Sinolytica Nyhedsbrevet #83 - Putin i Beijing, 60-året for Kulturrevolutionen og elefant-rutsjebaner 🐘🛝
平等有序的世界多极化 - En ligeværdig og ordnet multipolær verden
Kære læser
Beijing har atter engang været i centrum for verdens opmærksomhed med endnu et politisk topmøde - denne uge mellem Xi Jinping og Vladimir Putin. Det har vi, sammen med Trumps besøg i sidste uge, haft travlt med at dække i både de danske medier og i Sinolytica.
Samtidigt forbereder vi os på at skulle på Folkemødet, hvor vi ser frem til at deltage i paneler og indgå i spændende diskussioner. Hvis du eller din organisation mangler fagligt input vedrørende Kina, eller blot har lyst til at drikke en kop kaffe, så kontakt os gerne på: kontakt@sinolytica.dk.
I denne uge kan du læse om:
Pekingologi:
Geopolitik:
Tech:
Økonomi & Erhverv:
Samfund & Kultur:
Vi håber, at du har en god kop te klar eller måske en friskbrygget kaffe, for lad os komme ned i nyhederne!
PEKINGOLOGI - 60-året for Kulturrevolutionen
Kontekst: I år er det 60 år siden, at Mao Zedong 毛泽东 igangsatte Kulturrevolutionen 文化大革命 i 1966 – en af de mest kaotiske og traumatiske perioder i Folkerepublikken Kinas historie. Den 16. maj 1966 begyndte Kulturrevolutionen (med et internt cirkulære forfattet af Mao) og udviklede sig til en landsdækkende politisk kampagne præget af massemobilisering, ideologisk radikalisering og omfattende politiske udrensninger.
Millioner af mennesker blev forfulgt, sendt på landet, fængslet eller dræbt, mens universiteter, kulturinstitutioner og dele af statsapparatet brød sammen.
Kommentar: Kulturrevolutionen fylder stadig overraskende lidt i den officielle kinesiske historieskrivning, selvom de fleste yngre generationer har hørt fortællinger fra forældre og bedsteforældre. Perioden omtales typisk kortfattet som “de ti års kaos” 十年浩劫, men offentlige diskussioner er fortsat stærkt begrænsede, om end det er muligt at købe bøger online om emnet. I 1980’erne opstod der en række litterære og kulturelle skildringer af perioden, ofte kendt som “ar-litteratur” 伤痕文学, fordi der var et behov for at bearbejde traumet efter Kulturrevolutionen. Det skete dog uden et egentligt opgør med systemet, udover retssagerne mod Firebanden og Deng Xiaopings historiske resolution fra 1981, hvor Mao blev vurderet som “70 procent god og 30 procent fejlbehæftet.”
For Kommunistpartiet forbliver Kulturrevolutionen et historisk paradoks, fordi partiet anerkender katastrofen, men uden yderligere at underminere Mao Zedongs centrale rolle i partiets legitimitet og historie. At perioden påvirkede alle strata af det kinesiske samfund illustreres ikke mindst ved dette billede:
Xi Zhongxun, Xi Jinpings far, er blandt dem, der blev udrenset, og som mange andre unge blev Xi selv sendt på landet i 1969.
I årene under Xis lederskab er det blevet kutyme ikke at nævne Kulturrevolutionen eller markere mærkedage, selvom perioden godt kan behandles, indenfor visse rammer, i film og litteratur (eksempelvis i Three Body Problem af Liu Cixin 刘慈欣). På kinesiske medier og på sociale medier bliver emnet typisk censureret, især hvis diskussionen bevæger sig i retning af ansvar, persondyrkelse eller paralleller til nutiden. En af mange aparte fænomener fra perioden er “mango-kulten” der opstod i 1968, da Mao gav nogle mangoer til arbejdergrupper i Beijing, hvorefter frugterne blev behandlet som næsten hellige symboler på loyalitet over for Mao.
Læs tebladene: 60-året kommer på et tidspunkt, hvor ideologi, partidisciplin og loyalitet igen fylder i kinesisk politik. Det betyder ikke, at Kina er på vej mod en ny Kulturrevolution (paralleller hertil er ofte forcerede og misforståede), men jubilæet minder om, hvor følsomt spørgsmålet om politisk mobilisering og personlig magtkoncentration fortsat er i Kina. Selvom der er gået 50 år siden afslutningen, er Kulturrevolutionen fortsat genstand for behandling og bearbejdning, grundet de dybe ar det har sat i kinesisk samfund og den kollektive bevidsthed.
Der bliver også ved med at udkomme bøger om emnet; af de nyeste af slagsene kan vi anbefale Red Memory af Tania Brannigan og The Party’s Interests Come First af Joseph Torigian – sidstnævnte har ifm. 60-året for Kulturrevolutionen også en anbefaling:
Et kig ind på den kinesiske ambassade i Kyiv inden den russiske invasion af Ukraine i 2022
Kontekst: Et essay fra en tidligere kinesisk diplomat giver et sjældent indblik i dagene op til Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Diplomaten, Ding Jianwei 丁建伟, der arbejdede på den kinesiske ambassade i Kyiv, fortæller, hvordan han allerede i slutningen af 2021 vurderede, at Rusland planlagde en fuld invasion, men at hans advarsler faldt for døve ører.
Kommentar: Beretningen er interessant, fordi den giver et usædvanligt indblik i, hvordan information og analyser bevægede sig gennem det kinesiske system op til invasionen. Diplomaten beskriver direkte, hvordan hans vurderinger blev “lagt på hylden”, fordi de gik imod den dominerende analyse om, at Rusland blot brugte militært pres som afskrækkelse. Her skal det naturligvis også nævnes, at spørgsmålet om, hvor meget man i Beijing vidste omkring Putins invasionsplaner, har været genstand for store diskussioner. Ifølge New York Times bad Kina Rusland om at udsætte invasionen til efter vinterolympiaden i 2022. Dette er blevet benægtet af Kina. Det er muligt at sådan viden er blevet holdt til selektive kredse, hvorfor diplomaterne på jorden ikke var vidende herom.
Det peger indirekte på nogle af de samme problemer, som tænketanken RAND for nylig fremhævede i sin analyse af kinesisk beslutningstagning, nemlig filtrering af information, silotænkning og en tendens til, at advarsler, der afviger fra konsensus, har svært ved at nå hele vejen op gennem systemet.
Som Finbarr Birmingham fra South China Morning Post bemærker, er det måske mest interessante ikke selve vurderingen af invasionen, men at teksten overhovedet bliver offentliggjort:
Læs tebladene: Det er værd at bemærke, at teksten først offentliggøres nu – fire år efter invasionen. Det kan tyde på, at der i kinesiske kredse er opstået et behov for at forklare, hvorfor Beijing tilsyneladende blev taget på sengen af invasionen, selvom embedsmænd på jorden havde en mere realistisk vurdering af situationen. Måske det også kan have noget at gøre med, at krigen begynder at gå dårligere for Putin? Samtidigt kan der i den henseende også være et incitament fra Beijings side i at promovere den historie som en del af narrativet om kinesisk “neutralitet.”
Denne slags tekster skal altid tages med forbehold, men det er interessant, hvordan kinesiske diplomater i stigende grad forsøger at forme fortællingen om Kinas rolle i internationale kriser gennem personlige beretninger, en slags semi-officiel historieskrivning, hvor individuelle erfaringer bruges til indirekte at forklare eller nuancere tidligere beslutninger.
GEOPOLITIK - Putin besøger Xi kun dage efter Trump
Kontekst: Der gik kun nogle dage, fra præsident Donald Trump vinkede farvel til Beijing fra Air Force One og tog hjem, til, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, landede i den kinesiske hovedstad.
Kommentar: Timingen af Putins besøg så kort tid efter Trump var næppe tilfældig. Der var ikke mange, der anså den mulige amerikanske strategi om en omvendt Nixon for gangbar, og man må sige, at den efterhånden bør være lagt godt i graven. Det var Putins besøg i Kina nummer 25, og langt de fleste er sket i Xi Jinpings tid ved magten. Siden begge parters fælleserklæring ved Vinter-OL – blot få uger før Ruslands invasion af Ukraine – om et partnerskab uden grænser, er forholdet kun blevet styrket. Rusland og Putin er selvfølgelig kun blevet mere afhængige af at kunne sælge til kineserne, jo længere krigen i Ukraine har varet og jo mere presset på den russiske økonomi er vokset.
Fra begge sider benyttede man også besøget til at lave flere erklæringer om, at forholdet skulle løftes til et endnu højere niveau. Man skal eksempelvis styrke samhandlen yderligere, og derudover øge samarbejdet inden for teknologi, innovation, uddannelse og mellem medierne.
Xi Jinping benyttede også Putins besøg til at kommentere den nuværende geopolitiske situation:
“当前，面对国际上的单边主义逆流和强权霸凌行径，中方将同俄方一道，肩负起作为世界大国和联合国安理会常任理事国的特殊责任，挺膺担当，共同弘扬正确二战史观，维护联合国权威和地位，坚决捍卫中俄两国及广大发展中国家权益，携手推动平等有序的世界多极化、普惠包容的经济全球化”
“I den nuværende situation, stillet over for international unilateralistisk modstrøm og hegemonisk mobning, vil Kina sammen med Rusland skuldre det særlige ansvar, der følger af at være verdensstormagter og permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd. Vi vil træde i karakter og påtage os ansvaret, i fællesskab fremme et korrekt syn på Anden Verdenskrigs historie, værne om FN’s autoritet og status, resolut forsvare Kinas og Ruslands samt de mange udviklingslandes rettigheder og interesser, og hånd i hånd fremme en ligeværdig og ordnet multipolær verden samt en universelt gavnlig og inkluderende økonomisk globalisering.”
Her er det særligt sætningen “stillet over for international unilateralistisk modstrøm og hegemonisk mobning” 面对国际上的单边主义逆流和强权霸凌行径 (miànduì guójì shàng de dānbiān zhǔyì nìliú hé qiángquán bàlíng xíngjìng), der er værd at bide mærke i. Der er næppe nogen, der er i tvivl om, hvem den er rettet mod, og hvad de to statsledere synes om amerikanernes aktioner i Venezuela og Iran. Xi Jinping skal både navigere forholdet til Donald Trump og amerikanerne med snilde og diplomatisk finesse, men samtidig skal man ikke være i tvivl om, at Xi stadig ønsker en verdensorden, hvor USA ikke bare kan gøre, hvad der passer dem.
Læs tebladene: Det er dog virkelig værd at bide mærke i, at Putin måtte rejse tilbage til Moskva uden en egentlig aftale om rørledningen Power of Siberia 2, som mange ellers forventede stod højest på præsidentens ønskeliste. Fra kinesisk side har man længe været meget vægrende omkring at underskrive en egentlig aftale om etablering af rørledningen. På grund af situationen med krigen i Iran og blokeringen af Hormuz-strædet kunne man dog have troet, at Putin havde stået med bedre kort på hånden i forhold til kinesisk forsyningssikkerhed. Xi har tilsyneladende ikke set det sådan.
Og Donald Trump? Han var selvfølgelig heller ikke bleg for at kommentere det russiske statsbesøg så kort tid efter sit eget:
Uanset hvad, så har Xi Jinping det sidste års tid fået cementeret Kinas vigtighed i det globale diplomati og landets rolle som en stormagt på lige fod med USA. Det skal alle forholde sig til – selv Vladimir Putin.
Økonomi og Erhverv - Den kinesiske valuta når sit højeste niveau i tre år
Kontekst: Den kinesiske valuta er på sit stærkeste niveau siden februar 2023. Det skyldes bl.a. fortsat eksportvækst, der gør valutaen mere eftertragtet, og en svækkelse af den amerikanske dollar. Flere økonomer havde ellers forudset devaluering af valutaen for at kompensere for højere global told. Selvom det på længere sigt kan skade kinesisk konkurrenceevne, kan det styrke andre dele af den kinesiske økonomi.
Kommentar: Den forhenværende borgmester af Chongqing, Huang Qifan 黄奇帆, er en garvet politiker, og kendes også som “ham, der har tjent fire kejsere” 四朝元老, fordi han har været borgmester under fire partisekretærer i millionbyen, der administrativt er på provinsniveau. Han mener, at Kina bør mindske den skæve handelsbalance med omverdenen (der, som nævnt før, nåede 1,2 billioner US dollar i 2025, ca. 7,7 billioner kroner), hvis Kina fortsat skal have stærk økonomisk vækst og gøre sig bare det mindste håb om at blive en ‘moderat udviklet økonomi’ i 2035. Huang foreslår, at den kinesiske renminbi (yuanen i daglig tale) styrkes med 15 til 20 procent over det næste årti. Samtidigt bør man promovere andre forbrugsfremmende tiltag, såsom indførelse af flere offentlige helligdage, nedsættelse af told og lønstigninger til ansatte i bl.a. fremstillingsindustrien.
Læs tebladene: Mange europæiske eksportvirksomheder ville nok glæde sig ved tanken om, at yuanen steg i værdi parallelt med, at Kina sænkede tolden, så kineserne samlet set fik en større international købekraft. En sådan udvikling ville også kunne tiltrække nye udlandsinvesteringer til Kina, der som bekendt har været faldende, og gøre råvareimport, såsom af olie/gas og div. metaller, billigere. Selvom mødet mellem Xi og Trump i sidste uge ikke afgav en salve af store aftaler, så kan den stærke RMB også blive holdt oppe af, at mødet signalerede stabilitet i handelsforholdet mellem de to nationer. Umiddelbart skal man nok ikke forvente at Beijing vil sænke den overordnede told betydeligt, så længe Trump sidder som præsident. En yderligere styrkelse af RMB’en kan dog i sidste ende blive nødvendig, hvis Kinas vækstmodel skal have stærkere ben at gå på, heriblandt med højere indenlandsk forbrug og højteknologisk produktion.
☕ KAFFEPAUSE - Folket siger nej til narkotika ☕
Anti-narkotika plakat fra Shanghai i 1930’erne, hvor hhv. opium (det sorte monster) og morfin (det grå) bliver slået ned.
TECH - Xpeng vil gøre mere end at producere elbiler - meget mere
Kontekst: Selskabet Xpeng, der primært er kendt for deres elbiler som bl.a. sælges i Danmark, skiftede i april navn fra Xpeng Motors til Xpeng Group. Firmaet vil være pioner inden for flere af fremtidens mulige industrier, f.eks. humanoide robotter, førerløse og flyvende biler.
Kommentar: Vi har tidligere i nyhedsbrevet berettet om medstifter og topchef, He Xiaopeng 何小鹏, der ofte appellerer til, at kinesisk lovgivning skal følge med de hastige teknologiske fremskridt. Xpeng er nok (i Vesten) et af de mest kendte mærker fra Kinas ellers overmættede elbilmarked. Mens mange af hans konkurrenter på hjemmemarkedet forsøger at vinde markedsandele bl.a. vha. besparelser, vil firmaet investere yderligere milliarder i R&D, eksempelvis én milliard US dollar (ca. 6,4 mia. kroner) inden for AI i 2026, selvom Xpeng først leverede sit første overskud i 4. kvartal 2025. Investeringerne skal bl.a. gå til satsninger inden for robotteknologi og kommercialiseringen af flyvende biler, hvor der er flere potentielle teknologiske overlap.
Læs tebladene: På mange måder er He Xiaopeng Beijings ønskeerhvervsleder. Han vil bekæmpe tomgangskonkurrencen 内卷 (neijuan) ved at fokusere og konkurrere på teknologi frem for pris. Han tænker firmaets vækststrategi sammen med national konkurrencedygtighed. Han leder et firma inden for Kinas geopolitisk vigtige elbilsindustri, der har stor succes med at eksportere og skabe et vellidt kinesisk brand. Som The Economist dog påpeger, er der flere tærskler som selskabet skal krydse, hvis det skal fortsætte successen og få en bid af fremtidens innovative industrier: rentabilitet og overlevelse inden for den ekstreme priskonkurrence, tekniske detaljer samt regulatoriske og kommercielle barrierer. Så længe Xpeng kan undgå at blive ‘fanget i midten’, hvor de hverken kan slå deres konkurrenter på pris eller eksklusivitet, mon ikke firmaet så nok skal formå at gøre din yndlingsscience-fiction-film til virkelighed?
SAMFUND & KULTUR - Jagten på Kinas forsvindende elefant-rutsjebaner
Kontekst: En kinesisk fotograf er i gang med en jagt på nogle helt særlige minder fra Folkerepublikkens første årtier, der efterhånden er ved at forsvinde.
Kommentar: Det er fotografen Sun Maoyicheng 孙毛亦成, der er gået på jagt efter noget så specielt som elefant-rutsjebaner i Kina. De begyndte at dukke op i Kina i begyndelsen af 1950’erne i takt med, at byparkerne også blev mere udbredte. Her benyttede mange kinesiske byer sig af design af offentlige byrum baseret på sovjetiske modeller, og dermed blev dyreformede stenskulpturer udbredt på legepladserne.
Rutsjebanerne var altså en fast bestanddel af boligkomplekserne omkring de kinesiske arbejdsenheder 单位 (dān wèi), der særligt opstod omkring jernbaner, fabrikker og olieindustrien. Det var en slags selvstændige samfund i samfundet med egne boliger, skoler, kantiner og små parker.
Læs tebladene: Arbejdsenhedernes rolle i det kinesiske samfund er efter reform- og åbningspolitikken nu nærmest et minde fra en særlig periode af Folkerepublikkens historie. Derfor er rutsjebanerne nu ved at forsvinde, da man skal bruge pladsen til andre ting, blandt andet parkeringspladser til biler.
Efter at Sun Maoyichengs billeder af fortidsminderne er begyndt at blive delt på det kinesiske internet, er brugerne også begyndt at diskutere dem og den særlige periode i moderne kinesisk historie. Flere af dem er også begyndt at dele deres egne barndomsminder om elefant-rutsjebanerne. De går altså fra blot at være døde legepladsobjekter til at være en katalysator for kollektiv erindring.
Sun Maoyicheng udtaler selv:
“我只是个记录者。我拍这些大象滑梯，并不是想去呼吁保留这些大象滑梯，我想，事物的出现或消失，都有它们客观的理由：顺应着过去的时代诞生，在当今的时代下被淘汰。我能做的，就是在它们彻底消失之前按下快门，让这些存在过的事物留下一些痕迹。我拍下这些大象滑梯的同时，也借它们看到那个已经被迭代了的生活方式。
在我们长大以后，才会给小时候的世界加上一层滤镜，越褪越珍贵。也许今天看起来平平无奇的东西，在很多很多年以后，也会像现在的大象滑梯一样被翻出来怀念”
“Jeg er bare en, der registrerer. Når jeg fotograferer de her elefant-rutsjebaner, gør jeg det ikke for at opfordre til deres bevarelse. Tingenes opståen og forsvinden har efter min mening deres egne objektive grunde: de blev født i overensstemmelse med en tidligere tid og bliver nu kasseret i den nuværende. Det eneste, jeg kan gøre, er at trykke på udløseren, før de helt forsvinder, og dermed efterlade et spor af det, der engang har eksisteret. Når jeg tager billeder af elefant-rutsjebanerne, ser jeg gennem dem samtidig en levevis, der allerede er blevet erstattet.
Først når vi bliver voksne, lægger vi et filter hen over barndommens verden, og jo mere det blegner, jo mere dyrebart bliver det. Måske vil noget, der i dag virker ganske almindeligt, om mange, mange år blive trukket frem og blive længtes tilbage til på samme måde, som elefant-rutsjebanerne bliver det nu.”
Du kan finde endnu flere fotos af elefant-rutsjebaner og andre stenskulpturer her.
De Korte, Men Vigtige
Trump bryder med protokol og vil tale direkte med Taiwansk præsident, Lai Ching-te
Xi Jinping skal måske på besøg i Nordkorea allerede i næste uge
Kina bandlyser endnu et Nvidia-produkt, mens Jensen Huang var med på Trump-besøg i Beijing
Tebladene er læst for denne gang og postsækken er tom for nu. Vi sørger dog for, at vi snart igen er klar med mere Kina-nyt til din indbakke!
Har man lyst til at nørde lidt Kina med os i det virkelige liv, så afholder vi den første Sinolytica Onsdagsbar på Ølsnedkeren på Griffensfeldsgade på Nørrebro i København d. 3. juni fra kl. 17. Man er velkommen til bare at komme forbi og sludre!