Kære læser
Efter en god, lang sommerpause er vi igen tilbage med Sinolytica-nyhedsbrevet med nyt fra og om Kina og er klar til at læse tebladene for jer.
Vi ser frem til et spændende efterår i Sinolytica-regi med en masse nye udgivelser, podcasts og tiltag, som vi glæder os til at dele med jer over det næste stykke tid.
I første nyhedsbrev efter ferien kan du se frem til at læse om:
Pekingologi
Geopolitik
Teknologi
Samfund & Kultur
Kinas netcafeer vinder frem igen grundet prekære ansættelser
Den animerede film om koen Niu Lai er en viral succes i Kina
Men nu har du også ventet længe nok på en ny udgave af nyhedsbrevet, så lad os komme i gang med ugens nyheder!
PEKINGOLOGI - En af Kinas vigtigste politiske personligheder i moderne tider er død
Kontekst: Kinas forhenværende premierminister, Zhu Rongji 朱镕基, døde d. 12. august, 97 år gammel. Mange danskere vil nok ikke genkende navnet, men Zhu har haft afgørende betydning for det moderne Kina, vi kender i dag.
Kommentar: Zhu blev født i Changsha 长沙市, hovedstaden i Kinas Hunan-provins 湖南. Han blev medlem af partiet i 1949, men blev smidt ud af partiet under antihøjrekampagnen 反右运动 (fǎnyòu yùndòng) i 1958, efter at have kritiseret den officielle økonomiske planlægning i Hundrede blomster-kampagnen 百花运动 (bǎi huā yùndòng). Zhu Rongji blev dog rehabiliteret under Deng Xiaoping 邓小平, arbejdede sig op i graderne og tjente både som borgmester og partisekretær i Shanghai. I 1991 blev han kaldt til Beijing i kølvandet på demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads og blev udnævnt til vicepremierminister og guvernør for Kinas centralbank 中国人民银行. I 1998 blev han udnævnt til premierminister, fik skabt vigtige økonomiske reformer og ikke mindst forhandlet Kinas medlemskab af WTO på plads.
Læs tebladene: Premierministerrollen har ændret sig gennem Folkerepublikkens historie. Fra Zhou Enlai, der var Maos mere pragmatiske modpol, til den hårde Li Peng, Zhu Rongji, ‘bedstefar’ Wen Jiabao, og Li Keqiang og nu Li Qiang under Xi Jinping. Særligt under Xis lederskab har premierministerfunktionen ændret karakter. Li Keqiang blev nærmest kørt ud på et sidespor. Her er Zhu nok den sidste premierminister, som virkelig havde magt og pondus, og som i den grad fik sat et vigtigt aftryk på den moderne kinesiske økonomi, vi kender i dag. Selvom Xi har uddelegeret mere ansvar og opgaver til Li Qiang, er loyaliteten over for Xi selv og hans linje dog vigtigst.
Kinas censurapparat har også været på dupperne efter Zhus død. Det er nok ikke overraskende, da folk brugte Li Keqiangs pludselige død til at kritisere de nuværende tilstande under Xi.
Den kinesiske økonom Zhao Jian 赵建 skrev et essay om Zhus død, hvor han beskriver alt det, som Kina har mistet siden 1990’erne (og som altså ikke er blevet bedre under Xis ledelse).
Essayet blev ikke overraskende fjernet ret hurtigt.
GEOPOLITIK - SCO-topmødet i Bishkek og Xis nye verdensorden
Kontekst: Fra mandag d. 31. august til tirsdag 1. september var der topmøde i Shanghai Cooperation Organization i den kirgisiske hovedstad, Bisjkek, hvor repræsentanter fra de ti medlemsslande deltog.
Kommentar: Et af hovedemnerne på mødet var den geopolitiske tumult, som præger verdenssamfundet mere og mere, og de udfordringer, som afstedkommer deraf. SCO-topmødet fandt sted samtidig med, at finansministre fra G20-landene mødtes i USA.
Særligt USA og dets rolle som verdens supermagt er selvfølgelig noget, som ligger i baggrunden, når Xi deltager ved SCO-topmødet, som det også var tilfældet sidste år i Tianjin, hvor det nu berømte billede af Putin, Modi og Xi sammen fik mange i Vesten til at spærre øjnene op. For Rusland og Iran er det især vigtigt, at man fra kinesisk side er villig til at hjælpe og vise, at landene ikke er ladt helt i stikken over for amerikanerne og de vestlige sanktioner. Det giver også Xi Jinping øget indflydelse på de to lande.
Læs tebladene: Xi Jinpings målsætning om en ny verdensorden, hvor amerikanernes og EU’s indflydelse bliver mindre gældende, er ikke noget nyt. Selvom SCO er en lidt broget skare og en lidt diffus organisation, er det stadig en vigtig ramme for kinesisk udenrigspolitik. Den kinesiske præsident og generalsekretær for kommunistpartiet kan positionere sig selv og Kina som en uomgåelig geopolitisk faktor og som en forkæmper for en mere retfærdig og lige verden. Det gælder især over for det globale syd, hvilket Xis tale (der kan læses her) og hans fire foreslåede prioriteter for SCO også bar præg af.
Selvom SCO-topmødet ikke fik den store opmærksomhed i danske medier, er det selvsagt vigtigt at følge med i også fra dansk og europæisk side, så vi også er på forkant med, hvordan resten af verden positionerer sig og tilpasser sig de omskiftelige tider, som vi lever i.
TEKNOLOGI - Hvorfor elsker kineserne kunstig intelligens?
Kontekst: Kineserne er nogle af de mest begejstrede og optimistiske i verden, når det gælder brug af kunstig intelligens. Sammenlignet med resten af verden mener en overvægt af kinesere, at fordelene ved teknologien opvejer risiciene. Men hvorfor er kineserne så glade for A.I.?
Kommentar: Lige siden Kinas Sputnik-øjeblik, hvor AlphaGo slog Ke Jie i strategispillet Go 围棋, har man fra styret i Beijings side haft fokus på kunstig intelligens. Otte uger efter nederlaget udgav det kinesiske statsråd New Generation Artificial Intelligence Development Plan 新一代人工智能发展规划 (xīn yídài réngōng zhìnéng fāzhǎn guīhuà), der skulle være med til at gøre Kina førende på området.
Den seneste plan er AI Plus 人工智能+ fra august 2025, hvor man har fastsat ambitiøse mål for brugen og udbredelsen af kunstig intelligens i det kinesiske samfund, blandt andet med en udbredelsesgrad på 70 pct. i 2027.
I det hele taget har brugen af ny teknologi med bl.a. smartphones, apps, osv. været en integreret del af det kinesiske samfund i en del år efterhånden. Det har selvfølgelig også været med til at vænne kineserne til, at fordelene og bekvemmeligheden langt opvejer eventuelle problemer og risici. Dertil kommer dog også, at man fra myndighedernes side gør sit for at bevare optimismen ved blandt andet at censurere kritiske stemmer på kinesiske sociale medier.
Læs tebladene: Kunstig intelligens er højst sandsynligt kommet for at blive og er allerede i gang med at ændre vores samfund godt og grundigt. Alt fra sprogmodeller og AI-butlere til selvkørende biler og meget mere er med til at skabe en ny virkelighed med udfordringer og muligheder. Kina har for længst indset nødvendigheden af at kunne være konkurrencedygtigt over for amerikanerne på området, men vi halter stadig efter i Europa. I Kina er kunstig intelligens efterhånden en vigtig konkurrenceparameter i kampen om forbrugerne, hvilket også er med til at bidrage til det positive syn på AI i Kina.
Her er det afgørende, at vi herhjemme også får skabt en stemning og nogle rammer for investering i udvikling og brug af kunstig intelligens, der gør, at vi stadig bevarer vores værdier, uden at vi sakker bagud i forhold til Kina og USA på A.I.-området. Det faktum, at ByteDance har fået et lån på 29,6 mia. dollars, er meget sigende for, hvor stor prioritet A.I. har i Kina.
SAMFUND & KULTUR - Kinas netcafeer vinder frem igen grundet prekære ansættelser
Kontekst: Netcafeer var en stor ting i Kina i 2000’erne på grund af internettets fremkomst. Nu er de vendt stærkt tilbage og ses som et refugium for unge kinesere, der ikke vil tage jobs med dårlige vilkår og som vil væk fra rotteræset.
Kommentar: I 2025 er antallet af internetcafeer nået op på 122.600, en stigning på 12,7 pct. fra året før. Industrien har ellers været tæt på at uddø, fordi langt de fleste kinesere i dag ejer en smartphone (81 pct. i 2026) og internetcaféernes oprindelige claim to fame i Kina var adgangen til internettet. Opblomstringen skyldes imidlertid helt andre årsager; det er blevet en form for tilflugtssted for kinesiske unge og løsarbejdere, hvor underholdning - eller slet og ret et sted at sove - kan koste helt ned til 0,6 yuan (58 øre) i timen.
I en internetcafe i Shandong tæller gæsterne bl.a. folk, der har brugt dag og nat næsten hele året i den såkaldte “0,6 yuan-zone”, og arbejder som “game booster”, dvs. at man leveler-up på en andens spilkonto for penge.
Læs tebladene: Folkene på netcafeen kan også ses som repræsentanter for det kinesiske slangudtryk Sanhe Guderne 三和大神, et begreb, der bliver brugt omkring folk, der snyder rotteræset, eksempelvis ved at arbejde en dag og slappe af i tre. Eller som har undgået et fabriksjob ved i stedet at bo og arbejde 24/7 på en netcafe. Det er ikke tilfældigt, at dette sker i en tid, hvor der både kommer flere prekære ansættelser i Kina (på vej mod 320 millioner i 2026 ifølge en tænketank), og hvor krisen kradser for mange kinesere. Kinesiske unge er ikke længere villige til at arbejde på fabrikker i samme grad som tidligere, hvilket er med til at forklare det voksende antal beskæftigede i gig-økonomien. Dog begynder spørgsmål om implikationerne for samfundet at melde sig, når en så stor del af arbejdsstyrken de facto er blevet en ny arbejdende underklasse i Kina.
Den animerede film om koen Niu Lai er en viral succes i Kina
Kontekst: Filmen Niu Lai 牛来 er blevet en viral succes i Kina på trods af dårlig grafik og et lavt budget. Kinesiske seere har taget den til sig som “human slop” i en tid, der præges af den kunstige intelligens’ æstetik.
Kommentar: Filmen fik en mindre end lunken modtagelse og indtjente, på trods af 245 visninger på landsplan i Kina, kun 3.420 yuan (nogenlunde det samme i danske kroner) på premieredagen. Ni dage senere havde den indtjent 7.169 yuan, hvorefter den nær var blevet taget af biograflisterne. Midt i august gik den pludselig viralt på kinesiske sociale medier, først fordi netbrugere syntes, at produktionskvaliteten var så komisk dårlig, og senere fordi den blev set som et frisk pust blandt et hav af ens filmplot og ai-genererede videoer. Niu Lai er senere eksploderet til omkring 25.000 biografvisninger om dagen og har nu tjent over 60 millioner yuan.
Læs tebladene: Niu Lai har allerede skabt utallige internet memes og er hurtigt gået over til at blive en kultfilm - på trods af, at nogle kommentatorer fra statsmedierne har sablet den ned som lavkultur. Det til trods er filmen alligevel blevet en succes, både fordi den er en gigantisk intern joke blandt kinesere, og fordi karaktererne falder godt ind i begrebet ugly-cute 丑萌 (chǒu méng), et populært begreb blandt specielt kinesiske unge, der kan oversættes til grim-sød på dansk. Desuden er Niu Lai et eksempel på, hvordan den kinesiske onlinesfære gør noget populært ved at samle sig om in-jokes, og dermed tager en slags ejerskab over den gennem memekultur og en spiral af humor og fortolkninger af plot og design. Her er et udpluk fra forskellige brugere på Sina Weibo:
只要看到那个牛就会笑。
Bare man ser den ko, begynder man at grine.
牛来不是电影它是艺术品，只有一部分人才能读懂它的奥妙之处
Niu Lai er ikke en film, det er et kunstværk. Kun en del af befolkningen er i stand til at forstå dets mysterier.
一种笨拙的单纯
(Den har) en slags klodset uskyld.
牛来整顿完电影圈，又来整顿美术圈了。
Efter at Niu Lai har sat filmverdenen på plads, er den nu kommet for at sætte kunstverdenen på plads.
De korte, men vigtige
Xi vil efter sigende tage en stor CEO-delegation med til USA 24/9
Kinesiske producenter af sjældne jordarter tilbageholder leveringer til USA
Det var alt for denne gang, nu hvor vi har fået banket det meste af feriestøvet af os.
Vi er dog tilbage inden længe med endnu mere Kina-nyt til dig!