Sinolytica Nyhedsbrevet #79 - Devil Wears Prada, øget uafhængighed og Mythos 👠 ⛓ 🦄
长臂管辖 - Langarmet Jurisdiktion
Kære læser
Vi er nu tilbage på dansk jord og klar med endnu en udgave af Sinolytica-nyhedsbrevet.
Det har på mange måder været en fantastisk og givende rejse rundt i Kina – ikke mindst at møde venner og professionelle kontakter (ingen nævnt, ingen glemt). Vi startede i Beijing og rejste videre til Shanghai, Nanjing og ud på landet i Anhui. Nu er vi hjemme igen og glæder os til at bringe jer nye perspektiver og indsigter fra Kina.
I kommer til at høre meget mere om turen i vores podcast KinaNørderne i en af de kommende episoder, hvor vi deler en rejsedagbog fra vores rejse. Inden da får I her endnu et nyhedsbrev med aktuelle historier fra Kina.
Denne gang ser vi blandt andet nærmere på et øget politisk fokus på økonomisk afhængighed – blandt andet som følge af situationen i Hormuzstrædet. Vi dykker også ned i online-reaktioner på The Devil Wears Prada 2 og fortæller historien om den kinesiske kunstner, der med tilbagevirkende kraft er blevet retsforfulgt for en skulpturserie, som gjorde grin med Kinas tidligere leder for over 15 år siden.
Der er med andre ord rigeligt at tage fat på i denne uge – så find dit yndlings-tekrus eller -kaffekop frem, og lad os komme i gang med nyhederne.
PEKINGOLOGI – NDRC vil styrke Kinas økonomiske uafhængighed i en tid med tiltagende konflikter
Kontekst: Zheng Shanjie 郑删洁, chef for Kinas Nationale Udviklings- og Reformkommission 发改委 (NDRC), sætter i en ny artikel fokus på økonomisk sikkerhed i den nye femårsplansperiode (2026-2030). Udspillet understreger en fortsat – og skærpet – kobling mellem økonomisk udvikling og national sikkerhed.
Kommentar: De centrale planlæggere i Beijing ser ud til i stigende grad at tage konsekvensen af det, de opfatter som en mere ustabil og usikker international arena. De står over for en række udfordringer – både indenrigs- og udenrigspolitiske – og svaret herpå trækker på en velkendt strategi i moderne kinesisk politik – uafhængighed, uafhængighed, uafhængighed:
从国内看，统筹发展和安全面临挑战。周期性、结构性、体制性问题相互交织，新旧动能转换任务艰巨，有效需求不足，供强需弱矛盾突出，国内大循环存在卡点堵点。粮食、能源资源等初级产品保障仍然存在一些薄弱环节，部分品种外采率较高，容易受到全球供应链紧张的影响。
Indenrigspolitisk står vi over for udfordringen mellem at balancere udvikling og sikkerhed. Konjunkturelle, strukturelle og institutionelle problemer er sammenflettede; opgaven med at omdanne gamle vækstfaktorer til nye er vanskelig; den effektive efterspørgsel er utilstrækkelig; modsætningen mellem udbud og efterspørgsel er fremtrædende; og der er flaskehalse i den indenlandske økonomiske cyklus. Sikkerheden af primærprodukter såsom fødevarer og energiressourcer har stadig nogle svagheder; afhængigheden af eksterne indkøb for nogle varer gør dem sårbare over for forstyrrelser i den globale forsyningskæde.
Overordnet set flugter denne læsning af verdenssituationen og Kinas interne udfordringer godt med Yin Yanlins analyse, som vi tidligere har præsenteret i nyhedsbrevet. Samtidig tyder meget på, at regeringen stadig ikke har et klart svar på, hvordan det indenlandske forbrug løftes – en udfordring, der nok ikke bliver løst lige foreløbigt.
Når de ydre rammer opleves som mere usikre, øges behovet for robusthed inden for egne grænser. Svaret herpå er en kombination af øget økonomisk selvstændighed og et fortsat stærkt fokus på eksport (hvilket i sig selv er meget påvirkeligt af det internationale klima). Xi Jinping har i flere år talt om, at Kina bevæger sig ind i en tid med et mere usikkert internationalt miljø. Alligevel tyder det på, at tempoet i udviklingen har overrasket centralregeringen, hvilket er en af de primære årsager til den accelererede indsats for øget økonomisk uafhængighed:
从国际看，外部环境不稳定不确定因素增多。世界百年变局加速演进，全球政治经济格局深刻调整，变革动乱相互交织，地缘冲突多发易发，世界经济增长动能不足。单边主义、保护主义抬头，霸权主义和强权政治威胁上升，个别国家滥施关税措施，“筑墙设垒”“脱钩断链”增多，经济全球化遭遇逆流，国际经济贸易规则和秩序受到严峻挑战。
Internationalt set er det eksterne miljø i stigende grad ustabilt og usikkert. Verden undergår dybtgående forandringer, hvor det globale politiske og økonomiske landskab gennemgår dybe tilpasninger. Transformation og uro er sammenflettet, geopolitiske konflikter er hyppige og kan nemt opstå , og den globale økonomiske vækst mangler momentum. Unilateralisme og protektionisme er stigende, truslerne om hegemonisme og magtpolitik stiger, nogle lande misbruger told, og forsøg på at bygge mure og barrierer og afkoble er stigende. Økonomisk globalisering står over for modvind, og internationale økonomiske og handelsmæssige regler og orden står over for alvorlige udfordringer.
Zheng Shanjie fremsætter yderligere, at Kinna har brug for at modvirke sanktioner, og at internationale investeringer skal genovervejes:
健全反制裁、反干涉、反“长臂管辖”机制，防范反击外部对我极端遏制打压。(...) 坚持“危地不往、乱地不去、危业不投”，不断强化海外利益保护和风险防控，建立健全周边安全工作协调机制，完善共建“一带一路”安全保障体系，切实维护我国海外公民、组织、机构安全和正当权益.
Mekanismer til at modvirke sanktioner, indblanding og såkaldt “langarmet jurisdiktion” (altså at en stat forsøger at håndhæve sine love uden for eget territorium, red.) skal forbedres, og der skal opbygges kapacitet til at forebygge og reagere på ekstern inddæmning og pres mod Kina.
(...)
Der skal fastholdes en linje om ikke at engagere sig i højrisikoområder, ustabile regioner eller risikofyldte industrier. Samtidig skal beskyttelsen af kinesiske interesser i udlandet styrkes, herunder gennem bedre koordinering af sikkerhedsarbejdet i nærområderne og en videreudvikling af sikkerhedsrammerne for Belt and Road-initiativet.
Læs tebladene: Man kan spørge sig selv om Kina ikke allerede har lavet nok tiltag på vej mod økonomisk uafhængighed? Ikke hvis du spørger de økonomiske planlæggere i Zhongnanhai 中南海, Partiets centrale hovedkvarter i Beijing. Artiklen er en tydelig indikator om, at centralregeringen ønsker at sætte endnu hårdere ind på selvforsyningsdagsordenen.
Overordnet betyder det en mere forsigtig tilgang til udenlandske investeringer under BRI. Her spøger erfaringer fra bl.a. Latinamerika, hvor som Panama og Venezuela har vist, at projekter kan være forbundet med både politiske og økonomiske risici, herunder gældsproblemer og strategisk sårbarhed.
Zheng Shanjies udmelding er derfor interessant, fordi den bekræfter en justering i Kinas tilgang fra volumen og ekspansion mod mere selektive, risikobevidste investeringer. Det peger på en bredere bevægelse, hvor Kina ikke ligefrem trækker sig fra global økonomisk engagement – men i højere grad forsøger at kontrollere risici og sikre egne strategiske interesser.
Online Watch - The Devil Wears Prada 2 kritiseret for at fornærme kinesere
Kontekst: Den kommende film The Devil Wears Prada 2 穿普拉达的女王 møder kritik i Kina for en karakter ved navn “Jin Chao”, som på sociale medier er blevet koblet til det racistiske udtryk “Ching Chong”. Kritikken går både på navnet og på karakterens fremstilling som stereotyp “nørdet” karakter med asiatisk ophav, der fremhæver akademiske meritter på en karikeret måde. Samtidig har filmens stjerner, herunder Anne Hathaway og Meryl Streep, været i Shanghai for at promovere filmen, hvor modtagelsen ellers var positiv.
Kommentar: Sagen illustrerer en tilbagevendende udfordring i vestlig populærkultur mellem stereotype fremstillinger og decideret racisme. Mens nogle internationale kommentatorer afviser kritikken som overreaktion, peger kinesiske reaktioner på en stigende følsomhed over for repræsentation – særligt i en tid præget af geopolitisk rivalisering og identitetspolitik.
Læs tebladene: Det er langt fra første gang Hollywood rammer denne nerve i Kina. Debatten minder om kontroversen omkring Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings, hvor historiske stereotyper stadig spøger i baggrunden, selv når de forsøges moderniseret. Derudover er der et væld af andre sager, hvor vestlige brands og film har fået røven på komedie over aparte fremstillinger af kinesisk kultur eller karakterer; vi nævner i flæng Dolce & Gabbana’s reklamefilm med en kvinde der spiser en pizza med spisepinde, live-action udgaven af Mulan og Netflix udgaven af Three Body-Problem. Disse shitstorme kan let få konsekvenser, hvilket hurtigt kan få brands frygter, at det vil påvirke deres salg. Derfor er undskyldningsvideoer et tilbagevendende fænomen, eks. nedenstående fra Dolce & Gabbana der forsøgte at gyde olie på vandene efter deres fejlslagne kampagne:
Samtidig skal der ikke meget til at få kinesiske netbrugere op i det røde felt, specielt ikke når det omhandler portrætteringer af kinesere – som denne sag viser – eller kinesisk kultur ude i verden, hvilket har fået nogle til kalde kinesiske netbrugere for “ømskindede.” Derudover skorter det heller ikke på tonedøve, stereotype eller direkte racistiske fremstillinger i kinesiske medier. (*host* black-face ved det kinesiske nytårsshow i 2018 *host*):
Kaffepause – Geder på toget i Guizhou
SAMFUND & KULTUR - Kinesisk kunstner bliver retsforfulgt for at have “gjort grin” med Mao
Kontekst: Den kinesiske kunstner Gao Zhen 高震 er blevet stillet for en lukket retssag i Beijing, anklaget for at have “krænket revolutionære helte og martyrer” gennem sine satiriske værker af Kinas forhenværende leder Mao Zedong 毛泽东. Sagen omhandler blandt andet skulpturer fra 2009, hvor Mao fremstilles i kritiske og ironiske former – værker, der først nu bliver kriminaliseret.
Kommentar: Gao, der siden 2022 har boet i USA, blev anholdt under et besøg i Kina i 2024, og hans familie er blevet pålagt udrejseforbud. Hvis han dømmes, risikerer han op til tre års fængsel. Sagen, der kun har fået begrænset omtale i kinesiske medier, illustrerer en tydelig stramning i Kinas håndtering af historisk narrativ og ytringsfrihed, som vi har set stødt strammet de seneste 13 år. Eksempelvis ved at slå ned på historisk nihilisme 历史虚无主义 og indføre De To Ubestridelige 两个不能否定. At kunstnere bag værker lavet for over et årti siden nu retsforfølges, peger på en øget vilje til at anvende lovgivning retrospektivt – afhængigt af det politiske klima.
Samtidig viser sagen, hvor central Mao fortsat er for Kommunistpartiets legitimitet. Kritik af Mao bliver ikke blot læst som kunstnerisk ytring, men som et indirekte angreb på statens historiske fundament. Det gør grænsen mellem kunst og politik særligt snæver.
Læs tebladene: Sagen peger på en bredere udvikling, hvor Kina i stigende grad forsøger at kontrollere både fortiden og nutiden – og i nogle tilfælde også uden for egne grænser. Det handler ikke kun om censur, men om at definere, hvad der overhovedet må eksistere som legitim historisk fortælling. For udenlandske aktører – fra kunstinstitutioner til virksomheder – betyder det, at politiske risici i Kina ikke længere kun er fremadskuende, men også kan være bagudrettede. Noget, der var acceptabelt i går, kan blive problematisk i dag. På længere sigt rejser det spørgsmålet, om denne type kontrol styrker systemets stabilitet – eller om det i stedet vidner om en voksende usikkerhed omkring narrativ kontrol og legitimitet.
GEOPOLITIK - Kina roser afrikanske lande, der lukker luftrum for taiwansk præsident-fly
Kontekst: Lai Ching-te 賴清德, formand for regeringspartiet Democratic Progressive Party (DPP) 民主進步黨 og præsident i Taiwan, måtte aflyse et planlagt besøg til den afrikanske indlandsstat Eswatini. Landet er et af blot 12 stater globalt, der fortsat har diplomatiske forbindelser med Republikken Kina (Taiwan) frem for Folkerepublikken Kina.
Aflysningen var forårsaget af, at østaterne Seychellerne, Mauritius og Madagaskar lukkede deres luftrum i det Indiske Ocean – ifølge taiwanske myndigheder som følge af kinesisk pres.
Kommentar: Blot ti dage efter, at Cheng Li-wun 鄭麗文 fra nationalistpartiet Kuomintang (KMT) 中國國民黨 havde mødt Xi Jinping i Kina, er spændingerne igen tiltaget mellem Beijing og Taipei.
Besøget affødte ellers ti konkrete initiativer fra Kinas Taiwan Affairs Office 国务院台湾事务办公室, der har til formål at fremme samarbejdet på tværs af Taiwanstrædet. Tiltagene omfatter blandt andet: øget partipolitisk dialog mellem Kinas Kommunistiske Parti (KKP) og KMT, forbedret infrastruktur mellem Fujian-provinsen og de taiwanske øer Kinmen og Matsu, genoptagelse af passagerflyvninger, øget import af taiwanske landbrugs- og fiskeriprodukter, bedre markedsadgang for små og mellemstore virksomheder samt kulturel og turistmæssig udveksling.
På den baggrund opfordrede flere KMT-parlamentarikere Beijing til at give Taipei et vist diplomatisk handlerum for ikke at undergrave resultaterne opnået ved mødet tidligere på måneden.
Læs tebladene: Episoden – som efter sigende er den første gang, at en taiwansk præsident må aflyse et statsbesøg på grund af nægtet adgang til andre staters luftrum – peger på en ny facet af Kinas strategi for at isolere Taiwan diplomatisk.
Samtidig understreger udviklingen Beijings præference for en fremtidig KMT-ledet regering efter præsidentvalget i 2028. Kina anvender i stigende grad en kombination af incitamenter og pres i relationen til Taiwan, en klassisk ‘gulerod og pisk’-strategi, men en skrøbelig balance må samtidigt respekteres. Et for hårdt pres risikerer nemlig at underminere de økonomiske fordele, som ellers skal tiltrække taiwansk samarbejdsvilje.
Endelig illustrerer sagen Kinas betydelige indflydelse i Afrika. Samtlige 53 afrikanske lande står netop nu over for udsigten til øget økonomisk samarbejde med Kina, herunder med toldfri adgang til det kinesiske marked fra d. 1. maj 2026.
Tepause – Grejmaxxxing for ornitologer i Kina
ØKONOMI & ERHVERV - Kina vil forhindre afkobling fra udenlandske virksomheder
Kontekst: Det kinesiske styre har vedtaget nye love og regler, der gør det muligt at undersøge og straffe udenlandske virksomheder, der stopper med at benytte kinesiske underleverandører i deres forsyningskæder.
Kommentar: De udenlandske virksomheder i Kina ser ikke overraskende med stor bekymring på de nye kinesiske tiltag, der – næsten i vanlig stil, fristes man til at sige – er formuleret så vagt, at de kan tolkes på mange måder. Frygten går på, at man fra Kinas side vil gøre det sværere for udenlandske virksomheder at sælge andele i joint ventures eller rykke ordrer til andre udenlandske leverandører end kinesiske. Reglerne gør det også muligt for kinesiske myndigheder at forhindre virksomheder eller personer i at forlade Kina, hvis de er under mistanke for at flytte forsyningskæder til andre lande grundet pres fra hjemlige regeringer.
Læs tebladene: Det her er et handelspolitisk spil, som geo- og sikkerhedspolitik ikke kan afkobles fra. I styret i Beijing ved man udmærket godt, at man stadig er afhængige af vestlige virksomheder og produktion, så en større afkobling og risikoreduktion er ikke i Kinas favør. Ironien er selvfølgelig, at Kina selv har som mål at blive så uafhængig af eksterne – og særligt vestlige – leverandører og forsyningskæder som overhovedet muligt.
Xi Jinping har rustet partiet og Kina til en større konfrontation med Vesten nærmest siden han overtog magten. Spørgsmålet er, om vi i EU og Danmark er klar til at navigere i de krappe vinde og stormfulde vande, som kineserne har forberedt sig på i en del tid nu. Det bliver endnu et regelsæt, som danske virksomheder og deres datterselskaber (og deres jurister) skal sætte sig ekstremt godt ind i for at kunne navigere. Det er samtidig også endnu et bevis på, at man ikke kan adskille (geo)politik og forretning i Kina.
Det er afgørende for Xi Jinping, at den kinesiske økonomi kommer i gang igen, og der er ikke plads til ting, som kan få den til at stagnere yderligere. Mens toppen af styret skal tackle ejendomssektoren og at få forbruget i gang igen, vil det stadigvæk være eksport og handelsoverskud, som Kina vil sætte sin lid til. Det betyder omvendt, at vi fra europæisk og dansk side også kommer til at skulle tage den slåskamp med Kina på den ene eller anden måde. Når det gælder cybe
rsikkerhed, ser vi også, at der er kurrer på tråden. Men kender man Kina ret, så vil de – som vi også tit nævner i Sinolytica – gå efter bilaterale aftaler og pres snarere end at gå mod hele EU.
TECH - Anthropics Mythos ryster cybersikkerhedslandskabet i Kina
Kontekst: Den amerikanske AI-virksomhed Anthropic, der står bag den kunstige intelligens Claude, offentliggjorde den 7. april sin nyeste version af denne, Mythos Preview, der har vakt global opmærksomhed for sin evne til på egen hånd at kunne identificere og udnytte sprækker og svagheder, når det kommer til cybersikkerhed.
Kommentar: Anthropic har endnu ikke gjort Mythos offentligt tilgængeligt. I stedet har man ladet et konsortium af amerikanske virksomheder, som bl.a. Cisco, JP Morgan Chase og Nvidia få adgang til at kunne bruge og teste modellen, så de dermed kan bruge den til at sikre kritisk software og få lukket af for sårbarhederne. Ingen kinesiske virksomheder var inviteret med i konsortiet, hvilket ikke er overraskende, når man tager stormagtsrivaliseringen mellem USA og Kina i betragtning. Samtidig betegner Anthropic også Kina som en “modstanderstat”.
De kinesiske AI-virksomheder har været tavse omkring Mythos, men der er næppe nogen tvivl om, at det for både virksomhederne og de kinesiske myndigheder er en prioritet at kunne få skabt en kinesisk model, der er lige så stærk til at identificere sårbarheder. Det siger sig selv, at man fra kinesisk side ikke kan leve med, at en amerikansk kunstig intelligens potentielt er langt bedre til at finde svagheder i IT-sikkerhed, end det man har fra kinesisk side. Slet ikke når et nyligt kæmpe læk af data har afsløret, at der bestemt er sprækker i Kina, der kan udnyttes.
Læs tebladene: Når det gælder udmeldinger omkring AI-virksomhedernes nyeste version af sprogmodellerne, har vi haft tilfælde, hvor der blev lovet lidt mere, end der kunne holdes. Derfor er det nok ikke helt dumt, at have det in mente, at Anthropics udmeldinger omkring, hvor stærk Mythos er til at finde cybersikkerhedshuller, næppe gør noget skidt for deres værdiansættelse eller evne til at kunne rejse kapital. Men når vi tager det forbehold, er det alligevel interessant, at den amerikanske finansminister fremhæver Anthropic og Mythos som et gennembrud for amerikanerne i konkurrencen med Kina om at være foran på kunstig intelligens.
Samtidig udstiller det også, at vi i Europa stadigvæk er langt bagud i forhold til både USA og Kina. Dog kan vi glæde os over, at Anthropic også vil lade europæerne – i hvert fald inden for nogle sektorer – få lov til at komme ind i varmen, inden Mythos offentliggøres.
De Korte, Men Vigtige
Brugere på kinesiske sociale medier finder glæde, identitet og oprør i mad
“Lyt-til-råd” markedsføring vinder indpas hos kinesiske brands
Det var de nyheder, som vi kunne få plads til i kufferten med hjem fra Beijing uden at skulle betale overvægt. Men vi er som altid tilbage med endnu en omgang nyheder til jer i næste uge.