Sinolytica Nyhedsbrevet #74 - Særudgave om De To Møder 两会
中华民族共同体 - Den kinesiske nations fællesskab
Kære læser
Så er årets To Møder 两会 (liǎng huì) i fuld gang! Den kinesiske premierminister, Li Qiang 李强, har afleveret sin arbejdsrapport til de delegerede (færreste antal nogensinde under Xi grundet udrensninger), der er samlet til Den Nationale Folkekongres i Folkets Store Hal i Beijing.
Det vil næppe fylde særlig meget i de danske medier med den nuværende situation i Mellemøsten og det kommende Folketingsvalg. Selvom mange vil mene, at fordi seancen omkring De To Møder er stramt koreograferet, og alt på forhånd er aftalt og afstemt af partitoppen, er der ikke meget værdi i at følge med i dem. Det er vi selvsagt ikke enige i her i Sinolytica.
Vi bliver præsenteret for en masse information om retningen for Kina de kommende fem år, fokusområder, ideologisk retning for partiet og meget mere, som vi skal bruge til at forstå Kina. Desuden er måden og formen tingene præsenteres på heller ikke helt uvæsentligt.
Vi kommer dermed, som varslet, her med en særudgave kun om årets To Møder. Vi skal naturligvis kigge nærmere på Den Nationale Folkekongres og regeringens arbejdsrapport, årets BNP-vækstmål, den kommende femårsplan og dykker nærmere ned i nogle af de store emner. Vi kigger også lidt nærmere på det andet af De To Møder, nemlig Det Kinesiske Folks Politisk Konsultative Konference (CPPCC), hvor der også diskuteres vigtige anliggender.
Så bryg en god kop kaffe eller te og dyk ned i De To Møder anno 2026!
PEKINGOLOGY - Arbejdsrapporten
Kontekst: Under åbningen af De To Møder fremlagde premierminister Li Qiang regeringens årlige arbejdsrapport og annoncerede et nyt BNP-vækstmål på 4,5–5 pct. for 2026, hvilket er lavere end de seneste års mål på omkring 5 pct. Det afspejler en mere forsigtig økonomisk vurdering i lyset af svagere efterspørgsel, ejendomssektorens problemer og øget geopolitisk usikkerhed.
Kommentar: De fleste politiske prioriteringer i rapporten var forventelige, med fokus på teknologi, industrielle opgraderinger og styrkelse af indenrigs efterspørgsel. Vækstmålet signalerer samtidig en større accept af lavere økonomisk vækst med håb om mere stabilitet over året. Det er første gang i årtier, at målet ligger under 5 pct., hvilket afspejler en erkendelse af, at strukturelle udfordringer som ejendomskrisen og demografi vil præge økonomien fremover.
Det Europæiske Handelskammer (EUCCC) i Kina påpeger desuden, at bekæmpelsen af involution 内卷 er skærpet markant i år, og der tales nu om “en fuld vifte af tilgange.” Det er velkomment, da netop den destruktive priskonkurrence har været europæiske virksomheders hovedbekymring.
Hele arbejdsrapporten oplæst af Li Qiang kan ses her:
Læs tebladene: Som vi længe har sagt, vil kvalitativ vækst blive en støt stigende prioritet for Beijing, hvilket med al tydelighed ses i arbejdsrapporten. Samtidig kan et lavere vækstmål give Beijing større politisk fleksibilitet til at håndtere strukturelle problemer uden at skulle stimulere økonomien aggressivt hvert år. Arbejdsrapporten kan også læses som en anerkendelse af, at verden er blevet mere usikker, også set fra Beijing. Handelskrigen med USA og situationen i Iran, for blot at nævne nogle faktorer, er med til at skabe lavere forventninger til væksten i Kina.
Det er ligeledes værd at bemærke, at EUCCC også påpeger en bekymrende tendens: Rapporten opfordrer direkte udenlandske virksomheder til at udvide lokal produktion i Kina. Kammeret advarer om, at den slags beslutninger i stigende grad ikke træffes af kommercielle hensyn, men fordi virksomhederne reelt tvinges til det gennem lokaliseringskrav og ulige vilkår i offentlige indkøb. Beskyttelse af udenlandske virksomheders nationale behandling 国民待遇 (guómín dàiyù) (altså at udenlandske virksomheder behandles på lige vilkår med kinesiske) har nu stået i arbejdsrapporten fem år i træk – men det gentagne løfte rejser i sig selv spørgsmålet om, hvorfor det stadig er nødvendigt at nævne det. Nyt i år er også et afsnit om styring af kinesiske udgående investeringer, hvilket signalerer øget kontrol med kapitalstrømme ud af landet.
Der er en masse aktiviteter i gang i disse dage i forbindelse med De To Møder. For at holde overblik har MERICS lavet en god oversigt. En engelsk oversættelse af arbejdsrapporten kan også findes her.
DEN 15. FEMÅRSPLAN
Kontekst: En af de vigtigste ting ved dette års Folkekongres er naturligvis den 15. Femårsplan, hvis sidste udkast nu er blevet præsenteret. Den skal nu endeligt vedtages af forsamlingen, før den officielt bliver taget i brug og vil blive ført ud i livet over de næste fem år. Udkastet tæller 62 kapitler fordelt på 18 overordnede dele og opstiller 20 hovedindikatorer samt 109 store ingeniør- og infrastrukturprojekter.
Kommentar: Planen tegner et billede af et Kina, der forbereder sig på langvarig rivalisering med USA, samtidig med at indenlandsk forbrug skal bære en større del af væksten. BNP-målet holdes bevidst fleksibelt – i et “rimeligt interval” uden fast tal for hele perioden. Udgifter til forskning og udvikling skal vokse mindst 7 pct. Årligt over perioden, forventet levealder op til 80 år, urbanisering til 71 pct., og CO₂-udledning pr. BNP-enhed skal falde 17 pct. over perioden. Teknologisk selvforsyning fylder enormt: dedikerede afsnit om industrielle modermaskiner 工业母机 (gōngyè mǔjī) (de maskiner, der fremstiller alle andre maskiner, og hvor Kina stadig er afhængig af import fra især Japan og Tyskland), avancerede halvledere, AI, kvanteteknologi og 6G (vi dykker mere ned i det nedenfor). Destruktiv tomgangskonkurrence 内卷 (nèijuǎn) i industrien skal bekæmpes, og middelklassen udvides mod en olivenformet 橄榄型分配格局 (gǎnlǎn xíng fēnpèi géjú) indkomstfordeling (en indkomstfordeling hvor middelklassen udgør den store brede midte og de fattige og ultrarige er små grupper i hver ende).
Militærafsnittet taler om at udvide den strategiske afskrækkelsesstyrke 壮大战略威慑力量 (zhuàngdà zhànlüè wēishè lìliàng), accelerere ubemandede og intelligente kampstyrker, og nå målet om at få bygget et ‘fuldt moderne militær’ inden hundredåret for Folkets Befrielseshær i 2027. Taiwan-afsnittet gentager formlen om 1992-konsensus 九二共识 (jiǔ’èr gòngshí) og modstand mod udenlandsk indblanding, men tilføjer blødere toner om økonomisk integration.
Læs tebladene: For danske virksomheder og beslutningstagere er der en dobbelthed i planen. Satsningen på teknologisk selvforsyning, fra halvledere og industrielle modermaskiner til basissoftware, signalerer, at kinesiske kunder over tid presses til at vælge indenlandske alternativer, særligt inden for industrielt udstyr, instrumenter og avancerede materialer. Planens eksplicitte mål om “afgørende gennembrud” inden for disse områder bør tages alvorligt. Omvendt åbner den grønne omstilling (CO₂ ned 17 pct., nyt energisystem, 25 pct. ikke-fossil energi i 2030) og den massive udbygning af sundhed og ældrepleje døre, hvor dansk ekspertise stadig er efterspurgt. Anti-involution 内卷 via kapacitetsstyring kan også betyde strammere vilkår for kinesiske producenter, der hidtil har dumpet priser på verdensmarkedet, hvilket potentielt gavner udenlandske konkurrenter. Kort sagt: vinduet er åbent, men det lukker gradvist, og danske aktører bør positionere sig nu inden for de sektorer, hvor Kina stadig har brug for udenlandsk viden. Det er også derfor, at vi i Sinolytica anbefaler alle at læse femårsplanen grundigt og planlægge de næste fem år frem og løbende tilpasse sig. Det gælder selvfølgelig også de lokale femårsplaner, som provinserne vil udgive og styre efter.
☕KAFFEPAUSE - Huairen Hall 怀仁堂 (huáirén táng) hvor den første Folkekongres blev afholdt☕
CPPCC: Privatøkonomi, AI, Taiwan og ideologisk mobilisering i fokus
Kontekst: Det Kinesiske Folks Politiske Konsultative Konference 全国政协 (Quánguó Zhèngxié), ofte forkortet CPPCC, er sammen med den Nationale Folkekongres 全国人大 (Quánguó Rénmín Dàibiǎo Dàhuì) en del af De To Møder. CPPCC fungerer formelt som et rådgivende organ for regeringen og parlamentet, men institutionens politiske betydning har varieret over tid. Siden 2022 har Wang Huning 王沪宁, Kommunistpartiets chefideolog, stået i spidsen for CPPCC, hvilket har skabt forventninger om større politisk vægt og ideologisk retning.
Kommentar: Da CPPCC-medlemmer formelt repræsenterer brede samfundsgrupper, fokuserer mange forslag på “bløde” indenrigspolitiske emner, herunder privatøkonomi og almindelige kineseres levevilkår. Derfor var det også lige til højrebenet, da CPPCC-medlemmer 政协委员 (Zhèngxié wěiyuán) lagde vægt på private investeringer 民间投资 (mínjiān tóuzī), blandt andet gennem digital økonomi og nye finansierings instrumenter. Samtidig fremhævede et andet CPPCC-medlem, Liú Yǒnghǎo 刘永好, behovet for, at traditionelle industrier bevæger sig fra at “konkurrere nedad” på pris til at “konkurrere opad” gennem teknologi, især kunstig intelligens 人工智能 (réngōng zhìnéng). Det taler direkte ind i debatten om den såkaldte tomgangskonkurrence, herunder gennem støtteordninger og skatteincitamenter til AI-baseret landbrugsteknologi. Omkring 34 pct. af Kinas befolkning bor fortsat i landområder, hvor landbrug stadig udgør en central kilde til beskæftigelse og indkomst.
Ved årets To Møder holdt Wang Huning også en indledende tale ved åbningen af CPPCC, hvor han bl.a. udtalte om Taiwan:
要深入贯彻习近平总书记关于对台工作的重要论述和新时代党解决台湾问题的总体方略，增强必胜信心、塑造统一大势，推动两岸关系和平发展，推进祖国统一大业。要坚持一个中国原则和‘九二共识’，坚决反对‘台独’分裂和外部势力干涉，坚定守护中华民族共同家园。要秉持‘两岸一家亲’理念，深化两岸交流合作、融合发展，共创中华民族绵长福祉。
Vi skal fuldt ud implementere Xi Jinpings vigtige udtalelser om Taiwan og partiets overordnede strategi for at løse Taiwan-spørgsmålet i den nye æra, styrke tilliden til sejr og fremme momentum mod genforening. Vi skal fastholde ét-Kina-princippet og ‘1992-konsensus’, resolut modsætte os ‘taiwansk uafhængighed’ og udenlandsk indblanding samt beskytte det kinesiske folks fælles hjem. Samtidig skal vi fremme idéen om, at ‘folk på begge sider af strædet er én familie’, uddybe samarbejde og integration og arbejde for fælles velstand for den kinesiske nation.
Og hvad betyder det så? I praksis kan vi fremover forvente en fortsættelse af Kinas øgede militære og politiske tilstedeværelse omkring Taiwan samt en fastholdelse af de strategiske røde linjer i Taiwan-politikken. Samtidig er det værd at bemærke, at der inden for de seneste uger har været et pludseligt fald i kinesisk militær aktivitet omkring øen.
Det er dog værd at bemærke, at aktiviteten falder hvert år i forbindelse med De To Møder:
Dog er 7 dage uden aktivitet fra det kinesiske luftvåben ind i Taiwans Air Defense Identification Zone (ADIZ) uden fortilfælde. En mulig forklaring kan derfor også være det forventede møde mellem Xi Jinping og Donald Trump i april, hvor Beijing sandsynligvis ønsker at undgå yderligere spændinger i perioden op til samtalerne.
Du kan se hele Wang Hunings åbningstale ved CPPCC her:
Læs tebladene: CPPCC fungerer ofte som en indikator for, hvilke sociale og økonomiske temaer partiet ønsker at fremhæve i den bredere politiske debat. Det stigende fokus på privat investering og teknologisk modernisering antyder, at Beijing fortsat ser innovation og produktivitetsforbedringer i traditionelle sektorer som centrale for økonomisk stabilitet, men vejen derhen er fortsat usikker. Samtidig bliver det værd at holde øje med, hvordan CPPCC udvikler sig under Wang Huning. Da Wang overtog posten, blev det af nogle tolket som en mulig degradering, men meget tyder snarere på, at der er tale om et forsøg på at give institutionen et fornyet liv, samt en mere aktiv rolle i at formidle politiske prioriteter og ideologiske signaler. CPPCC beskrives ofte som en slags politisk rådgivningsplatform, eller af nogle endda som Kinas største tænketank. Under Wang Huning bliver den dog også i stigende grad brugt til at styrke partiets fortællinger, både internt og internationalt. Det afspejles også i formuleringer fra CPPCC’s arbejde, hvor der lægges vægt på at:
多做宣传政策、解疑释惑、稳定预期、坚定信心的工作，唱响改革发展主旋律，凝聚团结奋进正能量。加强政协对外友好交往，讲好中国故事、中国全过程人民民主故事。
Der skal gøres en større indsats for at kommunikere og forklare politik, afklare tvivl og misforståelser, stabilisere forventninger og styrke tilliden. Reform og udvikling skal fremhæves som den centrale fortælling og samle positiv energi til fælles fremdrift. Samtidig skal CPPCC styrke sine internationale kontakter og blive bedre til at fortælle Kinas historie, herunder historien om Kinas helproces-folkedemokrati.
“Helproces-folkedemokrati” 中国全过程人民民主 (Zhōngguó quán guòchéng rénmín mínzhǔ) er Kinas egen legitimering af en form for deltagende politisk proces inden for den autoritære stat. Begrebet har ikke meget til fælles med det, der i Vesten forstås som liberalt demokrati, men fungerer som en central komponent i Kommunistpartiets argument for politisk legitimitet over for befolkningen og som ideologisk begrundelse for Kinas politiske model.
ECON & BIZ - Beijing lancerer ny forbrugspakke på 100 mia. yuan
Kontekst: Behovet for at øge kinesernes forbrug bliver også et stort fokus de kommende fem år. Finansminister Lan Fo’an 蓝佛安 annoncerede fredag en ny finansiel pakke på 100 mia. yuan (14 mia. dollars), der kombinerer finanspolitiske incitamenter med bankudlån for at kanalisere kredit ind i forbrug og private investeringer. Forbrugere kan nu modtage rentetilskud på 1 procentpoint på forbrugslån op til 300.000 yuan, uden sektorbegrænsninger. Virksomheder, der optager lån til udstyrsopdateringer, får 1,5 procentpoints rentetilskud, og låneloftet for servicevirksomheder er hævet til 10 mio. yuan.
Kommentar: Pakken er den konkrete udmøntning af det, Li Qiang annoncerede i arbejdsrapporten dagen forinden – den første dedikerede fond nogensinde rettet mod indenlandsk efterspørgsel. Den kommer samtidig med, at subsidiepuljen til bytteordninger er skåret ned til 250 mia. yuan fra 300 mia. i 2025, hvilket Julian Evans-Pritchard fra Capital Economics kalder “skuffende”. Beijing skifter altså strategi: fra rene produktsubsidier mod bredere indkomst- og kreditstøtte. Arbejdsrapporten introducerer desuden for første gang en “indkomstvækstplan for by- og landbeboere” 城乡居民增收计划 (chéngxiāng jūmín zēngshōu jìhuà), og Femårsplanen taler om at hæve husholdningsforbrugets andel af BNP “mærkbart” fra de nuværende ca. 40 pct.
Læs tebladene: Spørgsmålet er, om den nye tilgang rammer rigtigt. Kinas forbrugsproblem er ikke kun et spørgsmål om subsidier eller billige lån. Det handler derimod om, at husholdningerne sparer, fordi det sociale sikkerhedsnet er utilstrækkeligt, ejendomspriserne falder (grundet ejendomssektoren, det evige problembarn), og ungdomsarbejdsløsheden er høj. Interessant nok viser data, at forbrugsvæksten faktisk er stærkest i de lavere byer og landdistrikter, hvor boligpresset er mindre og optimismen højere. McKinsey fandt, at næsten 80 pct. af forbrugerne i tier 3 og 4-byer var optimistiske, mod kun 67 pct. i tier 1-byer. Det er måske derfor, indkomstvækstplanen eksplicit nævner både by- og landbeboere. Økonom Cai Fang fra Det Kinesiske Akademi for Samfundsvidenskab argumenterer for, at “investering i fysisk kapital giver faldende afkast, mens investering i mennesker giver stigende afkast”. Det er de rigtige ord, men som vi også skrev i nyheden om Femårsplanen, kræver en reel “olivenformet indkomstfordeling” med reformer, der rækker langt ud over rentetilskud.
TECH - Stadig fokus på selvforsyning
Kontekst: Kinas ledelse har gjort teknologisk selvforsyning og selvstyrkelse 科技自立自强 (kējì zìlì zìqiáng) til et centralt mål i forslaget til landets 15. Femårsplan. Der lægges op til “hurtige gennembrud i nøgleteknologier”, større satsning på grundforskning og tættere integration mellem teknologi og industri.
Begrebet teknologi optræder 46 gange i udkastet til planen, der snart vil blive endeligt vedtaget, mod 36 gange i forslaget til den forrige femårsplan fra 2020. Planen peger samtidig på en række fremtidige teknologiske vækstområder, herunder kvanteteknologi, biomanufacturing, brint, fusionsenergi, hjerne-computer-interfaces, 6G-netværk og embodied intelligence.
Kommentar: At teknologisk selvforsyning løftes frem som et eksplicit strategisk mål er næppe tilfældigt. I takt med at USA og flere vestlige lande har strammet eksportkontroller på avanceret teknologi, især inden for halvledere og AI, har Beijing intensiveret sin ambition om at reducere afhængigheden af udenlandske teknologier.
Samtidig forsøger myndighederne at balancere ambitionerne med bekymringen for tomgangskonkurrencen 内卷 (neijuan), der kan føre til faldende afkast og ineffektiv ressourceallokering. Paradokset er derfor tydeligt: Staten vil accelerere teknologisk kapacitet, men uden at skabe de samme overophedede industribobler, man allerede ser i dele af f.eks. solcelleindustrien.
Læs tebladene: Når Beijing gør teknologisk selvforsyning og selvstyrkelse til et centralt udviklingsmål i den kommende femårsplan, er det et klart signal om, at teknologi i stigende grad betragtes som et spørgsmål om national sikkerhed og ikke udelukkende økonomisk udvikling.
Det gælder især inden for områder som halvledere, kunstig intelligens, kvanteteknologi og avanceret produktion, hvor kinesiske virksomheder fortsat er afhængige af udenlandske komponenter, software og knowhow. Vestlig eksportkontrol har derfor haft den utilsigtede effekt, at det accelererer Beijings ambition om at opbygge en komplet indenlandsk teknologisk værdikæde: Fra grundforskning til industriel produktion.
Hvis strategien lykkes, kan det på længere sigt føre til to mere adskilte globale teknologiske økosystemer: ét centreret omkring USA og dets allierede, og ét omkring Kina. Femårsplanens fokus på “hurtige gennembrud i nøgleteknologier” antyder derfor, at den globale teknologikonkurrence i de kommende år vil blive mere systemisk, mere statsdrevet og langt mere geopolitisk.
🍵 TEPAUSE - En nyvalgt præsident Xi underskriver autograf 🍵
SAMFUND - Kina skal være et ‘fødselsvenligt’ samfund
Kontekst: I forbindelse med offentliggørelsen af femårsplanen og ved dette års To Møder har Kina meldt ud, at landet over de næste fem år vil opbygge et fødselsvenligt samfund 生育友好型社会 (shēngyù yǒuhǎo xíng shèhuì) ved at adressere bekymringer omkring beskæftigelse, uddannelse, sundhed og indkomst.
Kommentar: Det er ikke overraskende, at der er fokus på fødsler. Kinas befolkning er faldet for fjerde år i træk, og fødselsraten nåede et historisk lavpunkt i 2025. Beijing lover nu at fremme “positive holdninger til ægteskab og børnefødsler” og øge boligstøtten til børnefamilier. Den samlede omkostning er estimeret til omkring 180 milliarder yuan i 2026. Det dækker bl.a. det nationale børnetilskud, der blev indført sidste år, samt et løfte om fuld dækning af alle graviditetsudgifter, inklusive IVF, under den nationale sygeforsikring.
Der er dog ikke kun fokus på at få født flere kinesere, men også at udnytte den ressource, som de ældre kinesere er (og dem bliver der, som bekendt, flere og flere af). Derfor skal der også lanceres tiltag for højkvalitetsudvikling af sølvøkonomien 银发经济 (yínfà jīngjì). Det gælder f.eks. støttepolitikker for ældreprodukter, pensionsfinansiering og ældrepleje, med særligt fokus på landområderne.
Læs tebladene: Fokus på udviklingen af teknologi, især robotter, der kan afhjælpe problemet med en skrumpende arbejdsstyrke, og at få født flere børn taler selvsagt ind i samme problem. Det er en kæmpe udfordring for Kinas fortsatte økonomiske udvikling og dermed partiets legitimitet. I 2035 forventes antallet af kinesere over 60 år at nå 400 millioner. Det betyder, at hundredvis af millioner vil forlade arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor pensionsbudgetterne allerede er pressede. Kina har allerede hævet pensionsalderen, så mænd nu forventes at arbejde til 63 i stedet for 60, og kvinder til 58 i stedet for 55. Men sammenlignet med andre lande, f.eks. Danmark, er den stadig meget lav.
Ny lov skal fremme ‘etnisk sammenhold’, men ses som tvungen assimilering
Kontekst: Lovforslaget, der gennemgik tredjebehandling ved samlingen af den 14. Nationale Folkekongres, har været undervejs siden 2023. Ifølge talspersoner fra den lovgivende forsamling har loven til formål “at skabe en stærkere fornemmelse af fællesskab i den kinesiske nation, hjælpe regioner med etniske minoriteter op på samme udviklingsniveau som resten af landet og sørge for at etniske minoriteters rettigheder og interesser bliver bedre sikret i fremtiden”. Kritikere mener, at loven blot er endnu et skridt på vejen mod den totale ‘sinificering’ - hvis ikke direkte undertrykkelse - af Kinas mange etniske minoriteter.
Kommentar: Ud af de 56 anerkendte etniske grupper i Kina udgør Han-majoriteten ca. 90 pct. af den samlede befolkning. Flere af dem følger ikke blot egne religioner, har egne dialekter, sprog og skriftsprog, men har også særskilte traditioner, byggestile og levemåder. Loven indskrænker ikke blot hvilke sprog, der undervises i skolen, men fastsætter også statens rolle i at bestemme godkendte symboler for ‘den kinesiske civilisation’.
Læs tebladene: I den politiske kontekst, hvor loven er blevet til, er det svært at ignorere den retning, kinesisk etnicitetspolitik har bevæget sig i de senere år. Under ledelse af Xi Jinping er begrebet om “den kinesiske nations fællesskab” 中华民族共同体 (zhōnghuá mínzú gòngtóngtǐ) nemlig blevet en central ideologisk søjle for KKP, og det betyder i praksis, at staten i stigende grad prioriterer en fælles national identitet over kulturel og sproglig pluralisme. For god ordens skyld fastslår loven da også konsekvensen for enhver, der modsætter sig dens bestemmelse:
组织、策划、实施暴力恐怖活动、民族分裂活动或者宗教极端活动,构成犯罪的,依法追究刑事责任
Organisering, planlægning eller udførelse af voldelig terrorisme, etnisk separatisme og religiøs ekstremisme, og hvor handlingen udgør en forbrydelse, retsforfølges strafferetligt i overensstemmelse med loven.
DE KORTE, MEN VIGTIGE
Traditionel Kinesisk Medicin skal på en global charmeoffensiv de kommende 5 år
Kinas centralbank vil beskytte økonomien mod afsmittende effekter fra globale chok
De To Møder fortsætter lidt endnu, men vores særudgave er ved vejs ende. Nu bliver femårsplanen snart officielt stemt igennem, og så kender alle i Kina retningslinjerne for de kommende fem år, der uden tvivl vil være fyldt med bump på vejen.
Vi følger selvfølgelig det hele, og de lokale femårsplaner, tæt. Vi er også snart tilbage med en normal udgave af nyhedsbrevet.