Sinolytica Nyhedsbrevet #80 - Kinas næstmest magtfulde mand, Counterstrike-munken og EU-ballade 🇨🇳🧘
制度性歧视 - Institutionel diskrimination
Kære læser
Vi har drevet nyhedsbrevet i over fire år nu, og vi er rigtig glade for, at du og mange andre læser med. Vi bestræber os dog altid på at blive bedre, og håber derfor, at du vil hjælpe os med at udfylde denne ultrakorte undersøgelse. Det tager under et minut at udfylde, og vil være en stor hjælp for os.
Inden vi går i gang med ugens nyheder, vil vi gerne dele dette link fra vores gode venner hos Beijing Postcard, som har lavet en lille oversigt over kinesiske tv-shows, der er værd at se, og som man kan bruge til at træne sit kinesiske. Listen findes her.
Denne uges nyheder vil handle om den måske næstmest magtfulde mand i kinesisk politik, se lidt på de nye teknokrater i toppen af partiet, og hvordan EU er i gang med at gøre Kina godt utilfredse. Vi skal dog også lige omkring en computerspillende munk og en teori om, at det måske er udenlandsk indblanding, der er bag nogle af de nye ungdomsbevægelser, vi ser i Kina.
God fornøjelse!
PEKINGOLOGY - Cai Qi er måske den næstmest magtfulde mand i Kina
Kontekst: Cai Qi 蔡奇 rangerer teknisk set som nummer fem ud af de syv pladser i Politbureauets Stående Udvalg, men han fungerer nu som Xi Jinpings højre hånd. Han er den første i over fire årtier, der udover pladsen i det stående udvalg samtidig leder Partiets Centralkontor 中央办公厅 (zhōngyāng bàngōngtīng). Det er en position, der gør ham til en slags stabschef for Xi med overblik over Xis kalender, informationsstrøm og adgang. Ydermere er Cai også ansvarlig for Centralkontorets Vagtafdeling 中央警卫局 (zhōngyāng jǐngwèijú), der beskytter – og overvåger – nuværende og pensionerede ledere i partiet. Slutteligt leder han også Centralsekretariatet, der implementerer ledelsens beslutninger og styrer den daglige drift af partiapparatet.
Kommentar: Cai Qis vej op i Kinas politiske system er utrolig interessant. Han har kendt Xi i over tre årtier, især fra deres fælles tid i Fujian- og Zhejiang-provinsen. Vigtigheden af båndene til Xi kan man simpelthen ikke se bort fra, da Cai Qi er en af de få kinesiske politikere, der blev indsat i Politbureauet (i 2017) uden først at have siddet i Centralkomitéen. Det gør selvfølgelig også, at han ikke har haft tilstrækkelig tid til at opbygge sin egen magtbase, hvilket nok også gør, at Xi Jinping nok ikke er nervøs omkring, hvor han har Cai.
De historisk mange vigtige poster og funktioner, som Cai Qi besidder, skal ifølge the Economist nok også ses i lyset af at være et forsøg fra Xis side på at skabe en modvægt til premierminister Li Qiang.
Læs tebladene: Vi har i vores podcast, KinaNørderne, diskuteret, hvad der ville ske, hvis Xi Jinping pludselig af den ene eller anden årsag ikke ville være i stand til at varetage sit embede som partisekretær (og dermed heller ikke som præsident). Det mest sandsynlige ville være, at Cai Qi ville tage over, muligvis indtil man i partiet ville kunne blive enige om en ny leder.
Den 21. partikongres er nu halvandet år ude i fremtiden, og Cai Qi ville efter nyere tids normer skulle pensioneres fra Politbureauets Stående Udvalg. Som bekendt byder Xi-æraen på sine egne spilleregler, så dette er dog langt fra sikkert. Selvom Xi det seneste års tid har vist, at ingen – hverken modstandere eller loyale støtter – kan vide sig sikre i sædet, så har han dog brug for folk, han kan stole på, som blandt andet Cai. Derfor synes det nærmest utænkeligt, at Cai Qi ikke vil være tæt på Xi og magten efter partikongressen i 2027.
Teknokraterne 2.0 er på vej til tops i kinesisk politik
Kontekst: Kinesiske topforskere spiller en stadig større rolle i kommunistpartiet. På ti år er antallet af eliteforskere i Centralkomiteen fordoblet. Antallet er vokset fra 3,5 pct. i 2012 til ca. 8 pct. i 2022.
Kommentar: Det er forskere med den såkaldte Academician-titel 院士 (yuànshì), der nu fylder i toppen af kinesisk politik. Det er en livslang titel, der gives af Kinas førende forskningsinstitutioner som Chinese Academy of Sciences中国科学院 og Chinese Academy of Engineering 中国工程院. En ny rapport fra online magasinet ThinkChina i Singapore (ikke at forveksle med den danske tænketank af samme navn, der lå under Københavns Universitet) viser, at de kinesiske eliteforskere i stigende grad er med til at udforme og præge Kinas rolle som en videnskabs- og forskningsstormagt. De får blandt andet flere roller i regeringsapparatet, hvilket bl.a. uddannelsesminister Huai Jinpeng 怀进鹏, der er uddannet datalog, er et godt eksempel på.
Læs tebladene: Tendensen, der beskrives i rapporten, vil nok ikke overraske faste læsere af nyhedsbrevet. I takt med Xi Jinpings fokus på teknologi og innovation for at drive Kinas økonomi frem siger det sig selv, at topforskerne også får en større betydning. New Quality Production Forces 新质生产力 (Xīn zhí shēngchǎnlì) er det, som toppen af partiet har fokus på, og det kræver selvfølgelig også, at folk, der kan bidrage til, at Kina tager førerpositioner inden for kunstig intelligens, robotteknologi, halvledere, m.m. også kommer til at fylde mere i toppen. Hvor teknokraterne med ingeniørbaggrund inden for mere traditionelle sektorer har spillet en vigtig rolle i kinesisk toppolitik de sidste 2-3 årtier, bliver det altså nu teknokrat 2.0, med baggrund i førnævnte nye satsningsområder, som vi nok vil se nå toppen af kommunistpartiets centrale magtorganer. Men som nævnt i tidligere nyhedsbreve, kræver de nye politiske roller for topforskerne også, at de i stigende grad skal leve op til Xi Jinpings strenge krav om både partidisciplin og akademisk integritet. Når det gælder anti-korruption, er ingen som bekendt hellig.
Den 21. partikongres bliver utrolig spændende af rigtige årsager, en af dem er selvfølgelig at se, om denne tendens fortsætter, og om vi vil se en yderligere stigning i antallet af academicians i toppen af kinesisk politik.
EU-China Watch - Beijing reagerer skarpt på forskellige EU-foranstaltninger, der rammer kinesiske virksomheder
Kontekst: Både EU’s 20. sanktionspakke mod Rusland samt EU-Kommissionens foreslåede industripolitiske initiativ, Industrial Accelerator Act (IAA), har mødt kritik fra de kinesiske myndigheder. De mener, at begge foranstaltninger uberettiget rammer virksomheder fra Kina.
Kommentar: Der er ikke mange gode takter i, hvad der kommer ud af det politiske maskinrum i Bruxelles for tiden – i hvert fald ikke hvis man spørger det kinesiske handels- og erhvervsministerium (MOFCOM). Det skyldes bl.a. den 20. sanktionspakke mod Rusland, som, efter at Ungarn og Slovakiet har droppet at nedlægge veto, endelig er blevet vedtaget. Sanktionspakken har nemlig fokus på ‘anti-circumvention’-tiltag, der giver beføjelser til at sanktionere virksomheder i tredjelande, heriblandt kinesiske, som enten eksporterer dual-use-produkter eller geneksporterer sanktionsbelagte produkter fra EU videre til Rusland. En talsperson fra MOFCOM udtaler således:
“中方敦促欧方，立即将中国企业和个人移出制裁清单，并遵守双方领导人共识精神，通过对话协商找到解决各自关切的办法。中方将采取必要措施，坚决维护中国企业的正当合法权益，一切后果将由欧方承担。”
“Kina opfordrer på det kraftigste EU til øjeblikkeligt at fjerne kinesiske virksomheder og enkeltpersoner fra sanktionslisten. I overensstemmelse med den konsensus, som blev nået mellem begge parters ledere, bør der gennem dialog og konsultation findes løsninger for eventuelle bekymringer. Kina vil iværksætte de nødvendige tiltag, der skal til for resolut at beskytte kinesiske virksomheders legitime rettigheder og interesser, og enhver konsekvens heraf vil blive båret af EU.”
IAA’en har imidlertid et mere Kina-centeret formål. Hvis lovforslaget bliver vedtaget i sin nuværende form, vil det nemlig, ifølge MOFCOM’s talsperson, betyde investeringsbarrierer rettet mod kinesiske virksomheder, der i samme ombæring rammes af ‘institutionel diskrimination’ 制度性歧视 (zhìdùxìng qíshì). Det er særligt “Made in Europe”-klausuler for offentlige indkøb samt krav om eksempelvis deling af teknologi og begrænsninger på udenlandsk (læs: kinesisk) ejerkontrol for godkendelse af investeringer, som har fået de kinesiske myndigheder til at råbe vagt i gevær og fremsende skriftlige kommentarer til EU-Kommissionen. Disse indebærer bl.a., at:
“中方建议欧方删除法案中对外国投资者的歧视性要求、本地含量要求、强制转让知识产权和技术要求、公共采购限制政策等内容。希望欧方高度重视并认真考虑采纳中方提交的评论意见，严格遵守世贸组织规则，避免歧视性限制措施。”
“Kina anbefaler, at EU fra lovforslaget fjerner: diskriminerende krav mod udenlandske investorer, krav om lokalt indhold, tvungen IP- og teknologioverførsler, restriktioner for offentlige indkøb m.v. Man håber, at EU nøje vil overveje at vedtage kommentarerne, som Kina har indsendt, overholde WTO-reglerne og undgå restriktive foranstaltninger.”
Læs tebladene: Det kan føles som om, man er vågnet op i omvendt-land, når det er kineserne, der kritiserer europæerne for at forsøge at stjæle teknologi. Så sent som i 2018 indledte EU en sag mod Kina vedr. tvungne teknologioverførsler i WTO-regi, men nu er rollerne altså byttet om. Som Tænketanken Europa rigtignok påpeger, er der uenighed EU-medlemsstaterne imellem om, hvor langt man skal gå med investeringskravene samt hvilke teknologier, de skal omfatte – og det helt store spørgsmål for europæerne går i høj grad på, om det europæiske marked overhovedet er stort og attraktivt nok til at tiltrække investeringer trods så mange forbehold i samme grad som det kinesiske marked nu engang har kunnet. Kalkulen i Beijing må nu gå på, hvor meget økonomisk sabelraslen, der skal til for at lovforslaget i sidste ende udvandes af enten medlemslande i Rådet eller medlemmer af Europa-Parlamentet; men økonomiske trusler kan meget vel også have den modsatte effekt.
Chaguan, Kina-klummen i The Economist, mener, at EU er i gang med en øvelse, der har taget Kina årtier at mestre – og man vil i højere grad være afhængig af virksomhedernes samarbejdsvilje, end Kina har været. Om Kinas tilgang til EU’s kursskifte citerer Chaguan en tidl. kinesisk handelsembedsmand, der har følgende kommentar til lovforslaget: “Det er lidt hyklerisk, men det er forståeligt” (“It is a bit hypocritical but it’s understandable”).
TECH - Metas overtagelse af AI-agentudvikleren Manus blokeres i Kina
Kontekst: Metas erhvervelse af virksomheden Manus for 2 milliarder dollars i Kina er blevet blokeret af Kinas Nationale Udviklings- og Reformkommission (NDRC) 发改委. Meta og grundlæggeren Mark Zuckerberg har i mange år forsøgt at få fodfæste på det kinesiske marked. Facebook og Instagram er begge forbudt i Kina.
Kommentar: AI-agenter er autonome systemer, der kan assistere med opgaver i organisationer og i højere grad simulere ansattes arbejdsadfærd. Det ses som en af de næste vigtige markedsområder i kapløbet om at kommercialisere kunstig intelligens. Her følger også kritik og bekymring om, at AI og relaterede applikationer kan lede til massearbejdsløshed.
Blokeringen af overtagelsen førte lynhurtigt til en del jokes:
Det skyldes nok også Mark Zuckerbergs indædte forsøg på at indynde sig hos den kinesiske regering og Xi Jinping. I 2015 afslog Xi Jinping at navngive tech-milliardærens dengang ufødte barn med et honorært kinesisk navn, og i 2016 forsøgte Zuckerberg sig med et PR-stunt ved at tage en løbetur forbi indgangen til Den Forbudte By under luftforurening på over 300 AQI, der kategoriseres som “meget usund.”
Læs tebladene: Det går ikke godt for The Zucks Kina-aspirationer. Blokeringen viser villigheden fra Beijings side til at holde betydelige amerikanske investeringer ude af AI-sektoren – et område præget af stormagtsrivaliseringen og teknologikapløbet mellem USA og Kina.
Manus-sagen skriver sig også ind i en række højtprofilerede sager. Sidste år mødte milliardæren Li Ka-shing og hans koncern CK Hutchison Holdings skarp kritik fra kinesisk side, efter de indgik en aftale om at sælge globale havneaktiver for 23 milliarder dollar til et konsortium anført af den amerikanske kapitalforvalter, BlackRock. Handlen blev til gengæld hilst velkommen af Donald Trump.
Blokeringen sker bare få uger før det planlagte møde mellem Xi Jinping og Donald Trump i Beijing, hvilket meget vel kan ende på dagsordenen mellem de to ledere, da det er et emne Trump ynder at bringe op – senest har han udtalt, at USA “fører meget over Kina.”
🍵 Tepause – En tibetansk brunbjørn kravler ud af en mødding i Sichuan 🍵
Online Watch - Er det i virkeligheden fremmede magter, der står bag online-bevægelser for at undergrave Kinas økonomi og samfund?
Kontekst: Ministeriet for Statssikkerhed 国家安全部, Kinas efterretningstjeneste, har advaret om, at fremmede magter bruger sociale medier til at ‘hjernevaske’ unge kinesere ved at promovere uproduktiv adfærd.
Kommentar: ‘Tangping’-bevægelsen - kort fortalt ideen om at ‘lægge sig fladt ned’, som oversættelsen lyder, for at undgå samfundets pres og livets rotteræs - opstod i Kina blandt unge som reaktion på, hvad mange oplever som et alt for hårdt arbejdsliv. Det er ikke første gang, at de kinesiske myndigheder går i rette med negative og ‘uproduktive’ bevægelser, der også tæller “lad rådne” 摆烂 (bailan), “involution” 内卷 (neijuan) og - i sin mest ekstreme form - “rottemenneske” 老鼠人 (laoshuren). Alt sammen online-beskrivelser for en tilværelse præget af stress, lavt ambitionsniveau og i det sidste tilfælde begrænset kontakt med omverden. Samtidig er udtrykkene dog også blevet tolket af myndighederne som eksempler på ‘nihilistisk tankegang og negative verdenssyn’, der skulle forsøges udryddet fra det kinesiske internet i en kampagne fra 2025 af Cyberspace Administration of China 国家互联网信息办公室, det nationale online censur-agentur i Kina.
Læs tebladene: Kritikken af ‘tangping’ vidner om, at online-rummet i såvel Kina som USA betragtes som et potentielt domæne for hybridkrig, der går både den ene og den anden vej. Bestræbelserne på at forbyde TikTok i USA, som blandt andet blev begrundet med frygt for psykologiske påvirkningsoperationer (såkaldte psyops) rettet mod unge amerikanere, er et lignende eksempel.
Skulle ‘tangping’ imidlertid være resultatet af amerikansk indblanding - hvilket ofte er, hvad der menes med “fremmed magt” 境外势力 (jìngwài shìlì) - har det muligvis givet bagslag, da lignende bevægelser, såsom quiet quitting, også har vundet indpas i Vesten, angiveligt inspireret af netop de kinesiske bevægelser. (Man kan Chinamaxxe på flere måder, må vi bare konstatere her i foretagendet).
Ikke alle kinesere deler dog efterretningstjenestens vurdering af bevægelsen og dens oprindelse. På det amerikanske onlineforum Reddit, hvor der også er lommer af kinesiske brugere og indhold, skriver en bruger følgende orwellske betragtning:
“所有人都知道，境外势力煽动躺平属于无稽之谈。但是这个事件的真实目的，是现代版本的指鹿为马，这件事的本质就是在训练民众，官方无论说什么，民众必须表示认同。”
“Alle folk ved, at det er det pure nonsens at påstå, at tangping skulle være opildnet af fremmede magter. Derimod er det faktiske formål en moderne version af ordsproget ‘at kalde en hjort for en hest’ - altså essentielt at træne befolkningen til at være enig i alt, hvad myndighederne end siger.”
Buddhistisk munk gamer Counterstrike
Kontekst: En buddhistisk munk fra Mingjiao-templet i Hefei, Anhui-provinsen, har skabt stor opmærksomhed på kinesiske sociale medier efter åbent at fortælle om sin passion for computerspil. Huayan 华严, der har været munk i 20 år, spiller især Counter-Strike og har opnået en høj placering i spillet.
Huayan udtrykker selv, at templet hverken opfordrer til eller forbyder gaming, så længe det ikke udvikler sig til afhængighed. Imidlertid har han mødt kritik fra flere, som især går på, at et voldeligt skydespil anses som uforeneligt med buddhistiske værdier.
Kommentar: Huayan afviser kritikken ved at skelne mellem den virtuelle og den virkelige verden. Ifølge ham er handlingerne i spillet ikke moralsk anderledes end strategi i skak, og gaming kan tværtimod styrke samarbejde, koncentration og empati.
Sagen rammer ned i en bredere kinesisk debat om modernitet og tradition, hvor spørgsmålet er, hvor meget religiøse institutioner kan tilpasse sig moderne livsmønstre uden at miste autenticitet? Huayan fremstiller ikke gaming som modsætning til spiritualitet, men som endnu et redskab til selvdisciplin og selvindsigt.
Læs tebladene: Historien viser, hvordan religion i Kina ofte udvikler sig pragmatisk snarere end dogmatisk – hvilket ofte overrasker et vestligt publikum. Yngre religiøse skikkelser forsøger i stigende grad at navigere i et digitalt og kommercielt samfund, hvor spiritualitet konkurrerer med underholdning om opmærksomheden. For myndighederne er det også interessant, fordi Kina ønsker, at religion skal virke socialt stabiliserende og moderne. En munk, der taler om balance frem for afholdenhed, passer muligvis bedre ind i samtidens Kina end de traditionelle asketiske idealer.
De Korte, Men Vigtige
Du er ved vejs ende og brevduerne er på vej retur. Som nævnt vil vi sætte rigtig stor pris på, at du gad udfylde vores spørgeskema. Det vil kun hjælpe os til at levere et endnu bedre produkt.
Og så er vi selvfølgelig snart tilbage med mere Kina-nyt!