Sinolytica Nyhedsbrevet #72 - Intelligent Autokrati, udfordrede etablerede medier og EU granskning af Shein og TikTok 🇨🇳🤖🇪🇺🔍
商业模式和盈利模式坍塌 - Forretnings- og indtjeningsmodellens kollaps
Kære læser
Velkommen til ildhestens år! Vi håber du har fået fejret nytåret med nogle gode dumplings, iklædt dig rødt og nu er klar til en omgang Kina-nyt!
Vi har gang i spændende ting på vores hjemmeside, hvor vi blandt andet har søsat en artikelserie om innovation i Kina. Her vil vi se nærmere på Kinas ambitioner for teknologi og innovation på en række områder. Første del af serien er en generel introduktion til innovation i Kina skrevet af Naja Morell Hjortshøj, ph.d. i Sinologi fra Aarhus Universitet, og kan læses her.
I forbindelse med fjernelsen af general Zhang Youxia fra den Centrale Militærkommission har vi også taget et dybere kig på magtkampe og anti-korruption i partiets og Folkerepublikkens historie. Sager som fjernelsen af Zhang kan nemlig ikke ses isoleret, men må også forstås som en del af de bredere strategier under Xi Jinpings æra, hvor omfattende kampagner mod korruption og interne fraktioner har tjent til at cementere central magt og styrke partiets legitimitet. Du kan læse det hele her.
Men i forhold til nyhedsbrevet skal vi i denne uge se nærmere på, hvordan Epstein-filerne også trækker tråde ind til til Kina, vi skal se på Kinas intelligente autokrati, og en løftet pegefinger til tech-platformene omkring anti-involution. Men vi skal også se på EU-granskning af TikTok og Shein, hvordan de etablerede medier i Kina er ved at blive til zombier, og lidt på kungfu-robotter fra årets Nytårsgalla på kinesisk stats-tv.
Så lad os uden tøven komme derudaf!
PEKINGOLOGI - Kinas intelligente autokrati
Kontekst: Der er blevet sagt og skrevet meget om, at Kina grundet sit autoritære system og behov for kontrol ikke ville kunne indhente USA og vesten, når det gjaldt innovation, og derfor aldrig for alvor kunne bide skeer med Europa og amerikanerne. Der er dog næppe nogen, der nu er i tvivl om, at Kina er blevet en global innovationsleder.
Kommentar: Ifølge Jennifer Lind, Associate Professor of Government, Dartmouth College og Associate Fellow, Chatham House, er det kinesiske lederskab lykkedes med at finde en balance imellem at kunne bevare kontrollen med landet og samfundet og stadigvæk fremme innovation for at holde gang i den økonomiske vækst. Dette kalder Lind for intelligent autokrati (smart authoritarianism), hvor Kina altså har udfordret og overvundet den klassiske tese fra Samuel P. Huntington om, at autoritære regimer står i et “kongens dilemma”: Enten bevarer de kontrollen og kvæler innovationen, eller også åbner de samfundet og risikerer at miste magten (tænk på forandringen i f.eks. Sydkorea og Taiwan). Med intelligent autokrati har kommunistpartiet altså skabt:
Massiv investering i eliteuddannelse og teknisk talent
Professionalisering af embedsværket
Selektiv styrkelse af ejendomsrettigheder og erhvervsret
En kontrolleret, men funktionel privat sektor
Men har samtidig opnået:
Stram overvågning af civilsamfundet
Strategisk censur og digital informationskontrol
Skift fra høj-intensiv til lav-intensiv repression
Brug af AI og biometrisk overvågning frem for rå vold
Så selvom økonomisk vækst er et ekstremt vigtigt mål og legitimitetsparameter for partiet - og vi tit hører kritikere sige, at Kina kunne opnå mere vækst og innovation, hvis de løsnede lidt mere op - er målet ikke maksimal vækst. Det er derimod maksimal kontrol med tilstrækkelig innovation.
Vi har altså nu en autoritær supermagt i Kina, som der i stigende grad kan sætte sit præg på verden og dermed fremme egne interesser (og før kritikerne begynder, så er vi godt klar over, at USA i høj grad også både har kunnet dette og gjort det i lang tid). Fra europæisk side har vi nu udfordringer både fra Kina og fra USA.
Læs tebladene: Linds pointe er utrolig vigtig:
If the United States and its allies are to address China’s growing challenge, they must first understand how analysts erred in underestimating it.
Hvis USA og dets allierede skal gøre noget ved den stigende udfordring fra Kina, bliver de først nødt til at forstå, hvordan analytikere gik fejl i deres undervurdering af landet.
Selvom Kina står overfor nogle store indenrigspolitiske problemer og udfordringer, vil det være en fejl at tro, at Kina nødvendigvis vil følge samme skæbne som Japan, som man også var bange for som en konkurrent i 1980’erne, og tabe pusten økonomisk. Udfordringerne fra Kina - på en række områder - skal vi tage alvorligt, men det essentielle bliver, hvordan vi konkret handler på dem - og (nok endnu vigtigere) på hvilket vidensgrundlag vi gør det. Hvis vi lader frygt og fordomme diktere, afkobler os fra Kina, bygger mure og ikke prioriterer forskning om landet(på nogle områder måske også med dét), ikke har fysisk tilstedeværelse i Kina (især også fra mediernes side) og undgår at have samtaler med kinesere i de forskellige sektorer og lag, så risikerer vi at lave forkerte analyser.
Historien har vist, som Lind påpeger, at konsekvenserne af at fejllæse Kina kan blive store og ikke mindst dyre.
US-CHINA WATCH - Sporene til Kina i Epsteinfilerne
Kontekst: For nylig frigav det amerikanske justitsministerium millioner af siders efterforskning om den afdøde finansmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein. Et af sporene i dokumenterne handler om hans forsøg på at skabe forbindelser til Kina, både politisk og forretningsmæssigt, som journalister fra The Wire China har afdækket.
Kommentar: Sporene til Kina i Epstein-filerne viser, hvordan Epstein ikke blot bevægede sig i vestlige elitekredse, men også forsøgte at rette sin opmærksomhed mod andre dele af verden. Det er vigtigt at slå fast, at ingen dokumenter i denne frigivelse indikerer direkte statsstøttede forbindelser mellem Epstein og kinesiske regeringsledere, men snarere viser, at Epstein og hans netværk forsøgte at bruge forbindelser, herunder via personer med kontakter til Kina, som en måde at udvide deres økonomiske og netværksmæssige kapital.
Læs tebladene: At navne som Peter Mandelson og David Stern dukker op i sammenhæng med Jeffrey Epstein og Kina, viser, hvor bredt Epsteins ambitioner strakte sig. I en udveksling videresendte Stern oplysninger om Boyu Capital, medstiftet af den såkaldte “princeling” Alvin Jiang, barnebarn af den tidligere kinesiske leder Jiang Zemin. Stern beskrev både Jiang og Louis Cheung, tidligere præsident for forsikringsselskabet Ping An 平安保险, som sine “venner”. Det understreger, hvordan Epsteins netværk søgte adgang til kinesiske elitekredse i erhvervslivet, uden at de frigivne dokumenter dermed peger på officiel kinesisk statsinvolvering. For et overblik over sagens mange lag, har Ezra Klein givet en grundig introduktion i sin podcast The Ezra Klein Show hos The New York Times, hvor han gennemgår, hvad de frigivne dokumenter faktisk viser (og ikke viser) om Jeffrey Epsteins netværk, magtens mekanismer og de mange spekulationer, der har omgivet sagen.
☕ KAFFEPAUSE - Fejring af Kinesisk nytår i 1950 ☕
BIZ & FINANS - Kinesiske tech-selskaber skal bremse Involution
Kontekst: Kinas statslige administration for markedsregulering (SAMR) 国家市场监督管理总局 (Guójiā Shìchǎng Jiāndū Guǎnlǐ Zǒngjú) har indkaldt de kinesisk tech-platforme for at kræve, at de sætter en stopper for involution 内卷 (nèijuǎn), altså den tomgangskonkurrence, der er med til at plage den kinesiske økonomi.
Kommentar: Som vi tidligere har nævnt, har den kinesiske regering blæst til kamp mod tomgangskonkurrencen med anti-involutionfokus. Den løftede pegefinger fra SAMR kommer på et tidspunkt, hvor alle tech-platformene har været godt i gang med forskellige tiltag i forbindelse med kinesisk nytår, der skal vinde brugerne over på netop deres platform(e) og services. Budskabet var, at platformene skal regulere deres salgsfremmende aktiviteter og kampagnetilbud og holde sig langt fra tomgangskonkurrence.
Læs tebladene: Der er ingen tvivl om, at man fra Xi og centralregeringens side er meget opmærksom på, at man skal komme tomgangskonkurrencen mere til livs. Det var budskabet fra den Centrale Økonomiske Arbejdskonference 中央经济工作会议 (Zhōngyāng Jīngjì Gōngzuò Huìyì) i december 2025. Selvom vi stadig konkret skal se, at man (og vigtigere, hvordan) kommer problemet til livs, er den løftede pegefinger til tech-platformene i hvert fald et tydeligt vink med en vognstang til hele Kina om, at det her altså er noget, som regeringen har fokus på. Vi kommer med stor sandsynlighed til at se hammeren falde over for de virksomheder, der ikke retter ind. Hvor voldsomt hammeren så vil banke dem i hovedet, bliver en indikator på, hvor langt partiet er klar til at gå for at komme problemet til livs.
Intelligentsia Tracker: De etablerede medier i Kina er udfordrede
Kontekst: Den kinesiske medieforsker Guo Quanzhong 郭全中 har i en længere artikelserie om systemisk transformation af de etablerede medier i Kina 主流媒体系统性变革 (zhǔliú méitǐ xìtǒng xìng biàngé) fremlagt en usædvanligt direkte diagnose af Kinas traditionelle statsmedier. I tekster som Bruddet i forbindelsen til brugerne 用户连接失效 (yònghù liánjiē shīxiào), Forretnings- og indtjeningsmodellens kollaps 商业模式和盈利模式坍塌 (shāngyè móshì hé yínglì móshì tāntā) og Indtægternes fald 收入断崖式下滑 (shōurù duànyá shì xiàhuá) argumenterer han for, at sektoren befinder sig i en strukturel krise.
Kommentar: Ifølge Guo skyldes krisen ikke primært makroøkonomi eller institutionelle begrænsninger alene, men internettets gennemgribende omkalfatring af distributionskanaler, annonceindtægter og brugerrelationer. Guo kommer med en direkte stikpille til statsmedierne, som han siger “hverken har brugere eller publikum 主流媒体既没有用户，也没有观众.” Det traditionelle publikum er fuldt ud migreret til digitale platforme, og statsmediernes apps er i mange tilfælde blevet zombie-apps 僵尸APP (jiāngshī-APP):
谈主流媒体进入系统性困境的首要原因就是用户连接失效，基本可以不夸张地说，主流媒体尚未有规模性的用户，且已被受众抛弃。用户是基于大数据、人工智能等新技术而形成的个性化、精准化概念，互联网平台依靠其强大的技术实力和各种用户运营能力而获取了数以亿计的用户，而绝大多数主流媒体由于缺乏用户沉淀平台且不愿在用户运营上投入大量资金和人力，而导致其用户数量与互联网差距极为悬殊。”
Den primære årsag til, at mainstream-medierne befinder sig i en systemisk krise, er bruddet i forbindelsen til brugerne. Man kan uden overdrivelse sige, at de stadig ikke har en brugerskare i nogen betydelig skala, og de er blevet efterladt af deres publikum. ‘Brugere’ er et begreb, der er personaliseret og præcist, skabt gennem teknologier som big data og kunstig intelligens. Internetplatforme har med deres teknologiske styrke og avancerede bruger styringsværktøjer tiltrukket hundredvis af millioner af aktive brugere, mens størstedelen af mainstream-medierne på grund af mangel på effektive brugerplatforme og manglende investering i brugeroperationer har en langt mindre brugerskare end internettets platforme.
Læs tebladene: Tallene understøtter Guos analyse. Ifølge National Radio and Television Administration 国家广播电视总局 (guójiā guǎngbò diànshì zǒngjú) udgjorde traditionelle radio- og tv-reklameindtægter i 2023 omkring 58 mia. yuan (ca. 53 mia. DKK), mens statslige tilskud nåede næsten 100 mia. yuan (ca. 92 mia. DKK). Samtidig viste data fra State Administration for Market Regulation 国家市场监督管理总局 (guójiā shìchǎng jiāndū guǎnlǐ zǒngjú), at internetreklamer i 2024 stod for 86,5 % af den samlede annonceomsætning på tværs af medier. Konklusionen er, at størstedelen af de etablerede medier i dag reelt holdes flydende af statsstøtte. Kinas traditionelle medier presses på to fronter, fordi den ældre generation fastholder flow-TV, og medierne selv må genopfinde sig digitalt. Deres hybride struktur, hvor de både arbejder efter en virksomhedslogik og stærke ideologiske bindinger, gør det svært at skabe markedsdrevne netmedier. Samtidig kan nyheder alene ikke bære forretningsmodel i dagens Kina og uden en grundlæggende transformation risikerer traditionelle medier at blive marginaliserede i et digitalt landskab domineret af internetplatforme.
🍵TEPAUSE - Qing-dynastiets abdikationserklæring fra 114 år siden 🍵
EU-CHINA WATCH - Shein og Tiktok granskes for mulige overtrædelser af EU-regler for digitale tjenester
Kontekst: Den globale e-handelsgigant Shein 希音 (Xīyīn) beskyldes for bl.a. at tillade salg af ‘børnelignende sexdukker’ på platformen, der samtidig undersøges for lovstridig brug af vanedannende brugerdesign. Europa-Kommissionen fandt ligeledes i sidste uge, at det sociale medie TikToks forretningsmodel var i strid med gældende regler på området.
Kommentar: Den indledende sondering blev igangsat med henvisning til EU’s Digital Services Act (DSA), som er sat i verden for at garantere EU-borgere - særligt de yngste af dem - visse rettigheder mod bl.a. at blive vist aldersuhensigtsmæssigt indhold og at blive udnyttet af vildledende design-taktikker. Bag den opsigtsvækkende anklage mod Shein understreger Europa-Kommissionen, at undersøgelsen af selskabet ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at handelsplatformen endegyldigt er skyldig i forbrydelsen. Sagen mod TikTok skyldes bl.a. platformens brug af endless scrolling og ineffektive tidsbegrænsningsværktøjer, der i værste fald kan koste udbyderen 6 pct. af den samlede globale årlige omsætning i bøder.
Læs tebladene: Forordningen om digitale tjenester, som DSA’en kaldes på godt gammelt dansk, har hidtil primært vakt vrede på den anden side af Atlanten. Her blev den senest i december 2025 brugt til at uddele en bøde på €120 mio. til Elon Musks sociale medie X. Man kan fristes til at kalde undersøgelserne mod hhv. Shein og TikTok for les interventions du jour (dagens indgreb), da de kommer på bagkant af, at de franske myndigheder forsøgte at suspendere Shein sidste år (grundet førnævnte dukker), og sammenfalder med, at et stigende antal lande forsøger at slå hårdt ned på børns forbrug af sociale medier.
Selv om man fra kinesisk side næppe ville være begejstret for, at Shein eller TikTok skulle betale store bøder til EU (eller potentielt bandlyses), så er der alligevel nok en smule forståelse at finde fra landet med nogle af de strengeste regler for børne- og ungdomsfærd på internettet. Den kinesiske regering er dog heller ikke selv ræd for at udfordre tech-giganterne; der, som tidligere nævnt, for nylig stod skoleret over for myndighederne. Kina har ikke en lige så vidtrækkende samlet lovpakke som DSA’en i EU, men regimet har dog med en mindre salve af lovændringer og -tilføjelser i starten af årtiet indført forbud mod afhængighedsskabende indhold, krav om anti-addiction-design, altså imod afhængighedsskabende design, og andre generelle forpligtelser til at begrænse manipulerende algoritmer - dog næsten alle primært henvendt de mindreårige. De fleste ved nok godt, at telefonafhængighed, uagtet om man er europæer eller kineser, sjældent ophører, når man fylder 16 eller 18, hvorfor reguleringsindsatsen vanskeligt kan - eller bør - begrænses til børn alene.
TECH / KULTUR - Den Kinesiske Nytårsgalla
Kontekst: I forbindelse med den kinesiske nytårsaften 除夕 (chúxī) sender kinesisk stats-tv, CCTV 中国中央电视台 (Zhōngguó Zhōngyāng Diànshìtái) den årlige Nytårsgalla (det egentlige navn er Forårsgalla 春节联欢晚会 (chūnjié Liánhuān Wǎnhuì) som bliver set af mellem 700 millioner til 1 milliard kinesere. Sidste år præsenterede det kinesiske robotfirma, Unitree, dansende robotter, og i år var der igen plads til en masse robotter, der både lavede kungfu-opvisning, var med i kortfilm, komediesketches og delte scenen med kinesiske berømtheder.
Kommentar: Det er interessant at se, hvordan nytårsgallaen bliver et udstillingsvindue for Kinas teknologiske udvikling. Man har i dagene efter udsendelsen ikke kunnet åbne LinkedIn eller X.com uden at blive mødt af indlæg, der sammenligner klip med robotterne sidste år med dette års optrædener, og fremhæver hvor langt Kina er nået i udviklingen på relativt kort tid.
I årets show kom robotterne fra producenter som: 松延动力科技 (Sōngyán Dònglì Kējì), Unitree Robotics 宇树科技 (Yǔshù Kējì), MagicLab 魔法原子 (Mófǎ Yuánzǐ) og Galbot 银河通用机器人 (Yínhé Tōngyòng Jīqìrén).
Udviklingen på det ene år er selvfølgelig imponerende, og mulighederne i teknologien (især med sammenkoblingen af kunstig intelligens) er enorme og muligvis også skræmmende, hvis man indtænker den militære brug deri.
Robotkonkurrencen kommer også til at tage til i styrke i Kina i takt med at styret med den kommende 15. femårsplan sætter alle sejl ind på teknologien, og så bliver det spændende at se, om anti-involutionskampagnen vil blive sat ind her, når konkurrencen for alvor spidser til.
Som Caixin kan berette, vil alle de kinesiske robotproducenter meget gerne udnytte den gode eksponering, hvilket CCTV også forsøger at lukrere på:
春晚高曝光的代价不菲。多家来自北京、深圳和上海等接触过央视春晚报价的机器人公司对财新表示，单个机器人表演的“报名费”被抬升至1亿元以上。而据财新从上过春晚的公司处了解，优必选和宇树等过往登台春晚的机器人公司并未向央视付费。本次上春晚的四家公司中的一家向财新透露，2026年春晚有太多机器人公司想去表演，最后演变成了开价竞标的形式。多家机器人公司提到，春晚曾报价5亿，提供独家买断表演的机会。
Den store eksponering ved Nytårsgallaen kommer med en høj pris. Flere robotselskaber fra Beijing, Shenzhen og Shanghai, som har været i kontakt med CCTV om priser for at optræde ved gallaen, fortæller til Caixin, at “tilmeldingsgebyret” for én enkelt robotoptræden er blevet hævet til over 100 millioner yuan.
Ifølge oplysninger, som Caixin har fået fra virksomheder, der tidligere har optrådt ved gallaen, har robotfirmaer som UBTech og Unitree dog ikke betalt CCTV for deres tidligere optrædener.
Et af de fire selskaber, der deltog i årets galla, oplyser til Caixin, at der i 2026 var så mange robotfirmaer, der ønskede at optræde ved Nytårsgallaen, at det til sidst udviklede sig til en budrunde med prisoptrapning.
Flere robotselskaber nævner desuden, at gallaen på et tidspunkt tilbød en eksklusiv buyout-aftale for en optræden til en pris på 500 millioner yuan
Det bliver spændende at se, hvad prisen bliver sat til i 2027. O
Læs tebladene: Nytårsgallaen er selvfølgelig et vigtigt vindue ind i, hvad det er for nogle ting, som kinesisk stats-tv meget gerne vil vise over for befolkningen og til resten af verden samt indgyde en form for gejst og håb omkring fremtiden for Kina og det kinesiske samfund (her selvfølgelig at forbrugerne også får lyst til at gå ud og bruge endnu flere penge). Inden nogle folk smider håndklædet i ringen, fordi Kina buldrer derud af på robotområdet, så skal vi også huske, at det her netop er det ultimative udstillingsvindue, hvor alt bare SKAL spille. Nok er det flot at se robotter lave kungfu og parkour, men det er først ved den egentlige implementeringen ude i samfundet, at vi får se, hvordan og og hvor, at robotterne får en effekt.
Det er også værd at bide mærke i, at CGTN i videoen ovenfor bruger hashtagget, #coolchina. Sammen med blandt andet Labubu og Chongqing, m.fl., er det også Kinas teknologiske formåen, som man fra styrets side også gerne vil vise, at Kina kan være “cool”. Vestlige unge på sociale medier har i hvert fald - i en vis form - fået øjnene op for, at der er en underholdningsværdi i Kina og noget interessant omkring kinesisk kultur i denne meget kinesiske periode af vores liv, hvor mange er begyndt at Chinamaxxe.
Hvorvidt vi ser en reel kinesisk soft power, eller om det hele bare er en viral bølge med memes og andet godt indhold, er for tidligt at sige. Her fra vores side i Sinolytica vil vi i hvert fald holde øje med, hvordan trenden udvikler og udfolder sig her i Vesten, og så selvfølgelig også, om man fra Beijings side formår at udnytte det og rent faktisk får noget konkret ud af det.
DE KORTE, MEN VIGTIGE
Trump løsner op over for Kina forud for besøg til Beijing i april
Kina-iagttagere prøver at finde næste mål for Xis udrensninger
Flere kinesiske unge inviterer forældrene til byerne for at fejre nytår
Brevduerne er på vej tilbage, hvor vi nu er nået til vejs ende for denne uge.
Vi er nu kun et par uger fra årets De To Møder, hvor vi på Folkekongressen vil se den 15. femårsplan blive præsenteret. Derfor begynder vi allerede nu at have vores fokus rettet dér, så vi kan give jer en masse nyt herom og få læst de mange teblade.
Vi er fluks tilbage, inden du kan nå at få brygget en ny kop te!