Sinolytica Nyhedsbrevet #77 - Kontroversielt besøg fra Taiwan, Qingming-kæledyr og en smilende satellit 🐶🛰️
航天系 - Rumfartskliken
Kære læser
Vi håber, at du har haft en dejlig påskeferie. Det har vi i hvert fald og er nu glade for at være tilbage og klar til alle de Kina-nyheder, som har ventet i mellemtiden.
Det er jo ingen hemmelighed, at vi med Sinolytica gerne vil hæve vidensniveauet om Kina i Danmark. Vi har desværre i mange år nu set, at tendenserne går i den fuldkomment modsatte retning.
Derfor spørger vi i en nylig kronik i Politiken, om Danmark egentlig forstår det Kina, vi faktisk står overfor. Her i nyhedsbrevet prædiker vi jo nok for de frelste, men du kan jo via linket selv læse den og se, om vi har en pointe.
Inden vi kaster os over nyhederne, vil vi også gerne sætte lidt fokus på kinesisk blød magt, soft power, som vi også tit taler om i nyhedsbrevet. Kina er gået fra det hårde ulvekrigerdiplomati til Chinamaxxing, men er det egentlig soft power? Bliv meget klogere her.
I denne uges nyhedsbrev skal vi omkring endnu en udrensning i toppen af partiet, noget så sjældent som et teknologisk samarbejde mellem Europa og Kina, og en genoplivning af traditionel kinesisk håndværk. Du kan også se frem til at læse om et omdiskuteret taiwansk besøg på fastlandet, Qingming for kæledyr og lidt om den kinesiske økonomi.
Så lad os ikke vente længere og komme i gang med nyhederne!
PEKINGOLOGY - Ny udrensning i toppen af partiet
Kontekst: Toppen af kinesisk politik er på ny blevet ramt af en udrensning. Det drejer sig denne gang om Ma Xingrui 马兴瑞, der var medlem af politbureauet og partisekretær i den autonome region, Xinjiang 新疆维吾尔自治区, fra 2021-2025. Rygterne omkring Ma begyndte allerede i november sidste år, da han ikke var til stede ved den Centraløkonomiske Arbejdskonference. Partiets interne vagthund, Centralkommissionen for Disciplinærinspektion 中国共产党中央纪律检查委员会 (Zhōngguó Gòngchǎndǎng Zhōngyāng Jìlǜ Jiǎnchá Wěiyuánhuì) har ikke oplyst nærmere detaljer, end at Ma er ved at blive efterforsket grundet mistanke om grove overtrædelser af partidisciplin og statslige love.
Kommentar: Ma Xingrui er det tredje medlem af politbureauet, der er ved at blive efterforsket inden for en periode på kun seks måneder. Det faktum, at mere end to medlemmer af politbureauet er fjernet i samme embedsperiode er ikke set siden Mao-tiden.
Ma var en del af den såkaldte rumfartsklike 航天系 (hángtiān xì) i kinesisk politik, og har både været adm. direktør i China Aerospace Science and Technology Corporation 中国航天科技集团有限公司 (Zhōngguó Hángtiān Kējì Jítuán Yǒuxiàn Gōngsī), der fremstiller rumraketter og satelliter, samt leder af det kinesiske rumagentur 国家航天局 (Guójiā Hángtiān Jú). Atom-, rum- og missilindustrierne har alle været prestigefyldte industrier i Kina, og deres vigtighed i forhold til Xi Jinpings planer kan ikke understreges nok. Det var en af grundene til, at medlemmer af rumfartskliken blev forfremmet til nogle af partiets vigtigste ledelsesorganer. Men det har altså ikke været uden problemer, da flere medlemmer foruden Ma Xingrui er blevet udrenset. Det gælder blandt andet Xu Dazhe 许达哲, der blev fjernet fra Den Nationale Folkekongres i oktober sidste år, og så har Xi Jinping som bekendt også haft problemer med raketstyrkerne i PLA.
Læs tebladene: Som vi også har skrevet på vores hjemmeside, skal sådanne hændelser også ses i en kontekst af, at udrensninger og disciplinære tiltag historisk set med jævne mellemrum har været normen i Kinas Kommunistiske Parti, hvilket understreger, at sådanne dynamikker er dybt indlejret i systemets mekanismer.
Det skal dog også understreges, at det i Xi-æraen alligevel er en markant stigning af udrensninger, som vi har været vidne til siden partikongressen i 2022. Den 21. partikongres er nu kun halvandet år ude i fremtiden, og det bliver allerede nu vigtigt at følge med i, hvad det er for nogle ting, som Xi fokuserer på, når han skal afgøre, hvem der skal placeres hvor i både parti- og statsapparatet.
Alle ved nu, at loyalitet over for Xi ikke er nok i sig selv, man skal også kunne levere, så de store planer kan føres ud i livet, samt opretholde den tillid, som Xi Jinping måtte have til en. Det er altså ikke kun Xi selv, som måske ændrer fokus, men måske også de kinesiske partimedlemmer, der håber på forfremmelse.
Taiwans opposition genåbner døren til Beijing
Kontekst: Formand for Taiwans største oppositionsparti, Cheng Li-wun 鄭麗文, er på besøg i Kina, hvor hun senere forventes at mødes med Xi Jinping. Det er første gang i knap et årti, at en siddende leder af Kuomintang (KMT) 中國國民黨 foretager et sådant besøg. Rejsen finder sted i en periode med fortsat spænding mellem Kina og Taiwan, hvor Beijing har intensiveret både politisk og militært pres på øen.
Kommentar: Besøget understreger den interne politiske splittelse i Taiwan om forholdet til Kina. Mens regeringspartiet Democratic Progressive Party 民主進步黨 fastholder en mere konfronterende linje (hvor spørgsmålet om selvstændighed er centralt), forsøger KMT at genoplive dialogen med Beijing. Samtidig giver mødet en mulighed for Kina til at signalere, at der stadig findes politiske kræfter i Taiwan, som er åbne for samarbejde – også selv om de ikke sidder på magten.
Læs tebladene: Timingen er næppe tilfældig. Med et kommende møde mellem Xi og Donald Trump i horisonten kan Beijing bruge besøget til at styrke sit narrativ om, at Taiwan-spørgsmålet kan håndteres internt uden amerikansk indblanding. For Cheng er det en chance for at positionere sig som en “fredskandidat” før kommende valg – men også en politisk risiko i et Taiwan, hvor vælgerne generelt er skeptiske over for alt for tætte bånd til Kina.
Økonomi & Erhverv - Vækst i indkomst skal rebalancere økonomien
Kontekst: En plan dedikeret til at skulle øge indkomsterne blandt kinesiske husholdninger er for første gang skrevet ind i en femårsplan. Det sker i takt med, at de kinesiske myndigheder kæmper med konstant svagt privatforbrug. “Planen for vækst i by- og landbeboeres indkomst” 城乡居民收入增长计划 (chéng xiāng jū mín shōu rù zēng zhǎng jì huà) blev foreslået af Centralkomiteen i oktober 2025 og indarbejdet i den 15. femårsplan i marts 2026.
Kommentar: Det er et vedvarende spørgsmål, når snakken falder på Kinas slunkne økonomi, hvordan partiet og staten har tænkt sig at få gang i privatforbruget igen. Det faktum, at det nu er en del af femårsplanen, viser, at det er noget, som man fra statens side tager ekstremt alvorligt. Som vi skrev i særudgaven om De To Møder, kommer det i høj grad til at handle om at gå fra kortsigtede stimuli som forbrugskuponer til strukturelle reformer af indkomstfordelingen. Målet er en såkaldte olivenformet 橄榄型分配格局 (gǎnlǎn xíng fēnpèi géjú) indkomststruktur med en bredere middelklasse og færre lavindkomsthusholdninger. Konkret overvejes det bl.a. at kræve, at statsejede virksomheder (SOE’er) afleverer en større del af deres overskud til staten, som så kanaliseres til sociale udgifter. Minimumslønnen skal hæves gradvist, og kapitalmarkedsreformer skal give husholdningerne højere afkast på investeringer. Men tallene afslører også, hvor dybt problemet stikker: den basale pension for de 538 millioner kinesere i landdistrikternes pensionsordning var i 2023 i gennemsnit kun 222 yuan (ca. 220 kr.) om måneden — mod 6.243 yuan for pensionerede embedsmænd. For lavindkomstgrupper faldt den reelle årlige indkomstvækst til kun 1,4 pct. i perioden 2018-2023. Gini-koefficienten ligger stadig på 0,465 — over den advarselstærskel på 0,4, som ofte citeres.
Læs tebladene: Kina har i årtier talt om at omstille økonomien fra investering til forbrug. Senest har Xi Jinping i denne uge opfordret til en ‘efterspørgselsdrevet’ udvikling af servicesektoren. Det er et signal om, at Beijing forsøger at flytte fokus fra investeringstung infrastruktur til serviceøkonomi og forbrug. Per capita-serviceforbrug lå i 2025 på kun 46,1 pct., mod 70 pct. i USA. Det nye er, at en indkomstplan nu har fået status som selvstændigt element i femårsplanen. Men spørgsmålet er, om den politiske vilje rækker til de nødvendige reformer. At bede SOE’erne om at afgive mere overskud er en direkte udfordring af magtfulde statsvirksomheder og de lokale myndigheder, der lever af dem. At hæve minimumslønninger risikerer at skubbe virksomheder mod automatisering. Og pensionsreformen, som er det mest akutte problem, kræver massive finanspolitiske overførsler til landområder, som historisk har været underprioriteret. Formuleringen “olivenformet indkomststruktur” er elegant, men den reelle test er, om Beijing er villig til at omfordele fra stat og virksomheder til husholdninger i en tid, hvor man samtidig prioriterer teknologisk selvforsyning og militær oprustning. Indtil videre er planen et løfte, ikke en leverance. Som analytikeren Dinny McMahon har argumenteret, foretrækker Beijing stadig at lade forbruget komme som resultat af vækst, ikke som drivkraft for den. Men meget kan selvfølgelig ske over de næste fem år.
☕☕☕ Kaffepause - Kungfu i Dazhai ☕☕☕
EU-CHINA WATCH - EU og Kina opsender fælles rummission
Kontekst: Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) og Det Kinesiske Videnskabsakademi (CAS) 中国科学院 (Zhōngguó Kēxuéyuàn) opsender torsdag d. 9. april satellitten Smile med en Vega-C-raket fra Fransk Guyana. Den 2,3 ton tunge satellit skal studere, hvordan Jordens magnetfelt beskytter planeten mod solstorme, der kan forstyrre kommunikation og strømforsyning. Missionen blev aftalt tilbage i 2016, men er blevet forsinket blandt andet pga. eksportkontrol, sikkerhedsregulering og tekniske problemer.
Kommentar: I en tid hvor sikkerhedsliggørelse og geopolitisk rivalisering, også når det gælder rummet, fylder meget, er Smile et bemærkelsesværdigt samarbejde mellem Europa og Kina, der nærmest er lykkedes på trods af begge parters ledere. Der har været logistiske udfordringer omkring eksport af følsom teknologi, og adskillige kinesiske myndighedsinstanser skulle godkende overførslen af den kinesiske satellitplatform og instrumenter, så de kunne samles ved Det Europæiske Rumforsknings- og Teknologicenter i Holland.
Læs tebladene: Selvom samarbejdet om Smile, som nævnt er ret unikt, så er det desværre også fra en anden tid. Den geo- og sikkerhedspolitiske situation var markant anderledes i 2016, da de to parter blev enige om projektet. Det kommer derfor nok ikke som en overraskelse, at der ikke er udsigt til nogen opfølgende mission efter Smile.
For Danmark, der balancerer mellem tætte NASA/ESA-relationer og en voksende kinesisk rumprofil, er Smile en påmindelse om, at samarbejdsvinduet i rummet, som også gør sig gældende ved handel og teknologi, er ved at lukke sig. Spørgsmålet er, om det lukker helt, eller om nichesamarbejder som dette kan holde en dør på klem. Som vi har nævnt mange gange i nyhedsbrevet og i kronikken i Politiken, skal vi måske til at tænke over, om vi har det rigtige sikkerhedsparadigme, når det gælder samarbejde med Kina inden for forskning og udvikling.
TECH - Kunsten at køre GPT: Hvordan står det til med AI i Kina?
Kontekst: Vestlige medier giver til tider indtryk af, at kunstig intelligens (AI) er et næsten allestedsnærværende element i det kinesiske samfund. Det er sandt, at Kina er fremme i skoene, når det drejer sig om AI, men blandt teknologiens tidlige frontløbere kan det ind imellem være svært at skelne de egentlige pionerer fra potemkinkulisserne.
Kommentar: I den forgangne uge klarlagde DR’s Kina-korrespondent Philip Róin i programmet Horisont, hvordan AI i bedste Blade Runner-stil inkorporeres i såvel børne- som voksenlegetøj i Kina. Den gennemsnitlige kineser har nemlig større tiltro til AI end den gængse europæer. Den undersøgende journalist erfarer dog i et morsomt øjeblik med en AI-drevet robothund, tilhørende et ungt barn, at tiltro ikke altid kan veksles for trofasthed. I programmet var robo-Rex hurtigt klar til at følge i hælene på Róin, men det ændrer ikke på, at det er i integrationen med robotter, at mange kinesere ser det største potentiale for AI. Den kinesiske stat skubber også på med en knap så usynlig hånd, når lokalregeringer deler store subsidier ud til startups, der skal finde ny industriel brug til AI-assistenter, eller når centralregeringen åbner scenen op for kungfu-robotter til verdens mest sete TV-begivenhed. Der er øjensynligt flere facetter af teknologikapløbet inden for AI, der, særligt efter DeepSeek-øjeblikket sidste år, ikke længere kun handler om, hvem der kan bygge de bedste AI-modeller, men i stigende grad også de billigste, de grønneste og - sidst men ikke mindst - de bedste praktiske anvendelsesmuligheder.
Læs tebladene: Ifølge regeringen i Beijing stod den landsdækkende udbredelse af AI på 42,8 pct. i 2025. Et tal som, ifølge The Economist, nok ikke siger så meget andet end, at Kina er et land, der kan lide at præsentere flotte tal; i hvert fald ikke før en klarere definition af hhv. udbredelse og ‘AI penetration rate’ er givet. Det er dog tydeligt, at Kina satser stort på AI, når ca. 60 pct. af landets samlede kapitaludgifter inden for AI (svarende til ca. 650 mia. kr.) stammer fra regeringen. Der synes imidlertid også at komme hastige afkast på de kæmpemæssige investeringer, da et hurtigt stigende antal forskere inden for AI er begyndt at tage til (eller aldrig forlade) Kina i stedet for USA. Det anslås at 37 pct. af verdens top AI-talenter arbejder i kinesiske organisationer mod 32 pct. i amerikanske. Hvorvidt omvendingen af talentstrømmen i Kinas favør drives af et mere indbydende, anvendelsesorienteret forskningsmiljø med tætte bånd til industrien, eller af fremmedgørelse i udlandet, familiære afsavn og karrieremæssige hensyn, som meget også kunne tyde, vil tiden vise. Formentlig er det nok en kombination af det hele.
SAMFUND & KULTUR: Kinesiske unge genopfinder traditionerne
Kontekst: En bekymring for et forfald af Kinas immaterielle kulturarv får unge kinesiske kulturarvsbærere, erfarne kunsthåndværkere og hobbyentusiaster til at forny og genoplive traditionel kinesisk håndværk og sætte det i en moderne kontekst. Samtidig gør myndighederne i Kina også deres for at bevare en vigtig del af den kinesiske kultur.
Kommentar: En af de håndværkstraditioner, der er i farezonen for at forsvinde, er dejfigurer 面人. En af måderne, hvorpå kinesiske unge forsøger at genoplive traditionen, er ved at blande det med populærkultur og kinesiske memes. Den 31-årige dejfigurkunstner, Lang Jiaziyu, laver figurer inspireret af computerspillet Black Myth: Wukong og Labubu.
Et andet eksempel er en blanding af klassisk Pekingopera med goth punk æstetik. Og det ser ud til at virke: en rundspørge lavet i november 2025 af China Youth Daily kunne vise, at over 90 pct. af de 1500 adspurgte født mellem 1990 og 2009 mener, at sammenblanding af ungdomskultur i de traditionelle håndværk gør dem mere tiltrækkende.
Læs tebladene: Historien om kulturarvsfornyelse er også en historie om Kinas bredere identitetspolitik. Partistaten har en klar interesse i at holde traditionel kultur i live. Det er med til at understøtte narrativet om kulturel kontinuitet og kinesisk civilisatorisk storhed, som Xi Jinping har gjort til et centralt ideologisk tema. Men den reelle overlevelse afhænger af marked og ungdom, ikke af subsidier alene. Det interessante spørgsmål er, om den virale bølge skaber varig transmission af håndværk — eller blot forbigående underholdning. Når en gotisk Peking-opera-video får 780.000 visninger, men træskærerværksteder stadig overvejende bemandes af folk i 50’erne, tyder det på, at opmærksomhedsøkonomien og den faktiske videreførelse af håndværk følger to forskellige logikker.
Men som vi også tidligere har nævnt i nyhedsbrevet, sker der subtile forandringer i det kinesiske samfund i dag, især som følge af den nuværende afmatning i økonomien. Uddannelsesministeriet i Kina 中华人民共和国教育部 (Zhōnghuá Rénmín Gònghéguó Jiàoyùbù) er begyndt at tilføje kurser i traditionelt håndværk, som f.eks. broderi, til erhvervsskolerne. Mere end 3300 skoler i Kina tilbyder nu undervisning i kulturarvskunst.
Qingming for kæledyr
Kontekst: Qingming-festivalen 清明节 (gravfejningsfestivalen) er traditionelt det tidspunkt, hvor kinesiske familier ærer deres forfædre ved at feje for deres grave og give offergaver. I takt med at kæledyr også betragtes som familiemedlemmer, udvides disse skikke nu også til at inkludere afdøde dyr. Samtidig vokser Kinas kæledyrsøkonomi hurtigt og forventes at overstige 400 mia. yuan inden 2028.
Kommentar: Artiklen illustrerer, hvordan sorg, teknologi og forbrug smelter sammen i det moderne Kina. Nye produkter som AI-genererede hologrammer og håndlavede uldkopier gør det muligt at “genskabe” afdøde kæledyr. Det peger på en bredere tendens, hvor digitalisering og personalisering transformerer traditionelle ritualer.
AI-drevet holografisk mindeboks til en hund. KILDE: Taobao
Samtidig rejser det kritik fra nogle sider af samfundet, der ser det som en kommercialisering af sorg, hvor e-handelsplatforme kapitaliserer på folks følelser.
Læs tebladene: Udviklingen handler om noget større end bare kæledyr i Kina. Den afspejler et skifte i kinesiske familiemønstre, hvor færre børn og mere individualiserede liv øger den følelsesmæssige betydning af kæledyr. Samtidig viser den, hvordan traditionelle skikke ikke forsvinder, men genopfindes gennem teknologi og markedskræfter. For virksomheder peger det på fortsat vækst i “emotionel økonomi” — især i krydsfeltet mellem AI, e-handel og ritualiseret forbrug. For myndigheder og kulturdebattører kan det dog blive et nyt felt for diskussion om moral, regulering og grænserne for kommercialisering af sorg.
De Korte, Men Vigtige
Kina er i gang med at opbygge en ny base i Det Sydkinesiske Hav
Kina opretter nyt bureau til at føre tilsyn med statsejede virksomheders udenlandske aktiver
Det var alt, hvad brevduerne havde med denne gang, men vi er som altid snart tilbage med endnu en omgang nyheder og teblade, der skal læses.