Kære læser
En ny bunke med ugens Kina-nyheder venter på, at vi dykker ned i dem! Vi har selvfølgelig fokus på topmødet mellem Trump og Xi i Washington D.C., men kigger også på det kommende 5. plenarmøde i partiet, der bliver vigtigt frem mod den 21. partikongres næste år. Men mere specifikt kan du i denne uge læse om følgende:
Pekingologi:
USA-Kina-Monitor:
EU-Kina-Monitor:
Økonomi & Erhverv:
Samfund & Kultur:
Nye reguleringer og politiske tiltag
Der er nok at komme i gang med, så lad os få åbnet postsækken!
PEKINGOLOGI - Dato for 5. plenarmøde er fastsat
Kontekst: Få dage før Xi drog afsted mod Washington D.C., afholdt kommunistpartiets politbureau den 21. september et møde i Beijing, hvor man blandt andet fastlagde datoen for det kommende 5. plenarmøde, der vil finde sted 26.-29. oktober.
Kommentar: Det femte plenarmøde bruges normalt til anbefalinger til den kommende femårsplan, men sidste år blev det fjerde plenarmøde brugt til dette. Det sjette plenarmøde handler som regel om partiopbygning og ideologi. Derfor kan det tyde på, at vi i denne periode mellem partikongresserne kun får seks plenarmøder i stedet for de sædvanlige syv, hvor det 6. plenarmøde kommer til at handle om partikongressen og udskiftningen i partiets ledelse.
Hovedtemaet for det 5. plenarmøde bliver, hvordan man vedholdende kan fremme en omfattende og streng styring af partiet, 持之以恒推进全面从严治党 (chízhīyǐhéng tuījìn quánmiàn cóngyán zhìdǎng). På mødet drøftede politbureauet et udkast til en beslutning om emnet, som skal forelægges plenarmødet til behandling. I referatet hedder det:
“会议强调，全党必须从巩固党的执政地位、实现中华民族伟大复兴的战略高度，深刻认识持之以恒推进全面从严治党的重要性紧迫性，坚定信心，保持定力，以更高标准、更实举措把新时代全面从严治党宝贵经验坚持好、运用好，把党的建设面临的突出问题整治好、解决好，把管党治党形成的良好政治局面巩固好、发展好，不断开创新时代管党治党、兴党强党新局面。”
“Mødet understregede, at hele partiet må forstå til bunds, hvor vigtigt og presserende det er vedholdende at fremme en omfattende og streng styring af partiet. Det skal ses ud fra et strategisk perspektiv: at konsolidere partiets position som regeringsparti og realisere den kinesiske nations store genrejsning.
Partiet skal styrke sin tiltro og holde fast i kursen. Med højere standarder og mere konkrete tiltag skal det fastholde og anvende de værdifulde erfaringer fra den nye æra, rette op på de mest påtrængende problemer i partiopbygningen og konsolidere og videreudvikle den gode politiske situation, som styringen af partiet har skabt. Målet er løbende at åbne et nyt kapitel for styringen, revitaliseringen og styrkelsen af partiet i den nye æra.”
Emnet og timingen er værd at bide mærke i, fordi vi de sidste par år har set det største antal udrensninger i parti- og militærtoppen siden Mao-tiden. Ved politbureaumødet blev generalerne Zhang Youxia 张又侠 og Liu Zhenli 刘振立 også officielt smidt ud af partiet.
Læs tebladene: Der er nu kun et års tid til, at den 21. partikongres skal afholdes. Det næste år kommer derfor for Xi og resten af det øverste lederskab til at handle om at få skabt ro og orden i partiets geledder hele vejen ned i systemet.
Frem mod kongressen skal vi holde øje med rokeringer i det politiske system, da det kan give fingerpeg om, hvem der måske bliver forfremmet til centralkomiteen og politbureauet. Det gælder særligt i militæret, hvor 2027 også markerer 100-året for grundlæggelsen af Folkets Befrielseshær, som Xi vil have moderniseret til at være et militær i verdensklasse.
Det er også værd at bemærke, at det var på det 6. plenarmøde i 2016 i Xis første periode som generalsekretær, at Xi blev italesat som ‘kernen i partiet’ 以习近平同志为核心的党中央 (yǐ Xí Jìnpíng tóngzhì wéi héxīn de dǎng zhōngyāng). Hvis det 5. plenarmøde i oktober overtager temaet fra det 6. plenarmøde, bliver det derfor ekstra interessant at se, hvad der kommer af vedtagelser og udmeldinger efter mødet.
Set i det lys er det også vigtigt for Xi Jinping, at forholdet til USA forløber stabilt og nogenlunde forudsigeligt frem mod partikongressen.
USA-KINA-MONITOR - Xi og Trumps møde i Washington D.C.
Kontekst: Xi Jinping var på sit første officielle statsbesøg i USA i over ti år, da han 23. september besøgte præsident Donald Trump. Et møde, der bød på brud med tidligere protokol, da Trump tog imod Xi ved flyet, men også en venskabelig tone mellem de to statsledere og et par pandaer til Atlanta.
Kommentar: Det var, som det nærmest er blevet en vane at sige, ikke et møde, hvor vi skulle forvente os store aftaler eller resultater. Inden Xi landede, havde den amerikanske finansminister, Scott Bessent, og Kinas økonomiske tsar og vicepremierminister, He Lifeng, holdt møder og var blevet enige om at forlænge våbenhvilen i handelskrigen mellem de to lande til januar 2027. Fra kinesisk side havde man forsøgt at købe sig tid ved at bede om, at våbenhvilen blev forlænget til at gælde i hele Trumps anden præsidentperiode, men så lang snor ville amerikanerne altså ikke give dem.
Hvor Trump lader til at have været meget optaget af det personlige forhold til Xi og alt pompen og pragten i forbindelse med besøget, havde Xi fokus på de statslige relationer:
Fra kinesisk side er udlægningen, at USA og Kina blev enige om otte konkrete resultater og fælles forståelser. Et af resultaterne er oprettelsen af en kinesisk-amerikansk dialog om A.I., hvor parterne kan diskutere risici og fordele ved kunstig intelligens. Samtidig blev man enige om en kommunikationskanal for A.I.-hændelser. Det er værd at bide mærke i, at rivaliseringen og konkurrencen på området altså fortsætter, og det er svært at se, om nogen af parterne har tænkt sig at give sig.
Læs tebladene:
Taiwan fyldte ikke noget i den officielle amerikanske udmelding om mødet, men det gjorde det i den kinesiske udlægning:
“习近平强调，中方维护国家统一和领土完整的立场是很清楚的。希望美方坚持反对“台独”的正确立场，慎重处理台湾问题，为中美战略合作和两国关系发展奠定坚实基础。”
“Xi Jinping understregede, at Kinas holdning til at værne om et samlet Kina (altså genforening med Taiwan, red.) og territorial integritet er helt klar. Han udtrykte håb om, at USA vil fastholde den korrekte holdning om at modsætte sig ‘taiwansk uafhængighed’, håndtere Taiwan-spørgsmålet med forsigtighed og dermed lægge et solidt grundlag for strategisk samarbejde mellem Kina og USA og for udviklingen af forholdet mellem de to lande.”
Her skal vi især bide mærke i denne lille formulering, som næppe er tilfældig fra kinesisk side: 希望美方坚持反对“台独”的正确立场 (xīwàng měifāng jiānchí fǎnduì “táidú” de zhèngquè lìchǎng), at Xi håber, at amerikanerne vil holde fast i den korrekte holdning om at modsætte sig taiwansk uafhængighed. USA’s officielle holdning er, at man ikke støtter taiwansk uafhængighed, men man har aldrig sagt, at man er direkte imod den.
Det subtile – hvis vi skal kalde det subtilt i stedet for overlagt – forsøg på at ændre amerikansk holdning er noget, der skaber bekymring i Taiwan. Den amerikanske ambassadør i Kina, David Perdue, var dog også hurtigt ude med at sige, at USA’s position og holdning til Taiwan var uændret.
De to statsledere kommer til at besøge hinandens lande to gange mere i år, ved hhv. APEC-topmøde i Shenzhen i november og G20-topmøde i Miami i december. Trods de venlige smil og rygklap skal man ikke tage fejl af, at rivaliseringen mellem Kina og USA fortsætter. Xi har senest ved SCO- og BRICS-topmøderne kritiseret hegemonisme og unilateralisme i verden med skjult henvisning til USA, og ved mødet nævnte han igen Thukydids fælde samt vigtigheden af at overvinde fælden. Man skal heller ikke tage fejl af, at Xi stadigvæk er overbevist om, at Østen er på vej op, mens Vesten er på vej ned 东升西降 (dōngshēng xījiàng).
EU-KINA-MONITOR - Nyt Position Paper fra EU-Handelskammeret i Kina
Kontekst: The European Union Chamber of Commerce in China (EUCCC) har lige udgivet sit position paper for 2026/2027. Det er en af de mest toneangivende årligt tilbagevendende udgivelser fra handelskammeret, der kommer med politiske anbefalinger til den kinesiske stat på baggrund af bekymringer fra europæiske medlemsvirksomheder om markedsvilkårene i Kina.
Kommentar: Dette år er der specifikt fokus på involution 内卷, hvor nogle europæiske industrier også mærker prispresset fra ‘tomgangskonkurrencen’, der raser i Kina for nærværende. Jens Eskelund, der arbejder for Maersk i Kina og samtidig er præsident for EUCCC, siger således i indledningen af rapporten:
“At håndtere udfordringen med ‘involution’ vil kræve, at der bliver rettet op på nogle af de strukturelle ubalancer i den kinesiske økonomi – ikke mindst den langvarige og uforholdsmæssige forskel mellem væksten i det, landet producerer, og det, som det kinesiske hjemmemarked er i stand til at absorbere.
Den kinesiske regering har tilkendegivet, at den er fast besluttet på at øge det indenlandske forbrug, hvilket er et positivt mål. Fra et erhvervsperspektiv er det imidlertid mindst lige så vigtigt at fokusere på udbudssiden og på, hvordan politiske valg kan bidrage til at skabe en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. Det kan samtidig være med til at mindske spændingerne med Kinas vigtigste handelspartnere.”
Samlet set tegner undersøgelsen et billede af et europæisk erhvervsliv, der måske er blevet en smule mindre pessimistisk på Kina, uden dog at være blevet egentlig optimistisk. Andelen, der forventer bedre indtjening de kommende to år, er steget til 17 pct. (mod 12 pct. sidste år), og færre oplever, at regulatoriske barrierer koster dem forretningsmuligheder. Men udgangspunktet er lavt; 68 pct. mener fortsat, at det er blevet vanskeligere at drive virksomhed i Kina, og kun 53 pct. af virksomhederne rangerer nu Kina blandt deres tre vigtigste destinationer for nuværende investeringer - den laveste andel nogensinde målt i undersøgelsen.
Måske er det derfor mindre interessant at spørge om europæiske virksomheder er ved at “forlade Kina” end at spørge, hvad Kina er ved at blive for dem. Rapporten peger på et skifte fra in China for China mod in China for the world: Kina er mindre entydigt attraktivt som vækstmarked, men samtidig vanskeligere at undvære som produktions-, innovations- og eksportbase.
Læs tebladene: Det her kan være begyndelsen på en ny fase for europæiske virksomheder i Kina. Spørgsmålet er ikke blot, om virksomheder forbliver på markedet eller ej, men hvilke funktioner de vælger at beholde i Kina, og hvilke investeringer og aktiviteter der flyttes andre steder hen. Samtidig kan involution og svag efterspørgsel sende endnu mere kinesisk produktion ud på eksportmarkederne, og dermed yderligere gøre et internt kinesisk problem til et handelspolitisk problem for Europa. Dog er der tiltag på vej fra den kinesiske regering på området (se bunden af nyhedsbrevet med kinesiske regulativer). Paradokset er simpelthen, at Kina kan blive et mindre attraktivt marked for nogle industrier, mens det fortsat er vigtigt som produktionsbase og samtidig en konkurrent på markeder ude i verden. Vil man dykke mere ned i den udvikling, anbefaler vi vores interview med Jens Eskelund samt denne samtale med Jörg Wuttke udgivet af Trivium.
☕ Kaffepause - To drenge læser en billedbog i Luoyang i 1984 ☕
ØKONOMI & ERHVERV - Kinesisk valutafodfæste i Latinamerika trods amerikansk modstand
Kontekst: Kina og Argentina har forlænget deres valutabytteaftale med fem år, hvilket er den længste fornyelse, siden aftalen blev indgået i 2009. Aftalen har en værdi af 130 milliarder yuan (ca. 19 milliarder dollars) og giver Argentina adgang til kinesisk valuta til import og afdrag på udenlandsk gæld frem til 2031. Forlængelsen kommer på trods af mere end et års amerikansk pres for at få Argentina til at opgive aftalen.
Kommentar: For Kina er aftalen, ud over at sikre handlen med en vigtig råvareleverandør, et led i en langsigtet strategi om at øge brugen af den kinesiske yuan i international handel og finans. For Argentina er den særlig vigtig, fordi landet i mange år har været præget af høj inflation og gentagne kriser med akut dollarmangel. Da Argentinas præsident Javier Milei trådte til i 2023, havde landet negative nettoreserver på omkring 11 milliarder dollars, hvorfor regeringen har haft et meget begrænset handlerum og fortsat er afhængig af udenlandsk finansiering.
Aftalen går ud på, at de to centralbanker bytter valuta med hinanden for et aftalt beløb i en aftalt periode. Det giver Argentina adgang til yuan, uden at tære på sine sparsomme dollarreserver eller være nødt til at købe dollars dyrt på de internationale markeder. Det nye er dog ikke beløbet, men løbetiden, der er udvidet fra tre til fem år og dermed giver Kina et stærkere fodfæste i bestræbelserne på at udbrede sin valuta.
Forlængelsen af aftalen skete trods vedvarende modstand fra Washington. Trump-administrationens daværende særlige udsending for Latinamerika, Mauricio Claver-Carone, kaldte i april 2025 aftalen for “afpresning” og advarede om, at USA kunne tilbageholde sin støtte til Argentinas låneanmodning hos IMF. Kinas udenrigsministerium afviste beskyldningen og fremhævede, at aftalen var indgået på grundlag af lighed og gensidig fordel og skulle bidrage til Argentinas økonomiske stabilitet, mens ministeriet antydede, at det i stedet var USA, der udøvede afpresning. Selvom Washington i oktober 2025 fulgte op med en konkurrerende bytteaftale på 20 milliarder dollars, valgte Milei, der ellers under sin valgkamp afviste at “gøre forretninger med kommunistiske lande som Kina”, og som regnes for en af USA’s nærmeste allierede i regionen, alligevel at underskrive aftalen med Kina.
Læs tebladene: Fornyelsen kan ligne en administrativ formalitet, hvor en eksisterende aftale blot forlænges. Men episoden afslører noget mere grundlæggende om magtkampen mellem USA og Kina, hvor valuta i stigende grad er blevet et redskab. For få dage siden kom det eksempelvis frem, at Saudi-Arabien, en af USA’s nærmeste allierede i Mellemøsten, har forladt mBridge, en kinesisk-ledet betalingsplatform, der gør det muligt for centralbanker at handle uden om dollaren. Saudi-Arabien havde ellers været fuldt medlem siden 2024, og udtrædelsen har nu vakt spekulationer om amerikansk pres, selvom landet afviser det. At Argentina vælger en anden vej end Washington ønsker, sender dog et klart signal om, hvordan amerikansk pres modstås, når det økonomiske behov vejer tungere end den geopolitiske loyalitet.
Hvorfor USA har presset så meget på for at få valutabytteaftalen droppet, handler både om geopolitisk indflydelse i en region, landet historisk har betragtet som sin interessesfære, og om at bevare dollarens dominerende rolle i international handel. Aftalen med Argentina bliver højst sandsynligt ikke det, som kommer til at vælte USA’s korthus. Men jo flere lignende aftaler Kina indgår med andre lande, desto mindre kan det globale behov for dollaren blive, hvilket på sigt kan svække dens position og dermed USA’s indflydelse. Hvorvidt Kinas langsigtede strategi med at bygge alternativer til dollaren ender med for alvor at rykke magtbalancen, eller om USA fortsat kan fastholde sin dominans, må fremtiden vise.
SAMFUND & KULTUR – Britisk klassiker skal undervise kinesiske skoleelever i ægte kærlighed
Kontekst: Charlotte Brontës klassiske gotiske roman Jane Eyre er i det nye skoleår rykket ind i pensum som obligatorisk læsning for 9.-klasses elever. Romanen, der omhandler titelpersonens rejse fra at være et fattigt forældreløst barn til respekteret underviser og guvernante og til allersidst den hemmelighedsfulde godsejer Rochesters elskede hustru, blev anset for at være en banebrydende roman om kvindelig frigørelse i sin tid og har været læst i Kina i mere end et århundrede.
Kommentar: Selvom romanen på overfladen stikker lidt ud i et stramt kontrolleret pensum, hvor temaer om vigtigheden af frigørelse og viljen til at bestemme sin egen vej ikke ellers optræder, indeholder den stadig andre nyttige budskaber, som ungdommen kan have gavn af at diskutere. Den statsstyrede avis Beijing Daily 北京日报 (Běijīng Rìbào) skriver, at den klassiske roman i stedet skal forsøge at indgyde et mere sundt og velafbalanceret syn på kærligheden hos de unge.
Den kinesiske stat har tidligere forsøgt at regulere produktionen af kinesiske mikrodramaer, der spiller på en særligt populær trope om ‘den dominerende CEO’ 霸道总裁 (bàdào zǒngcái), der trods sin velstand, selvtillid og til tider kolde ydre falder for en af sine godhjertede, kvindelige ansatte. Selvom Jane Eyre måske på overfladen passer ind i denne trope, repræsenterer den et mindre materialistisk syn på kærligheden, der bygger på:
”… et ligeværdigt åndeligt fundament [og som] ikke bør afhænge af ens position i samfundet, rigdom og udseende. Kun når to mennesker virkelig elsker hinanden, kan de opnå ægte lykke.”
“…在精神平等的基础上，而不应取决于社会地位、财富和外貌，只有彼此真正相爱，才能获得真正的幸福。”
Læs tebladene: Det er nærliggende at spekulere på, om dette er et alternativt forsøg på at få flere unge til at tænke på at stifte familie og få flere børn i et land, hvor den faldende fødselsrate fortsat er et stort problem. Hvorvidt en roman, hvis lettere excentriske mandlige hovedperson også er berygtet for at have spærret sin sindssyge første kone oppe på et loft i flere år, er den rette kærlighedshistorie til at opnå dette mål, må være op til de kinesiske 9.-klasses elever at diskutere i fremtiden.
🍵 Tepause – LEGO får skuespiller Wang Yibo 王一博 som sin første brand-ambassadør i Kina 🍵
Hvis man har været i Kina for nylig, har man uden tvivl set denne mands ansigt. Wang Yibo, der mest er kendt for at spille den ene mandlige hovedrolle i serien The Untamed (2019), er den kinesiske berømthed med suverænt flest samarbejdsaftaler med brands, og det betyder, at man sjældent kan gå ind i et indkøbscenter, metrostation eller en kiosk uden at støde ind i ham.
Nu er det endelig lykkedes skuespilleren, der også er livslang LEGO-fan, at score en aftale med firmaet, der ikke tidligere har haft kinesiske brand-ambassadører.
Nye reguleringer og politiske tiltag
Industri/konkurrence - Kina strammer grebet om priskrig og “involution” i industrien
Kinas Nationale Udviklings- og Reformkommission (NDRC) 发改委 og markedsmyndigheden SAMR 国家市场监督管理总局 har udstedt nye retningslinjer for at begrænse uordnet lavpriskonkurrence 低价无序竞争. Tiltaget er en del af Beijings kamp mod såkaldt involutionært 内卷 konkurrencepres, som vi har dækket her i nyhedsbrevet; intens konkurrence og priskrige, som presser indtjeningen i dele af kinesisk industri. Myndighederne får bl.a. mulighed for at undersøge virksomheders faktiske produktionsomkostninger og sammenholde dem med branchens gennemsnit.
Dansk relevans: Bred relevans for danske virksomheder, der konkurrerer direkte med eller køber fra kinesiske producenter. Hvis Beijing lykkes med at dæmpe priskrigene, kan det påvirke kinesiske producenters priser og konkurrencevilkår, også på eksportmarkederne.
SMV/industri - Kina lancerer femårsplan for små og mellemstore virksomheder
Kinas Ministerium for Industri og Informationsteknologi (MIIT) 工业和信息化部 og ni andre myndigheder har lanceret en ny femårsplan for udviklingen af kinesiske SMV’er frem mod 2030. Planen skal styrke finansiering, innovation og internationalisering, men har særligt fokus på digital og grøn omstilling. A.I. skal i højere grad integreres i SMV’ers produktion og drift, mens staten samtidig vil udvikle flere højt specialiserede “Little Giant”-virksomheder 小巨人企业 (xiǎo jùrén qǐyè) og industriklynger.
Dansk relevans: Planen kan skabe muligheder for danske virksomheder, der leverer teknologi og løsninger til kinesisk industri, særligt inden for automatisering, A.I., energieffektivitet og grøn omstilling. Samtidig fokuserer denne satsning også på specialiserede SMV’er, hvilket på sigt kan gøre konkurrencen fra kinesiske nichevirksomheder stærkere - også på internationale markeder.
De korte, men vigtige
WeChat lancerer TenPayGo, der skal gøre livet nemmere for turister i Kina
Kina overhaler USA som det land, hvor flest førende A.I.-forskere arbejder
Tusindvis af mennesker demonstrerede imod Xi Jinping under statsbesøget
Nyhedsbrevet er slut for denne gang, men vi er selvfølgelig tilbage i din indbakke inden alt for længe. Du er altid meget velkommen til at skrive med forslag til emner, vi bør dække, generelle spørgsmål om Kina eller andet på kontakt@sinolytica.dk