Sinolytica Nyhedsbrevet #16 - Præsident BFF og Tangshan Tæsk 👯 ❤ 🙅
他妈形式主义 - Forbandet Formalisme
Kære læser,
Så er Folkemødet vel overstået, og vi har haft en fest i Allinge, hvor vi selvfølgelig snakkede en masse om Kina med politikere, journalister, forskere, NGO’er og mange flere. 🌟
Vi havde ikke mindst fornøjelsen af at deltage i en paneldebat i samarbejde med POLITIKEN, der foruden os selv, talte Politikens Alexander Sjöberg, forsker på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (TORS) Yi Ma, korrespondent for Kristeligt Dagblad Pia Elers, og folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti (SF) Karsten Hønge.
Det var slet ikke dårligt - tak til alle de fremmødte og til deltagerne for et fantastisk arrangement! ✌
Kina-nyhederne har bestemt ikke ligget stille under Folkemødet - selvom Riget i Midten føles umådeligt langt borte fra Nordspidsen af Bornholm 🐟 Så her er endnu et udpluk af nogle af de vigtigste.
Som altid: DEL, LIKE og KOMMENTÉR endelig denne udgave af nyhedsbrevet - det er en stor hjælp, og den bedste måde du kan støtte vores lille foretagende på.
Lad os så tage et sprint igennem ugens vigtigste nyheder 🏃
PEKINGOLOGI: Slyngveninder - Putin ringer til Xi for at sige TILLØK’ med fødselsdagen ❤️❤️
Kontekst: Opkaldet mellem de to statsledere er den hidtil stærkeste støttetilkendegivelse, Xi Jinping 习近平 har givet Putin og Rusland siden invasionen af Ukraine.
Kommentar: I samtalen med den russiske præsident sagde Xi bl.a. at:
Den kinesiske side er klar til at arbejde sammen med den russiske for at presse på for en stabil og langsigtet udvikling af praktisk, bilateralt samarbejde.
Kreml var hurtigt ude med en officiel notits efter opkaldet, hvori det hedder sig, at Kina støtter Ruslands aggression, der bliver kaldt for “legitime”:
Kinas præsident bemærkede legitimiteten af Ruslands handlinger for at beskytte grundlæggende nationale interesser i lyset af udfordringerne for landets sikkerhed skabt af eksterne kræfter.
I ugen op til opkaldet havde Kina og Rusland fejret åbningen af en broforbindelse over Amur-floden i Nordøstkina, hvilket yderligere cementerede forholdet, der af begge parter anses for et tæt partnerskab.
The first road bridge between Russia and China officially opened. The bridge, which is just over one kilometer long, connects the Russian city of Blagoveshchensk with the Chinese city of Heihe reut.rs/3tuUVEpSymbolikken er til at tage og føle på - Kina og Rusland bygger decideret broer, mens Kina fortsat forsøger at undgå at blive ramt af mulige vestlige sanktioner, mens den moralske støtte til Rusland fortsætter.
Blot et par dage efter opkaldet søsatte Folkets Befrielseshærs Flåde 中国解放军海军 dets tredje hangarskib, der er det første af sin slags konstrueret udelukkende i Kina.
***BREAKING*** #China has launched the Type-033 aircraft carrier, named Fujian. This is the first Aircraft Carrier which really rivals the U.S. Navy’s in terms of size.Hangarskibet Fujian 福建号 er bygget på et værft i Shanghai. Kina’s første hangarskib, Liaoning 辽宁, blev bygget fra skroget af et sovjetisk hangarskib af Kuznetsov-klassen.
Samtidigt sagde Kinas forsvarsminister Wei Fenghe 魏凤和 under Shangri-La Dialogue topmødet i Singapore (artikel på kinesisk):Hvis nogen vover at splitte Taiwan fra fastlandet, vil Kina kæmpe uden tøven, selv for enhver pris. Ingen bør undervurdere det kinesiske militærs beslutsomhed, vilje og styrke.
如果有人胆敢将台湾从国家分裂出去,中国会毫不犹豫地战斗,甚至不惜任何代价。任何人都不应低估中国军队的决心、意志和力量.
Den kinesiske forsvarsminister Wei Fenghe.
Og så florerede en kryptisk udmelding i kinesiske statsmedier om, at Kinas præsident Xi underskriver nye regler for 'ikke-krigs' militære operationer 军队非战争军事行动纲要. Det fik iagttagere på overarbejde, mens der spekuleredes over, hvorvidt dette er en parallel til den russiske betegnelse af krigen i Ukraine som en særlig militær operation.
Læs tebladene: Det begynder at være meget svært at hævde, at Kina er på vippen omkring støtten til Rusland. Selvom man forsøger ikke at modarbejde de vestlige sanktioner, så økonomien ikke risikerer at komme i yderligere problemer, stiger den moralske støtte. Opkaldet mellem Xi og Putin bekræfter igen det tætte forhold mellem de to lande. Det er en bekymrende udvikling, da det viser, at det kinesiske lederskab ikke føler, at en gradvist mere åben støtte af Rusland vil skade andre internationale interesser. Af den grund er det svært at se, hvordan Kina kan forventes at agere upartisk mægler i en fredsproces mellem Rusland og Ukraine fremadrettet, som nogle vestlige politikere og iagttagere tidligere har gjort sig forhåbninger om.
WEIBO WATCH: En voldsepisode går viralt på kinesiske sociale medier og antænder en debat om vold imod kvinder i Kina
Kontekst: Flere kvinder blev slået ned, da de afviste en gruppe mænds tilnærmelser i byen Tangshan 唐山 i Hebei 河北 provinsen. Vold i det kinesiske natteliv er et betydeligt problem, hvor specielt kinesiske kvinder er udsatte.
Kommentar: Episoden blev hurtigt delt vidt og bredt på kinesiske sociale medier, hvor netbrugere drog paralleller til den lænkede kvinde fra Xuzhou, som vi skrev om i Sinolytica #3. Efterfølgende dukkede videoer op på kinesiske sociale medier, der viser sikkerhedsvagter blive indsat som en direkte konsekvens af hændelsen. Disse er efterfølgende blevet kritiseret for at være et tonedøvt svar på et dybere problem med vold og kvinders rettigheder i Kina:
“Hvis du har brug for hjælp, så kald på mig 如需帮助喊我一声” står der på ryggen af sikkerhedsvagter, der paraderer rundt på en kinesisk plads. “Indbegrebet af forbandet formalisme 这他妈形式主义的典范啊” kommenterede en netbruger under ovenstående video. Mange kinesere føler ikke, at den kinesiske regering går langt nok for at komme voldsproblemet til livs.
I byen Dezhou 德州 dukkede vagter op med megafoner for at informere gæster om, at de bør “gå direkte hjem efter de har spist og drukket” og, at “jeres familier sidder og venter på jer derhjemme.“
Læs tebladene: Selvom kinesiske myndigheder allerede efter sagen med den lænkede kvinde fra Xuzhou lovede at se på problemer med kvinders rettigheder, er der reelt set ikke sket meget. Det vi kan forvente efter Tangshan-sagen er flere symbolske tiltag, der ikke adresserer ligestillingsspørgsmålet og kvinders rettigheder i høj nok grad.
SINOLYTICA ECON: Kan man stole på statistik fra Kina?
Kontekst: Selvom det ikke bare er fri fantasi og pure opspind, er offentlige tal og statistikker i Kina ofte politiske. Vækst i BNP har f.eks. været nøglemål for lokale embedsmænd længe, hvilket har skabt incitament for at fifle med tallene, i håb om at opnå forfremmelse. Man skal derfor altid tage alle officielle tal og statistik med et gran salt. Det bliver især udtalt i et år, der har været præget af uforudsigelighed, Corona, og en meget vigtig politisk begivenhed til efteråret. Men hvordan skal de officielle tal og statistikker læses og tolkes?
Kommentar: For mange analytikere er de officielle kinesiske tal lige så meget målsætninger, der indikerer regeringens intentioner, som de er troværdige. Da premierminister Li Keqiang 李克强 var partisekretær i Liaoning-provinsen 辽宁省 i 2007 kaldte han Kinas statistikker for "menneskeskabte" og "kun til reference." Som supplement til de mest gængse indikatorer brugte Li bl.a. banklån, jernbanegodsvolumen, og elforbrug, som nogle af de vigtigste økonomiske pejlemærker. Denne tilgang blev efterfølgende kendt som Li Keqiang Indekset eller Likonomics. En markant forbedring fra Mao-tidens økonomiske rapportering med urealistiske produktionsmål, der bl.a. førte til forfærdelig hungersnød. Investeringsanalytikere og andre, der følger Kinas økonomi tæt, har også udviklet mange andre, forskellige datakilder for at følge med i landets økonomi. Bl.a. er kreditvækst en vigtig målestok for den overordnede vækst. Man skal altså være kreativ og snusfornuftig, når de økonomiske teblade fra Kina skal læses.
Læs tebladene: Der er ingen tvivl om, at de officielle statistikker og tal vil blive endnu mere politiserede op mod den 20. Partikongres, hvor partiet skal fremvise en succesfortælling, når de præsenterer resultaterne. Selvom vi er kommet meget langt siden Mao-tiden, skal man ikke forvente, at det kinesiske lederskab kommer til at tillade andre tal og statistikker, der afviger fra partiets officielle narrativ omkring den kinesiske økonomi. Konsekvensen af at gå imod partiets fortælling kan være lukning af sociale medie konti eller fyring fra job. Man skal ikke tage fejl, lige nu er de officielle tal og statistikker i Kina mere påvirket af politisk nødvendighed end økonomisk realitet.
“Jernklædt” Venskab - Hvad får Kina ud af flådebasen i Cambodia?
Kontekst: Kina og Cambodia har et ganske godt forhold til hinanden. Det blev slået fast, da de to nationer i sidste uge tog første spadestik til en udbygning af flådebasen Ream. Basen vil blive Cambodias største, når den er udvidet og renoveret.
Kommentar: Den kinesiske ambassadør i Cambodia, Wang Wentian 王文天, udtalte i forbindelse med den officielle ceremoni, at projektet er et symbol på det “jernklædte” gode venskab mellem de to lande 中柬两国两军铁杆情谊的重要象征”. Der har længe været snak og spekulation omkring flådebasen, og hvorvidt Cambodia vil give Kina eksklusiv brugsret. Dette ville styrke den kinesiske flådes adgang til det Sydkinesiske Hav, og være en markant udvidelse af Kinas militære og økonomiske indflydelse i Indo-Stillehavet. Det er ikke noget, som begejstrer amerikanerne, der anklager Cambodia for ikke at være åbne nok omkring forholdene i aftalen. Det afviser den cambodianske forsvarsminister, Tea Banh, dog. Selvom vi ikke ved nok om aftalens præcise indhold og betydning, ved man, at Kina har brug for at få etableret et logistiknetværk, så man kan forsyne sine flådefartøjer. Basen ville således sagtens kunne tænkes at være en vigtig brik til dette.
Læs tebladene: Selvom vi fra europæisk side lige nu har fokus rettet på Ukraine og Rusland - forståeligt nok! - kommer mange af fremtidens geo- og sikkerhedspolitiske slagsmål til at finde sted i Indo-Stillehavet. Allerede nu er der et fokus fra amerikanernes side, der også opruster sin tilstedeværelse og styrker alliancer. Derfor kan man heller ikke blive overrasket over, at kineserne også svarer igen og opruster. Vi har set det med Salomon øerne og nu med Cambodia, og det bliver ikke det sidste træk, vi ser Kina foretage sig. For Indo-Stillehavets betydning for Europa, Danmark og Dansk forsvar, kan vi anbefale denne rapport af Camilla Sørensen og Jesper Thomsen.
Vi slutter ugens nyhedsbrev i det filosofiske hjørne, hvor Visit Wuhan på Twitter giver os lidt at tænke over… ⛅🤔
Tak fordi du læser med! Hvis du kan lide nyhedsbrevet, så DEL det endelig med kolleger og venner. Vi bliver også meget glade, hvis du giver et LIKE eller en KOMMENTAR under nyhedsbrevet 🙏
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op.
Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Sinolytica er lavet og drevet af: Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann.