Kære læser
Så er vi tilbage igen med nyt fra og om Kina .
I takt med at Sinolytica fungerer som en egentlig dansk Kina-tænketank, lancerer vi et nyt tiltag her i nyhedsbrevet, hvor vi bringer de seneste nye kinesiske reguleringer og politiske tiltag, vi bør være opmærksomme på fra dansk side. Det gør vi for jævnligt at bringe et overblik over, hvad der rører sig i det regulative landskab. Mange kinesiske love, der har relevans for danske virksomheder og beslutningstagere, når ikke altid mediernes flader. Den del finder du længere nede nyhedsbrevet, og vi vil meget gerne have feedback enten på vores mail eller på sociale medier. Skulle du have spørgsmål til hvordan disse love påvirker din virksomhed, så skriv til os på kontakt@sinolytica.dk.
Og så er vi rigtig glade for at kunne byde velkommen til endnu en ny researchassistent, Clara Maria Beildorff Nieva, der gør Amalie Niegel (som blev en del af holdet inden ferien) følgeskab, som fremover vil være med til at skrive nyhedsbrevet. Begge har en baggrund i Kinastudier og et godt kendskab til Kina med i bagagen. Amalie er netop vendt hjem efter et semester på Peking Universitet, mens Clara tidligere har været i praktik på Dansk Kulturinstitut i Beijings 798-kunstdistrikt. Vi er glade for at have dem med på holdet, og I kan se frem til at læse mere fra dem fremover.
I denne uge kan du se frem til at læse om følgende emner:
Pekingologi
Teknologi
Samfund & kultur
Nye reguleringer og politiske tiltag
Så Læn dig tilbage med en god kop kaffe eller et friskbrygget krus te og lad os se nærmere på nyhederne!
PEKINGOLOGI - Fire faser af Xis udenrigspolitik
Kontekst: Xi Jinping har som Kinas leder også ændret landets udenrigspolitik. I denne artikel opridser Jonathan Czin, Kinaforsker ved Brookings Institution, tre forskellige faser af kinesisk udenrigspolitik under Xi Jinping og giver et bud på, hvordan en fjerde fase kunne udforme sig efter den 21. partikongres i oktober 2027, hvor Xi med største sandsynlighed forventes at tage endnu en tørn som generalsekretær for kommunistpartiet.
Kommentar: Xi Jinpings udenrigspolitik bærer selvfølgelig præg af Xis generelle marxistisk-leninistiske tilgang til politik og ledelse. Selvom udenrigspolitikken under Xi op til nu er skiftet mellem både at være proaktiv og reaktiv, har der været vedholdende elementer. Det gælder ironisk nok den amerikanske tilgang til Kina under præsident Joe Biden, der bar præg af mantraet investér, samordn og konkurrér. Her har Xi investeret i nøglesektorer i Kina, samordnet sig med udvalgte allierede (her især Vladimir Putin og Rusland) - alt sammen med fokus på konkurrencen med USA.
Den første fase af Xis udenrigspolitik begynder samtidig med, at han tager over som leder af partiet og landet. Han gør op med den tidligere doktrin fra Deng Xiaoping om ‘at skjule sine styrker og se tiden an’ 韬光养晦 (tāo guāng yǎng huì). Kina skal nu stå ved sin position som (i hvert fald økonomisk) stormagt og gå mere i brechen på den udenrigspolitiske scene. Her ser vi også lanceringen af Den Nye Silkevej, der også kaldes Belt & Road Initiative (BRI) 一带一路 (yí dài yí lù) og Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB), som Danmark også er en del af. Den hårde side af den første fase kommer især til udtryk i Kinas ageren i Det Sydkinesiske Hav med hævdelse af krav på kinesisk suverænitet over udvalgte områder.
Anden fase bliver præget af det uventede valg af Donald Trump som amerikansk præsident (og selvfølgelig også coronapandemien). Han tvinger kineserne, ligesom resten af verden, til at forholde sig til den nye måde, hvorpå USA ledes og agerer internationalt. Trump tvinger Xi og kineserne på hælene, især igennem den første handelskrig, hvormed udenrigspolitikken bliver mere reaktiv end proaktiv. Kina havde dog på daværende tidspunkt ikke tilstrækkelig ammunition til at svare igen på Trumps toldsatser. Den amerikanske tilgang til Kina under Trump er også en af årsagerne til, at man fra kinesisk side rebrander BRI. I denne fase spredes budskabet om, at Østen er på fremmarch, mens Vesten er i tilbagegang 东升西降 (dōng shēng xī jiàng) også i den kinesiske diskurs.
I den tredje fase har vi igen et Kina, der tager teten og går i offensiven rent udenrigspolitisk. Kineserne ventede først på resultatet af det amerikanske præsidentvalg og prøvede i starten også at stryge Trump mere med hårene. Da det ikke lykkedes, har vi siden set et Kina under Xi, som er villigt til at sætte hårdt mod hårdt og ramme amerikanerne dér, hvor det gør ondt. Det har indtil videre resulteret i våbenhvile i handelskrigen og en amerikansk præsident, der ser Kina som en ligeværdig stormagt (jf. Trumps udtalelser om G2). Den nye rammesætning for forholdet mellem Kina og USA om konstruktiv strategisk stabilitet 建设性战略稳定关系 vil vi snart se en fortsættelse af, når Trump og Xi snart mødes i september. Når det gælder EU, synes den kinesiske tilgang at være, at man vil lade Europa forstå, at man er ladt i stikken af amerikanerne og må forholde sig til en ny verdensorden, hvor man ikke kommer uden om Kina.
Den fjerde fase forventes at starte næste år efter næste partikongres i oktober 2027, hvor Xi forventes at fortsætte på magten. Men spørgsmålet om en tronfølger til Xi, sammensætningen af Den Centrale Militærkommission og resten af lederskabet presser sig selvfølgelig på. Men vi kommer næppe til at se en mere passiv kinesisk udenrigspolitik. Beijing vil dog følge nøje med i det taiwanske og amerikanske præsidentvalg i 2028, så spørgsmålet er, hvorvidt man måske vil være mere afventende her.
Læs tebladene: Den amerikanske udenrigspolitik løber oftest med det meste af mediernes opmærksomhed, særligt under Trumps anden præsidentperiode. Det er store ord og lige så store armbevægelser, handelskrige med hele verden, indblanding i Venezuela, krig i Iran og nærmest konstante trusler om at ville have Grønland. Selvom Kinas udenrigspolitik under Xi er mere selvhævdende, er det ikke i nærheden af det nuværende amerikanske niveau. Særlig den kinesiske tilgang til det globale syd har længe fået for lidt opmærksomhed (og modsvar) fra vestlig side. Vi skal heller ikke undervurdere vigtigheden og betydningen af de mange globale initiativer, som Xi Jinping har fremsat. Det er derfor vigtigt, at vi læser disse, analyserer dem og kommer med bud på, hvad de får af betydning for os i Danmark og Europa samt hvordan vi bedst forholder os til dem.
TEKNOLOGI - Fra dansegulvet til frontlinjen
Kontekst: Kinas fremskridt inden for humanoide robotter har for alvor trukket overskrifter i løbet af 2026. Det gælder alt fra de dansende kungfu-robotter ved den kinesiske nytårsgala, vi også skrev om tidligere på året, til robotten, der for nylig slog Usain Bolts rekord på 100-meter-sprint.
Skyggesiden af udviklingen er dog den militære brug af robotterne, som Folkets Befrielseshærs Dagblad nu gerne vil have accelereret.
Kommentar: Det bør ikke være en hemmelighed, at Kina under Xi Jinping har en ambition om at blive en global videns- og teknologisk supermagt, og samtidig have et militær i verdensklasse, der kan vinde krige. Det betyder også, at på alle områder, hvor der er dobbelt anvendelighed i teknologien, dvs. hvor den også kan bruges militært, skal det udnyttes. Robotteknologi og særligt humanoide robotter kommer til at ændre vores samfund på måder, som vi næppe fuldt er klar over på nuværende tidspunkt. Det gælder også inden for krigsførelse, og derfor er kinesiske militære institutioner i fuld gang med at undersøge og udvikle brugen af humanoide robotter heri. Fokus er særligt øget siden 2025 og særligt i år.
Folkets Befrielseshærs Dagblad skriver, at udviklingen skal gå fra, at de humanoide robotter gradvist skal udvikle sig til at kunne erstatte menneskelige soldater:
“从使用安全性、技术可行性等方面考虑，人形机器人在初级阶段，以在低威胁环境下遂行非对抗性保障任务为主；进入高级阶段后，逐步升级到在强对抗环境中代替士兵遂行与敌直接交战任务，最终发展成为主战装备.”
“Af hensyn til blandt andet sikkerhed og teknologisk gennemførlighed vil humanoide robotter i den indledende fase primært blive anvendt til ikke-kamprelaterede støtteopgaver i miljøer med et lavt trusselsniveau. Efter at have nået et mere avanceret stadie vil de gradvist blive opgraderet til at erstatte soldater i opgaver, der indebærer direkte kamp mod fjenden i miljøer med intens modstand og i sidste ende udvikle sig til egentligt primært kampmateriel.”
Læs tebladene: Siden Ruslands invasion af Ukraine har vi i Danmark og EU haft fokus på, at vores militær også skal oprustes og opgraderes. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi herhjemme også ruster os til den måde, som krig kan blive udkæmpet på i fremtiden - og ikke kun her og nu. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan Kina udvikler sit militær, og hvordan brugen af humanoide robotter bliver tilpasset. Krigen i Ukraine tvinger også Kina til at lære af, hvordan man fra ukrainsk og russisk side tilpasser sig i takt med, at nye former for moderne krigsførelse udvikles.
Så selvom dansende robotter, selvkørende biler og mad leveret af droner er fascinerende og en bekvem side af den teknologiske udvikling, lever vi desværre også i en tid med sikkerheds- og geopolitisk usikkerhed. Det betyder, at vi er nødt til også at fokusere på Kinas militære brug af teknologien og også tilpasse os denne nye virkelighed.
☕ KAFFEPAUSE - 50 år siden Mao Zedong 毛泽东 døde i Beijing ☕
Forsinkelser i Kinas måneprogram Chang’e
Kontekst: Den 19. august 2026 stod Kinas næste månesonde klar på affyringsrampen i Wenchang i Hainan. Fra officiel side lød det, at sonden ville blive afsendt som planlagt inden udgangen af i år.
Men allerede den 23. august meddelte de kinesiske myndigheder, at Chang’e 7 ikke opfyldte betingelserne for opsendelse og ikke kunne gennemføres, inden året er omme. Der er ingen officiel udmelding med en præcis årsag til forsinkelsen, og der er heller ikke fastsat en ny dato for opsendelsen.
Kommentar: Chang’e 7 er en del af Kinas langsigtede rumfartsambitioner om at sende kinesiske taikonauter til Månen omkring 2030 og etablere en permanent international månebase i løbet af 2030’erne. Måneprogrammets navn er opkaldt efter den kinesiske månegudinde Chang’e 嫦娥. Hovedformålet med Chang’e 7 er at lede efter vandis (betegnelse for frosset vand (H₂O) i fast form, som bruges til at skelne det fra andre former for kosmisk eller kemisk is) i Månens sydpolkratere. At finde vandis på Månen er ingen smal sag. Ud over udvinding af vand fra månejorden kan det bruges som vand til bemandede ophold og bliver derfor en vigtig komponent i produktionen af raketbrændstof direkte på Månen.
Læs tebladene: Udviklingen omkring Chang’e 7’s opsendelse er værd at følge, fordi Chang’e 8, som er planlagt til 2029, kommer til at handle om, hvordan vandisen kan bruges til at etablere en permanent base. Chang’e 8 skal sende en arbejdsrobot til Månen på omkring 100 kilo med en menneskelignende overkrop, to robotarme og fire hjul. Efter landingen skal den indsamle prøver, installere instrumenter og praktisk talt fungere som en bygningsarbejder. Tankerne kan næsten ikke andet end at ledes hen på filmene Wall-E eller Rumrejsen 2001.
I stedet for blot at studere Månen handler Chang’e 8 også om at bruge robotteknologi til at bygge på den, hvilket er et afgørende skridt fra midlertidige besøg til permanent tilstedeværelse. Set i lyset af den tiltagende rivalisering mellem Kina og USA i rummet, med henholdsvis Chang’e- og Artemis-programmerne, fungerer Månen i stigende grad også som en geopolitisk arena. Begge lande sigter mod de samme kratere for samme ressourcer, nemlig vandet. Men det er næppe den enkelte mission, der afgør udfaldet. Det afgørende bliver, hvem der over tid opbygger den stærkeste tilstedeværelse og infrastruktur.
Både USA’s Artemis-program og Kinas Chang’e-missioner er begge opkaldt efter månegudinder fra deres respektive kulturer. Hvor Chang’e drak udødelighedseliksiren og steg op til Månen for aldrig at komme ned igen og mistede sin elskede, er Artemis både jagt- og månegudinde. Artemis jagter lige nu Chang’e i ræset om Månen. Vil Artemis gå i sin tvillingebror Apollos fodspor og vinde kapløbet, eller vil det blive Chang’e, der løber med sejren?
SAMFUND & KULTUR - 25 år efter 9/11 har Kina skabt en antikrigsfilm om vold i Mellemøsten
Kontekst: En film løst baseret på kinesiske entreprenørers oplevelser under den amerikanske invasion af Irak i 2003 har skabt overskrifter om, at kinesiske filmgængere nu også er interesserede i udlandet som mere end blot en kulisse for kinesiske historier.
Kommentar: Instruktør Wen Muye 文牧野 har med ”Once Upon a Time in the Middle East” 欢迎来龙餐馆 skabt sommerens mest anmelderroste film i Kina med en imponerende score på 8,7 på Douban 豆瓣, Kinas svar på IMDb.
Filmen omhandler en gældsramt kok bosiddende i den fiktive by Bahata, som trods sine bestræbelser på at holde sig selv og sin restaurant på neutral grund midt under en amerikansk invasion af byen, gradvist tvinges til at tage stilling til konsekvenserne af den vold, der foregår omkring ham.
Det statslige nyhedsmedie Xinhua skrev:
“欢迎来龙餐馆》让我们看到，中国电影正以更加成熟和自信的姿态，聚焦全球共同关切的议题，向着在世界舞台讲好中国故事，迈出有力步伐.”
”Once Upon a Time in the Middle East” viser os, at kinesiske film nu har en mere moden og selvsikker holdning ved at fokusere på fælles globale problemstillinger samt tager stærke skridt mod at ’fortælle Kinas historie godt’ 讲好中国故事 (jiǎng hǎo zhōngguó gùshì) på verdensscenen’.”
Læs tebladene: Mens tidligere kinesiske filmhits med fokus på konflikter uden for Kina, som ”Wolf Warrior 2” 战狼 2, er langt mere eksplicitte i deres kritik af vestlige krigsgerninger og opildning til øget kinesisk nationalisme, tegner ”Once Upon a Time in the Middle East” et mere nuanceret billede, hvori det står mindre klart, hvem der har ansvaret for den endeløse cyklus af vold.
Omvendt kan man næsten heller ikke undgås at bemærke, at filmens internationale premieredato er sat til den 11. september 2026, præcist 25 år efter de tragiske terrorangreb i New York og Washington D.C., som nogle mener udgjorde en del af grundlaget for den amerikanske invasion af Irak i 2003.
Filmens grundlæggende pacifistiske holdning kan dermed også læses som en subtil kritik af den amerikanske verdensorden fyldt med konflikter, hvis årsager og formål ofte fortoner sig for den enkelte. I den læsning fremstilles Kina ikke nødvendigvis som et entydigt fredeligt alternativ, men snarere som repræsentant for en anden fortælling om international orden, hvor dialog, stabilitet og fredelig konfliktløsning fremhæves som idealer.
En bruger på Douban skrev:
”Må denne verdens ild kun bruges til at lave mad.”
🍵 TEPAUSE - Fejring af Spøgelsesfestival 中元节 i byen Kaili i Guizhou-provinsen 🍵
Nye reguleringer og politiske tiltag
Life Sciences - skærpede krav til sporbarhed af lægemidler
Den kinesiske lægemiddelmyndighed NMPA 国家药品监督管理局 (guójiā yàopǐn jiāndū guǎnlǐ jú) udsendte 31. august/1. september nye krav til digital sporbarhed af lægemidler gennem hele værdikæden. Det centrale princip bag tiltaget er et produkt, en kode 一物一码 (yī wù yī mǎ), som skal sikre, at produkt og kode spores sammen. Tiltaget indføres bl.a. for at komme forfalsket medicin til livs samt for at gøre det nemmere at identificere produktets livcyklus for et bestemt medikament. Kravene omfatter også udenlandske virksomheder og indebærer bl.a. øget brug af individuelle sporingskoder og digital registrering.
Dansk relevans: Dette er særligt relevant for danske medicinalvirksomheder og deres kinesiske distributører, som bør være opmærksomme på krav til serialisering, datahåndtering og lokale compliance-processer.
Energi – større fokus på integration og anvendelse af grøn strøm i elnettet
Kinesisk energipolitik bevæger sig nu mod et kombineret fokus på udbygning af vedvarende energi samtidig med, at man adresserer integration i elnettet (der har været et problem førhen, hvor grøn strøm blev spildt, fordi den ikke var koblet til elnettet). Det står klart efter Kinas Nationale Energimyndighed 国家能源局 (NEA) har afholdt det seneste landsdækkende koordineringsmøde. På programmet var desuden energilagring, handel med grøn strøm og direkte grønne strømforbindelser til industrien. Det oplystes desuden, ifølge NEA, at den installerede kapacitet for elproduktion fra vedvarende energi nåede 2,455 mia. kW (2.455 GW), svarende til 60,7 pct. af landets samlede installerede elproduktionskapacitet. Problemet er derfor at få den massive kapacitet integreret i elnettet. Samtidig fortsætter udbygningen af bl.a. offshorevind.
Dansk relevans: Meget interessant for offshore vind, energilagring, Power-to-X, energieffektivitet, grid-teknologi og systemintegration. Det er nemt at falde i svime over de store tal, der jongleres rundt med, men det centrale spørgsmål (og det sted, hvor NEA leder efter løsninger) er, hvordan man bedst får integreret og udbygget kapaciteten.
Maritimt – nye digitale krav til kinesiskflagede skibes ankomst og afgang
China Maritime Safety Administration 海事局 (CMSA) har vedtaget nye regler for rapportering af kinesiskregistrerede skibes ankomst og afgang, som træder i kraft 20. september 2026. Reglerne styrker digital rapportering og myndighedernes mulighed for at sammenholde oplysninger med andre rapporteringssystemer (som AIS og VTS) og omfatter også aktiviteter ved offshore vindparker.
Dansk relevans: Reglerne har ikke direkte relevans for alle danskflagede skibe, men er primært relevant for danske rederier og maritime virksomheder med kinesiske flåder (eller JVs kinesiske partnere), offshore-vind projekter eller digitale maritime løsninger. Desuden bør tiltaget ses i tråd med målene om at gøre søfart mere digitaliseret og datadrevet under Kinas Intelligente Handlingsplan 2030 for Shipping 智能航运2030行动计划.
Andre relevante tiltag:
Vand og miljø - Kina skærper kontrollen med industriel spildevand og husdyrsspildevand. Det betyder bl.a. øget anvendelse af digital miljøovervågning, hvilket kan have relevans for danske løsninger inden for vandbehandling, genbrug og monitorering. Direktivet kommer fra Kinas Miljøministerium 生态环境部. Overvågningen af forurening af vand til kunstvanding skal også styrkes, hvilket vil koble miljøregulering tættere på landbrug og fødevaresikkerhed.
Auto- og bilbranchen - Handelsministeriet MOFCOM 商务部 har udstukket nye retningslinjer for at regulere kinesiske bilproducenters adfærd i udlandet. Det gælder både priser, IP, data og lokalisering. Et tiltag, der i høj grad er møntet på det europæiske marked.
Forbrug - en ny national plan skal hjælpe med at stimulere forbruget frem mod 2030. Der er ikke tale om et stimulusprogram. I stedet satser MOFCOM og centralregeringen på at gøre det mere attraktivt at forbruge inden for en række sektorer. Det kan blive relevant for danske virksomheder inden for en række områder som grønne teknologier, forbrugsgoder, sundhedsteknologi, luksusprodukter m.m.
Finans - Det skal blive lettere for udenlandske virksomheder at lave cross-border cash pooling 建池门槛 med Kina. De nye regler kan gøre det nemmere for danske virksomheder med aktiviteter i Kina at integrere deres kinesiske datterselskaber i koncernens globale likviditetsstyring, idet adgangen til cross-border cash pooling udvides, administrationen af RMB og udenlandsk valuta forenkles og registreringskravene reduceres.
Ønsker du at få yderligere perspektiver på disse lovgivninger, og hvad det betyder for din organisation eller virksomhed? Eller vil du gerne have et Sinolytica-nyhedsbrev specifikt for din virksomhed eller organisation? Så kontakt os på kontakt@sinolytica.dk
De korte, men vigtige
Forhandlingerne om Power of Siberia 2-gasrørledningen står i stampe
Kina dømmer fhv. guvernør for Shanxi-provinsen til betinget dødsstraf for korruption
Vi er kommet igennem bunken af ugens vigtigste nyheder og tebladene. Vi vender tilbage i næste uge med en ny omgang nyheder.