Sinolytica Nyhedsbrevet #7 - Styr på tankerne + EU-Kina skillevejen 🇪🇺 + 🇨🇳 = 🤷🏾♀️
思想政治理论 - Ideologisk Politisk Teori
Kære Læser,
Vi har nu rundet den første måned, siden vores nyhedsbrev så dagens lys. I den tid er der over 400 af jer, som har tilmeldt jer til at få det direkte leveret til indbakken, og mange flere læser med hver uge.
Det er vi utrolig glade og taknemmelige for!
Bliv endelig ved med at sprede budskabet om Sinolytica og sende os forslag, ros, leads og ideer! Det gør virkelig en forskel 💪
Med denne ydmyge milepæl, vender vi os igen mod nyhederne.
EU-Kina topmødet løber af stablen i dag, der er politisk-ideologiske kampagner i gang på kinesiske uddannelsesinstitutioner, Kinas fabrikker taber pusten, og… Taliban kan pludselig godt lide Buddha statuer?
Lad os lave en overflyvning over ugens nyheder 🚀
PEKINGOLOGI - EU og Kina står ved en skillevej 🇪🇺 + 🇨🇳 = 🤷🏾♀️
Kontekst: Det længe ventede EU-Kina topmøde løber af stablen i dag den 1. April. De store spørgsmål er 1) om mødet vil give os en indikation på Kina’s standpunkt overfor Ukraine og Rusland fremadrettet, 2) om der vil blive genforhandlet en handelsaftale (den sidste kuldsejlede i 2020) 3) og om vi vil se indikationer fra en af siderne, der vil pege på den fremtidige retning for forholdet mellem EU og Kina. Topmødet er en videokonference mellem formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, ledsaget af den højtstående repræsentant Josep Borrell, der repræsenterer EU. De møder den kinesiske premierminister Li Keqiang 李克强 om morgenen og den kinesiske præsident Xi Jinping 习近平 om eftermiddagen.
Kommentar: EU vil prøve at presse Kina, mens Kina vil prøve at gyde olie på vandene for ikke at blive presset mere, end man allerede er. Forholdet mellem ledere i Berlin, Frankrig, Brussels og Beijing har hidtil haft ét kodeord: Pragmatik! Angela Merkel har bl.a stået for en kurs, hvor den tyske bilindustri er blevet dybt integreret med det kinesiske marked, mens man har neddroslet værdipolitiske emner og det har slået tonen an i forholdet. Dog har medierne og Twittersfæren været fyldt med andre røster og billeder:
I tiden op til topmødet har den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi 王毅, været på visit i flere lande, der grænser op til Kina, bl.a. under en overraskende rejse til Indien, som Kina ellers har en uløst grænsestrid med. Ligesom Kina, balancerer Indien også i spørgsmålet om den russiske invasion, derfor spørger iagttagere om der måske er et tøbrud på vej i forholdet? Det har været en uge med masser af rygter om alt fra hemmelige taler fra pensionerede kinesiske topembedsmænd til uverificerede billeder, der florerede på de sociale medier. I Pekingologien er der i forvejen så lidt information om kinesisk politik, at ethvert rygte bliver taget op, vendt og drejet, af iagttagere, og holdes i baghovedet under analyser. Men når tebladene skal læses bliver man nødt til at kunne skelne ukrudt fra teblade!Læs tebladene: Kina og EU står ved en skillevej. Lederne i Beijing er blevet overraskede over Tysklands oprustning under den indledende del af Ruslands invasion af Ukraine. I EU ser det ud til, at vi bevæger os stadig mere i retning af en værdibaseret udenrigspolitisk kurs, hvilket den russiske invasion kun har befæstet. I Beijing er man nervøs for, at EU skal omfavne en komplet tough on China position a la USA. Hold øje med, hvad der sker på handelsområdet, og hvordan tonen fra EU ledere er overfor deres kinesiske modparter. I 2020 faldt EU-Kina handelsaftalen gennem gulvbrædderne, og mange spørger om den er definitivt død eller om vi kommer til at se en genforhandling af aftalen?
Kommunistpartiet til Kinas lærere: Det er ok, at I ikke kan lide krig - bare I ikke viser det til jeres studerende!
Kontekst: I Kina er der igangsat en kampagne på skoler og universiteter, der skal "vejlede om situationen i Ukraine." Den handler bl.a. om at retfærdiggøre støtten til Rusland og identificere undervisere, der ikke støtter dette narrativ. Det vides ikke, hvilken del af centralregeringen, der er afsender på kampagnen.
Kommentar: Sinolytica har gravet lidt dybere i sagen og fundet frem til, at flere dokumenter nævner taler af Xi Jinping, der skal studeres af elever i forbindelse med kampagnen. De specifikke taler under betegnelsen “3.18” refererer til et symposium, som Xi deltog i omkring den 18. Marts 2019 om fremmelse af såkaldt ideologisk politisk teori 思想政治理论. Den kædes sammen med den nuværende kampagne for at signalere, at diskussionen omkring krigen skal lukkes ned, og der skal findes fælles fodslag mellem lærere og partimedlemmer. I slutningen af sidste uge myldrede det frem med rapporter om lignende undervisningsforløb rundt omkring i Kina. Efterfølgende blev mange notitser på universiteter i hele landet fjernet. En notits til lærere på Northeast Forestry
University 东北林业大学 i Harbin 哈尔滨 instruerede lærere således:
Situationen i Rusland og Ukraine påvirker folk dybt, og er også et vigtigt emne, som de studerende følger tæt. Som undervisere i ideologi og politik, skal vi give de studerende den korrekte vejledning, for at stimulere de studerendes interesse i at studere.
俄乌局势牵动人心,也是学生关注的热点,
作为思政教师,我们要给予学生正面引导,
激发学生学习兴趣。
Denne notits er efterfølgende blevet fjernet fra universitetets hjemmeside.
Læs tebladene: I talerne fra 2019 understreges det, at lærerne er den vigtigste komponent i fremmelsen af “ideologisk politisk teori”. Derfor ser vi en klapjagt på dem, der er lidt for åbenmundede omkring støtten til Ukraine, udtrykker sig negativt om krigen, eller mener, at Kina’s nuværende position er forkert. Sætninger som "Situationen i Rusland og Ukraine påvirker folk dybt" viser, at de negative holdninger til krigen langt fra er væk i Kina. Man forsøger dog at lægge låg på diskussionen på landets uddannelsesinstitutioner.
WEIBO WATCH: Rygterne og falske nyheder flyver rundt på sociale medier - Èn kineser kæmper en hård kamp mod dem
Kontekst: Selvom kinesiske sociale medier er underlagt streng censur, så er rygter og falske nyheder alligevel et kæmpe problem. Kineseren Wei Xing 魏星 kæmper dog en hård kamp for at komme dem til livs.
Kommentar: Før Trump gjorde “fake news” til et begreb, som blev hvermandseje, så talte man i Kina om rygter 谣言. Dem er der blevet indført hårde straffe for at sprede på sociale medier. Derfor er Wei Xing også nødt til at gå mere fakta-baseret til værks. Samtidig har den undersøgende journalistik i Kina kun fået ringere og trangere kår de sidste mange år, så de falske nyheder og rygter har mere frit spil. Et nyligt eksempel på dette er, at rygterne om, at amerikanske virksomheder har skabt covid-19 har floreret på Weibo. Men andre brugere udtrykker samtidig også bekymring for, at misinformation kan få så frit spil og spredes så hurtigt.
Læs tebladene: I Kina er det partiet, som i sidste ende afgør, hvad der er sandt og falsk, rigtigt og forkert. Herefter er det op til tech-selskaber og brugerne at navigere i dette, så man ikke ender på den forkerte side af partiets holdning. Det gør desværre, at man ikke kommer problemet til livs i tilstrækkelig grad. Dertil kommer også, at partiet uden tvivl bruger misinformationen til deres egen fordel, især når det drejer sig om, hvor corona er opstået. Dog rammer problemet også Kina i halen, da “fake news” også er en del af årsagen til den lave vaccinationsrate blandt Kinas ældre befolkning.
Vi tager lige en kort kaffepause mellem de alvorlige nyheder…
Chengdu’s 成都 kaffe scene er for vild! Kaffekultur har fat i mange afkroge af Kina, og mange unge starter deres egne forretninger i søgen efter en bedre kop kaffe end Starbucks.
Taliban kan pludselig godt lide buddhastatuer? - soldater beskytter hulekompleks
Kontekst: I Afghanistan bevogter og beskytter Taliban gamle buddhistiske statuer på Mes Aynak kobberminen i håb om at kunne tiltrække kinesiske investeringer.
Kommentar: I 2001 gik billederne verden rundt, da Taliban sprængte de daværende højeste Buddha-statuer i verden i luften. I dag har piben dog fået en anden lyd, da det er meget vigtigt for kineserne, at den buddhistiske arv i Afghanistan bevares. Særlig Mes Aynak skulle også have været en del af den gamle Silkevej. Taliban vil også gerne holde sig gode venner med kineserne i håb om, at man kan få kinesisk hjælp og investeringer til at få kobberminen i gang med at udvinde råstof. Især da Taliban-regeringen har hårdt brug for penge.
Læs tebladene: Da USA trak sig ud af Afghanistan spekulerede mange over, om den kinesiske støtte til Taliban-regeringen i høj grad handlede om, at der var store kinesiske interesser i at kunne få mulighed for at stå for minedrift i landet. Selvom Kina naturligvis også har haft store sikkerhedsmæssige bekymringer ved regimeskiftet - især hvad angår islamistisk terror - så er Afghanistans råstoffer meget tiltrækkende. De skulle have en samlet værdi på over 1 billion USD. Andre lande som Iran, Tyrkiet og Rusland ville også gerne have en bid af kagen, men da Rusland nu står i en vanskelig situation, har Kina en stor fordel.
Sinolytica Tech - Facebook forsøger aktivt at male TikTok i et dårligt lys
Kontekst: Facebook har betalt et republikansk medie for at lave en kampagne, der skulle sætte TikTok i et dårligt lys.
Kommentar: TiKTok, som det kinesiske selskab ByteDance står bag, har længe været en kæmpe torn i øjet på Meta (som Facebook nu officielt hedder) og andre vestlige sociale medier. Platformen er voldsomt populær, særligt blandt de unge. Meta har ikke selv haft held til at skabe nok konkurrence her.
Læs Tebladene: Der skal ikke være nogen tvivl om, at dette ikke er sidste gang, at vi ser vestlige sociale medier og tech-selskaber tale truslen fra kinesiske konkurrenter op. Debatten har allerede kørt omkring Huawei og ZTE og kritisk infrastruktur,men vi vil ganske givet også se det samme andre kinesiske selskaber inden for andre sektorer og brancher.
Vil Xi sende tech-grej for at hjælpe Putin? Det mistænker EU Kina for.
Kontekst: EU embedsmænd har mistanke om, at Kina vil sende halvledere og andet tech-hardware til Rusland for at mindske effekten af de indførte sanktioner.
Kommentar: Både Kina og Rusland har pure afvist, at der skulle være noget om snakken, og i EU har man heller ikke konkrete beviser, som kan bakke mistanken op. Både USA og EU har dog gjort det meget klart for Kina, at det vil have alvorlige konsekvenser, hvis Kina støtter USA.
Læs tebladene: Kina kommer nok ikke til at gøre noget forhastet for at hjælpe Rusland, da risikoen lige nu er alt for stor. Dog vil det være meget sandsynligt, at kinesiske virksomheder vil stå klar til at hjælpe Rusland på forskellige måder, så snart krigen i Ukraine er overstået eller, at man kan hjælpe Rusland uden konsekvenser. Der er store økonomiske og geopolitiske gevinster for Kina, ved at Rusland på denne måde bliver mere afhængigt af Kina.
Sinolytica Biz: Kinas fabrikker taber pusten
Kontekst: Aktiviteten blandt Kinas mange fabrikker faldt i marts med det hurtigste tempo i over to år. Det skyldes især, at corona nu blusser op i Kina igen, men de økonomiske konsekvenser fra Krigen i Ukraine spiller også ind.
Kommentar: Caixin/Market PMI faldt til 48,1 i marts, hvilket er den skarpeste nedgang siden februar 2020. Det gælder hovedsageligt mindre, private virksomheder og eksportører. Det skaber selvfølgelig store problemer for den kinesiske økonomi, som muligvis skal støttes fra politisk side.
Læs tebladene: Det er dårligt nyt for Kina, at PMI falder og påvirker økonomien negativt. Kina presses både fra krigen i Ukraine, hvor man derfor på ingen måde har råd til at blive ramt af sanktioner fra USA og EU. Derfor vil vi nok heller ikke se Kina gamble alt for meget i sin støtte af Rusland. Samtidig skal man klare sig igennem de nye corona-tilfælde uden, at det går alt for hårdt ud over økonomien. Det er et vigtigt politisk år for Xi Jinping, og dette vil uden tvivl kun øget presset på Kinas nuværende ubestride leder.
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op.
Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Sinolytica er lavet og drevet af: Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann.