Sinolytica Nyhedsbrevet #84 - Ny kinesisk rummission, opgør mod hukou og lurende handelskrig 🚀
人户分离 - Adskillelse mellem bopæl og husstandsregistrering
Kære læser
Vi håber, at du har fået nydt pinsesolen og den forlængede ferie. Det er blevet tid til atter engang at tømme postsækken med lige dele Kina-nyt og teblade, der skal læses.
Inden vi kaster os over nyhedsoversigten, vil vi gøre opmærksom på nye Sinolytica tiltag, som vi har lanceret på vores hjemmeside i denne uge.
I Danmark produceres værdifuld Kina-forskning, som du muligvis aldrig har hørt om.
Det skal vi have gjort noget ved!
Derfor har vi i denne uge udgivet vores første Sinolytica Forskningsbrief, der er et nyt format, hvor vi sætter dansk Kina-forskning ind i en kontekst, danske beslutningstagere og virksomheder kan bruge.
Til vores første udgave har vi samarbejdet med Shahamak Rezaei, lektor ved Roskilde Universitet, og Stine Jessen Haakonsson, lektor ved Copenhagen Business School, fra Sino-Danish Center for Education And Research om deres akademiske artikel ‘Catalysing the Green Transition through Collaborative Innovation’.
Artiklen følger det dansk-kinesiske grønne samarbejde i perioden fra 2007 til 2024. Den viser, hvordan klimadiplomati i praksis ikke alene drives af idealisme, men af sammenfaldende interesser, hvor bæredygtighed, handel, innovation og geopolitik kobles tæt sammen.
Læs hele briefet eller download det som pdf her
Desuden har vi også lanceret vores eget Sinolytica Brief, som er vores egne analyser og rapporter om aktuelle udviklinger i Kina. Hver brief belyser et specifikt politisk, økonomisk eller strategisk emne.
Første brief handler om Kinas rolle i WTO.
Du finder vores brief – også som pdf – her.
I forbindelse med vores nye udgivelser vil vi gerne spørge, om du kunne tænke dig, at vi også sender fremtidige briefs ud gennem Substack, så du kan få det leveret direkte i indbakken? Giv gerne din mening til kende enten nedenunder eller skriv din mening til os på kontakt@sinolytica.dk
Og så til nyhederne, hvor du i denne uge kan læse om følgende.
Pekingologi:
EU-China Watch:
Økonomi & Erhverv:
Tech:
Samfund & Kultur:
Sæt dig godt til rette, for nu skal vi læse nogle teblade!
PEKINGOLOGI - Xi indfører skærpet kontrol med toppen af militæret
Kontekst: Den øverste ledelse af PLA – partiets og Kinas militær – har annonceret nye tiltag, der skal håndhæve disciplinen blandt højtstående embedsmænd og personale.
Målet er at indføre ‘jernhårde regler for streng uddannelse, streng ledelse og strengt tilsyn’ med højtstående militære kadrer.
Kommentar: Den øverste ledelse af militæret er Den Centrale Militærkommission (CMC), hvor der som bekendt kun er Xi Jinping selv og så Zhang Shengmin tilbage, efter de mange udrensninger, som vi også har dækket. Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at Xi langt fra er tilfreds med tingenes tilstand i ledelsen, og nu ser vi altså tiltag, der skal bidrage til, at Kinas ultimative leder ikke skal til at rense ud blandt topledelsen af militæret, når vi er på den anden side af den 21. partikongres i oktober næste år.
Læs tebladene: Der har været mange spekulationer om, hvad der helt præcist har været årsagen til, at Xi har fjernet alle de - på overfladen - loyale støtter, som han selv har indsat i CMC. Forskeren, der citeres i artiklen i hovedoverskriften, giver os et lille indblik i, hvad der kunne være noget af forklaringen: tab af ideologisk overbevisning, tilsidesættelse af kollegaer, egenrådige udnævnelser blandt topfolkene. Vi kan ikke være sikre på, at det er hverken dele af eller hele forklaringen på det, men med kendskab til Xis fokus på partiet og behov for kontrol er det ikke helt utænkeligt.
Vi kommer derfor sandsynligvis til at se endnu flere tiltag, der skal sikre, at militæret og dets ledelse følger linjen fra Xi Jinping og hans tanker og ideologi. Det gælder både før og efter partikongressen.
EU-CHINA WATCH - Trækker det op til handelskrig mellem Kina og EU?
Kontekst: En gruppe af fem EU-lande ført an af Frankrig opfordrer i et uformelt positionspapir EU til at gøre større brug af told og andre forsvarsmekanismer for at forhindre uretfærdig handelspraksis fra Kina og andre lande.
Kommentar: Det er Frankrig, Italien, Spanien, Holland og Litauen, der er gået sammen om at råbe EU op for at gøre noget med unfair handelspraksis. Dokumentet fra de fem lande blev delt med EU-Kommissionen samt andre medlemslande og opfordrer også til at udtænke nye og mere defensive handelsinstrumenter.
Selvom man ikke eksplicit nævner Kina i dokumentet, henviser man indirekte til kineserne ved at sige:
“Some of the European Union’s (EU) main trading partners are breaking with this multilateral framework by imposing new trade barriers or contributing to systemic and structural industrial overcapacity”
“Nogle af EU’s vigtigste handelspartnere bryder med dette multilaterale framework ved at indføre nye handelsbarrierer eller bidrager til systemisk og strukturel industriel overkapacitet.”
Læs tebladene: En mulig handelskrig mellem EU og Kina har længe ligget og luret som mørke skyer i horisonten siden de to parter først skændtes om told på kinesiske elbiler i 2024.
Dokumentet fra de fem medlemslande kommer også på en uge, hvor EU-Kommissionen har givet Temu en bøde på over 200 mio. euro. Samtidig har man igangsat undersøgelser af Shein og Aliexpress.
Spørgsmålet er dog, hvorvidt EU er klædt tilstrækkeligt på til at kunne udkæmpe, og vigtigst, vinde en handelskrig med Kina. Amerikanerne måtte kalde en timeout, da Kina skruede bissen på og lukkede for eksport af sjældne jordarter, og med EU ville Kina kunne ramme enkelte medlemslande hårdt. Så hvor stærkt ville sammenholdet i EU være, hvis det kom til stykket?
Der kommer i hvert fald til at være en del at diskutere ved debatten i kommissionen fredag d. 28/5.
Fra kinesisk side har man officielt meldt ud, at man føler sig uretfærdigt behandlet, at EU bruger handelsdata selektivt samt, at man er villig til at tage alle mekanismer i brug for at forsvare Kinas legitime rettigheder og interesser.
ØKONOMI & ERHVERV - Hvad Kinas nye finansielle lov betyder for erhvervslivet
Kontekst: Kina arbejder på én samlet rammelov for den finansielle sektor. Det skal gøre op med et kludetæppe af forskellige love bl.a. inden for bankvæsenet, sikkerhed, forsikring og terminskontrakter, som det finansielle system i Kina hidtil har været styret af.
Kommentar: Den nye Finanslov 金融法, som loven ganske enkelt hedder på kinesisk, kommer i kølvandet på en række skandaler i finanssektoren, der har afsløret alt for store huller i Kinas kontrol- og tilsynssystem. Samtidig kommer den også til at danne det juridiske grundlag for Den Centrale Finanskommission 中央金融委员会, som partiet etablerede i 2023.
Loven er ikke en overraskelse og er i tråd med Xi Jinpings – og deraf også partiets – strammere kontrol over finanssektoren i Kina. Vi har bl.a. i nyhedsbrevet tidligere dækket, hvordan He Lifeng, som Xi har stor tillid til, blev gjort til ny økonomisk zar med ansvar for kontrol med sektoren.
Læs tebladene: Loven er ikke vedtaget endnu, men der er særlig to emner i udkastet, som udenlandske virksomheder skal holde særligt øje med. Det første drejer sig om finansielle data og sikkerhedsvurderinger, før data kan sendes uden for Kinas grænser. Der er dog endnu ingen indikationer på, hvordan dette vil fungere med de nuværende datalovgivninger som Cybersecurity Law, Data Security Law og Personal Information Protection Law. Tvetydigheden og uvisheden kan derfor meget nemt blive en hovedpine for virksomheder, der som en del af den daglige forretning, sender data ud af Kina.
Det andet emne er måske ikke så overraskende i disse tider, hvor handelskrige lurer om hjørnet; det drejer sig nemlig om sanktioner. Mere specifikt indarbejder man formelt en række instrumenter til at reagere på og modstå udenlandske sanktioner. Her kræver det nok ikke den store fantasi for at forestille sig, hvor styret i Beijing regner med, at de potentielt kan komme fra.
Finansloven følger altså et velkendt mønster med øget kontrol over sektoren, men også med at ruste Kina til en eventuel konflikt med omverdenen.
☕ KAFFEPAUSE - En af Yangshuos sidste skarvfiskere ☕
TECH - Kina har sendt sin næste rummission afsted
Kontekst: Søndag d. 24. maj sendte Kina Shenzhou 23-missionen 神舟二十三号 afsted mod den kinesiske rumstation, Tiangong 天宫空间站. Her skal man afløse astronauter – eller taikonauter, som de også kaldes på kinesisk –, der har måttet blive en måned længere end planlagt.
Kommentar: Selvom NASA’s Artemis II mission rundt om månen har trukket de fleste overskrifter i år, skal man ikke glemme, at Kina også har store ambitioner, når det gælder rummet. Shenzhou 23-missionen bliver også historisk for Kina, da den ene af de tre taikonauter skal være i kredsløb om Jorden i et helt år. Det er den længste mission i rummet for en kineser nogensinde.
Læs tebladene: Det er også værd at bide mærke i det ene af de tre besætningsmedlemmer, Lai Ka-ying 黎家盈, der er født i Hongkong, og dermed bliver den første hongkonger i rummet. Det er noget, som man fra de kinesiske medier har gjort meget ud af at pointere. Det skal selvfølgelig signalere national samhørighed, særligt efter protesterne i 2019 og indførelsen af den nationale sikkerhedslov i Hongkong.
SAMFUND & KULTUR - Kina tager nyt skridt mod et opgør med hukou-systemet
Kontekst: Kina har for nylig løsnet op for bopælsrestriktioner, som forhindrer migrantarbejdere i at få adgang til sociale ydelser, der hvor de bor. Det kommer som del af et bredere tiltag, der skal udvide dækningen af sociale ydelser og styrke arbejdstagerbeskyttelsen på landsplan.
Kommentar: Med den nye politik kan migrant- og platformsarbejdere (de såkaldte gig workers) få social sikring i de byer, hvor de har arbejde, uanset om de har hukou-registrering dér eller ej.
I en officiel udtalelse siger regeringen, at man gerne vil følgende med loven:
“健全就业地参加职工社会保险制度。全面取消在就业地参加职工社会保险的户籍限制，大力推进全民参保计划，引导支持各类劳动者在就业地参加职工社会保险。”
“Forbedre systemet for deltagelse i sociale forsikringsordninger på arbejdsstedet, fuldstændigt afskaffe hukou-restriktioner for deltagelse i sociale forsikringsordninger dér, hvor man arbejder, kraftigt fremme universel socialsikring og støtte alle typer arbejdstagere i at tilmelde sig sociale forsikringsordninger dér, hvor de arbejder.”
Husstandsregistreringssystemet 户口制度 har historisk set holdt migrantarbejdere ude fra vigtige dele af de sociale ydelser i Kina, men man er begyndt at løsne op for det. En overordnet reform eller opløsning af systemet lader dog vente på sig.
Læs tebladene: Der er kommet større fokus på nødvendigheden af at ændre hukou-systemet i takt med, at Kina har set et stigende antal fleksible ansatte, som blandt andet leverer mad og pakker for de store kinesiske udbydere eller kører folk rundt som Didi-chauffører. Sektoren er således en vigtig kilde til jobs i en tid, hvor den kinesiske økonomi som bekendt er presset.
Et speciale fra Copenhagen Business School sætter fokus på de økonomiske konsekvenser af hukou-systemet, men vi må fortsat vente med at se, om partiet og regeringen kan få lavet en stor overordnet reform af systemet eller helt få fjernet det.
Kinas forsvindende brevskrivere
Kontekst: Før WeChat, der i dag har over 1,3 milliarder brugere i Kina, gjorde sit indtog i den kinesiske hverdag, konsulterede mange migrantarbejdere og oversøiske kinesere professionelle brevskrivere for at forfatte såkaldte qiaopi 侨批-breve til familiemedlemmer i hjemstavnen eller ude i verden. Brevene fungerede ofte både som personlige beskeder og pengeoverførsler og var i årtier et vigtigt bindeled mellem familier adskilt af migration.
Kommentar: Et nyt portræt i Sixth Tone følger den 77-årige Jiang Mingdian fra Fujian-provinsen, der muligvis er en af Kinas sidste professionelle qiaopi-skrivere. I årtier hjalp han mennesker med at formulere alt fra savn og familiekonflikter til beskeder om sygdom, dødsfald og økonomiske problemer. Mange af hans klienter kunne ikke selv læse eller skrive, og brevskriverne fungerede derfor både som sekretærer, oversættere og følelsesmæssige mellemled.
Læs tebladene: Historien om de forsvindende brevskrivere er også historien om Kinas digitale modernisering destilleret til ét eksempel. Mange funktioner er gået tabt i overgangen til det digitale; langsommeligheden, håndskriften, de lokale mellemled og den sociale ritualisering omkring kommunikation. Sidstnævnte er til gengæld blevet langt mere tilgængelig, billig og øjeblikkelig for hundredvis af millioner af mennesker.
De Korte, Men Vigtige
Nyt fund kan cementere Kinas dominans på sjældne jordarter yderligere
Trods risikoreduktion fokuserer europæiske virksomheder mere på kinesisk produktion
Det sidste teblad er vendt og læst for denne uge, men vi skal nok hurtigt få sendt brevduerne ud med endnu en omgang Kina-nyt.
Vi håber, at du vil tage godt imod vores nye briefs og forskningsbriefs, og vil som sagt meget gerne høre, hvorvidt du gerne vil modtage et nyt brief i en selvstændig Substack-mail fra os: kontakt@sinolytica.dk