Sinolytica Nyhedsbrevet #76 - Drone-sværm, semaglutid-patent og grøn teknologidominans 🤖💉🈯
人机”互动 – Menneske-maskine interaktion
Kære læser
Modsat andre omdelere – ingen nævnt, ingen glemt – så er der ingen post fra os, som havner i en grøft. Vi er dermed klar til en ny runde Kina-nyheder!
Inden vi kaster os over nyhederne, kan vi meddele, at der nu er sat nye datoer for Trumps besøg til Beijing. Fra officiel side bekræfter Det Hvide Hus, at Donald Trump skal besøge Xi Jinping 14-15 maj.
I denne uge har vi en del fokus på kunstig intelligens, som Kina satser benhårdt på, og det voldsomme energiforbrug, det også kræver. Vi skal blive lidt klogere på, hvordan Kina træffer beslutninger, når det gælder den nationale sikkerhed. Slutteligt ser vi også på et subtilt skifte i den kinesiske klimapolitik.
Så lad os komme i gang!
PEKINGOLOGI: Hvordan skal Kinas beslutningstagning inden for national sikkerhed forstås?
Kontekst: Den amerikanske tænketank RAND har udarbejdet en oversigt til amerikanske beslutningstagere om, hvordan information og beslutningsprocesser bevæger sig i det kinesiske embedsværk. Rapporten fremhæver tre centrale byggesten: information, analyse og beslutningsautoritet, som tilsammen former, hvordan kinesisk politik udvikles og implementeres.
Kommentar: Et af eksemplerne, som fremhæves i rapporten, er fra efteråret 2020, hvor der i Kina opstod en reel frygt for, at USA kunne finde på at starte en krig i Det Sydkinesiske Hav op til præsidentvalget. Frygten byggede ikke på konkrete efterretninger, men på en blanding af misforståelser af amerikansk politik og fejltolkninger af signaler, heri blandt andet et emblem fra en amerikansk luftvåbenenhed med en MQ-9 Reaper drone over et kort af Kina. Bekymringen voksede sig så stærk, at den daværende formand for Joint Chiefs of Staff (som består af de højtstående officerer i hvert af værnene i det amerikanske forsvar), Mark Milley, ringede direkte til sin kinesiske modpart for at forsikre ham om, at USA ikke planlagde et angreb. Det nåede endda så vidt, at Kinas forsvarsministerium offentligt bekræftede, at sådanne forsikringer var blevet givet.
Læs tebladene: Rapporten er endnu engang en påmindelse om, hvorfor det er afgørende at forstå informationspraksis, håndtering og interne dynamikker i det kinesiske embedsværk – ikke mindst fordi mange af de beskrevne tendenser også findes i andre organisationer. Den peger bl.a. på en udbredt risikoaversion som følge af de fortsatte og intensive anti-korruptionskampagner. Det har regeringen selv anerkendt med formuleringen om, at det er acceptabelt “at begå fejl på den rigtige måde.” De seneste udrensninger i systemet bidrager desuden til øget usikkerhed, da de kan forstærke informationsfiltreringen yderligere.
Samtidig fremhæves det interne rapporteringssystem neican 内参, hvor statslige aktører, tænketanke, universiteter og til dels også medier producerer analyser og indberetninger. Neican fungerer som en lukket informationskanal for materiale, der vurderes for følsomt til offentliggørelse – såsom lokale protester, korruptionssager eller interne politiske uenigheder. Systemet er desuden lagdelt, hvilket betyder, at forskellige niveauer i hierarkiet ikke nødvendigvis modtager den samme information, og at informationsstrømme kan filtreres eller forvrænges undervejs. Ifølge RAND har kinesiske ledere i dag i teorien adgang til flere informationskilder end nogensinde før, men det betyder ikke nødvendigvis, at informationen når frem til de rette beslutningstagere; tværtimod kan de mange parallelle systemer skabe modstridende vurderinger, ineffektivitet og intern rivalisering. Derudover peger rapporten på, at klassiske systemfejl i det kinesiske politiske system stadig findes, som silotænkning (stovepiping), hvor information findes i systemet, men ikke når frem til de relevante beslutningstagere.
🍵🍵🍵 Tepause - Chongdai-hatten 重戴 🍵🍵🍵
TECH & INNOVATION- Kina kan blive verdens største offentlige forskningsinvestor inden for to år
Kontekst: En analyse lavet af forskere fra Frontiers in Science and Innovation Policy (FSIP) under University of California i San Diego viser, at Kina inden for 2-3 år kan blive den største offentlige investor i forskning og udvikling.
Kommentar: Den amerikanske analyse påpeger, at Kinas offentlige udgifter til forskning og udvikling er steget med 90 pct. til 133 mia. US$ i løbet af det årti, der ledte op til 2023. I USA steg det tilsvarende med 12 pct. til 155 mia. US$. Der er dog en risiko for, at Kina kan overhale USA, da Trump ikke har tænkt sig at prioritere udgifter til forskning på samme måde. Analysen påpeger, at det allerede kan ske i 2028 plus minus et år.
Kina har i den 15. femårsplan lagt sig fast på at øge udgifterne til forskning og udvikling med mindst 7 pct. de næste fem år. I Danmark ligger den offentlige forskningsfinansiering på omkring 1,16–1,18 pct. af BNP, hvilket svarer til cirka 4–5 mia. $US årligt (egen beregning baseret på OECD BNP-tal).
Den kinesiske satsning er ikke overraskende. For Xi Jinping og resten af lederskabet ser man øgede investeringer i forskning som led i en bredere ambition om økonomisk og teknologisk udvikling.
Læs tebladene: Det er et vigtigt område for Danmark og EU at følge med i. De kinesiske prioriteringer i femårsplanen og Made in China 2025 er selvfølgelig tæt forbundet med de øgede investeringer i forskning og udvikling. Kina er nu førende i 66 ud af 74 kritiske teknologier, som den australske tænketank ASPI holder øje med. Den kinesiske satsning giver altså pote, hvis nogen stadig skulle være i tvivl om, hvorvidt Kina bare er et kopiland eller en videns- og innovationsstormagt.
I Danmark har vi siden slutningen af 2010’erne bevæget sig mod en mere restriktiv tilgang til forskningssamarbejde med Kina af sikkerhedshensyn. Det er hensyn, som er relevante og nødvendige. Men hvis adgangen til samarbejde, netværk og forskningsmiljøer begrænses for bredt, kan det også reducere vores indsigt i, hvordan kinesisk forskning udvikler sig, og hvordan den omsættes til teknologi og industri.
Det rejser et strategisk spørgsmål: om vi risikerer at beskytte os mod bestemte risici, samtidig med at vi svækker vores evne til at forstå og reagere på udviklingen i et forskningssystem, der vokser hurtigt og får stigende global betydning.
Billig energi kan være nøglen til Kinas potentielle dominans inden for kunstig intelligens
Kontekst: The Economist kigger på, hvordan billig energi styrker potentialet inden for kunstig intelligens (AI). Kina producerer nemlig næsten lige så meget energi som USA, EU, Indien og Japan gør tilsammen - og det kan få afgørende betydning for kapløbet om kunstig intelligens.
Kommentar: Ben Buchanan og Tantum Collins, to tidligere rådgivere til fhv. præsident Biden, har tidligere advaret om, at Kina udbygger elnettet i en sådan grad, at landet vil være bedre rustet til fremtidens hastigt voksende energibehov fra AI end USA (eller EU for den sags skyld). Alligevel har man fra kinesisk side endnu ikke fuldt udnyttet potentialet i energiproduktion. Ved De To Møder tidligere på måneden gav styret i Beijing dog to indikationer på, at det vil ændre sig meget snart. Som noget nyt nævner femårsplanen for første gang, at man vil “undersøge veje til at udvikle ‘kunstig generel intelligens’” 探索通用人工智能发展路径 (tàn suǒ tōng yòng rén gōng zhì néng fā zhǎn lù jìng) – et pejlemærke for, hvornår kunstig intelligens matcher eller overgår menneskelige kognitive evner. Kunstig generel intelligens, eller AGI som det forkortes på engelsk (‘artificial general intelligence’), vil kun skrue op for energibehovet. Det vil nemlig kræve et stigende antal datacentre, hvilket er et andet punkt, som blev fremhævet i regeringens årlige arbejdsrapport, hvor man vil:
实施超大规模智算集群、算电协同等新基建工程,加强全国一体化算力监测调度,支持公共云发展.
Implementere nye infrastrukturprojekter, der koordinerer databehandling med energinetværket og storskala (AI-)beregningsklynger; styrke en integreret national overvågning og styring af regnekraften, samt støtte udviklingen af offentlige cloud-løsninger.
En måde, man vil styre ‘regnekraften’ er blandt andet i ørkenen i Xinjiang,Kinas omstridte provins i den vestlige del af landet, hvor sol, vind og hydro gør strøm billigere end andre steder i landet. Den er nemlig udpeget som destination for Kinas stigende konsolidering af datacentre til kunstig intelligens.
Læs tebladene: Det såkaldte ‘electron gap’, drevet af Kinas massive elproduktion, er noget, som vejer tungt i sindet hos AI-selskaber uden for Kina. Som vi tidligere har beskrevet i nyhedsbrevet, kan Kina kompensere for manglen på de mest avancerede chips - som følge af eksportrestriktioner - ved at koble store mængder mindre avancerede chips sammen. Tilgangen kan samtidigt styrke lokale chip-producenter, såsom Huawei, Cambricon og MetaX, der ifølge nogle estimater vil vokse fra mindre end 20 pct. i 2023 til op imod 90 pct. af Kinas AI-chipmarked i 2027. Man kan altså ikke tale kunstig intelligens og teknologipolitik uden også at tale energipolitik. Derfor bør moderniseringen af Europas pressede elnet være højt på den politiske agenda i EU. Det handler nemlig ikke blot om at dække elforbruget for millionvis af strømslugende elbiler, men i lige så høj grad at imødekomme det hastigt voksende energibehov fra bl.a. AI-sektoren.
PLA Tracker: Kina løfter sløret for “Atlas”-drone-sværm-system
Kontekst: Kinesiske statsmedier har for første gang vist en fuld operationel demonstration af det såkaldte Atlas-drone-sværm-system Atlas 无人机蜂群作战系统 (wú rén jī fēng qún zuò zhàn xì tǒng), som samler rekognoscering, målidentifikation, droneudsendelse og præcisionsangreb i ét sammenhængende system. Systemet består bl.a. af mobile affyringsplatforme og kommandokøretøjer, der kan koordinere op mod 100 droner samtidigt.
Kommentar: Det mest interessante er ikke selve systemet, men hvad den repræsenterer; nemlig PLA’s overgang fra konventionelle platforme til algoritme-drevet krigsførelse. Det er nogle af de lærepenge, som Beijing har gjort ved at iagttage krigen i Ukraine fra sidelinjen. Systemet demonstrerer, hvordan autonome droner kan identificere mål, koordinere indsatser og gennemføre angreb med minimal menneskelig indgriben. Samtidig peger det på en udvikling, hvor software, data og koordinationsalgoritmer i stigende grad bliver de afgørende elementer på slagmarken, snarere end enkeltstående våbensystemer.
Læs tebladene: Det viser, at Kina ikke kun udvikler nye våben, men også ændrer måden krig føres på i erkendelse af, at droner nu spiller en kæmpe rolle i moderne krigsførelse. Det betyder også, at man går fra traditionelle militære operationer til mere sammenkoblede og autonome systemer. For Kina ligger den taktiske betydning af Atlas i evnen til at skabe koordineret luftbåren masse relativt billigt og med stor fleksibilitet. Effektiviteten af systemet er fortsat ukendt, da det endnu ikke er testet i praksis – og forhåbentligt forbliver det sådan.
☕☕☕KAFFEPAUSE - Lys og skygger i Hongkong☕☕☕
Intelligentsia tracker: Hvordan integreres kunstig intelligens med forskning?
Kontekst: I en analyse bragt i Samfundsvidenskabeligt tidsskrift 社会科学文摘 (Shèhuì Kēxué Wénzhāi) diskuterer forsker Liu Yanlin 刘彦林 fra det Kinesiske Akademi for Samfundsvidenskab 中国社会科学院 (zhōng guó shè huì kē xué yuàn), hvordan generativ kunstig intelligens er ved at ændre grundlaget for samfundsvidenskabelig forskning og evaluering. Artiklen peger på, at kunstig intelligens ikke blot er et værktøj, men en drivkraft bag nye forskningsparadigmer, organisationsformer og en mere kompleks vidensproduktion.
Kommentar: Centralt står skiftet mod et nyt forskningsparadigme, hvor forskning bevæger sig fra menneske–menneske-interaktion til menneske–maskine-interaktion:
生成式人工智能在社会科学研究中的深度应用驱动形成第五科研范式（AI for Research），也有学者将其称为“Science by Human Being+AI”，其核心是科学研究从传统的“人人”互动转为“人机”互动，机器涌现智能成为科研组成部分。
Den udbredte anvendelse af generativ AI i samfundsvidenskabelig forskning er med til at skabe et nyt – femte – forskningsparadigme (AI for Research), som nogle også betegner som “Science by Human Being + AI”. Kernen er et skifte fra traditionel menneske-til-menneske-interaktion til menneske–maskine-interaktion, hvor maskinens fremvoksende intelligens bliver en integreret del af forskningsprocessen.
Samtidig advares der imod, at kunstig intelligens kan udfordre den menneskelige rolle i forskningen og skabe nye risici:
社会科学科研评价中的价值判断需由同行专家评判。社会科学科研评价中价值判断比例更高，且具有一定预测性，无法简单通过程序与代码进行决定性判断。社会科学领域的科研评价依然要保证人在评价中的主体地位，由同行专家对创新价值进行判断，不能过于依赖技术，片面强调可测量性与表面价值，而忽视难以被数据化的本真价值、本质和内在价值。
Kvalitative vurderinger af samfundsvidenskabelig forskning må fortsat foretages af fagfæller. Denne type vurderinger fylder relativt meget og bærer et fremadskuende tidsperspektiv med sig, hvis lige ikke kan afgøres gennem algoritmer eller koder. Derfor bør mennesket fortsat stå centralt i evalueringen, hvor eksperter vurderer den reelle innovationsværdi – frem for at overlade for meget til målbare indikatorer og tekniske løsninger, der risikerer at overse forskningens dybere og ikke-kvantificerbare værdi.
AI ses altså både som en mulighed for effektivisering og som en potentiel udfordring for kvalitet, etik og ansvar.
Læs tebladene: Analysen peger på en udvikling, hvor AI i stigende grad integreres i selve vidensproduktionen – ikke kun som værktøj, men som medskaber. Det stiller nye krav til styring, evaluering og ansvar, særligt i forhold til bias, datasikkerhed og akademisk integritet. Samtidig rejser det en bredere problematik, som også kendes i vestlige forskningssystemer: hvordan man balancerer teknologisk effektivitet med menneskelig dømmekraft, og undgår at forskningen i stigende grad formes af de systemer, der skulle understøtte den. Der pågår efter De To Møder også en diskussion omkring de etiske dimensioner af at styre kunstig intelligens i det kinesiske samfund.
Erhverv & Økonomi - Patentbeskyttelse på semaglutid udløber i Kina
Kontekst: Novo Nordisk står til at få konkurrence fra dusinvis af producenter af generika (lægemidler, der har samme aktive stof og effekt som originalpræparaterne) i Kina, Indien og Brasilien efter patentbeskyttelsen på det aktive stof i Wegovy og Ozempic udløb d. 23 marts. Canada, Tyrkiet og Sydafrika kan meget vel blive de næste, der åbner hjemmemarkederne op for alternative diabetes- og vægttabpræparater.
Kommentar: Viceminister Ling Ji fra Kinas handelsministerium 中华人民共和国商务部 (Zhōnghuá Rénmín Gònghéguó Shāngwùbù), der sidste år var på besøg i Danmark, udtrykte for nylig håb om, at Novo Nordisk vil:
Continue to cultivate the Chinese market and contribute to building a healthy China
Fortsætte med at kultivere det kinesiske marked og bidrage til at opbygge et sundere Kina
Alligevel må det store danske selskab indstille sig på, at man snart ikke længere kun skal konkurrere med den amerikanske lægemiddelproducent Eli Lilly i Kina, der har over 180 millioner svært overvægtige. Selskabet United Laboratories, der har hovedkontor i Guangdong-provinsen i det sydøstlige Kina, forventer allerede at få godkendt sit eget lægemiddel inden juli.
Læs tebladene: Set i lyset af flere sultkatastrofer i Kinas historie anses et par ekstra kilo på sidebenene som et positivt statussymbol blandt en ikke ubetydelig del af befolkningen i landet. Af den årsag iværksatte de kinesiske sundhedsmyndigheder, National Health Commission 中华人民共和国国家卫生健康委员会 (zhōng huá rén mín gòng hé guó guó jiā wèi shēng jiàn kāng wěi yuán huì), i 2024 en 3-årig kampagne for at tage hånd om problemet og systematisk ændre på forståelsen af overvægt. Det har imidlertid - i vanlig Kina-stil - ført til en række opfindsomme kampagner på lokalt niveau. Et eksempel er byen Wuxi i Jiangsu-provinsen, hvor myndighederne i Liangxi-distriktet tilbød et kilo oksekød for hvert kilo, borgerne tabte.
Fremkomsten af vægttabsmedicin - særligt den lokalproducerede af slagsen - har dermed to fordele, set fra myndighedernes side. Det kan spare staten udgifter forbundet med den tiltagende fedmeepidemi som ifølge det amerikanske nyhedsmedie, The Washington Post, kan koste Kinas sundhedsvæsen $58 mia. per år i 2030, hvis udviklingen fortsætter. Dertil kommer, at lokalproduktion af generika ikke blot kan øge forbruget i Kina, men også reducere afhængigheden af udenlandske lægemiddelproducenter og dermed styrke den indenlandske medicinalindustri. På længere sigt kan det bidrage til innovation og teknologisk opbygning i life science-sektoren og skabe nye eksportbaserede arbejdspladser.
KLIMA & ENERGI - Kinas klimafokus skifter fra CO2-reduktion til grøn teknologidominans
Kontekst: Kina har med den 15. femårsplan cementeret et subtilt, men vigtigt skifte i sin klimapolitik. Fokus flytter sig fra direkte CO2-reduktioner til opbygning af styrkepositioner inden for grøn teknologi, industri og energisystemer. Planen fastholder klimamål, men med et lavere ambitionsniveau: ca. 17 pct. reduktion i CO2-intensitet frem mod 2030, men uden et egentligt loft over samlede udledninger. Samtidig fastholdes kul som en del af energisystemet af hensyn til stabilitet og energisikkerhed.
Kommentar: Man skal ikke læse det her som et kinesisk tilbagetog på klimapolitikken, men derimod som en omprioritering. For Kina er satsningen stadig grøn, men det vil i stigende grad ske på en måde, hvor klima i stigende grad underordnes industri, energisikkerhed og teknologisk styrke. Grøn energi, batterier, elbiler og energiinfrastruktur er ikke længere kun værktøjer til at reducere udledninger, men også redskaber til at skabe vækst, eksport og strategisk autonomi. Krigen i Iran og den nye form for energikrise, vi muligvis er på vej ind i, understøtter kun Xi Jinping i, at der ikke er nogen vej udenom.
Kina vil altså fortsætte sit fokus på udbygningen af ren og vedvarende energi, men vi skal ikke forvente at se hårde, målbare begrænsninger på CO2-udledninger. Samtidig kommer man til at fastholde kul som en central del af energisystemet.
På den internationale scene vil vi stadig se Kina fremstå som en ansvarlig klimastormagt, især sat over for USA, men fokus ligger i stigende grad på at bekæmpe “grønne handelsbarrierer” og sikre fri bevægelse for kinesiske grønne produkter på verdensmarkedet. Den grønne omstilling er dermed blevet tæt integreret i Kinas bredere vækstmodel, hvor lav-carbon-industrier nu spiller en central rolle for både økonomisk robusthed og geopolitisk indflydelse.
Læs tebladene: I 2026 skal Grønt Fælles Arbejdsprogram 2023-2026 under det strategiske samarbejde, som Danmark har med Kina, genforhandles. Som navnet antyder, er klima og energi en central del af samarbejdet. I forhold til genforhandlingerne er det dog uhyre vigtigt, at vi er opmærksomme på Kinas nye strategiske fokus. Klimapolitik er ikke længere bare klimapolitik i Kina. Det er i stigende grad industripolitik, handelspolitik og geopolitik i grøn forklædning. For Danmark og EU betyder det, at den grønne omstilling ikke kun handler om at reducere udledninger, men også om konkurrenceevne, afhængighed og strategisk positionering. Kinas model bygger på en spænding mellem dekarbonisering, vækst, energisikkerhed og global markedsdominans. Det er netop den spænding, der uundgåeligt kommer til at præge de næste års klima- og handelskonflikter.
De Korte, Men Vigtige
Kina er i gang med at kortlægge havbunden i forberedelserne på mulig ubådskrig med USA
Xi Jinpings moraloffensiv får et nyt offer: den globale vinhandel
Vi er igennem ugens nyheder for denne gang, og går på lidt påskeferie, så I må desværre vente lidt længere på den næste omgang Kina-nyt, men efter pausen skal vi nok vende stærkt tilbage!