Sinolytica Nyhedsbrevet #26 - Xi får en tredje periode som generalsekretær og politbureauets stående komite er sat 🇨🇳 🕺 👔
中国人自己的事 - Det kinesiske folks egen sag
Kære læser
Nord, syd, øst, vest - Xi Jinping 习近平 kontrollerer alt.
Søndag blev Politbureauets Stående Komité for Kinas Kommunistiske Parti offentliggjort i Beijing, og det står nu klart, at Xi fortsætter i en kontroversiel tredje periode som partisekretær.
En episode, hvor den forhenværende partisekretær og præsident Hu Jintao 胡锦涛 blev ført ud af Folkets Store Hal, foran verdenspressen, har skabt vilde spekulationer omkring helbredsårsager eller direkte indblanden fra Xis side. Mere om det i nyhed nummer 1.
Kinesiske sociale medier har også været fyldte med hashtags om partikongressen, dem kigger vi nærmere på i nyhed nummer 2.
Puha - det har været en intens weekend at være Kina iagttager! Lad os kaste os ud i de vigtigste nyheder og takeaways fra den 20. partikongres.
PEKINGOLOGI: Xi Jinping bryder partinormerne og fortsætter i en tredje periode som partisekretær. Fastsætter nyt lederskab uden en efterfølger.
Kontekst: Xi befæstede sin magtposition ved partikongressen som forventet med en 3. periode som partisekretær. Politbureauets stående komité er blevet fyldt med Xi-loyalister, og flere af Xis politiske kernebegreber er blevet indført i partiforfatningen. En dramatisk episode, hvor forhenværende partisekretær og præsident Hu Jintao blev ført væk foran rullende kameraer, løb lørdag d. 22/10 med meget opmærksomhed.
Kommentar: Med en stående komité, fuldkommen blottet for støtter fra, hvad der på nogen måde kunne tolkes som opponerende fraktioner, har Xi Jinping fået sat sig helt og holdent på magten i partiet.
Xi and the new leadership of the PBSC. A clean sweep and a PBSC with six of his allies, which is unprecedented in recent Chinese politics.Den stående komite afsløres i Folkets Store Hal.
Den nye stående komité er (link til liste på kinesisk):
Xi Jinping 习近平 - generalsekretær
Li Qiang 李强 - kommende premierminister (stod bag nedlukningen af Shanghai tidligere i år)
Zhao Leji 赵乐际 - (tidligere leder af antikorruptions organet CCDI)
Wang Huning 王沪宁 - leder af NPC (chefideolog i partiet)
Cai Qi 蔡奇 - (forhenværende borgmester i Beijing og Xi støtte siden Fujian dagene)
Ding Xuexiang 丁薛祥 - (Xi’s tidligere stabschef)
Li Xi 李希 - ny leder af antikorruptions organet CCDICommunique of the First Plenary Session of the 20th Central Committee of the Communist Party of China via Xinhua news.cn/2022-10/23/c_1… Standing Committee: Xi Jinping, Li Qiang, Zhao Leji, Wang Huning, Cai Qi, Ding Xuexiang, & Li Xi Head of CCDI: Li XiNår man kigger over navne på lister i det kinesiske toplederskab har de allesammen en ting tilfælles: Loyalitet overfor Xi Jinping
Hvis man (måske mest for de rigtig nørdede) vil læse mere om de individuelle medlemmer af både Centralkomité, Politbureau, og Politbureauets Stående Komité, har Macro Polo en database med information og karriere-tidslinjer lige her. Både Li Keqiang 李克强 og Wang Yang 汪洋 er ikke at finde på listen over medlemmer af Centralkomiteen, hvilket betyder, at de er på vej på pension og væk fra indflydelse. Det betyder også, at såkaldte “moderate” stemmer i partiet, altså ikke direkte Xi-loyale, der har støttet markedsreformlinjen, i bredt omfang nu er ude af kinesisk elitepolitik. Li Zhanshu 栗战书, Han Zheng 韩正, Yang Jiechi 杨洁篪, og Liu He 浏河 er også blevet pensioneret. Overraskende nok viste det sig også, at Hu Chunhua 胡春华, der også var spået som en mulig efterfølger til Xi og som kandidat til politbureauets stående komité, nu er helt ude af selve politbureauet. Samtidig forventes det også, at han bliver fjernet som vice-premierminister ved den kommende Folkekongres til marts næste år. Det synes således tydeligt, at Xi Jinping har fået banket Ungdomsligaen, den såkaldte Youth league-”fraktion” 团派 i partiet fuldkommen ned i jorden, hvilket egentlig har været undervejs i en del år.
Den forhenværende generalsekretær for KKP og præsident før Xi, Hu Jintao, tilhørte også Ungdomsligaen. Ved partikongressens afslutning lørdag d. 22/10 blev Hu Jintao hovedperson for det største drama, vi har set ved en partikongres længe.Hu Jintao føres væk umiddelbart efter, at internationale medier har indfundet sig, men inden afslutningen på partikongressen var i gang. Det efterlod en tom plads ved siden af Xi Jinping under resten af det afsluttende møde. Close-up billeder fra AFP her.
Partikongressen er en gennem koreograferet begivenhed, derfor eksploderede hændelsen hurtigt i myriader af spekulation. Helt overordnet blev mange medier og iagttagere i to lejre: 1) Hu Jintao blev ført ud grundet helbredsmæssige årsager (hvilket også er den officielle udlægning givet af Xinhua 新华社) og 2) at det var en overlagt og offentlig ydmygelse af Hu planlagt af Xi. Vi bliver nødt til at understrege, at vi reelt ikke kan vide, hvad der gik for sig - måske kommer vi først til at vide det om årtier, måske aldrig. Uanset om dette var overlagt eller ej, sender det et klart signal til partiet om, at æraen med kollektivt lederskab definitivt er ovre. Xi er kendt for at være en mester i politisk symbolik, og billederne af Hu, der blev båret væk, vil stå som symbolet på skiftet mellem de to æraer. Det taler også for denne symbolik, at Xi brugte mere end 1.5 side af sin tale ved partikongressen på at udhule tiden under Hu.Meme der viser billeder fra den 18. Partikongres i 2012 og den 20. Partikongres i år.
Det er samtidig også værd at bide mærke i, at der for første gang i 25 år ikke er én eneste kvinde i politbureauet til trods for, at Xi Jinping ellers går ind for ligestilling. Vi skal helt tilbage til den 15. partikongres i 1997 for at finde sidste gang, at en kvinde blev forfremmet til politbureauet. Mao Zedong udtalte, at kvinder holder halvdelen af himlen oppe 妇女能顶半边天. Men i Xi Jinpings Kina er der tilsyneladende ikke plads til dem i toppen af partiet…
Partiforfatningen blev også revideret: Her kan du finde den fulde version af resolutionen om ændringer til partiforfatningen, hvor de mest prominente ændringer tæller modstanden mod Taiwansk uafhængighed, Fuldkommen Fornyelse af Den Kinesiske Nation 全面推进中华民族伟大复兴, Socialistisk Markedsøkonomi 社会主义市场经济体制, Dual Circulation 国内国际双循环, Fælles Velstand 共同富裕, m.fl.
Nøglebegreber og politiske projekter skrives ind i partiforfatningen
På nær den dramatiske scene med Hu Jintao, er den 20. partikongres løbet af stablen uden den store slinger i valsen. Altså på nær at en eller flere demonstranter formåede at udfolde protestbannere på en bro i Beijings nordøstlige Haidiandistrikt 海淀区 nogle dage før kongressens start.
北京中关村大街四通桥惊现横幅血书 一条写着“不要核酸要吃饭 不要封锁 要自由 不要谎言要尊严 不要文革要改革 不要领袖要选票 不做奴才做公民”。 另外一条写着“罢免独裁国贼习近平”。 壮哉,反抗义士义士自焚,用生命发出最后的怒吼!Hvis du har været lidt i tvivl om, hvad du egentlig skulle have holdt øje med under kongressen, har vi brygget ægte og eksklusivt Sinolytica-content til dig i form af snydekoder til partikongressen. Her finder du alle de vigtigste spørgsmål, som iagttagere har holdt øje med under årets kongres. Selv tak! Xi gav også en tale ved starten af kongressen, hvor noget af det mest markante var en advarsel om, at “stormfulde vande” venter forude. Det synes at være en anerkendelse af at økonomiske problemer kan komme til at bide fremover og at Kina står overfor en mere kompleks international situation. Der er også flere der hæfter sig ved, at Fælles Velstand 共同富裕 nu langt mere formelt er et kernekoncept fremadrettet. Det ser også ud som om, at tendensen med øget fokus på den statsejede sektor i Kina fortsætter, selvom Xi nævnte, at man vil fortsætte åbningen af økonomien. Der har også været en del misforståelser omkring, hvordan talen egentlig skal anskues - er det som en slags state of the union? Nej, siger David Bandursky, fra China Media Project og tilføjer, at vi skal se det mere som en politisk rapport, der gør status over Xis lederskab og sætter vigtige milepæle for retningen fremadrettet. I afsnit 03 af KinaNørderne går vi igennem nogle af de vigtigste dele af talen.
Wang Qishan 王岐山, der har været en af Xis right-hand-mænd i lang tid og leder af partiets magtfulde anti-korruptions organ, er nu måske selv under korruptionsundersøgelse, Ifølge Wall Street Journal. Det forlyder sig, at dette har noget at gøre med den flamboyante handelsmand Guo Wengui 郭文贵, der i mange år har skudt korruptionsanklager afsted mod Wang Qishan fra sin penthouse lejlighed i New York City. I en langform artikel dykker veteranjournalisten Evan Osnos, fra The New Yorker, ned i Guo Wenguis historie. Denne snørklede historie om Guos tilhørsforhold til både den kinesiske efterretningstjeneste og Trump-organisationen kan virkelig anbefales. Derudover så vi også pludselig, hvordan Kinas BNP kvartalsdata ikke er blevet udgivet efter planen, hvilket har skabt undren og bekymring for verdens anden største økonomi. Der er flere omstændigheder der har skabt nogen grad af problemer over det seneste år, hvor bl.a. COVID-strategien og problemer på det kinesiske boligmarked har kostet dyrt. Xi Jinping adresserede også Kinas faldende fødselstal, der ligeledes er en tikkende bombe under den kinesiske økonomi grundet den faldende arbejdsstyrke.
Det er dog ikke kun i partiet, at Xi Jinping styrker grebet om magten. Det sker også med militæret , Folkets Befrielseshær 中国人民解放军 (forkortet PLA), der først og fremmest er partiets hær og derefter Kinas. Her får general Zhang Youxia 张又侠 rollen som vice-formand for Den Centrale Militærkommission, hvor Xi Jinping er formand. Zhang får dermed en langt større rolle i forhold til kontrol og lederskab med PLA. Han har desuden meget erfaring med Taiwan-affærer. Ved sin tale ved åbningen af kongressen nævnte Xi Jinping også, at man skal øge den ideologiske uddannelse med militæret samt øget anti-korruptions fokus i PLA. Xi Jinping har i forvejen fået ryddet godt ud i militæret, og fået indsat sine egne støtter, men ser alligevel et behov for, at partiet (og nok mest af alt ham selv) strammer kontrollen med PLA. Det må uden tvivl have gjort stort indtryk på Xi og lederskabet, at det russiske militær har vist sig at være i så dårlig forfatning på slagmarken i Ukraine (læs bl.a. #24 af nyhedsbrevet eller lyt til episode 02 af KinaNørderne podcast, hvor vi beskriver, hvordan der bliver gjort grin med det russiske militær på kinesiske sociale medier). Én af forklaringerne på dette er, at det russiske militær er gennemsyret af korruption. Man vil derfor fra kinesiske side for alt i verden undgå, at det kinesiske militær skulle være lige så elendigt. Især med de øgede spændinger omkring Taiwan og stigende rivalisering med USA.Samtidig nævnte Xi også, at militæret kan være et redskab til at sikre politisk stabilitet. Hvad mon menes her? 1) Er det Xi selv, som ønsker en personlig kontrol med hæren, så han ikke kan trues den vej? 2) Ser man kilder i det kinesiske samfund til potentiel social uro (nedadgående økonomi, coronanedlukninger, osv.) der måske kan føre til demonstrationer i befolkningen, som i sidste ende skal slås ned? Det er rent gætværk, men vi så i 1989, at partiet er villig til at gøre alt for at sikre dets overlevelse. Samtidig ved vi, hvor meget kontrol og orden betyder for Xi Jinping.Læs tebladene: Med en tredje periode og et Xi-loyalt politbureau har Xi formået at stramme sit greb om magten i Kina. Vi kommer til at huske den 20. Partikongres for to ting: 1) Begivenheden der cementerede Xis magt og 2) symbolikken omkring Hus fjernelse, uagtet om dette skyldtes helbredsårsager eller direkte orkestrering. Det er vildt, at Wall Street Journals forudsigelser i sidste uge i grove træk holdt stik, og iagttagere taler sågar om, at udfaldet efter partikongressen er mere i Xis favør, end hvad selv de mest pro-Xi estimater havde forudset. I Xis arbejdsrapport, der blev fremlagt sidste søndag, var der ikke meget nyt under solen, og det er værd at huske på, at vigtige policy-ændringer snarere vil blive fremlagt ved De To Møder 两会, der finder sted til marts 2023. Overordnet var meldingen fra Xi til partiet og nationen: Fortsæt retningen fremad - anført af mig. Så hvordan skal vi forholde os til det i Vesten? The Economist giver et bud, som vi ikke kunne være mere enige i:
Vestens bedste kurs fremadrettet er at stå op mod Kina, hvor det er nødvendigt, men ellers tillade samarbejde. Begræns eksporten af den mest følsomme teknologi, men hold listen kort. Modstå Kinas forsøg på at gøre den globale orden mere autokrat venlig, men undgå overophedet kampretorik. Byd kinesiske studerende, ledere og videnskabsmænd velkommen i stedet for at behandle dem alle som potentielle spioner. Husk altid, at vores ballade skal være med tyranni, ikke med det kinesiske folk. Det bliver en svær balance at finde, men at håndtere det mest magtfulde diktatur i historien vil altid kræve både styrke og visdom.
🍵🍵🍵 Tepause med te koreografi til den 20. Partikongres 🍵🍵🍵
WEIBO WATCH - Partikongressen som hashtags
Kontekst: Den 20. partikongres blev skudt i gang den 16/10, hvor Xi Jinping holdt sin tale til partiet og nationen. De vigtigste emner og punkter fra talen blev lynhurtigt lavet om til hashtags på Weibo. Herigennem kan vi få et indblik i, hvad det særligt er, som partiet gerne vil have kommunikeret bredt ud.
Kommentar: Ét af de hashtags, som fik størst opmærksomhed, relaterede sig ikke overraskende til selve Xis tale eller rapport #二十大报告# på kinesisk. Ikke overraskende, da det er den største partibegivenhed, vi ser i Kina. Det hashtag fik hele 760 mio. visninger. Også hashtagget #at løse Taiwan-problemet er ingen andres sag, kun det kinesiske folks egen sag# #解决台湾问题是中国人自己的事# fik mange delinger. Andre hashtags talte bl.a.: Kina vil aldrig søge hegemoni eller engagere sig i ekspansion #中国永远不称霸永远不搞扩张# og Fortsæt kampen mod korruption #反腐必须永远吹冲锋号#.
Læs tebladene: Omkring politiske begivenheder bliver sociale medier i øget grad anvendt som en forlænget kommunikations og propaganda-arm. Derfor er det svært at vide reelt, hvor mange interagerer med disse hashtags, som vi tidligere har vist i nyhedsbrevet.
☕☕☕ Kaffepause med en drage i skyerne! ☕☕☕Slåskampe ved Kinas konsulat i Manchester
Kontekst: En pro-Hong Kong demonstration foran det kinesiske konsulat i Manchester udviklede sig voldeligt, efter at konsulær ansatte rev tre bannere ned og eftersigende tæskede en demonstrant.
Kommentar: En demonstrant blev angiveligt hevet ind ad porten til konsulatet, hvorefter han blev sparket, slået og revet i håret:
Vi bringer en lille advarsel - billederne kan være stærke.
Hændelsen kommer overraskende under den 20. Partikongres og gav mindelser til en lignende episode der fandt sted i England i 1960’erne:
I 1967 var der slåskampe mellem kinesiske konsulær ansatte og engelsk politi.
Læs tebladene: Det er bemærkelsesværdigt, at lederen af et konsulat deltager i det hårdhændede arbejde med at fjerne bannere og plakater, hvilket har påkaldt sig stor vrede og krav om hjemsendelse af de involverede. Det trækker uden tvivl tråde til det seneste kommunalvalg i Danmark, hvor den kinesiske ambassade også fjernede valgplakater, der var sat op ude foran ambassadebygningen. Det siger samtidig også lidt om den udenrigspolitiske linje under Xi Jinping. Diplomater skal være loyale over for partiet, Xi og Kina og ikke vise nogen tegn på svaghed. De er derfor fanget i et dilemma mellem negativ presse og kritik i det pågældende land, og på den anden side kritik fra Udenrigsministeriet i Beijing og muligvis karrieremæssige konsekvenser. Sagen er ved at blive undersøgt af politiet i Manchester og det er uvist hvilket efterspil denne sag reelt kan få.
Forholdet mellem EU og Kina bliver værre - men vil Xi forsøge at klinke skårene efter kongressen?
Kontekst: Med partikongressen i baggrunden skulle EU landene mødes i denne uge til et stort topmøde i Bruxelles, hvor man skulle diskutere forholdet til Kina og gøre status over, hvor forholdet er, og vigtigst, hvor det skal hen.
Kommentar: Det blev et meget langt topmøde på tre timer - hvor alle mobiltelefoner i øvrigt pænt blev gemt væk - da EU lederne én efter én tog talerstolen for at udtrykke deres bekymring omkring forholdet til Kina. Mange mener, at man virkelig skal gentænke forholdet til Kina med hele Ruslands invasion af Ukraine in mente. Modsat er mange - her især Tyskland og Frankrig - ikke alt for villige til at kappe for mange økonomiske bånd. Ifølge South China Morning Post sagde Det Europæiske Råds formand Charles Michel, at der havde været "meget tæt" debat og fortsatte:
Det viser en meget klar vilje til at undgå at være naive, men vi ønsker heller ikke at gå i gang med en logik om systematisk konfrontation…
Vi vil altid være faste i at stå op for at forsvare vores principper, demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder…
Vi mener, at vi skal være forpligtet til at skabe mere gensidighed og genbalancering, især i de økonomiske forbindelser mellem Kina og EU.
84% of Germans say that it’s important that Germany reduces its economic dependence on China. zdf.de/nachrichten/po… (ZDF Politbarometer)Negative holdninger overfor Kina er ikke noget nyt i EU, men at 84% af adspurgte tyskere mener, at Tyskland bør neddrosle den økonomiske afhængighed af Kina er Markant.
Læs tebladene: Den tyske Kansler Oluf Scholz har nu bekræftet, at han besøger Kina i næste måned som det første G7-land, men nogle europæiske ledere er imod Scholz’ Kina-visit og udsigten til tysk-kinesiske aftaler, der ikke flugter med linjen i EU. Scholz har også bekræftet, at han har talt med den franske præsident Emmanuel Macron om dennes egen rejse til Kina, som ligeledes forventes at finde sted i november, men at han havde besluttet at tage sin "indledende" rejse til Kina på egen hånd. Den fragmenterede europæiske tilgang til Kina er bestemt også noget, man glæder sig over fra kinesisk side. Et samlet EU med en klar linje over for Kina, eventuelt sammen med USA, vil gøre livet vanskeligere for Xi Jinping, der i forvejen er presset af, at Biden og USA nu for alvor vil gøre alt for, at Kina ikke skal blive en konkurrent.
Det har i sandhed været en begivenhedsrig uge! Der har været et hav af teblade, der skulle læses, og det kommer ikke til at ændre sig fremover! Danmark bør nu følge ekstremt godt med i den politiske udvikling i Kina. Vi kan nu for alvor begynde at åbne debatten om, at Xi Jinping mere og mere ligner en kinesisk diktator, samt hvilke konsekvenser det kan få for dansk udenrigspolitik og ikke mindst erhvervslivet! Vi følger selvfølgelig udviklingen tæt!
Ellers vil vi blot sige tak fordi du læser med! Hvis du kan lide nyhedsbrevet så DEL det endelig med kolleger og venner. Vi bliver også meget glade hvis du giver et LIKE eller en KOMMENTAR under nyhedsbrevet 🙏
Om Sinolytica
Sinolytica er lavet og drevet af Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann, der begge har en baggrund i Kinastudier fra Københavns Universitet.
Casper Wichmann er uddannet Sinolog (cand.mag i Kinastudier fra Københavns Universitet) med særligt fokus på kinesisk politik, sociale medier og tech. Han arbejder som daglig leder af Kina-tænketanken, ThinkChina, under Københavns Universitet, og optræder regelmæssigt i danske medier og kommenterer på anliggender vedrørende Kina.
Mads Vesterager Nielsen er specialist i kinesisk politik og samfundsforhold. Han har tidligere besat stillingen som leder af det danske handelskammer i Beijing. Igennem mange års studier, arbejde og omfattende motorcykelrejser rundt i Kinas landområder, har han beskæftiget sig indgående med muligheder og udfordringer i forholdet mellem Vesten og Kina.
Har du brug for hjælp eller rådgivning? Vi hjælper gerne din virksomhed eller organisation med at blive klogere på Kina. Det kan være igennem foredrag, workshops, analyser, eller andet. Kontakt os på sinolytica@gmail.com for henvendelser.
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op. Vi ligger også løbende artikler, blogs, og andet op på vores hjemmeside, sinolytica.dk. Du kan også høre vores podcast, KinaNørderne, der ligger på alle populære podcast-platforme, følge os på LinkedIn, Facebook, og Instagram.
Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.