Sinolytica Nyhedsbrevet #68 - Særudgave om Kina og Grønland 🇬🇱🇩🇰🇺🇲🇨🇳
留岛不留人 - Lad øen bestå, men folket forgå
Kære læser
Som annonceret i sidste udgave af nyhedsbrevet er denne særudgave dedikeret til spørgsmålet om det amerikanske ønske om at annektere Grønland, med særligt fokus på kinesiske perspektiver og reaktioner.
I denne udgave skal vi ind på, hvad man fra officiel kinesisk side tænker om Arktis og Grønland, hvad dele af den kinesiske intelligentsia tænker om Trumps trusler om at annektere Grønland, men også hvad kineserne skriver om det på sociale medier. Interessen i Grønlands råstoffer og naturressourcer fremhæves også som et punkt, hvor Kina har interesse, så spørgsmålet om kinesiske investeringer i Grønland kommer vi også forbi.
For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at det følgende ikke er udtryk for vores egne holdninger, men har til formål at illustrere, både hvad den officielle kinesiske interesse og tilgang til emnet er, men også, hvordan tonen blandt kinesiske iagttagere og kommentatorer er.
Verden ændrer sig hastigt, så lad os komme ned i nyhederne!
PEKINGOLGY - Kina som Nær-arktisk stat
Kontekst: Siden 2018 har Kina defineret sig som en nær-arktisk stat. Noget der blev mødt med forundring af flere af de egentlige arktiske stater (på nær Rusland, ikke overraskende). I takt med at temperaturen stiger i Arktis, åbnes der op for nye mulige økonomiske aktiviteter i denne del af verden, heriblandt hvad angår fiskeri, ressourceudvinding, men bestemt også global handel i form af nye sejl-og fragtruter.
Kommentar: I 2018 publicerede Statsrådet Kinas Arktisstrategi i hvidbog-format, hvori begrebet Polarsilkevejen 冰上丝绸之路 også debuterede. I hvidbogen lægges der vægt på Arktis’ transformation som følge af klimaforandringerne, og Kinas ret og forpligtelse til at udforske disse global commons (en slags globale fællesområder, hvor Kina hævder sig som en global interessent i Arktis). Disse prærogativer har ifølge strategien juridisk hjemmel i bl.a. UNCLOS (FN’s havretskonvention) og Svalbardtraktaten, der giver lige adgang for alle indgående parter til økonomisk aktivitet i udvalgte dele af Arktis. Der er indtil videre lange udsigter til omfangsrig og lønsom minedrift længst mod nord grundet politiske, økonomiske og geografiske faktorer (læs mere om det i følgende indslag), men ikke desto mindre påpeger The Economist, at Grønland besidder 43 ud af de 50 kritiske mineraler, som USA’s regering har udpeget som strategisk vigtige. Med en tilpas lang tidshorisont kan profitabiliteten naturligvis ændre sig og gøre minedriften mere realistisk, og der vil det handle om, hvem der har haft størst strategisk robusthed og langsigtet kapacitet i disse skelsættende år. Kigger man efter kinesiske resultater i Arktis inden for en mere overskuelig tidshorisont, er det dog værd at kigge på skibsfarten. Så sent som i december 2024 præsenterede det kinesiske rederi, Jiangsu Fanzhou Shipping, et gennembrud i global søfart med deres Fanzhou 8 (泛舟8) - et kæmpemæssigt fragtskib på 58.000 tons, i stand til at sejle gennem isfyldte farvande uden isbrydere. Distancen til søs mellem Rotterdam og Shanghai (to af verdens største havne målt på godsomfang), når man sejler gennem Suez-kanalen, er på 10.450 sømil. Samme togt er noget kortere , når man tager Nordøstpassagen (NØP), der følger Ruslands nordlige kyster, og forkorter distancen mellem de to havnebyer til 7869 sømil.
Læs tebladene:Der er årtier til at polarsilkevejen kan blive et stabilt alternativ til Suez- og Panamaruterne, da den endnu kun kan traverseres i sommermånederne, bliver den set som vigtig og nødvendig helgardering fra kinesisk side. Grundstødningen af containerskibet Ever Given og Houthi-angrebene i det Røde Hav er blot nogle af 2020ernes forvarsler for, hvor omkostningsfuldt og risikabelt skibsfart kan blive i de kommende år. Indgriben fra USA, såsom Donald Trumps buldren mod Panama sidste år, der lagde gevaldigt pres på kinesiske investeringer i havne ved Panamakanalen, foranlediger også undersøgelser af alternative ruter for kineserne. Samtidigt giver NØP Kina mulighed for at udbygge samarbejdet med sin stærkeste og vigtigste partner i Arktis: Rusland. Det sker bl.a. med minedrift i det nordlige Sibirien, der skaber arbejdspladser i dét store lands yderområder, mens der sendes vigtige ressourcer til Kina (og skabes økonomiske afhængighedsforhold ligeså).
GEOPOLITICS - Kina mener, at USA ikke bør bruge Grønland som undskyldning for at fremme egne interesser
Kontekst: Fra officielt hold var man i det kinesiske udenrigsministerium i denne uge ude at sige, at USA og Trump ikke bør bruge andre lande som undskyldning for at forfølge det man kalder “sine egne egoistiske interesser.”
Kommentar: Med Kinas interesser i Arktis in mente (jf. ovenstående indlæg) er det ikke overraskende, at talskvinde for Kinas udenrigsministerium, Mao Ning 毛宁, går ud og siger, at alle landes rettigheder og friheder til at gennemføre aktiviteter i Arktis i overensstemmelse med loven skal respekteres fuldt ud. Her er det jo åbenlyst mest Kinas rettigheder og friheder (måske også Ruslands), som der er i tankerne.
Det er ikke første gang, at Kina officielt udtrykker respekt for Danmark og Grønlands suverænitet. Det gjorde den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi 王毅, også tilbage i maj 2025, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen var på besøg i Beijing i forbindelse med markeringen af 75-året for etableringen af de bilaterale relationer mellem Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Kina. Lignende har man fra officielt hold også sagt omkring det amerikanske indgreb i Venezuela og overfor Cuba. Samtidig er der mange iagttagere online, der påpeger, at det er hyklerisk af Kina at fordømme USAs manglende respekt for andre landes suverænitet, da Kina selv er meget stille omkring Ruslands invasion af Ukraine.
Læs tebladene: Det skal derfor selvfølgelig tages med et stort forbehold, når Kina går ud og udtrykker støtte til Danmark og Grønland. Det er ikke for vores blå øjnes skyld, da det i høj grad handler om at positionere sig overfor et USA, som nu for alvor presser Kina på den vestlige halvkugle.
Som vi har skrevet mange gange før, så kommer rivaliseringen mellem Kina og USA kun til at fortsætte, og det betyder også, at andre lande bliver fanget som lus mellem to negle i spillet. Nu er det desværre Grønland og Danmark som er fanget i orkanens øje, og man må sige, at det danske og grønlandske diplomati virkelig er sat på en historisk stor prøve for tiden. Det, at USA nu går så hidsigt til værks for at forsvare Den Vestlige Halvkugle, er nok kommet som en overraskelse fra Beijings side. Spørgsmålet bliver, hvilke tanker man gør sig om den langsigtede strategi for Arktis, når USA på den her måde sætter øget pres ind.
ECON & BIZ - Kinesiske investorer har ikke travlt med at rykke ind i Grønland
Kontekst: Det er ingen hemmelighed, at Donald Trump gerne vil have kineserne til at holde fingrene langt væk fra Grønland. Men allerede inden det nye amerikanske pres for alvor tog til, synes de kinesiske investorer for længst at have mistet modet og interessen i Grønland.
Kommentar: Interessen mod Kina fra Grønlands side er ikke ny. Siden Selvstyreloven i 2009 har grønlandske politikere gentagne gange rejst til Kina for at promovere landet over for potentielle investorer – blandt andet i forbindelse med China Mining Conference i Tianjin. Dengang var håbet, at kinesiske investeringer i minedrift kunne skabe grundlag for økonomisk uafhængighed af Danmark. Selvom dele af den nye grønlandske regering gerne vil udforske samarbejdsmuligheder med Kina, især på handel (eksport af fisk og skaldyr er vigtigt), så er det ikke for alvor slået igennem endnu, og kinesiske aktiviteter i Grønland er udeblevet. Det er ganske enkelt for dyrt og for vanskeligt, som det ser ud nu. Dertil kommer selvfølgelig også, at amerikanerne har presset især den danske regering til at holde kineserne ude.
Læs tebladene: Kinesiske virksomheder er som regel langt mere risikoaverse, end mange måske umiddelbart tror. Den modstand, som man fra dansk og amerikansk side har vist mod kinesiske investeringer, er selvfølgelig noget kinesiske selskaber bider mærke i. Grønlandske og kinesiske ambitioner til trods. Dertil kommer selvfølgelig også – som the Diplomat også er inde på – at det er utrolig svært at få minedrift op at køre og bygge infrastrukturen op omkring det i Grønland. Men man skal ikke tage fejl af, at Kina har store interesser i Grønland stadigvæk - både geo- og sikkerhedspolitiske, såvel som økonomiske - som de fortsat vil forfølge. Stormagtsrivaliseringen mellem Kina og USA vil fortsætte og vil præge resten af verden, som bliver fanget i den, som Danmark og Grønland nu er det. Hvorvidt Trump 2.0 vil få kineserne til at ændre strategi, når det gælder Arktis, er et spørgsmål og område, som vi også skal følge tæt med i.
Intelligentsia Tracker - Vil Trump annektere Grønland? Ja! 特朗普会吞并格陵兰岛么？会！
Kontekst: Den kinesiske nationalistiske politiske kommentator Formand Kanin 兔主席 (tù zhǔxí) har i et nyligt indlæg på den kinesiske beskedtjeneste WeChat 微信 sat fokus på sagen omkring Donald Trumps interesse i Grønland.
Kommentar: I indlægget analyserer Formand Kanin Grønlands strategiske position, set fra et kinesisk perspektiv, og argumenterer for, at øen udgør et særligt attraktivt mål i en amerikansk sikkerhedspolitisk kontekst. Formand Kanin beskriver Grønland som et oplagt og relativt risikofrit objekt for amerikansk magtudvidelse:
“格陵兰岛明显是一个‘易摘果实’：领土巨大（216万平方公里）；资源丰富（包括有稀土、石墨等关键矿产及油气）；有重要的战略价值（极地航道、太空战争）；本土没有防务能力，欧洲鞭长莫及；当地人口极其稀少（5.7万人），不存在当地反抗的可能性；从属于综合实力非常弱小的丹麦。最重要的是，格陵兰岛是美国新的国家安全战略蓝图里要主导的两个弱小对象——西半球与欧洲的交集。”
“Grønland er tydeligvis et ‘let mål’: Det har et enormt territorium (2,16 millioner km²), rige ressourcer (herunder sjældne jordarter, grafit samt olie og gas), stor strategisk betydning (arktiske sejlruter, rumkrigsførelse), ingen egentlige forsvarskapaciteter og ligger uden for Europas effektive rækkevidde. Befolkningen er ekstremt lille (57.000), hvilket eliminerer muligheden for lokal modstand, og øen er underlagt Danmark – et land med meget begrænset samlet magt. Vigtigst er dog, at Grønland befinder sig i krydsfeltet mellem to områder, som USA søger at dominere i sin nye nationale sikkerhedsstrategi: den vestlige halvkugle og Europa.”
Formand Kanin går videre og knytter spørgsmålet direkte til amerikansk indenrigspolitik og Trumps person:
“未来三年，美国的任何内乱，包括政治撕裂，包括特朗普的个人丑闻，包括经济衰退或崩盘，或者特朗普的个人心理需求——只要特朗普认为有转移国内矛盾的需求，都有可能寻求吞并格陵兰岛。”
“I de kommende tre år kan enhver form for intern uro i USA – politisk splittelse, Trumps personlige skandaler, økonomisk recession, kollaps eller hans personlige psykologiske behov – føre til et forsøg på at annektere Grønland, hvis Trump vurderer, at der er behov for at aflede opmærksomheden fra indenlandske problemer.”
Læs tebladene: Indlægget er interessant, fordi det afspejler en voksende kinesisk opfattelse af, at USA er villig til at udfordre eksisterende normer om suverænitet og territorial integritet - også i relation til allierede. Man skal dog, som det ofte er tilfældet med analyser fra kinesiske nationalistiske kommentatorer, læse konklusionerne med forbehold. De skal tages som udtryk for analyser og diskussioner blandt eksperter og kommentatorer, der står tæt på styret i Beijing – hvilket denne analytiker også anses for at gøre. Samtidig viser teksten, hvordan Grønland i kinesiske strategiske analyser i stigende grad opfattes som et geopolitisk nøglepunkt snarere end en perifer arktisk ø. Der findes dog også adskillige eksempler på, at kinesiske revolver-analyser ikke holder vand – særligt når det gælder USA og Europa. Det skyldes både forskelle i styreformer og politisk kultur samt det forhold, at mange – især nationalistiske stemmer – har svært ved at analysere forholdet mellem USA og Europa. Samtidig synes kinesiske forskere og iagttagere i vid udstrækning at forme deres analyser gennem en realpolitisk og transaktionel prisme (a la Mearsheimer-med-kinesiske-karakteristika), der overser både interne dynamikker i USA og Europa
Online watch - Historien om Grønland drukner i jokes på kinesiske sociale medier: “Grønland har været kinesisk territorium siden tidernes morgen” 格陵兰自古以来的是中国的领土
Kontekst: Donald Trumps udmeldinger om Grønland, siden han blev genvalgt, har også fået mange almindelige kinesere til at få øjnene op for verdens største ø. På internetmedierne Weibo 微博 og Rednote 小红书 jokes der med, at Grønland i virkeligheden tilhører Kina, men i de traditionelle medier fylder alvorssnak om landet som en mulig brik i stormagtsrivaliserings strategispil.
Kommentar: En geopolitisk og strategisk vigtig ø, der på længere sigt ønsker total status som et selvstændigt land og som står til at kunne blive potentiel kampplads mellem klodens økonomiske og militære stormagter. Lyder det bekendt? Det gør det for kinesiske netbrugere, der fluks brugte historien som sammenligningsgrundlag til en række interne forhold og jokes. Flere kinesiske internetbrugere synes at kunne ane noget genkendeligt i Grønland og grønlænderne, som de måske ikke helt havde forventet. Det var til dels nogle klip fra TV 2, delt af CCTV, hvor flere lokale i Grønland spørges ind til, hvad de ville sige til - for den rette pris - at blive en del af USA, der i den forgange uge har givet flere kinesere et helt nyt syn på grønlænderne. Eksempelvis lyder det i kommentarsporet:
“#Grønlands borgere nægter at blive en del af USA, selv hvis de tilbydes penge# #格陵兰岛居民说给前也不加入美国# Idet jeg så det grønlandske folk, opstod en form for samhørighedsfølelse - disse mennesker ligner jo kinesere.”
“Japanerne ligner også kinesere - føler du samhørighed dér?”, svarer en anden tørt.
Ikke desto mindre giver den opfattede lighed de to folk imellem anledning til andre former for memes og morskab, der i højere grad trækker på lokale forhold og velkendt intertekstualitet. Navnet for Grønland på kinesisk er egentlig 格陵兰岛 (Gélínglán dǎo)
- en fonetisk oversættelse af Greenland. Men hvad hvis man nu oversatte Grønland direkte til kinesisk? Så ville man kunne få oversættelsen Qingdao 青岛, Den Grønne Ø, som også er navnet på den kystby i Shandong, flygtninge fra feudalstaten Qi gav deres nye hjem mod nord, efter de måtte se sig sejret af Qin i De Stridende Staters Tid (475-221 f.Kr). Det var i hvert fald en fantasifuld historie, der gik viralt, da en professor i økonomi med en stor følgerskare på Weibo lagde et opslag op derom for ca. et år siden. Derfor kan man nu, hver gang Grønland kommer stærkt i vælten, se opslag og kommentarer om, at Grønland har “været kinesisk territorium siden tidernes morgen” (“自古以来的是中国的领土”), eller at Grønland “er en uadskillelig del af Kina” (“是中国不可分割的一部分”) - begge med reference til Qingdao, der imidlertid nok er bedre kendt i Vesten for ølbrygning. De to udtryk bruges dog i virkeligheden primært i offentlige udmeldinger vedr. Taiwan eller Senkaku-/Diaoyu-øerne, hvorfor nedenstående kommentar med den korrekte referenceramme kan forekomme intet mindre end grotesk:
“Donald Trump: Lad øen bestå, men folket forgå (fuldskala udvisning)”.
Udtrykket 留岛不留人 (liú dǎo bù liú rén) stammer fra ultraradikale røster i Kina, der foretrækker en løsning på “Taiwan-spørgsmålet” med enten omfattende internering, kamp imod eller udvisning afTaiwanere, som modsætter sig Folkerepublikkens ønske om genforening. At brugeren bag kommentaren vælger at referere til Trump med øgenavnet 懂王 (Dong Wang), der med lidt god vilje kan oversættes til ‘Kong Klogeåge” (fordi Trump så ofte siger “nobody knows stuff better than me”) kan dog give en smal forhåbning om, at kommentaren er et forsøg på barsk humor frem for et reelt forslag.
Læs tebladene: Selvom der er plads til sjov og spas på de kinesiske sociale medier, fokuserer de traditionelle medier, såsom Folkets Dagblad 人民日报, mere på, hvilke strategiske overvejelser USA har gjort med Grønland-situationen, og hvor stor en effekt en eventuel annektering af øen ville have på Kinas egne ambitioner i Arktis. Ikke desto mindre bekræfter USA’s ageren nok det narrativ, der er skabt indenrigs om den vestlige supermagt, nemlig at “ønsket om overtagelsen af Grønland afslører en hegemonisk tankegang” (“欲夺取格陵兰岛暴露霸权思维”). Sympatien for Grønland stammer nok ikke fra liberale tanker, såsom små nationers ret til selvbestemmelse, men snarere som borgere i en stat med anti-kolonialismen som fundamentalt udgangspunkt for egen statsdannelse. Selvom snakken om Grønland som potentielt kinesisk territorium er ren og skær satire, skal man alligevel ikke underkende, at Kina overordnet ser Arktis som et territorium, hvor landet har “legitime” strategiske og økonomiske interesser. Ifølge en analyse bragt i det lokale Shanghai-nyhedsmedie, K-news, vil en amerikansk annektering af Grønland ikke være det coup de grâce, som de forventer mod Kinas ambitioner i det høje nord. Man satser på en ‘spredt tilstedeværelse’ i Arktis frem for en ‘satsning på en enkelt ø’, og derfor lyder analysen, at USA, uagtet planer med Grønland, “aldrig vil kunne bryde Kinas legitime tilstedeværelse inden for arktiske anliggender“ (“无法切断中国在北极事务中的合法存在空间”).
“Qingdao er en del af Shandong; Qingdao er en del af Kina”
Det var alt for vores lille ‘særudgave’ om Kina og Grønland, kære læser. Der er selvfølgelig meget mere, som der er sagt og skrevet om den sag, men vi har valgt et lille udpluk, der viser, hvordan kineserne ser på det fra flere lag.
Vi hører som altid gerne fra jer omkring, hvad I godt kan lide ved nyhedsbrevet, ting i savner eller bare betragtninger, så ræk endelig ud! Og så sætter vi som altid meget stor pris på, at I anbefaler og deler nyhedsbrevet med andre.
Vi er tilbage inden længe med vores normale nyhedsbrev!