act-målet om max 65 % afhængighed af ét land – for ikke at blive ramt, hvis handelssituationen forværres. Det gør det også relevant løbende at følge EU’s liste over kritiske råstoffer, som opdateres i 2026.
Der er flere måder, hvorpå RESourceEU skal styrke den europæiske forsyningssikkerhed af kritiske råmaterialer, særligt med henblik på at begrænse Kinas (semi-)monopoler. Ét af forslagene bunder i at begrænse muligheden for at eksportere metalskrot, hvor der eksempelvis indgår magneter med indhold af sjældne jordarter (eller andre råmaterialer på listen, herunder aluminium), som ellers kan genudvindes og genbruges. I skrivende stund er det blot 1 % af sjældne jordarter, der genbruges i EU, og Kommissionen anslår, at op til 20 % af det samlede behov kunne dækkes gennem denne cirkulære økonomiske tilgang inden for fem år.
Kommissionsforslaget bliver desuden bakket op af €3 mia. i finansiering, der skal mobiliseres over de næste 12 måneder til at styrke værdikæden for flere kritiske råmaterialer, heriblandt med projekter i Grønland (molybdæn-mine) og Tyskland (lithiumsproduktion). Man vil ydermere forsøge at sikre afsætningen for europæiske leverandører af de strategiske råmaterialer, som ofte lider under omkostningsulemper ift. tredjelande, ved at indgå i offset-aftaler og aftaler om fælles indkøb på en matchmaking-platform for virksomheder.
Læs tebladene: Mark Twain citeres ofte for at have sagt, at historien ikke gentager sig selv, men ofte rimer den. Det samme må siges at gøre sig gældende for EU-initiativer, der kan ligne hinanden i både form og formål. RESourceEU blev offentliggjort samme dag som EU-landene kom til enighed om et fuldt stop for importen af russisk gas, og initiativet minder i høj grad også om REPowerEU-planen, der dog i langt højere grad betroede sig på sanktionsinstrumenter til at opnå (energi)uafhængighed fra Rusland. Selvom ambitionerne er høje omkring de-risking i den økonomiske sikkerhedsstrategi, er der stadig to overhængende aber dabei, der risikerer at undergrave bestræbelserne. Det ene ligger i, at man endnu ikke har forhandlet en opgradering af EU’s investerings screeningsmekanisme eller foranstaltninger for både udadgående investeringsscreeninger og et samlet eksportkontrolsregime for alle medlemslandene på plads. Det andet, at man endnu ikke har formået at forsikre europæisk erhvervsliv om, at en nedprioritering af deres økonomiske forhold med Kina stadig kan medføre velstand på længere sigt, malgré tout.
Ikke desto mindre melder Séjourné ud, at hvis ikke handlingsplanen opnår de ønskede resultater, må man berede sig på at affyre den berygtede, men dog endnu uafprøvede, ‘handelsbazooka’, nemlig instrumentet til bekæmpelse af økonomisk tvang (“Anti-Coercion Instrument”). I en tid, hvor en større del af den europæiske befolkning mener, at EU skal distancere sig lige så langt væk fra USA som fra Kina (se nedestående), er det ikke så bemærkelsesværdigt, at formålet med de forskellige de-risking-tiltag både har øst og vest i sigte. (Selvom nogle vil mene, at handelsbazookaens inaktivitet i kølvandet på ‘liberation day’ i april og godtagelsen af “handelsaftalen” med Donald Trump i juli kan synes at indikere andet for Europas strategiske autonomi).
I spørgsmålet om forsyningen af kritiske råmaterialer er USAs rolle dog interessant for EU. Selvom det ikke virker til, at Trump-administrationen på nogen måde vil koordinere indsats med den europæiske handelsblok, hvad angår de-risking af de økonomiske relationer med Kina, har amerikansk våbenliggørelse af gensidig økonomisk afhængighed oftest tjent tværatlantiske interesser. Det er vigtigt at holde sig for øje, at åbningen af en ny mine (fra mineralefterforskning til faktisk minedrift og mineralforarbejdning) er en process, der kan tage mellem 10 og 20 år. Det er immervæk længere tid, end de fleste amerikanske præsidenter har fået lov at sidde i embedet. Derfor er det også uhyre vigtigt, at EU undgår at være for reaktionær over for sine handelspartnere, og i stedet tænker langsigtet i alle risikovurderinger og partnerskaber med tredjelande, heriblandt hvad angår USA, men også for lande som Canada og Brasilien, der ønsker diversificering. Et punkt, som handlingsplanen også lægger vægt på.
TECH - Kinas nye ‘Kvante-Legoklods’
Kontekst: Den kinesiske fysiker, Pan Jiawei 潘建伟, som det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, har kaldt kvantefaderen, har sammen med sit hold skabt en slags kvante-LEGOklods, der nægter at falde sammen, selv når den rystes. Bedriften markerer den første eksperimentelle realisering af det, som forskere kalder non-equilibrium higher-order topological phases. Disse giver en ny måde at lagre kvanteinformation på, som ikke så let bryder sammen, hvilket hidtil har været en stor udfordring for kvantecomputere.
Kommentar: Opdagelsen sker baseret på en programmerbar kvanteprocessor, Zhuchongzhi (祖沖之) 2.0 (alle Kinas kvantecomputere er opkaldt efter matematikeren og astronomen af samme navn, der levede 429 til 500 e.Kr.). Det nye stof, der ikke findes naturligt, kan gøre det muligt at bygge kvantecomputere, der fungerer stabilt selv i et støjfyldt og fejlfyldt miljø. I dag er kvantebits, de grundlæggende informationsenheder i kvantecomputere, så følsomme over for omgivelserne, at selv små forstyrrelser begrænser maskinernes størrelse og kompleksitet. Hvis teknologien lykkes, kan fremtidens kvantecomputere løse enorme beregningsopgaver, der kan accelerere alt fra lægemiddeludvikling og avanceret kunstig intelligens til detaljerede miljø- og klimasimuleringer.
Læs tebladene: Kvanteteknologi er et af de områder, som Kina satser benhårdt på, og et område, hvor rivaliseringen mellem USA og Kina i den grad gør sig gældende. Det er også et område, hvor EU (især med en stor dansk rolle) stadig er nogenlunde med. En fordel for kineserne er måske, at de generelt er enormt gode til hurtigt at implementere og bruge den nyeste teknologi i samfundet og til kommercielt brug. Det er det ikke nyt, at EU som regel bremser sig selv med for lange diskussioner om regulativer og guidelines for brug.
Selvom kunstig intelligens fylder meget i diskussionen om, hvordan vores samfund kommer til at ændre sig fremover, er det vand ved siden af, hvad gennembrud i kvanteteknologi kan betyde. Det er derfor også afgørende, at vi hele tiden følger med i kinesisk forskning på området og ikke mindst brugen af disse teknologier (den militære brug skal bestemt ikke negligeres). Det her gennembrud fra Pan Jiawei og hans forskerhold viser blot igen, at Kina er en videnskabelig og teknologisk supermagt, som vi skal tage seriøst.
De Korte, Men Vigtige
Kina vil sandsynligvis gå efter et mål på 5 pct. Vækst i BNP i 2026
Kina og Rusland holder den 3. fælles anti-missil-øvelse på russisk jord
Kinas handelsoverskud passerer 1 billion dollars for første gang
Det var alt, hvad vi kunne nå omkring i denne omgang, kære læsere. Men vi er allerede godt i gang med udkastet til næste nyhedsbrev, så I ikke skal vente alt for længe på mere Kina-nyt.
Husk at man altid kan holde sig yderligere opdateret på Kina gennem vores podcast, KinaNørderne og kontakt os meget gerne omkring muligheden for at få os ud til et foredrag.
Og man er som altid meget velkommen til at sende os en kommentar om stort som småt.