Sinolytica Nyhedsbrevet #71 - Pekingologi er tilbage, AI-lægemidler og BBC finder kameraer på hotelværelset 🍵🍃📸
民主集中制 - Demokratisk centralisme
Kære læser
Vi er igen klar til at tømme postsækken med Kina-nyt og drysse nogle teblade ud, som vi vil læse for dig. Verden er i opbrud og alting virker som ukendt grund - men kan der måske alligevel anes nogle velkendte mønstre blandt sprækkerne?
Discipliner genopstår, en ny femårsplan er på vej og om få dage drejer det kinesiske årshjul endnu igen hen på Ildhestens år. (Sidste gang det skete, var i 1966, hvor det nok havde været i alles interesse, hvis Mao havde klappet hesten frem for at rende hele landet over ende med Kulturrevolutionen). I Sinolytica sadler vi op til et nyt kinesisk år, der slet ikke ser ud til at komme til at gå stille for sig heller. I dette nyhedsbrev skal vi bl.a. ind på to nyheder, der relaterer sig til to basale rettigheder, som ofte bliver taget for givet i Vesten, nemlig retten til privatliv og ytringsfriheden. Derudover skal vi ind på det sino-europæiske forhold, der, modsat vejret herhjemme, ser ud til at tø en smule op.
For at vi kan holde tekedlen i kog i disse kolde vintermåneder, vil vi gerne bede dig om at fortsætte med at støtte foretagendet med så mange likes og delinger, som du har råd til at give ud af, så Kina-nyhederne kan nå ud til endnu flere Kina-interesserede folk. Inden vi for alvor sætter i gang med ugens nyheder, gør vi også igen opmærksom på vores forårstur til Kina, som du - eller måske en du kender - kan komme med på! Ræk endelig ud med eventuelle spørgsmål på kontakt@sinolytica.dk
Og så til nyhederne!
PEKINGOLOGY - Pekingologi er ved at blive udbredt igen
Kontekst: Efter de nylige sager med generalerne Zhang Youxia og Liu Zhenli er pekingologi for alvor ved at gøre sit indtog igen. Pekingologi handler om at aflæse Kinas ledelsesbeslutninger gennem subtile signaler (altså at læse tebladene), fordi landet sjældent afslører interne magtkampe - en disciplin, vi har praktiseret i nyhedsbrevet siden 2022. Vi skriver igen, fordi det for alvor var på mode i Mao-tiden (1949-1976), hvor informationer omkring kinesisk elite-politik var uhyre begrænsede.
Kommentar: Den amerikanske sinolog og professor ved Georgetown Universitet, Dennis Wilder, hævder, at CIA havde en pekingologi-enhed i Hongkong under kulturrevolutionen (1966-1976). Enheden frekventerede byens fiskemarkeder - ikke fordi de nødvendigvis elskede fisk, men fordi fiskene, som var fanget på den kinesiske side af grænsen, var pakket ind i avisen Folkets Dagblad. Kina var så lukket på det tidspunkt, at det var den eneste måde for CIA-officerer i Hongkong at få fat i dagens udgave af avisen.
Læs tebladene: Situationen i dag er ikke så lukket som under Kulturrevolutionen, men der er klare ligheder, især når det gælder kvalificerede gætterier om Kinas elite og dynamikkerne i toppen af partiet. Det hjælper heller ikke, at der er få udenlandske journalister tilbage i landet, der kan udfolde magt dynamikkerne og tale med kilder på jorden i Kina. Den kinesiske topledelse opererer bevidst hermetisk, og en del af motivationen bag magtkonsolidering og anti‑korruptionskampagner har været at sikre hemmeligholdelse af den reelle magt og de strategiske beslutninger. Denne modus vivendi blandt partiets kadrer er ikke nødvendigvis en kinesisk opfindelse, men stammer fra den leninistiske tradition og bærer navnet “demokratisk centralisme” 民主集中制 (mínzhǔ jízhōng zhì). Det er centralt for princippet, at uenigheder er tilladt bag lukkede døre, men når først en beslutning er vedtaget, er den bindende for alle. Det kan med andre ord opsummeres: “Frihed til diskussion, enhed i handling”.
Forvent derfor at se mange analyser baseret på små signaler, som optælling af ord i taler, studier af, hvem der optræder hvornår i kinesiske medier, og tolkninger af de brudstykker af information, der er tilgængelige. Det er samtidig en god idé at holde sig orienteret gennem overblik, fx ved at følge lederskabssammensætning og porteføljeændringer.
Opdateret oversigt over kinesiske parti- og statsledere
Mens vi er ved topledelsen i Kina, vil faste læsere huske, at vi for to år siden bragte en oversigt over Kinas lederskab i parti og stat - den er for nyligt blevet opdateret og kan ses her:
TECH - Kina pumper statskapital i AI-lægemidler
Kontekst: Statsforbundne investorer i Kina øger finansieringen af AI-drevne lægemiddeludviklere som led i Beijings strategi om teknologisk selvforsyning. Hangzhou-baserede METiS TechBio 剂泰科技 (jì tài kējì) rejste 400 mio. yuan (ca. 365 mio. danske kroner) i en Serie D-runde i august sidste år, ledet af Beijing Medical and Health Industry Investment Fund og Daxing Industrial Investment Fund – begge med statslig tilknytning. Virksomheden har udviklet MTS-004, en oral behandling mod neurologiske lidelser, som har gennemført fase III-forsøg. Det gør den til Kinas første AI-designede lægemiddelkandidat, der når så langt. METiS planlægger at søge regulatorisk godkendelse i Kina i år.
Også andre AI-fokuserede selskaber har rejst statsligt forankret kapital:
DP Technology rejste 114 mio. USD (ca. 718 mio. DKK) i december.
StoneWise sikrede 100 mio. USD (ca. 630 mio. DKK) i 2021.
XtalPi blev i 2024 det første Hongkong-noterede AI-lægemiddelselskab i Kina.
BioMap, støttet af Baidu, modtog finansiering fra Hong Kong Investment Corporation i 2024.
Ifølge Kinas industri- og IT-ministerium er investeringerne del af en bredere indsats for at opbygge et nationalt biotech-økosystem som ny vækstmotor.
Kommentar: Udviklingen finder sted, mens Kinas biotech-sektor er ved at komme sig efter en nedtur i 2022–23, hvor mange selskaber kæmpede for overlevelse. Ifølge Morrison Foerster, en advokatvirksomhed, er fundraising-cyklussen begyndt at forbedres, dog stadig under niveauet før pandemien.
Samtidig beskriver flere aktører konkurrencen inden for AI-lægemidler som strategisk. Medicinalvirksomheden Hua Medicines forskningschef kalder udviklingen en “bio-geopolitisk” kampplads mellem Kina og USA, og peger på data-suverænitet som kernepunkt. USA har gennem tiltag som BioSecure Act forsøgt at beskytte genetiske data som strategisk ressource. Globalt investerer også vestlige medicinalgiganter i AI-platforme: Nvidia indgik i januar partnerskab med Eli Lilly, og AstraZeneca har opkøbt Modella AI.
Læs tebladene:
Det her tegner et meget godt billede af tre strukturelle tendenser, når vi taler om Kinas life science-ambitioner:
Statens rolle i kapitalallokering: Regeringsforbundne fonde spiller en central rolle i finansieringen af AI-lægemidler.
Klinisk fremdrift: Flere kinesiske AI-designede lægemidler er nået fase III – et afgørende regulatorisk skridt.
Geopolitisk dimension: AI-drevet lægemiddeludvikling beskrives i stigende grad som en strategisk konkurrence mellem Kina og USA, med data som nøgleaktiv.
Ifølge lægemiddel- og kemivirksomheden Mercks Kina-chef kan Kinas første fuldt AI-designede lægemiddel blive godkendt allerede næste år.
Endnu et vink med en vognstang om, at vi i Danmark skal tage Kinas ambitioner ekstremt alvorligt og virkelig følge med i, hvordan de kinesiske konkurrenter innoverer, og hvordan hele statssystemet understøtter det for at bakke op om Xi Jinpings og ledelsens ambitioner. Vi har sagt det i mange år, men gentager det gerne: Det har aldrig været vigtigere at læse Kina rigtigt. Hvis vi ikke får tilpasset vores strategi til Kinas ambitioner, er der en stor risiko for, at vi kommer til at blive hægtet af.
HONG KONG - Mediemogulen Jimmy Lai idømmes 20 års fængsel
Kontekst: Jimmy Lai 黎智英, der grundlagde mediet Apple Daily i Hongkong, er blevet idømt 20 års fængsel. Straffen er en af de hårdeste, der er blevet udmålt siden Den Nationale Sikkerhedslov trådte i kraft i 2020.
Kommentar: Lai blev første gang anholdt tilbage i 2020, hvor han blev anklaget for to tilfælde af sammensværgelse om at samarbejde med udenlandske kræfter og ét tilfælde af sammensværgelse om at udgive oprørske publikationer.
Læs tebladene: Domsafgørelsen betragtes som endnu et alvorligt tilbageslag for pressefriheden i Hongkong, som har været under markant pres siden Den Nationale Sikkerhedslovs ikrafttrædelse i 2020. Sagen mod Jimmy Lai markerer et afgørende brud med byens tidligere tradition for retsstat og uafhængige medier og illustrerer, hvordan lovgivningen anvendes til systematisk at lukke kritiske og regeringskritiske stemmer. Samlet set peger sagen på en dybtgående politisk og juridisk omstilling, hvor princippet om “ét land, to systemer” 一国两制 (yī guó liǎng zhì) i stigende grad fremstår som en formalitet.
🍵 TEPAUSE - Søndags-picnic i Chongqing, 2006 🍵
ECON & BIZ - Uden markedsreformer i næste femårsplan vil Kinas vækst muligvis halveres i den nære fremtid
Kontekst: Hvis ikke den kommende femårsplan formår at øge produktiviteten og forbruget i Kina, er der risiko for, at landet ikke kan nå de minimum 4 pct. årlige BNP-vækstrater, som styret i Beijing sigter efter. Sådan lyder advarslen fra økonomen Zhou Tianyong (周天勇), tidl. vicedirektør for Centralkomiteens Partiskoles Institut for Internationale Strategiske Studier 中共中央党校国际战略研究院 (zhōnggòng zhōngyāng dǎngxiào guójì zhànlüè yán jiù yuàn), der forudser mulige vækstrater helt nede på 2,5 pct. i en artikel udgivet på det kinesiske sociale medie Wechat.
Kommentar: Som vi kom ind på i vores KinaNørderne special fra d. 28 januar, hvor vi gjorde status på Kinas økonomi med Danske Banks Allan von Mehren, går det bedre med kinesisk økonomi på det internationale plan end på hjemmefronten. Kina har haft et rekordhøjt handelsoverskud med omverden på $1189 mia. i 2025 og et stigende antal kinesiske virksomheder, inden for eksempelvis high-tech-produktion, AI og grøn energi, gør fortsat landvindinger på globale markeder. Men bl.a. et faldende boligmarked, uimponerende privatforbrug og demografiske udfordringer truer både kort- og langsigtede vækstmål for Kina. Zhou peger på, at centralregeringen med den 15. femårsplan (2026-2030) er nødt til at kigge på det uudnyttede potentiale, der ligger hos bl.a. borgere på landet og migrantarbejdere i byerne. Hvis de kan få løftet deres husstandsindkomst, vil de i langt højere grad kunne bistå med at øge indenlandske forbrug.
Læs tebladene: Nær partitoppen er Zhou Tianyong ikke ene om at delagtiggøre den bredere kinesiske befolkning i de økonomiske udfordringer (og potentielle løsninger), der uomtvisteligt fylder sit i centralregeringskontorerne rundt om i Beijing. I Sinolytica-foretagendet har vi flere gange fremhævet økonomen Yin Yanlin (尹艳林), der ligeledes taler for større økonomiske reformer, hvis Kina - uden at snuble - skal træde ind over dørtærsklen til en ny fase med støt økonomisk vækst. En fase, der i højere grad beror sig på andre vækstmotorer end eksempelvis tunge infrastrukturinvesteringer og udbredt lavprisproduktion. Det bliver spændende at se, i hvor høj grad man med den kommende femårsplan vil forsøge at omdirigere en større andel af de statslige udgifter henimod forbrugsfremmende initiativer frem for stimuli øremærket infrastrukturprojekter og eksportfremme. På længere sigt ville det måske også kunne afhjælpe de strukturelle handelsmæssige spændinger med USA og EU.
EU-CHINA WATCH - Forholdet mellem EU og Kina er måske på vej ind i ny fase
Kontekst: Efter sidste års mislykkede forsøg på en diplomatisk nulstilling mellem EU og Kina, som kollapsede, da Beijing indførte eksportrestriktioner på sjældne jordarter, bevæger relationen sig nu muligvis ind i en mere forsigtig fase. Flere vestlige ledere, herunder Emmanuel Macron og Keir Starmer, har besøgt Beijing de seneste måneder, og den tyske kansler skal også snart på officielt besøg. Samtidig har Xi Jinping brugt møderne til at positionere Kina som forsvarer af multilateralisme. Det skal selvfølgelig ses i kontrast til Donald Trumps uforudsigelige linje.
Kommentar: EU står i et dilemma: Trumps toldtrusler skaber en vanskelig situation, da man aldrig helt kan vide sig sikker for den amerikanske præsidents luner, og man derfor er nødt til at kigge sig om efter andre markeder. Her er Kina på papiret et attraktivt alternativ. Men Kinas rekordstore handelsoverskud over for den resterende verden på næsten 1 billion euro i 2025 og fortsatte industripolitiske støtteordninger skaber stigende pres i Europa. Det fik Macron, i sin tale til World Economic Forum i Davos i år, til at fordømme Kina for dets “underforbrug” af udenlandske varer og dets “massive overkapaciteter og konkurrenceforvridende praksisser”, som han advarede “truer med at oversvømme hele industrielle og kommercielle sektorer”. Vi har ligeledes de sidste par år hørt EU tale om risikoreduktion overfor Kina (hvilket var sød musik i amerikanernes ører under Biden-administrationen). Men den kinesiske skruetvinge i form af eksportkontrol med de sjældne jordarter viser, at EU vil sidde i saksen en del år endnu. En handelskrig med Kina kan i hvert fald blive dyr. Måske en af grundene til, at man heller ikke affyrede handelsbazookaen mod Kina.
Så hvordan skal man positionere sig?
Læs tebladene: Hele verden er som bekendt ved at indordne sig de nye realiteter. Som Canadas premierminister, Mark Carney, sagde, så er nostalgi ikke en strategi.
Trump har vist, at der ikke er nogen amerikanske gulerødder ved at risikoreducere over for Kina, der er kun pisk nærmest. Men Xi Jinping må også forstå, at han ikke kan blæse og have mel i munden samtidig. Kina kan ikke få det bedste forhold til EU, så længe Kina aktivt støtter Vladimir Putin og Rusland.
For EU gælder det at finde sammenhold og få banket europæisk selvtillid op igen. Lettere sagt end gjort, hvis de enkelte medlemslande forfølger egne interesser frem for fællesskabet. Her har USA og Kina en klar fordel.
Men på den korte bane kommer vi næppe til at se et EU, der vil risikere at tirre Kina alt for meget, da konsekvenserne hurtigt kan blive store. Heller ikke selvom den franske regering lægger op til nye, høje toldsatser mod Kina.
Aftalen med Indien er et skridt i den rigtige retning, men at handle mere med lande som Japan, Sydkorea og Canada og få skabt et endnu tættere samarbejde kan også blive essentielt.
☕ Kaffepause - 70 tons buddha er blevet opført i Tyskland ☕
SAMFUND & KULTUR - Ny BBC-dokumentar afdækker salg af videoer og live-streams filmet med skjult kamera på hoteller i Kina
Kontekst: BBC dokumenterer i en nylig dokumentar, hvordan tusindvis af skjulte kameraer er installeret i hotelværelser i Kina, hvor de filmer gæster uden deres viden eller samtykke.
Kommentar: Optagelserne distribueres via online platforme som Telegram, hvor abonnenter kan se livestreams og gemte videoer for et gebyr. Over en periode på 18 måneder identificerede BBC flere hjemmesider og apps, der hævder at have op til 180 aktiverede kameraer i hoteller rundt om i landet.
Se dokumentaren her:
Læs tebladene: Sagen illustrerer med al tydelighed et problem i gråzonerne mellem teknologi, privatliv og lovgivning i Kina. Selvom produktion og distribution af pornografi er ulovligt i landet, giver den udbredte handel med videoer filmet med skjult kamera et billede af, hvordan kriminalitet og efterspørgsel kan udnytte snævre eller utilstrækkeligt håndhævede regler, så personlige rettigheder i praksis bliver undermineret. Det har også sociale konsekvenser, fordi ofre kan føle ekstrem skam, angst og mistet tillid til privatlivets fred, hvilket skærper frygten for at opholde sig i ellers almindelige miljøer som hoteller. Samtidig viser det, at teknologisk udvikling og distributionskanaler som Telegram kan forværre uetiske praksisser, når platformene ikke effektivt filtrerer og stopper ulovligt indhold.
KULTUR - Fejring af kinesisk nytår
Kontekst: Vi slutter i det bløde og kulturelle hjørne med denne feature fra The World of Chinese, hvor man kan læse op på, hvordan kineserne fejrer nytår og blive klogere på en lang række områder knyttet dertil.
Kommentar: Det kinesiske nytår, eller Forårsfesten 春节 (chūnjié), er en af de vigtigste fejring i Kina. Snart begynder Forårsmigrationen 春运 (chūnyùn), hvor millionvis af kinesere begiver sig på rejsen hjem for at fejre nytåret med familien. Men nytåret afslører også de socioøkonomiske forandringer, som vi også ser i det kinesiske samfund i dag, især blandt unge.
Læs tebladene: Vores nyhedsbrev handler rigtig meget om pekingologi, geopolitik, økonomi, handel og tech. Men vi kan ikke se bort fra den kulturelle dimension, når vi skal prøve at forstå, hvad det er for et land, som Kina er i dag, og hvor det er, at kineserne er på vej hen. Økonomisk modernitet er ikke løsrevet fra kultur. Tværtimod er den indlejret i den. At forstå Kina kræver derfor ikke kun indsigt i markedsdata og industripolitik. Det kræver også indsigt i de sociale rytmer, der former samfundets bevægelser.
De Korte, Men Vigtige
Hvad er Xis globale ambitioner? Elizabeth Economy kommer med et bud
Besked til britiske parlamentarikere: Kina finansierer Ruslands krig
Det japanske valg viser, at Beijings presbolde kan give bagslag
Vi er ved vejs ende for denne uge. Næste gang vi er tilbage, vil vi højst sandsynligt have taget hul på Ildhestens år. Vi vil derfor ønske dig et godt kinesisk nytår!
Hvis du vil hjælpe os med fortsat at kunne levere nyhedsbrevet gratis til dig og alle de mange andre læsere, så spred gerne budskabet og del vores nyhedsbrev med andre.
Del også meget gerne vores studietur med folk, der kunne være interesserede. Det hjælper os en del!