Sinolytica Nyhedsbrevet #81- Årsagen bag Xis udrensninger, dødsklokken og Xi-Trump-topmødet ☠️🔔
自我革命 - “Selv-revolution"
Kære læser
Godt nok er det Europadag i dag d. 9. maj, men vi synes nu alligevel ikke, at du skal snydes fra endnu en omgang Kina-nyt.
Måske venter du – ligesom os – spændt på topmødet mellem Donald Trump og Xi Jinping i næste uge, men indtil da vil vi opdatere dig omkring nogle af de emner, der også kommer til at have indflydelse på det højpolitiske stævnemøde. Eksempelvis skal vi blandt andet ind på Kinas voksende indflydelse i Asien, som er blevet antændt af krigen i Iran. Et historisk royalt britisk besøg i Det Hvide Hus, hvor det på det kinesiske internet var en helt særlig guldklokke, der satte gang i rygter og spekulationer om skjulte budskaber. Og i Europa-Parlamentet tager en strømning til om, at EU skal ligne Kina mere på flere områder, selvom det meget vel kan blive en dyr affære.
Inden vi dykker ned i, hvad der er sket den forgangne uge, vil vi også gerne takke alle dem, som har udfyldt vores korte anonyme undersøgelse, der blev sendt ud med sidste uges nyhedsbrev. Vi vil dog gerne have så mange svar som muligt, så hvis du ikke allerede har udfyldt den, så håber vi, at du vil gøre det nu. Det tager under et minut og er en stor hjælp for os.
Og med det ude af vejen - lad os straks se på Kina-ugen, der gik!
PEKINGOLOGY - Xis evigheds-udrensninger
Kontekst: Xi Jinpings anti-korruptionskampagne og de mange udrensninger, særligt det seneste års tid, kan ikke kun forklares som en måde at fjerne politiske fjender og sikre magtbasen på. Det hele skal også ses som Xis måde at transformere selve kommunistpartiet.
Kommentar: Neil Thomas og Shengyu Wang fra Asia Society Policy Institute’s Center for China Analysis, diskuterer i denne artikel fra Foreign Affairs, hvad der er en af hovedårsagerne til Xis efterhånden mange udrensninger i partiapparatet. De nævner, at det især er i Xis historiske tredje periode som Kinas og partiets absolutte leder, at vi ser den egentlige årsag bag anti-korruptionskampagnen. Xi har i den grad cementeret sin magtposition, men vi har de seneste år alligevel set, at kampagnen er taget til i styrke og et stigende antal udrensninger, som vi også har dækket her i nyhedsbrevet. Men hovedforklaringen er altså, at Xi ser det som en del af partiets overlevelse. Her skal man heller ikke tage fejl af, at den udbredte grad af korruption, som Xi var vidne til under Hu Jintao og Wen Jiabao, samt Sovjetunionens kollaps, har præget Kinas leder på et dybt plan. Det vil han for alt i verden undgå, og derfor har han fokus på “selv-revolution” 自我革命 i partiet.
Læs tebladene:
Som vi også har skrevet om tilbage i februar, er Xis udrensninger dybt indlejret i systemets mekanismer. Det skal vi ikke overse, selvom det selvfølgelig også er en måde for Xi at styrke sin egen magt på.
Ordet “selv-revolution” er et begreb, som Xi virkelig gør en dyd ud af at få banket ind i partiet og alle medlemmer. I en tale ved det tredje plenarmøde i den 20. Centralkommission for Disciplinærinspektion (CCDI) 中国共产党中央纪律检查委员会 (Zhōngguó Gòngchǎndǎng Zhōngyāng Jìlǜ Jiǎnchá Wěiyuánhuì) i januar 2024 udtalte Xi:
“那就是不断推进党的自我革命。在新时代十年全面从严治党的实践和理论探索中，我们不断深化对党的自我革命的认识，积累了丰富实践经验，形成了一系列重要理论成果，系统回答了我们党为什么要自我革命、为什么能自我革命、怎样推进自我革命等重大问题。
Det vil sige kontinuerligt at fremme partiets selv-revolution. De seneste ti år med omfattende og streng partidisciplinering, både i praksis og i den teoretiske udforskning, har vi løbende uddybet vores forståelse af partiets selv-revolution i den nye æra, opbygget omfattende praktiske erfaringer, udviklet en række vigtige teoretiske resultater og systematisk besvaret store spørgsmål såsom, hvorfor vores parti må gennemføre selv-revolution, hvorfor det er i stand til at gennemføre selv-revolution, og hvordan selv-revolution skal fremmes.”
Frem mod den 21. partikongres i efteråret 2027 skal vi regne med, at vi kommer til at se “selv-revolution” blive nævnt oftere. Som vi har sagt en del gange nu, bliver den 21. partikongres utrolig interessant at følge med i - særligt også på baggrund af det vigtige argument, som Neil Thomas og Shengyu Wang kommer med. Partiets overlevelse, efter Xis billede, er ekstremt vigtigt for landets leder, og vi kan være stensikre på, at hvis der er den mindste indikation på en kommende efterfølger til Xi Jinping, skal det være en person, som Xi har tillid til kan fortsætte “selv-revolutionen” i partiet.
🍵 Tepause: Verdens første robotmunk (Unitree) 🍵
KINA-USA WATCH: Hvad skal man holde øje med under Trump-Xi mødet?
Kontekst: Efter at være blevet udsat en måned på grund af den amerikanske involvering i Iran, mødes Donald Trump og Xi Jinping nu i næste uge i Beijing. De to ledere mødtes sidst i Busan i oktober 2025, og Trump håber angiveligt på et historisk gennembrud i relationen mellem verdens to største økonomier.
Samtidig præges mødet af et mere ustabilt internationalt klima med krigen i Iran, handelskonflikter, teknologikapløb og stigende sikkerhedsspændinger i Asien.
Kommentar: Mødet bliver næsten med garanti historisk – spørgsmålet er blot hvordan. Trump synes tydeligt at forsøge at skabe et Nixon-Mao-lignende øjeblik med stor symbolværdi og personlig kemi mellem lederne.
Men hvor nogle ser muligheder for et diplomatisk gennembrud:
… er andre langt mere skeptiske over for, hvor meget de to sider reelt kan blive enige om.
Læs tebladene: Bliver det et Nixon-Mao møde nummer to? Næppe. Men der er stadig meget på spil under mødet mellem Donald Trump og Xi Jinping. Trump har sat sig selv i en vanskelig position efter USA’s involvering i Iran, og den kinesiske side vil uden tvivl forsøge at udnytte det. Handel og investeringer bliver centrale emner – og her bliver den nylige sag om Manus, som vi også omtalte i sidste udgave, sandsynligvis et ømt punkt, som det bliver interessant at se, om Trump bringer op over te og 家常菜 (jiāchángcài) - klassisk kinesisk hjemmemad.
Den amerikanske side taler om de såkaldte “5 B’er: Boeing, Beef & Beans, Board of Investment and Board of Trade. De to sidste skal identificere områder, hvor Kina og USA fortsat kan samarbejde økonomisk uden at skabe nationale sikkerhedsproblemer. Beijing fokuserer derimod på de “3 T’er”: tariffer, teknologi og Taiwan. Fra kinesisk side håber man især, at handelskrigen ikke eskalerer yderligere i et allerede ustabilt internationalt miljø, som begynder at presse både kinesisk eksport og energiimport. Derudover håber Beijing fortsat på lempelser i amerikansk eksportkontrol på halvledere – selvom det virker svært at forestille sig på kort sigt.
Trump vil omvendt forsøge at lave en klassisk “art of the deal” direkte med Xi og samtidig presse Kina til at påvirke Iran omkring Hormuzstrædet. Kunstig intelligens bliver sandsynligvis også et centralt emne i en tid, hvor der fortsat ikke findes klare internationale spilleregler for AI samtidig med, at USA allerede har anvendt avanceret kunstig intelligens i forbindelse med krigen i Iran. Trump har desuden sagt, at han vil nævne sagen om Jimmy Lai, ligesom emner som Taiwan, fentanyl, Kinas voksende atomarsenal og sikkerheden i Det Sydkinesiske Hav næsten med garanti også kommer på bordet.
Trump har igen kaldt Xi “en ven”, og det er ret tydeligt, at han forsøger at smigre og tale sin modpart op inden de hårde forhandlinger. Han har samtidig åbnet op for muligheden for kinesiske investeringer i USA, hvilket Beijing uden tvivl har bemærket.
Men alt i alt er forventningerne fortsat begrænsede. Efter Busan-mødet sidste år kom Trump primært hjem med en midlertidig våbenhvile i handelskrigen, og der er heller ikke denne gang store forhåbninger blandt iagttagere om, at USA og Kina kommer til at løse deres grundlæggende uenigheder. Det mest sandsynlige udfald er derfor endnu en omgang vage formuleringer om dialog, stabilitet og fortsatte kanaler for dialog. Amerikanske embedsmænd har allerede antydet, at Trump og Xi potentielt kan mødes op til fire gange i år – hvilket måske i sig selv siger mere om relationens skrøbelighed end dens styrke.
GEOPOLITIK - Krig og Energiknaphed styrker Kinas indflydelse i Asien
Kontekst: Når krigen i Iran trækker ud, betyder det, at Kina får gode muligheder for at styrke sin indflydelse over for sine naboer, der rammes af energimangel grundet blokaden i Hormuzstrædet. Kina vil adressere regional energisikkerhed til gengæld for, at nabolandene forpligter sig til dybere diplomatisk dialog med Beijing.
Kommentar: Kinas satsning på grøn teknologi, og især grøn energi, giver virkelig pote nu på grund af krigen i Iran og blokeringen af Hormuzstrædet. Xi har nærmest siden han kom til magten rustet partiet og staten til at kunne være så selvforsynende og så godt polstret mod eksterne chok som overhovedet muligt.
Den massive investering i at udvikle og producere grøn teknologi bliver nu skubbet yderligere, fordi de fleste lande i stigende grad importerer grøn teknologi fra Kina, som følge af situationen i Mellemøsten. Som grafen ovenfor viser, er der stigning i kinesisk eksport i de fleste dele af verden med undtagelse af Mellemøsten, hvor vi ser et fald. Sidstnævnte kan dog også sagtens være et udtryk for en efterspørgsel, der opbygges, og som skal indfries, når krigen er slut og roen sænker sig over regionen.
Læs tebladene: Donald Trump synes at være gaven til det kinesiske lederskab, der bare bliver ved med at give. Hvor Trump tror, at klimaforandringer er fup og fidus, er Kina nu for alvor ved at høste frugterne både økonomisk og diplomatisk. Det kan være, at Donald Trump tror, at Kina ikke bruger vindmøller, men alle med bare den mindste indsigt i Kina ved, at Kinas klima- og energipolitik er en god forretning, og nu også kan bruges til at styrke sin position som grøn supermagt yderligere.
Man kan med rette undre sig over, hvorfor den amerikanske administration ikke kan se, at de er i gang med et kæmpe selvmål, men (dollar)grinene må omvendt være brede i partiets hovedkvarter i Zhongnanhai.
Det er samtidig en udvikling, som vi i Danmark også skal følge nøje, og som muligvis vil påvirke forhandlingerne med Kina om fornyelsen af Det Grønne Arbejdsprogram, der som bekendt udløber i år. Som vi skrev i nummer 76 af nyhedsbrevet, er Kinas klimapolitik i stigende grad ved at blive industripolitik.
☕ Kaffepause: Solnedgang bag Trommetårnet i Beijing ☕
EU-China Watch - “Lad os tage ved lære af Kina”, udtrykker talsperson fra Europa-Parlamentet til forslag om revidering af cybersikkerhedslovpakke
Kontekst: I januar fremsatte EU-Kommissionen et forslag om en revideret cybersikkerhedslovpakke, der skal justere og udbygge den eksisterende cybersikkerhedsramme fra 2019 (“Cybersecurity Act 2”; CSA2). Markéta Gregorová fra det tjekkiske Piratparti, der tilhører gruppen De Grønne, er rapporteur (“ordfører”) for Europa-Parlamentet på sagen (og derudover viceformand for parlamentets Delegation for Forbindelserne med Folkerepublikken Kina). Hun mener, at Bruxelles skal hente inspiration fra Beijing ift. bedst at sikre europæisk digital infrastruktur mod fremmede stater. Det mener kinesisk erhvervsliv er en dårlig ide.
Kommentar: Økonomisk sikkerhed og ‘de-risking’ er i stor stil tænkt ind i revideringsforslaget, som lægger stor vægt på bl.a. sikkerhed i informations- og kommunikationsteknologi (IKT)-forsyningskæder. Gregorová refererer i sin opsang til Tesla, der for en stund ikke måtte nærme sig militære områder eller bestemte lufthavne i Kina, indtil selskabet efterlevede lokale certificeringskrav og begyndte at lagre data på kinesiske servere. Til den historie knyttede rapporteuren følgende kommentar:
“If China is afraid that somebody is doing that [spionage, red.] to them, then they are definitely doing it to us”
Dermed foreslår Gregorová, at EU bør kræve strengere krav om certificeringer under europæiske standarder og stille krav om, at virksomheder, der opererer i EU, efterlever ‘hård’ lokalisering af deres data på europæisk cloud-infrastruktur. Det vil naturligvis være en udfordring for bl.a. et stort antal kinesiske virksomheder i IKT-sektoren, der, afhængigt af kravenes omfang, bliver mere eller mindre begrænset - eller udelukket - af en sådan såkaldt technical barrier to trade.
Læs tebladene: Revideringen af CSA2 er blot endnu et eksempel på, hvordan sikkerhedshensyn gennemsyrer et stigende antal sektorer af den europæiske økonomi. Ligesom Kommissionens foreslåede Industrial Accelerator Act er det dog i særdeleshed kinesiske virksomheder, som vil kunne blive ramt hårdt. Statsmediet Global Times, italesætter lovforslaget som et protektionistisk værktøj, der uforbeholdent sætter skydeskiven på virksomheder fra Kina, og citerer en rapport udarbejdet af det kinesiske handelskammer i EU og rådgivningsfirmaet KPMG omkring de forventede omkostninger for EU. 367,8 mia. euro (svarende til ca. 2,75 billioner danske kroner) forventer handelskammeret, at det vil koste Unionens medlemsstater over en periode på fem år, hvis samtlige kinesiske leverandører bliver udelukket fra 18 kritiske sektorer, der strækker sig fra telekommunikation til energi. Det er imidlertid et opgør, som hverken EU eller Kina måske helt er klar - eller for den sags skyld villige - til at tage, mens den globale økonomi er så ustabil, som den er nu.
Online Watch: Guldklokke sætter gang i det kinesiske internet
Kontekst: En diplomatisk gaveudveksling mellem King Charles III og Donald Trump har fået uventet opmærksomhed på kinesiske sociale medier. Under sit statsbesøg i USA overrakte den britiske konge en klokke fra den britiske ubåd HMS Trump fra Anden Verdenskrig som gave til Trump.
Kommentar: I vestlige medier blev gestussen fremhævet som elegant diplomati og symbol på det særlige forhold mellem Storbritannien og USA. I Kina vakte gaven dog opsigt af andre grunde: Ordet for klokke 钟 (zhōng) indgår i udtrykket 送钟 (sòng zhōng), der er homofont med udtrykket for at “tilse døende” – og derfor anses som et kulturelt tabu.
Læs tebladene: Hvor britiske og amerikanske kommentatorer så historisk symbolik og humor, læste mange kinesiske internetbrugere gaven som en nærmest absurd faux pas – særligt fordi den kom få dage efter det seneste attentatforsøg mod Trump.
I Kina bliver internationale begivenheder hurtigt fortolket gennem sproglige associationer - og mandarin har mange homofoner - samt med symbolik og traditionel overtro, hvilket giver udenrigspolitik en mere kulturel og folkelig dimension online.
SAMFUND & KULTUR- Var konfucianismen årsag til næsten 300 års relativ fred og stabilitet i Østasien?
Kontekst: I et interessant essay udgivet i Foreign Affairs teoretiserer fire akademikere og forskere om, hvorvidt man kan sidestille ‘den konfucianske fred’ mellem fire østasiatiske kongeriger med den berømte ‘demokratiske fred’. Hvis vi bevæger os ind i en post-liberal verdensorden, hvad kan vi så lære af denne periode mellem 1598-1894 (e.Kr).
Kommentar: At demokratiske lande ikke bekriger hinanden er et argument, der går igen blandt liberale inden for disciplinen International Politik med et empirisk grundlag. Kina, Korea, Japan, Vietnam og Ryukyu-kongedømmet (sammensat af øgruppen mellem Taiwan og Japan i flere århundreder før annektering fra sidstnævnte) oplevede dog næsten 300 års sammenhængende fredstid ifølge en videnskabelig artikel, som forfatterne bag essayet har udgivet i The Journal of Conflict Resolution. Det var i bund og grund delte institutionaliserede konfucianske normer, som, ifølge forfatterne, sikrede vedvarende fred, velstand og samhandel mellem de nu ellers til tider ‘stridende stater’.
Enden på den konfucianske fred kom som konsekvens af ekstern indblanding navnlig fra vestlige imperialistiske magter. Før deres mellemkomst var det dog hegemonen Kina, der holdt strukturen stabil og ydede sikkerhedsgaranti i systemet, lige så vel som USA i efterkrigstiden har været centrum for den demokratiske freds æra. Under den nutidige stormagtsrivalisering er det dog svært at forestille sig, at hverken USA eller Kina vil tillade modparten ubestridt unipolar global magt. Men kan Trump og Xi finde en form for fælles filosofisk fodslag på noget så elementært som, at krig mellem stormagter bør undgås for enhver pris - ja, så står chancen for en stabil fred allerede et meget sikrere sted.
Læs tebladene: Det er en fascinerende tanke, at konfucianske normer som 仁 (rén) og 德 (dé) – hhv. medmenneskelighed og moralsk dyd/autoritet – skulle være begreber, der bandt medlemmer på tværs af aristokratiet i de pågældende lande sammen - en slags ‘elite socialization’ med østasiatisk karakteristika, om man vil. Det støtter da også op om det absolutte behov for fortsat udveksling af mennesker og ideer, også mellem konkurrerende stater, hvilket vi naturligvis også er tilhængere af i Sinolytica. Det er dog langt fra første gang, at særligt det historiske Kinas overordnet set fredelige omgang med de omkringliggende stater bliver begrundet med suverænens besiddelse af - og frygt for at miste - himlens mandat 天命. Som forfatterne dog også erkender, har hverken den ‘demokratiske’ eller ‘konfucianske’ fred nødvendigvis været ensbetydende med harmonisk sameksistens med parter uden for norm-fællesskabet, om så det har gjaldt stammer af nomadiske steppefolk for Kina eller ‘systemfjender’ og ‘slyngelstater’ for USA.
De Korte, Men Vigtige
Kinas migrantarbejdsstyrke bliver ældre og presser vækst i indkomst
Kinas fhv. forsvarsminister dømt til døden for korruption (bliver angiveligt omstødt til livstid)
Kinas biler er muligvis ikke i USA, men landets bildele er overalt
Ak, det var alt fra Sinolytica for denne gang. Vi lover dog, at vi straks vender tilbage med meget mere nyt, og nok særligt en hel del om det forestående møde mellem Trump og Xi.