Sinolytica Nyhedsbrevet #69 - Nationsbyggeren Trump, Udrensning i PLA og højere mindsteløn 🪖💴📈
投资于物和投资于人 - At investere i materialer og investere i mennesker
Kære læser
Vi håber I kan holde tungen lige i munden i det her vanvittige år, som vi har gang i, hvor det primært er Trump og USA, der trækker de store overskrifter i danske medier.
Inden vi starter med nyhederne, vil vi lige lave lidt reklame for os selv. Følgere af os på LinkedIn og andre steder har nok set, at vi for nylig lancerede vores Sinolytica studietur til Kina sammen med Vores Rejsebureau!
Rejsen vil give danske ledere, beslutningstagere og fagpersoner med relation til Kina en unik mulighed for at se landet i sin helhed og forstå, hvad der bevæger sig i dag i Riget i Midten. Det er tættest på kilden, at du finder den bedste information. Information om, hvordan virksomhederne, teknologien og økonomien forandrer Kina med rasende hast, hvordan kinesernes hverdags- og arbejdsliv er i konstant forandring, og hvordan systemet og magtstrukturerne præger det alt sammen. Du får mulighed for at danne dig et nuanceret og mere fuldkomment billede af, hvad Kina er i dag, og hvor landet er på vej hen.
Studieturen er målrettet CEO’er, topledere og strategiske beslutningstagere, der har behov for et realistisk og nuanceret vidensgrundlag om Kina samt en dybere forståelse af kinesisk markedslogik, samspillet mellem stat og virksomheder og landets teknologiske ambitioner. En dybere indsigt og forståelse af Kina og kineserne, der kan omsættes direkte i ledelsesbeslutninger, risikovurderinger og langsigtet strategi.
Læs mere om turen her og kontakt os meget gerne for mere information på kontakt@sinolytica.dk
For nu at vende tilbage til nyhedsbrevet, skal vi ud omkring endnu en rystelse i ledelsen af det kinesiske militær, og faktisk en ret markant en af slagsen. Vi har også valgt at bruge en del spalteplads på, hvordan Trumps politik og forhold til sine “allierede” (et begreb man efterhånden er nødt til at sætte i citationstegn) ændrer hele verdensordenen. Her ser vi også på, hvordan Kina nyder godt af Nationsbyggeren Trump 川建国 (Chuan Jianguo), som er et øgenavn, flere kinesere ynder at kalde den amerikanske præsident.
Men vi ser også lidt på tiltag, der skal få gang i forbruget og lidt mindeord om Kinas første kvindelige fotojournalist, der gik bort 4. januar i en alder af 93 år.
Og så skal vi i gang med nyhederne!
PEKINGOLOGI - Viceformanden for den Centrale Militær Kommission, Zhang Youxia, under korruptionsanklager
Kontekst: General Zhang Youxia 张又侠 var den højest rangerende uniformerede leder i Folkets Befrielseshær og næstformand for den magtfulde Centrale Militærkommission (CMC) 中央军委 (zhōngyāng jūnwěi). Hans fald betyder, at stort set hele den kinesiske militære overkommando enten er blevet udrenset eller sat under efterforskning for korruption siden 2022. Et andet medlem af CMC, Liu Zhenmin 刘振民, er også under efterforskning.
Kommentar: Ustabiliteten i ledelsen af det kinesiske militær er ikke ny, og vi beskrev de seneste udrensninger i nyhedsbrevet tilbage i november sidste år.
Den seneste sammenlignelige korruptionsudrensning fandt sted op til det 4. plenarmøde sidste år i oktober. Af de 44 uniformerede medlemmer, der blev udpeget til Centralkomiteen i 2022, er 29 – omkring to tredjedele – blevet fjernet eller efterforsket. Zhang Youxia skiller sig desuden ud som en af meget få tilbageværende højtstående officerer med egentlig kamperfaring, herunder som frontlinjeofficer under den kortvarige krig med Vietnam i 1979. Xi og Zhangs fædre kæmpede endda side om side under den kinesiske borgerkrig, ifølge Joseph Torigian, lektor ved American University.
Læs tebladene: Zhang Youxias fald er særligt bemærkelsesværdigt, fordi han i årtier blev opfattet som en tæt allieret af Xi Jinping, som han har kendt siden ungdommen. I dag er der kun to tilbage fra den oprindelige militære top, der blev udpeget ved den 20. partikongres i 2022: Xi Jinping selv og Zhang Shengmin 张升民. De resterende fem generaler er alle under anklage for korruption.
Dette betyder i praksis, at hele den øverste militære ledelse i Kina er blevet udrenset, hvilket ikke har fortilfælde i moderne kinesisk militærhistorie. Og det sætter også spørgsmål ved: 1) den erklærede målsætning om, at militæret skal være moderniseret 军队现代化 (jūnduì xiàndàihuà); 2) om det er muligt at realisere en mulig invasion af Taiwan i 2027, som amerikanske efterretningstjenester mener, Xi har givet ordre til; og 3) om Folkets Befrielseshær (“People’s Liberation Army” PLA) vil nå målet om at have et world-class-militær 世界一流军队 (shì jiè yī liú jūn duì) i 2027 og kunne “udkæmpe og vinde” 能打胜仗 regionale konflikter. Udviklingen signalerer desuden dels, at Xi er villig til at lade en nyere generation overtage topledelsen, dels at bekæmpelse af korruption og ideologisk kontrol har vejet tungere end både personlig loyalitet og kamperfaring. Samtidig kan udrensningen også tolkes som et forsøg på at gennemsøge hele officerskorpset for ledere, der bedre forstår moderne krigsførelse og som ikke er indlejret i de korruptionsnetværk, der har præget dele af PLA. Det er bemærkelsesværdigt, at flere af de mest profilerede sager – herunder He Weidong 何卫东, Li Shangfu 李尚服 og Zhang Youxia – alle har haft tilknytning til PLA’s Våben- og Materieldepartement, som længe er blevet betragtet som et arnested for udbredt korruption i det kinesiske militær.
GEOPOLITICS - Trump gør ‘Kina great again”, ikke USA
Kontekst: The European Council on Foreign Relations har lavet en ny undersøgelse blandt befolkninger i en række lande, som viser, at en majoritet regner med, at Kinas globale indflydelse vil stige i takt med stormagtskonkurrencen mellem USA og Kina.
Kommentar: Rapporten bygger på meningsmålinger blandt voksne (+18 år) gennemført i november 2025 i 15 europæiske lande og seks ikke-europæiske lande. I alt deltog 25.949 respondenter. Gennemgående viser resultaterne, at respondenterne forventer, at Kina får mere indflydelse fremover:
Det er også bemærkelsesværdigt, at det, af de adspurgte lande, kun er i Ukraine og Sydkorea, hvor en relativ majoritet anser Kina for en rival eller direkte modstander:
Læs tebladene: Det er værd at se disse resultater i lyset af Donald Trumps ageren på verdensscenen, hvilket kan ses som en medvirkende faktor til undersøgelsens udfald. Og så også værd at have in mente, at den er lavet før alt den seneste ballade om Grønland, truslen om told mod EU, hån af NATO-soldater, osv. Den canadiske premierminister Mark Carneys nylige tale i Davos gav også en indikation om dette sentiment, hvor USA ikke er den entydige allierede for demokratiske små- og mellemstore magter, grundet Trumps hentydninger og trusler om annektering eller militær indgriben på den vestlige halvkugle. I Beijing må man være yderst tilfredse med disse resultater, som er bedre end man kunne håbe på for bare få år siden. Især i betragtning af Carneys seneste besøg til Beijing, der betød en ny strategisk canadisk linje over for Kina (mere om det senere i nyhedsbrevet).
Vi kommer højest sandsynligt også til at se lignende, når den britiske premierminister, Keir Starmer, tager til Beijing i næste uge med en større delegation.
☕☕☕ KAFFEPAUSE med et band i hutongerne ☕☕☕
ØKONOMI & BIZ - Kina hæver mindstelønnen i forsøg på at styrke forbruget
Kontekst: 27 ud af 31 kinesiske provinser har i 2025 hævet mindstelønnen per måned, mange med tocifrede stigninger. Store byer som Shanghai (2.740 yuan), Beijing (2.540 yuan) og Shenzhen (2.520 yuan) er blandt dem, der har justeret månedslønnen op. Tiltaget skal styrke husholdningernes købekraft i en økonomi præget af lav vækst og deflation.
Kommentar: Disse stigninger er et klart signal om, at man fra styret i Beijings nu forsøger at styre økonomien væk fra eksport og investeringer og over mod mere indenlandsk forbrug. Regeringens nye slogan, som også er fokus for den kommende 15. femårsplan, om at fastholde sammenkoblingen af at investere materialer og i mennesker 坚持投资于物和投资于人紧密结合 (jiānchí tóuzī yú wù hé tóuzī yú rén jǐnmì jiéhé) afspejler denne kursændring. Her selvfølgelig særligt med fokus på investeringen i mennesker. Højere mindsteløn kan muligvis godt løfte bunden, men det løser ikke alene Kinas strukturelle forbrugsproblem, som også handler om usikkerhed, boligmarked og velfærd.
Læs tebladene: Udviklingen peger på et mere grundlæggende strategisk skifte i kinesisk økonomisk politik: privatforbrug skal fylde mere i vækstmodellen. Men balancen er svær, fordi for høje lønstigninger kan presse konkurrenceevnen, mens for små ikke ændrer forbrugeradfærden. Kina bevæger sig i retning af en mere forbrugsdrevet økonomi, men langsomt og med tydelig politisk forsigtighed.
EU-CHINA WATCH - EU og Canada genovervejer toldafgifter på kinesiske elbiler efter hårdt år med Trump
Kontekst: Mens kinesiske elbilfirmaer kæmper en ekstrem intens kamp om hjemmemarkedet i verdens største elbilproducerende nation, bringer igangværende forhandlinger med hhv. EU og Canada gode nyheder med sig om fornyet, nemmere adgang til to købestærke forbrugermarkeder. Mark Carney, Canadas premierminister, vender hjem fra Kina (det første canadiske besøg siden 2017) med et nyt strategisk partnerskab, der bl.a. kigger på canadiske toldsatser på biler. EU åbner op for at kigge på alternative tiltag til told på de ellers udskældte kinesiske elbiler.
Kommentar: I 2024 blev det dyrere for forbrugere i flere vestlige lande at skifte benzinbilen ud med en elektrisk en af slagsen – i hvert fald hvis man ville købe fra Kina. Til trods for en (nu skrottet) europæisk målsætning om i 2035 at udfase – og forbyde – salget af biler, der udelukkende kører på fossile brændstoffer, indførte EU i 2024 straftold på kinesiske elbiler på mellem 7,8 til 35,3 pct. (ovenpå en 10 pct. standardimporttold) på baggrund af antisubsidieundersøgelser. Tidligere samme år tordnede USA, under Biden vel at mærke, også mod Kina ved at pålægge 100 pct. straftold på kinesiske elbiler - en handelsforanstaltning, som også blev vedtaget i Canada. Efter næsten et år med politiske trusler og økonomisk tvang fra USA, flere verserende tvistbilæggelsessager i Verdenshandelsorganisationen (WTO) samt en god mængde lobbyisme fra bilproducenter og diplomatisk håndværk fra Beijing, bløder både EU og Canada nu op for at reducere de oppustede toldsatser. Canada, der ikke selv har nogen nævneværdig bilindustri, vil indføre en kvote på 49.000 kinesiske elbiler med tolden sat til 6.1 pct., svarende til landets Most-Favored Nation-sats. EU, hvis pressede bilindustri sikkert godt kunne bruge en pause efter et tumultarisk år med bl.a. usikkerhed omkring forsyning af mikrochips, har udgivet et vejledningsdokument på EU-Kommissionens hjemmeside, der inddrager dele af et forslag fremstillet af Volkswagen Anhui om at indføre importkvoter og mindstepriser på elbiler i bytte for toldfritagelse. På ad-hoc-basis vil EU-Kommissionen kunne bedømme og muligvis acceptere ikke-europæiske producenters tilbud om pristilsagn, hvilket betyder, at et kinesisk firma kan indvillige i at sælge dets biler til minimumspris i EU, men derimod undgå, at bilerne bliver pålagt ekstra told, når de ankommer til Europa.
Læs tebladene: Aftalerne viser, at både EU og Canada ønsker en tilbagevenden til en regelbaseret international handelsorden mere i tråd med WTO’s grundprincipper. Samtidigt er det dog også realpolitiske overvejelser, der har formet de nye politiske tiltag, da EU og Canada begge ser sig nødsaget til at finde nye og nogenlunde stabile alternativer til USA (der er forlydende om, at nye aftaler og samarbejder med både Indien og Vietnam nærmer sig målstregen). Derfor kommer man nok ikke udenom, at aftalerne i sidste ende vil kræve indrømmelser fra vestlig side. The New York Times påpeger eksempelvis, at en lignende aftale om pristilsagn fandt sted mellem EU-Kommissionen og kinesiske producenter af solpaneler i 2013. Selvom pristilsagn overordnet leder til mindre afsætning i Europa, giver de enkelte salg større profitmarginer til bilproducenterne i Kina, hvoraf dele ellers ville være tilfaldet EU gennem den indirekte beskatning. Og det er noget, der vil være behjælpeligt i kampagnen mod involutionary competition, altså tomgangskonkurrencen, som vi også kom ind på i forrige nyhedsbrev.
Cui Dongshu 崔东树, generalsekretær for Kinas Personbilsammenslutning, forudser, at selvom nogle producenter vil opleve kortsigtede salgsudsving på grund af pristilsagnsordningen, vil Kinas samlede eksport af elbiler til EU alligevel opleve en gennemsnitlig årlig vækstrate på omkring 20 pct. i 2026-2028. Ifølge EURACTIV var dette tal på 12 pct. i 2025, mens salget af kinesiske hybridbiler til gengæld steg 155 pct. samme år – en sideeffekt af toldsatserne, der har skubbet forbrugere hen mod andre bilmodeller, som nu også måske vil blive pålagt told på det europæiske fællesmarked.
🍵🍵🍵 TEPAUSE - Shanghais Longhua Pagode 龙华塔 i 1905 🍵🍵🍵
Intelligentsia Tracker: Trumps 2.0 styringslogik og Kina-politik特朗普2.0的施政逻辑与对华政策
Kontekst: I denne artikel analyserer Gong Xiaofei 宫小飞 Donald Trumps genindtræden som USA’s præsident (“Trump 2.0”) og hans administrations ideologiske logik og Kina-politik. Den forklarer, hvordan hans nye konservative politik påvirker både den indenrigspolitiske struktur i USA og de amerikanske relationer til Kina - især gennem højrepopulistiske ideer, “America First” og strategisk konkurrence med Kina.
Kommentar: I artiklen peger Gong Xiaofei på, at politikken under Trump 2.0 ikke bare er en gentagelse af hans første embedsperiode, men en mere omfattende, ideologisk funderet kursændring. Den kombinerer hårde tiltag som beskyttelsestold, blokering af teknologioverførsler (primært sjældne jordarter og teknologi) og amerikanske indenrigsforhold med et nyt fokus på fleksibilitet i handel og forhandlinger med Kina. Selvom det præsenteres, som om den gør “America Great Again”, fremhæver Gong Xiaofei også, at denne strategi har indre spændinger og risici, især i forhold til økonomi, sociale grupper og internationalt samarbejde:
新政在目标和手段上显露出诸多内在矛盾，且面临民主党和自由派掣肘、国内经济形势和基本盘选民反应约束、国际社会抵制等多重障碍，实施进程面临巨大挑战…特朗普新政通过鼓吹身份政治和民族矛盾来解决美国自身问题，这种转嫁危机的策略非但不能‘让美国再次伟大’，反将加快美国的衰落进程。
Den nye politik viser adskillige indre modsætninger i både mål og midler, og den står over for flere forhindringer, herunder modstand fra demokrater og liberale, begrænsninger fra den indenlandske økonomiske situation og reaktioner fra vælgere, samt modstand fra det internationale samfund. Gennemførelsen af politikken står over for enorme udfordringer… At forsøge at løse USA’s egne problemer ved at mobilisere identitetspolitik og nationalistiske splittelser vil ikke ‘gøre Amerika stort igen’, men snarere fremskynde Amerikas tilbagegang.
Læs tebladene: Kinesiske politikere følger nøje med i USA’s og Trumps retning. De analyser, der bliver udsendt til kinesiske politiske iagttagere, er værd at følge med i, fordi de giver indblik i, hvor Kina tror USA er på vej hen, og hvordan man fra kinesisk side bør forberede sig bedst muligt. Teksten er skrevet til et internt kinesisk publikum og ikke til et vestligt, hvilket gør dem mere nøgterne, analytiske og strategisk funderede. USA fungerer her ikke kun som en modstander, men også som spejl for Kinas egne udfordringer: En case study i, hvordan politisk polarisering, identitetspolitik og institutionelle spændinger kan påvirke stabiliteten i et land. Analysen fokuserer mindre på Trump som person og mere på strukturelle tendenser; svækkede institutioner, nationalisme, økonomisk omstilling og teknologisk konkurrence. Særligt i forhold til Kina vurderes det, at USA bliver mere uforudsigeligt, taktisk og transaktionel, hvilket kan skubbe Beijing til at arbejde med mere scenarieplanlægning, risikospredning og langsigtet strategisk tålmodighed. Endelig lægger analyserne vægt på teknologi, forsyningskæder og industriel kapacitet som de egentlige arenaer for magtkampe i det 21. århundrede. På den måde giver tebladene her ikke blot et billede af, hvordan Beijing ser Trump og USA, men også af, hvordan kinesiske strateger vurderer fremtidige muligheder og risici i et internationalt landskab præget af konkurrence, kompleksitet og usikkerhed, uanset hvem der sidder i Det Hvide Hus.
KULTUR - Xiao Zhuang, Kinas første kvindelige fotojournalist, er død
Kontekst: Xiao Zhuang 晓庄, Kinas første kvindelige fotojournalist, døde 4. januar 93 år gammel i Nanjing. Hun begyndte sin karriere i 1950 som ung fotograf i Folkets Befrielseshær og kom senere til Xinhua Daily 新华日报 (xīnhuá rìbào). I mere end 70 år dokumenterede hun opbygningen af Folkerepublikken – fra militær og industri til landsbyliv, hverdag og politiske kampagner. Hendes arkiv rummer tusindvis af billeder fra 1950’erne og 60’erne, hvoraf mange først blev genopdaget i 00’erne.
Kommentar: Xiao Zhuang arbejdede under vanskelige tekniske og politiske forhold. I 1950’erne var kvindelige fotojournalister ekstremt sjældne, og hun beskrev selv, hvordan hun måtte arbejde hårdere end sine mandlige kolleger for at blive accepteret (trods Maos ord om, at kvinderne holder halvdelen af himlen oppe 妇女能顶半边天 (fùnǚ néng dǐng bànbiān tiān). Hendes opgaver fulgte ofte den officielle fortælling om den nye stat, men hun søgte også bevidst mod Kinas landområder og hverdagen frem for de store iscenesatte motiver. Hendes mest kendte billede, “Treading Through Silver Waves” (på kinesisk 踏碎银波 (tà suì yín bō)) fra 1962, taget ved Gucheng-søen 固城湖, forestiller gæs, der letter, og blev senere hendes personlige favorit.
Hun dokumenterede blandt andet åbningen af Nanjing Yangtze-broen i 1968, som hun fotograferede ved at sammensætte flere billeder i mørkekammeret på grund af linsens begrænsninger. Undervejs blev hun flere gange tilbageholdt af sikkerhedsmyndighederne, blandt andet efter at have fotograferet en sovjetisk ekspert uden tilladelse.
Læs tebladene: Efter reform- og åbningspolitikkens begyndelse i 1978 var Xiao Zhuang med til at grundlægge fotomagasinet Light and Shade 光和影 (guāng hé yǐng) i 1981. Efter en trafikulykke i 1996 blev hun kørestolsbruger og brugte flere år på at systematisere sit arkiv. Hun udgav senere seks fotobøger og organiserede fire udstillinger. I sine sidste år fotograferede hun primært mennesker i parker i Nanjing. Ifølge hende selv var det ikke de store fortællinger, men menneskers udtryk, der til sidst betød mest. Derfor synes vi også, at det er værd at bruge lidt tid på artiklen fra Sixth Tone og nyde nogle af Xiao Zhuangs billeder af et Kina fra en efterhånden svunden tid.
De Korte, Men Vigtige
Davos: Kina vil importere mere for at komme skæv handelsbalance med resten af verden til livs
TikTok færdiggør aftale om amerikansk joint venture, der kan sikre platformens fremtid i USA
Kinesiske videnskabsfolk krymper halvleder til fibre på størrelse med menneskehår
Vi er kommet til bunds i ugens nyheder for denne gang. De geopolitiske omvæltninger fylder naturligvis en del for os alle, og det er svært helt at følge med i, hvor det er, at verden er på vej hen.
Men vi følger i hvert fald tæt med i, hvordan Kina reagerer og agerer, og hvad man særligt skal have for øje med Kina-brillerne på. Derfor er vi også snart tilbage med endnu mere Kina nyt!