Sinolytica Nyhedsbrevet #67 - Xis nytårstale, konsekvenserne af en Taiwan-invasion og anti-involution 🎙️💥
川普的速度 - Trump-Speed
Kære læser
Et nyt år er i gang, og efter en længere december-pause for nyhedsbrevet er det tid til at komme i gang igen! Vi håber, at du er kommet godt ind i det og ser frem til at læse tebladene for dig her i 2026, som på ingen måder bliver kedeligt set med Kina-øjne!
I denne uge skal vi omkring Xis nytårstale, hvad konsekvenserne af en militær indgriben i Taiwan vil få for Kina, og så hvad kineserne skriver på sociale medier efter USA’s aktion i Venezuela. Men vi har selvfølgelig også andre spændende ting med i postsækken!
Så bryg dig en god kop te eller kaffe og lad os se at komme i gang med årets første nyhedsbrev!
PEKINGOLOGY - Xi Jinpings nytårstale
Kontekst: Foran det velkendte maleri af Den Kinesiske Mur på Xi Jinpings kontor i partiets hovedkvarter i Zhongnanhai i Beijing holdt den 72-årige præsident en nytårstale, der bl.a. markerede begyndelsen på den 15. femårsplan (2026-2030). I talen fremhævede Xi “kulturelle IP’er” som Sun Wukong-spillet og Nezha-filmen, sammenlignede Kinas etniske minoriteter med kerner i et granatæble (ifølge Xinhua en metafor for harmoni, der stammer fra Uighur-folket i Xinjiang), men afgav også på ny løfter om tilbageerobringen af Taiwan.
Kommentar: Xis nytårstale adskilte sig ikke synderligt fra tidligere års taler, men indeholdt flere klassiske formuleringer og emner (i 2024 påpegede Xi eksempelvis, at vandet i Kina blev klarere og bjergene grønnere, mens han i 2025 kunne konstatere, at klart vand og frodige bjerge var kendetegnende træk ved Kinas landskab). Selvom det nok altid har været kutyme at sende en lille hilsen til Taiwan i kinesiske statslederes nytårstaler, så tager 2025-talen nok prisen for de mest eksplicitte formuleringer af Kinas ambitioner vis-à-vis Taiwan i forbindelse med et årsskifte. Talen fremhævede nemlig “Taiwans Tilbageleveringsdag” Taiwan Retrocession Day “台湾光复纪念日” (táiwān guāngfù jìniànrì), som er en nyindført mindedag i Folkerepublikken, der skal markere enden på Japans herredømme over øen i 1945. Især det faktum, at talen kom på bagkant af nogle af de største kinesiske militærøvelser rundt om Taiwan (læs mere om dét i nedenstående indslag), satte endnu dystre undertoner på en ellers ofte før brugt frase:
祖国统一的历史大势不可阻挡
Genforeningen af moderlandet er en ustoppelig trend i historien!” (“!”).
Læs tebladene: Har man tidligere overværet de transmitterede nytårstaler fra Kina, vil man måske have bemærket nogle scenografiske elementer, der er lidt anderledes end dem, vi måske er vant til på vores breddegrader. Modsat nytårshilsner fra europæiske regerings- og statsoverhoveder, der ofte optages i ét kontinuerligt klip fra samme kameravinkel, er der flere kameraer på Xi, som skiftende fremhæver billeder, figurer og andet symbolsk nips på reolerne bag ham, alt sammen omhyggeligt sat op. Uden at der skal gå for meget amatør-medievidenskab i den, er der da også flere klip af Xi, der står samlet med udenlandske ledere omkring sig, bl.a. ved SCO-topmødet i Tianjin og ved 80-års-markeringen for afslutningen på Anden Verdenskrig i Beijing. Udover den bieffekt, at Vladimir Putin bliver den anden mest fremtrædende person i Xis nytårshilsen, kan inddragelsen af de mange klip i nytårstalen ses som om, at Kina udfører en performativ form for såkaldt summit diplomacy. Gennem format og protokol genskaber Kina velkendte elementer af den eksisterende globale orden, samtidigt med at landet forsøger at omstrukturere ordenen ved at iscenesætte sig selv som en mere central international leder. Dette til dels med Global Governance-initiativet som Xi lancerede i 2025 og også nævnte i talen. På sin vis illustrerer scenografien, hvordan Kina helt op til årets sidste dag i år 2025 har oplevet flere små sejre ift. at udfordre Vestens globale dominans. Et år, hvor USA under internationale rammer samtidigt har lidt selvforskyldt skade uden fortilfælde på troværdigheden, stabiliteten og særligt lederskabet.
GEOPOLITICS - Hvad sker der, hvis Kina går ind i Taiwan?
Kontekst: USA’s aktion i Venezuela og Kinas militærøvelse i slutningen af 2025 har kun fået snakken om overtagelse af Taiwan med militær magt - og konsekvenserne deraf - til at tage til i styrke. Det har Bonnie Glaser, managing director for Indo-Stillehavet ved German Marshall Fund, og andre forskere skrevet om i en ny rapport. Den kigger på, hvilke konsekvenser det vil have for Folkerepublikken og Xi selv, hvis Kina går militært ind i Taiwan på følgende områder: Økonomi, militære kapabiliteter, social stabilitet og internationale omkostninger. To scenarier vurderes: en kort, begrænset konflikt og en længere krig, der ender med et klart PLA-nederlag. En kortere artikel om rapporten kan også læses her.
Kommentar: Kinas militærøvelse i slutningen af 2025 og USA’s aktion i Venezuela har fået sat ekstra gang i spørgsmålet om, hvorvidt Kina snart har tænkt sig at genforene Taiwan med Folkerepublikken med magt. Der er ofte et stort fokus på, hvordan Taiwan vil forsvare sig selv (med amerikanske våben og mulig direkte amerikansk indblanding) samt, hvor stærkt det kinesiske militær i sidste ende er. Derfor giver den nye rapport et måske tiltrængt, dybere indblik i, hvad der potentielt også vil kunne være med til at afskrække styret i Beijing. Konklusionen er i hvert fald ret klar: i begge tilfælde vil omkostningerne for Xi og partiet være meget store og potentielt politisk destabiliserende.
Læs tebladene: Der er ingen tvivl om, at en mulig militær konflikt over Taiwan potentielt kan have meget store, uoverskuelige konsekvenser for hele verden og ikke kun i regionen og Kina. Rapporten nævner selvfølgelig de store militære og økonomiske omkostninger, men det er ret interessant, at en af de største konsekvenser vil være den interne stabilitet. Det er alt fra tab af enebørn, økonomisk nedtur, mulig uro i Xinjiang og Tibet samt studenterprotester, der tilsammen kan lægge et pres på systemet, som selv Kinas omfattende sikkerhedsapparat kan få svært ved at håndtere over tid. Måske håber forfatterne da også, at der er nogen i Beijing, der læser den og selv indser, at status quo nok vil være det bedste for alle parter.
Det ændrer dog ikke på, at det ligger Xi Jinping utrolig meget på sinde at være manden, der får Taiwan tilbage, så alle bør stadigvæk være forberedt på et scenarie, hvor det værst tænkelige kan ske.
☕☕☕KAFFEPAUSE MED ET HVIL FORAN DEN FORBUDTE BY ☕☕☕
ECONOMY & BIZ - Kinas kamp mod involution
Kontekst: Begrebet involution 内卷 (nèijuǎn) opstod på kinesisk internet som en folkelig betegnelse for meningsløs, opslidende konkurrence uden reel fremgang - i uddannelse, jobmarkedet og erhvervslivet. Nu har centralregeringen i Beijing taget ordet til sig og lanceret en officiel kampagne mod såkaldt involutionary competition; en slags ‘tomgangskonkurrence’, der især plager industrien, hvor priskrige og overkapacitet er blevet et voksende problem. Officielt handler det om at regulere “skadelig konkurrence” imellem de kinesiske selskaber - tænk her især på elbils-sektoren - og skabe et mere ordnet nationalt marked.
Kommentar: Som Patricia M. Thornton stiller det op i China Leadership Monitor, er det her et skoleeksempel på, hvordan partistaten overtager og omformer et kritisk græsrodsbegreb og gør det til et styringsinstrument. I stedet for at adressere de strukturelle årsager for overkonkurrencen, som f.eks. politiske incitamenter, lokal væksttvang og central industripolitik, rettes kampagnen primært mod lokale regeringer og virksomheder. Retorikken lyder som selvkritik, men i praksis er det en måde at sende aben videre ned i Kinas politiske system: ansvaret placeres længere nede i det lokale, mens centrum friholdes.
Læs tebladene: Nu hvor den officielle lancering af den 15. femårsplan kun er nogle få måneder væk, bliver det ekstra interessant at følge, hvis og hvordan centralregeringen kan få bugt med ‘tomgangskonkurrencen’. Når styret går ind og overtager involution-begrebet, er det måske også mere diskursiv magtteknik end reelle markedsreformer. Man viser, at man er på folkets side, men strammer kontrollen med de politiske lag, der ligger fjernere fra Beijing - noget som Xi Jinping ikke er bleg for. Derfor er det langt fra sikkert, at udenlandske virksomheder kan regne med, at priskrig og overkapacitet nu forsvinder, men derimod kan man nok godt regne med, at der sandsynligvis kommer øget regulering, politisk indblanding og kampagneretorik.
Sinolytica online watch - Glødende kommentarspor på kinesiske sociale medier efter Trumps invasion af Venezuela
Kontekst: Nyheden om den amerikanske invasion af Venezuela gik viralt blandt kinesiske internetbrugere. På Weibo 微博 fik hashtagget #特朗普称已抓获委内瑞拉总统# (#Trump hævder at have tilfangetaget Venezuelas præsident) over 680 millioner interaktioner, hvilket udløste en massiv bølge af kommentarer.
Kommentar: Mange kinesiske netbrugere greb straks tastaturet. Nogleaf de første reaktioner lød:
Er det her Trump-Speed?
Nej, på hvilket grundlag? At arrestere præsidenten af en suveræn nation på den måde? International lov er en joke!
Den mest likede kommentar er også den med den mest jeg-går-op-og-lægger-mig energi:
Er det her …… en invasion? …… For fanden da også ……
Derudover var der brugere på flere platforme, der satte operationen i relation til Taiwan-spørgsmålet, og spekulerede i, om USA’s aktion kunne være et forbillede for Kina i fremtiden: “Jeg foreslår, at vi bruger samme metode for at genvinde Taiwan engang” og “Hvis USA ikke tager international lov seriøst, hvorfor skulle vi så gøre det?”
På andre dele af den kinesiske sociale medier-sfære er der udkommet udkast til nye regler for regulering af såkaldte “AI-kærester”, mens nogle af sidste års mest ikoniske kinesiske SoMe-slangudtryk er blevet kortlagt og delt:
1. Mind-blowing. 炸裂 zhà liè
2. Total wipeout. 团灭 tuán miè
3. “boomer-agtig type”老登 lǎo dēng
4. Svært at få fat i en Labubu. 一娃难求 yì wá nán qiú
5. “Broder Kyllingekotelet” 鸡排哥 jī pái gē
6. Rottemenneske. 老鼠人 lǎo shǔ rén
7. Overpriviligeret Elite. 天龙人tiān lóng rén.
8. “Spænd livremmen ind” 消费降级 xiāo fèi jiàng jí
Listen rammesætter ret godt 2025. Er du enig? Du kan læse den fulde liste og baggrund for hver af udtrykkene her.
Læs tebladene: Som altid bør holdninger fra kinesiske sociale medier læses med forbehold. Alligevel er det ofte lige så interessant at se, hvad der får lov at blive stående, som hvad der bliver fjernet. I den seneste Sinica Podcast taler Eric Olander om, at mange brugere koblede Venezuela direkte sammen med Taiwanstrædet og i nogle tilfælde åbenlyst opfordrede til kinesisk militær handling. Sinolytica kan dog konstatere, at kommentarer, der eksplicit nævnte Taiwan, efterfølgende er blevet fjernet fra Weibo. Det peger på, at kinesiske myndigheder ikke ønsker en eskalering af debatten eller en ophedning af den offentlige diskussion om militære scenarier. Reaktionerne på Venezuela-sagen giver ikke et entydigt billede af kinesisk offentlig mening, men den giver et værdifuldt indblik i grænserne for debat – og hvordan staten aktivt forsøger at styre temperaturen, når internationale begivenheder risikerer at blive koblet til Kinas egne følsomme strategiske interesser.
TECH - Trumps ‘cash-out’ på Nvidias H200-chips
Kontekst: Nvidias H200-chips, der hidtil har ligget under for et de facto handelsforbud, må efter et kursskifte fra den amerikanske Trump-administration tidligt i december alligevel sælges til Kina, dog med endnu uafklarede forbehold. Kinesiske virksomheder har siden Trumps udmelding stået i kø for at købe de eftertragtede AI-chips, hvilket har fået Nvidia til at henvende sig til TSMC om at øge produktionen under forudsætning af den kinesiske regerings endelige godkendelse af importen.
Kommentar: Eksportrestriktionerne på Nvidias mest sofistikerede mikrochips er et levn fra Biden-administrationen, som Trump i det forgangne års sidste måned kritiserede på sit sociale medie, Truth Social. H200-chipsene er markant (op til seks gange) mere kraftfulde end H20-chipsene, som Nvidia havde lavet specifikt til det kinesiske marked for at efterleve Biden-administrationens restriktioner, men som Trump i sit opslag kaldte “degraded products that nobody wanted.” Hidtil har H20-chippen ikke desto mindre været den fornemste chip-type, som Nvidia har kunnet sælge til Kina (og en chip, som Trump-administrationen, trods al kritik af Bidens politik, også underlagde eksportrestriktioner fra april til juli i 2025). Justeringen af strategien blev af mange eksperter set som et skifte i amerikansk tech-politik, der kan risikere at underminere den geopolitiske konkurrence med Kina. Flere store kinesiske tech-virksomheder har allerede henvendt sig til Nvidia med potentielle købsordre på over to millioner enheder for 2026. Det vides dog stadig ikke sikkert, om den kinesiske regering overhovedet vil give grønt lys til importen; og i så fald om Nvidia og TSMC vil kunne imødekomme efterspørgslen fra Kina. Dét vil kunne åbne op for ekstra årlige indtægter på op mod $10-15 mia. for den amerikanske chip-designer.
Læs tebladene: Kina har endnu ikke formået at konstruere enkelte chips, der er avancerede nok til at matche Nvidias, og har derfor ikke haft de fordele, som i dag er centrale for den amerikanske dominans inden for bl.a AI-modeller og i datacentre. Kinesiske AI-virksomheder, der i stor stil integreres med flere sektorer af økonomien, har brug for en hardware performance, som stort set kun Nvidia kan supplere. Fra den kinesiske regering gives der imidlertid udtryk for visse betænkeligheder omkring den potentielle afhængighed, man kan skabe til et amerikansk selskab på længere sigt. Fra Trump-administrationen lyder det, at H200-chipsene ikke længere er state-of-the-art, og dermed ikke udgør en reel sikkerhedspolitisk risiko for USA, da de med Nvidias kommende Rubin-serie efter alt at dømme vil være to generationer bagud. Trumps taktiske træk kan fra kinesisk side tolkes som et forsøg på at torpedere bestræbelserne på lokal produktion af såkaldte cutting edge-mikrochips ved at overtage markedsandele fra Huawei, der er den stærkeste kinesiske konkurrent på hjemmemarkedet.
Man kan måske undre sig over, hvad godt hollandsk eksportkontrol på fotolitografimaskiner, der er essentielt udstyr til at producere mikrochips, har gjort, hvis man fra amerikansk side alligevel vil tilgodese kinesiske AI-virksomheder med avancerede chips. Der er dog alligevel flere betydelige forskelle i den strategiske dybde og praktiske effekt, som eksportforanstaltninger har på de to teknologier, trods de ensformige mål. Eksportkontrol på mikrochips har på den korte bane en direkte effekt på regnekraften, aftagende virksomheder har til at træne og udnytte store AI-modeller, selvom højere ydeevne til dels kan opnås gennem eksempelvis aggregering af ældre modeller. Modsat kan et forbud på eksport af kapitaludstyr som ASMLs maskiner strukturelt helt hindre Kina i at opnå teknologisk uafhængighed på den lange bane. (Kina kommer ikke desto mindre dag for dag nærmere på at bygge fungerende fotolitografimaskiner, der kan benytte ekstrem ultraviolet stråling). Samtidigt er der også praktiske hensyn i håndhævelsen af kontrollen, som er noget mere besværligt for de små chips på størrelse med en fingernegl end for de tonstunge maskiner fra ASML. Førstnævnte produceres nemlig i millionvis til købere over hele verden, der potentielt kan smugle dem videre til embargo-omfattede lande gemt væk i andre apparater, hvorimod sidstnævnte kun købes af enkelte chip-fabrikationsanlæg, såsom TSMC, i et meget begrænset omfang. Der er en større, længerevarende ‘chokepoint-effekt’ i grebet på ASML’s maskiner sammenlignet med Nvidias chips, der gør, at en lempelse på eksportkontrollen på den ene teknologi kan vise sig at være en, indrømmet større, strategisk bommert, mens det på den anden ville være en strategisk katastrofe.
EU-China Watch - Mercosur-aftale vedtaget af EU-lande: Kan blive politisk modvægt til Kina i Sydamerika
Kontekst: Efter 26 år har EU-landene endelig stemt for at vedtage en frihandelsaftale (herefter: FTA - Free Trade Agreement) med Mercosur, den sydamerikanske handelsblok der består af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay. Set i lyset af Kinas store politiske og økonomiske indpas i kontinentet de seneste år, kan aftalen få stor signalværdi for EU og potentielt blive en geopolitisk sejr.
Kommentar: Mercosur-aftalens ikrafttræden vil skabe verdens største frihandelsområde med over 700 mio. forbrugere, hvoraf godt 290 mio. lever i Mercosur. Brasilien er naturligvis langt det største medlem af handelsblokken geografisk, økonomisk og befolkningsmæssigt. Ifølge Dansk Industri kan FTA’en “(...) betyde en årlig stigning af eksporten på mere end 13,5 mia. kr” for danske virksomheder, særligt inden for den grønne sektor, maskin- og fødevareindustrierne.
Trods et forventet jamais de la vie! (Aldrig i livet!) fra den ellers store fortaler for europæisk ‘strategisk autonomi’, Frankrig, opnåede aftalen kvalificeret flertal i Ministerrådet. Dermed skal aftalen blot godkendes af Europa-Parlamentet, før den endeligt kan underskrives og træde i kraft (de helt store udfordringer har hidtil befundet sig medlemslandene imellem).
Læs Tebladene: Mangel på en endelig ratificering af handelsaftalen vil, ifølge Agathe Demarais fra the European Council on Foreign Relations, en tænketank, risikere at skubbe latinamerikanske økonomier endnu tættere på Beijing. Selvom Kina allerede har aktive FTA’er med Chile, Peru, Costa Rica og Ecuador, der giver en voksende indflydelse på kontinentet, har landet ikke desto mindre endnu ingen FTA med den sydamerikanske handelsblok. Mens FTA’en med EU på mange måder styrker Mercosurs politiske legitimitet og udviser regional sammenhængskraft, vil Brasilien og Argentinas noget forskellige syn på Kina gøre, at det kan vise sig politisk betændt at forsøge at forhandle en FTA på plads med landet, både hvad angår den samlede handelsblok som de enkelte medlemslande. Derfor vil europæiske eksportører inden for flere sektorer kunne opnå en potentiel komparativ fordel over for deres kinesiske konkurrenter, da der med aftalen efter indfasningsperioden følger betydelige toldnedsættelser på over 90 pct af europæiske varer over det kommende årti, heriblandt på personbiler med toldafgifter på helt op til 35 pct. i skrivende stund. Primært er det dog større og lettere adgang til flere kritiske råmaterialer, der kan blive skelsættende for EU’s fremadrettede konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Kina har store økonomiske interesser i den sydamerikanske undergrund, hvorfra eksempelvis store dele af klodens lithium og kobber udvindes. Fra 2015 til 2021 bestod 46 pct. af de samlede kinesiske investeringer i Latinamerika og Caribien da også i råmaterialer; i samme årrække tiltrak Brasilien overordnet de største samlede investeringer i regionen med op mod 35 pct. af de kinesiske og 42 pct. af de europæiske. I en spørgeundersøgelse fra 2021 foretaget i 10 latinamerikanske lande (heriblandt Brasilien, Argentina og Uruguay) mente en relativ majoritet på 48 pct., at Europa var den region i verden, som deres eget land havde de mest fordelagtige samarbejdsmuligheder med. Der skal, som bekendt, to til tango - hvis EU skal forblive politisk og økonomisk relevant ift. USA og Kina, er det måske en god ide at ‘takke ja’, når Mercosur byder op på dans.
De Korte, Men Vigtige
Det var alt for denne gang, kære læser, men det nye år er bestemt ikke startet stille ud, så vi er meget snart tilbage med en lille særudgave af nyhedsbrevet, hvor vi udelukkende vil fokusere på Grønland. Der er noget at glæde sig til!
Hvis man vil hjælpe vores foretagende, sætter vi altid pris på, at man deler nyhedsbrevet og anbefaler det til andre.