Sinolytica Nyhedsbrevet #25 - BREAKING: Danmark har igen en Kinapodcast: KINANØRDERNE! Nyheder - Xi’s jagt på global orden og Grøntsagsgåsen 🐦 🌏 👮
你们不需要还贷款吧 - I har ikke lån I skal betale tilbage, vel?
Kære læser,
Vi går i BREAKING lige med det samme!!
🚨🚨 BREAKING NEWS! Danmark har igen en Kinapodcast: KinaNørderne! 🚨🚨
Du læste rigtigt! Ikke siden KinaSnak på hedengangne Radio24Syv har Danmark haft en podcast om Kina. Men nu lancerer vi KinaNørderne! Du finder KinaNørderne på din foretrukne podcastplatform - bl.a. Spotify og Apple Podcast - og vores RSS feed findes her.
Oooog i dennne uge er der dobbelt 🚨🚨🚨 BREAKING! 🚨🚨🚨
Sinolyticas egen Mads Vesterager Nielsen er rejst til Taiwan, og det betyder at vi nu er en af de eneste danske platforme, der er til stede i Greater China regionen… I et par måneder i hvert fald. Det kommer du til at læse meget mere om i nyhedsbrevet fremadrettet, kære læser (og høre i podcasten!). Du vil også kunne læse mere fra Mads’ oplevelser på Taiwan på vores nye, kommende blog på www.sinolytica.dk.
Og så skal vi i gang med Kina-nyhederne! 💫 👀
PEKINGOLOGI: XIS JAGT PÅ GLOBAL ORDEN
Kontekst: Op til den 20. partikongres, nu på søndag d. 16/10, bliver der talt og skrevet rigtig meget om Xi Jinping 习近平. Hvem er han, hvordan har hans livet været, hvad har formet ham, med hvilke værdier, og vigtigst af alt: Hvad vil Xi? Ét tema der er gået igen i Xis sidste ti år ved magten er behovet for orden. Der må for alt i verden ikke være kaos, men i stedet skal der styr på sagerne. Det har vi set både med partiet selv med anti-korruptionskampagnen, hårdhændetheden over for Hong Kong, Xinjiang, og mange andre dele af civilsamfundet i Kina, hvor grebet er blevet strammet markant. Partiet skal have arbejdsro!
Nu vil Xi Jinping også have styr på resten af verden. I foråret 2022 talte Xi til Boao Forum for Asia, hvor han lancerede sit Global Security Initiative (GSI) 全球安全倡议. Initiativet er et markant skift i kinesisk udenrigspolitik, der direkte udfordrer USA og dets allierede rolle i global sikkerhed. Verdensordenen skal laves om, så USA får mindre indflydelse og Kina får mere.
Kommentar: Når det drejer sig om at få orden på Kina (og verden), anvender Xi også narrativet om “en ny æra” 新时代 til at blive ved med at legitimere mere centralisering af magten omkring sig selv, fordi det er under hans lederskab at dette politiske projekt skal føres ud i livet. Måden det bliver fremstillet til den kinesiske befolkning ses tydeligt i den nye serie Navigatøren 领航, der bliver sendt i bedste sendetid på den nationale tv-station CCTV1. Den viser Xi som en mand af folket, der har stået for 10 år med fremskridt. Serien nævner også Kina under Xi, som en betydelig spiller på verdensscenen, hvor et af Xis signaturprojekter, Den Nye Silkevej 一带一路, stadig spiller en stor rolle. I den internationale presse har der været en del skriverier om, hvordan projektet, under et mere usikkert internationalt miljø og en kinesisk økonomi i uføre, har været på vågeblus, men nu viser det sig, at den såkaldte Digitale Silkevej har fået fornyet fokus og er ved at blive udbygget. Kina har opbygget indflydelse på verdensscenen, bl.a. gennem fokus på det globale syd, hvor man gennem handel og infrastrukturprojekter har søgt at skabe flere venner, der kan hjælpe med at give mere pondus bag kinesiske tiltag internationalt. At Kina, i et vist omfang, allerede er i stand til at få sin vilje igennem i multilaterale organer, viste sig helt krystalklart i sidste uge. I FN's menneskerettighedsråd blev et vestligt ledet forslag om at afholde en debat om påståede menneskerettighedskrænkelser fra Kinas side mod uighurer og andre muslimer i Xinjiang 新疆 nedstemt. Tag et nøje blik på de lande, som stemte nej. Der skal være meget lidt tvivl om, at Kina formår at skabe venner, der kan støtte landet i multilaterale organisationer og afstemninger:
#HRC51 | Draft resolution A/HRC/51/L.6 on holding a debate on the situation of human rights in the Xinjiang Uyghur Autonomous Region of #China, was REJECTED.Et forslag om at afholde en debat om menneskerettighedssituationen i Xinjiang blev nedstemt i FN.
I Beijing kører partikongres-ekspressen videre, og der har været nogen snak omkring den 105 årige veteranpolitiker og revolutionær, Song Ping 宋平, der menes at være blandt de ledere, der er utilfredse med den politiske retning under Xi Jinping. Wang Yang 汪洋 er stadig eksperternes favorit til at overtage posten som premierminister efter Li Keqiang 李克强. Anderledes kompliceret er det med at spotte en efterfølger til Xi… Hvilket vi også dækkede i Sinolytica #23. Helt kort ser det ikke ud til, at vi får en konkret efterfølger ved denne kongres. Når eksperterne dog bliver presset til at lægge deres poker jetoner på mulige fremtidige kandidater til at tage over efter Xi, lyder feltet som regel på: Hu Chunhua 胡春华, Chen Min’er 陈敏尔, Ding Xuexiang 丁薛祥 og Li Qiang 李强. Det bliver dog nok først relevant om 5 år, 10 år eller endnu senere - alt efter Xis helbred - Mao Zedong 毛泽东 blev 82 år (på trods af at han var storryger hele livet), og Xi er 69 i år. Så Xi har muligvis mange år tilbage ved magten. Centraliseringen af magten under Xi har skabt et nyt partisystem med dynamikker der vil fortsætte mange år frem. Internationale journalister forsøgte at gennembore nidkære intranet systemer op mod partikongressen for at score et interview med en af toplederne… Men når kongressen, i hvert fald på papiret, tager imod interview fungerer det lidt anderledes i praksis:The 20th Party Congress interview application system says no to journalists applying to interview Xi JinpingJournalister fra Washington Post forsøger at anmode om interview med Xi Jinping og andre ledende kinesiske politikere. Uden held.
Samtidigt har formanden for Det europæiske handelskammer i Kina, Joerg Wuttke været ude at sige, at han ser tydelige tegn på, at kommunistpartiets ideologiske linje i disse år trumfer det nøgterne blik på økonomiske indikatorer i Kina. Den helt konkrete effekt af dette er, at udenlandske virksomheder mærker en betydelig påvirkning af deres operationer i Kina samt fremtidige vækstmuligheder. Ifølge Wuttke begynder internationale virksomheder at kigge efter andre mere stabile markeder. Verdensbanken skønner, at Kina mister et betydeligt økonomisk vækstpotentiale, hvis den stramme politiske linje fortsætter uden yderligere økonomiske reformer:
Anslået kinesisk vækst i BNP under tre forskellige reformscenarier. KILDE: Verdensbanken
Selvom mange politikere og forretningsfolk slår en dyster tone an i forholdet til Kina, meldte den tyske kansler, Olaf Scholz, anderledes konstruktivt ud i en tale for nyligt:
Vi behøver ikke at afkoble os fra nogen lande… Jeg siger eftertrykkeligt, at vi skal fortsætte med at gøre forretninger med Kina.
Kina er fortsat Tysklands største handelspartner og en integreret del af værdi-og produktionskæderne for den tyske bilindustri. Scholzs udmelding kommer inden et forventet statsbesøg til Beijing i november, der vil gøre ham til den første G7 leder, der mødes med Kinas ledere siden starten af coronapandemien. Den anerkendte politolog og tidligere vice-udenrigsminister i Clinton administrationen, Susan Shirk, skriver i hendes nye bog, at den modreaktion (økonomisk og internationalt), som Kina oplever i disse år, overvejende er selvforskyldt. Beijing har overstrakt sig (hun bruger ordet overreach) ved at sænke blusset på politiske og økonomiske reformer.
Læs tebladene: Op mod partikongressen har Kina vendt sig indad, og med det seneste års problemer har det været en vanskelig brandslukningsøvelse for kommunistpartiet at holde den indenrigspolitiske situation stabil. Det har kostet på den internationale scene, hvor den fortsatte støtte til Rusland har smadret forholdet til mange europæiske lande. Der er indikationer på, at man vil forsøge at redde trådene ud - ikke mindst med Scholzs’ besøg, der vil give os en god indikation på, hvad vi kan forvente mellem EU-Kina fremadrettet. Og så kommer den 20. partikongres, der begynder på søndag, til at fortælle os yderligere om partiets prioriteter over de næste fem år. Hvis du er en af dem, der vågner om natten efter hede drømme om, at Xi Jinping 习近平 er genkomsten af Mao Zedong, ligesom denne skribent i New York Times, så lad os skuffe dig allerede nu. Det er både en alt for forsimplet læsning af begge personer og en farlig fejltolkning af Xis politiske projekt. Samtidig viser Xis GSI (og også Global Defense Initiative, der er et andet vigtigt tiltag, som vi nok også skal dække), at Kina har nye prioriteter for sin sikkerhedspolitik, som nu også vil påvirke resten af verden, herunder Vesten. Det stiller igen krav til - som vi gentagende gange slår fast - et stigende behov for, at vi fra dansk side bliver bedre til at forstå Kina og landets ageren.
ELON MUSK KAGER RUNDT I TAIWANSTRÆDE-PROBLEMATIKKEN
Kontekst: Blot et par dage efter tech-milliardær og Tesla grundlægger, Elon Musk, kom med et upopulært forslag til en afslutning på krigen mellem Rusland og Ukraine, er han i vælten igen - denne gang med et forslag om, at Taiwan kunne blive en særlig administrativ zone under Kina.
Kommentar: Under et interview med Financial Times sagde Musk, der er verdens rigeste mand at:
Min anbefaling ... ville være at finde en rimelig måde at lave en slags særlig administrativ zone for Taiwan, hvilket sandsynligvis ikke vil gøre alle glade.… Og det er muligt, tror jeg faktisk, at de kunne have en ordning, der er mere lempelig end Hong Kong.
Hvis du savner et recap af hele Taiwanstræde problematikken, er denne episode af Last Week Tonight med komikeren John Oliver et let sted at starte. For mere information om den seneste tids sabelraslen omkring Taiwan skrev vi et forlænget nyhedsbrev i Sinolytica #20. I de mere sikkerhedstunge nyheder udkom Zilmer-Johns Rapporten for nyligt, hvor Kina figurerer som en betydelig del af det risikobillede, som Danmark står overfor mod 2035. På trods af rapportens delvise fokus på Kina, kunne Politiken rapportere, at Udenrigasministeriet er underbemandet, hvad Kinakapacitet angår - specielt ansatte med kinesiske sprogkompetencer. Charles Parton der er fellow ved Royal Services Institute og Merics Mercator instituttet mener, at USA bør gøre det endnu mere klart for Beijing, hvilke økonomiske og indenrigspolitiske konsekvenser, der vil være ved en militær invasion af Taiwan. Samtidigt implementerer Taiwan nu en såkaldt “first Strike” holdning over for kinesiske overtrædelser af øens luftrum op til 12 sømil fra kystlinjen. Det meddeler den taiwanske forsvarsminister Chiu Kuo-Cheng:
Tidligere sagde vi, at vi ikke ville være de første til at angribe (strike first, red.), hvilket betød, at vi ikke ville gøre det uden, at de først affyrede artillerigranater eller missiler osv., men nu er definitionen ændret, da Kina bruger midler som droner. Så vi har justeret og vil betragte enhver krydsning af fly eller fartøjer som et første angreb.
Ifølge John Culver fra The Carnegie Endowment for International Peace vil en kinesisk invasion dog ikke kunne komme ud af det blå, fordi forberedelserne til en så stor militær operation er meget svære at gemme fuldstændigt - ligesom vi så det med Ruslands invasion af Ukraine. Imidlertid er det bekymrende, at mange taiwanske virksomheder har forladt eller planlægger at forlade Kina, hvilket vil skabe færre bånd over Taiwanstrædet. I en nylig rundspørge viste det sig, at en fjerdedel (25,7%) af adspurgte virksomheder med forretning i Kina allerede har flyttet noget af deres produktion eller indkøb ud af Kina og en yderligere tredjedel overvejer at gøre det. Dette kommer også samtidigt med, at taiwanske chip-producenter lover, at man afskærmer samarbejde med kinesiske virksomheder, der har forbindelser til det kinesiske militær og fremadrettet vil arbejde tæt sammen med USA og vestlige allierede.
Læs tebladene: Ikke overraskende er Musks udtalelser blevet skudt ned fra alle sider. USA’s konkrete tiltag på øen ud for Fastlandskinas kyst ser snarere ud til at være noget i retning af: Levér så mange våben som vi kan på øen for at afskrække en kinesisk invasion. Dette er også kendt som pindsvine (porcupine, red.) strategien, der har Ukraine som forbillede, hvor afskrækkelseselementet er en militarisering, der vil vanskeliggøre en kinesisk invasion og trække kampe ud i langdrag.
Samtidig viser sagen også, hvordan Kinas globale mediestrategi fungerer, og hvor effektiv den er blevet. Den kinesiske ambassadør i Washington, Qin Gang 秦刚, var hurtigt ude med tweets efterfølgende, der roste Elon Musks udtalelser.
I would like to thank @elonmusk for his call for peace across the Taiwan Strait and his idea about establishing a special administrative zone for Taiwan. Actually, Peaceful reunification and One Country, Two Systems are our basic principles for resolving the Taiwan question...Elon Musk has Lunch with the FT https://t.co/bYPnfhsqzHFinancial Times @FinancialTimesHan udtalte, at fredelig genforening baseret på “Ét land, to systemer” er Kinas hovedprincip for at løse Taiwan-konflikten. Hvilket der nok ikke er mange taiwanere, der er enige i oven på situationen i Hong Kong, hvor Kina virkelig har trumfet igennem overfor enhver grad af autonomi. Andre repræsentanter fra det kinesiske diplomati gentog samme rosende ord over for Elon Musks udtalelser. Man skal derfor ikke undervurderer, hvor hurtige Kina er til at se fordele og åbninger i sin globale kommunikation.
☕☕☕ Kaffepause med en babyprocession i Guizhou provinsen ☕☕☕
WEIBO WATCH: DEN SVAGE GRØNTSAGSGÅS 菜鹅
Kontekst: De sidste mange nederlag og ydmygelser for den russisk hær i Ukraine har fået de kinesiske netbrugere til at starte et meme, hvor Rusland bliver kaldt Grøntsagsgåsen 菜鹅. Grøntsag er her slang for at være svag (en forklaring fås her), og det kinesiske ord for gås lyder som det kinesiske ord for Rusland - É 俄. Således bliver svage Rusland til Grøntsagsgåsen - et symbol på Ruslands svage militær. Som det skrives på Weibo e jun hen cai 俄军很菜 Det russiske militær er svagt!
Kommentar: Der er som regel altid en meget livlig debat på de kinesiske sociale medier, trods det uhyre effektive censurapparat. Krigen i Ukraine har også været diskuteret flittigt i det omfang, de pågældende emner har kunne slippe igennem nåleøjet. Som vi nævnte i allerførste nyhedsbrev, har nogle kinesere fra start udtrykt sympati for Ukraine (og især de kinesere, der stadig befandt sig i landet), og ikke kunne koncentrere sig om at arbejde, fordi de bekymrede sig om situationen. Andre har dog også udtrykt sympati for Rusland og ment, at Kina burde gøre det samme og tage Taiwan med magt. Men nu er stemningen skiftet på Weibo, hvor fokus er på, hvor svagt og dårligt det russiske militær i virkeligheden er. Samtidig bliver de mere Putin-begejstret stemmer kritiseret. Andre steder på Weibo har der i denne uge været nyt fra kunstneren Nøddebror 坚果兄弟, der har har fået en telefonboks i Beijings nordøstlige Haidiandistrikt 海淀区 til at ringe i timevis. Hvem ringede i den anden ende? Fortovsgængere, der løftede røret, fik fat i beboere på den lille ø Huludao i det nordøstlige Kinas Liaoning provins 辽宁省, hvor de klagede over tung forurening fra zink- og pesticide-fabrikker. Andre steder på sociale medier er unge kinesere begyndt at skralde - den slags hvor man tager aflagte ting, der er blevet stillet ud til storskrald - for at fremvise de ting de får fingre i på sociale medier.
Læs tebladene: Det er værd at bide mærke i, at det selvfølgelig kun er i visse kredse på det kinesiske internet, at grøntsagsgås-memet bliver delt, men det siger alligevel en del, at det får lov at finde sted på nettet i Kina uden censur. Samtidig er flere brugere - heriblandt universitetsprofessorer og forfattere - ude og kritisere Ruslands ulovlige annektering af de fire ukrainske provinser. Annekteringen stiller uden tvivl også Kina i et dårligt lys, da man igen bliver udfordret på sit “sten-solide” og “grænseløse” venskab med Rusland og Putin. Men man skal nok ikke forvente, at det kinesiske lederskab med Xi Jinping i spidsen kommer til at ændre kurs. Det er højst sandsynligt, at man holder fast i venskabet med russerne, dukker nakken for økonomiske sanktioner fra Vesten og venter på, at krigen forhåbentlig ikke varer alt for længe. Herefter bør ingen blive overraskede, hvis kinesiske virksomheder stormer ind for at udfylde tomrummet fra de vestlige selskaber.
🍵🍵🍵 Tepause - Konfucius fylder 2.573 år - se hvor glad han ser ud: 🍵🍵🍵Also celebrating his birthday, here is #Confucius, who turns 2573 today. Here he is with his birthday face on.Og lidt ekstra lækkerier til jer historieinteresserede Kinanørder derude, der har læst bøger af den legendariske Yale-professor Jonathan Spence. Spence gik bort i december sidste år, hvorfor podcasten ChinaTalk, har dedikeret et afsnit til at nørde Spences liv og litteratur. Mums.
NEVERENDING PANDEMI: CORONASTRATEGI - yay eller nay? Stort YAY fra den kinesiske regering
Kontekst: Efter stor spekulation, blandt især udenlandske iagttagere, om, at nultolerance strategien vil blive hævet efter partikongressen, der starter den 16. oktober, bragte Folkets Dagblad 人民日报 en artikel (på kinesisk), der støtter op om strategien fremadrettet og kalder den for korrekt.
Kommentar: Det er blevet double-down tid i forhold til den dynamiske nultolerance strategi 动态清零 overfor coronavirussen. Artiklen meddelte bl.a., at Kina ikke bør lægge sig fladt ned 躺平 - et begreb som er blevet anvendt i virus-kontekst af kinesiske embedsmænd og medier for at sameksistere med virussen. I denne uge kom det også frem, at New York Times har udgivet nyt materiale omkring den kinesiske læge og whistleblower, doktor Li Wenliang 李文亮, hvor mediet har fået adgang til kolleger, der arbejdede sammen med Li i 2020. Forskellige aspekter af livet under virussen begynder nu langsomt at blive dissekeret i takt med at virus-paradigmet er blevet (og nu ser ud til at fortsætte med at være) en fast del af helt almindelige kineseres liv. Som en del af et kunstprojekt er en kinesisk kunstner begyndt at filme alle hans COVID-podninger med et lille kamera placeret inde i munden:
This 33-year-old multi-disciplinary artist from Jiangsu province in China has been filming his own COVID tests with a small camera in his mouth turning them into a work of art reut.rs/3y5QjXKEn kunstner fra Jiangsu 江苏 provinsen laver et virusrelateret kunstprojekt
And just when you thought Zero-#Covid couldn’t get any weirder, enter the #Shanghai single-person temporary isolation mini quarantine zones… #ChinaPå lokalt niveau anvendes mange forskellige virus foranstaltninger. På billedet ses midlertidige karantæne områder i Shanghai.
I sidste uge skabte sporadiske virus tilfælde i millionbyen Shanghai 上海 bekymring for en gentagelse forårets langvarige nedlukning.
Dingxi Rd, #Shanghai. The snap lockdown continues. More ppl around me are getting locked down the past few weeks. Stop telling us “I’ve been to China N times during X period. You must be bluffing”Lastbiler med hegn og andre nedluknings redskaber kører mod distrikter ramt af COVID i byen.
Dette til trods, så festede nogle Shanghai borgere ufortrødent videre:
Clubbers partying it up whilst flaunting their red health codes a pretty good barometer of general sentiment in Shanghai towards covid zero, in my opinion.I Shanghai festede borgere videre på trods af røde QR-koder.
Det kinesiske udenrigsministeriums talsmand, Zhao Lijian 赵立坚, delte artiklen fra Folkets Dagblad og fik hurtigt mange kritiske kommentarer med på vejen:
I har ikke lån, I skal betale tilbage, vel?
Enhver, der bekymrer sig om folket, vil ikke sige sådan noget som det her.
Efter blot få minutter blev kommentarer, der kritiserede corona-strategien censureret bort.
Læs tebladene: Vi siger helst ikke “hvad sagde vi”, Vi vil på redaktionen virkelig ikke være dem, der igen skal overbringe beskeden om, at virusforanstaltningerne i Kina forlænges yderligere - og endda på ubestemt tid, men det er desværre der, vi er. Der er nogle iagttagere, der mener, at den hårde retorik og støtte omkring virus strategien er et udtryk for en fortsat splittelse blandt den kinesiske ledelse på dette spørgsmål. Xi Jinpings fraktion i partiet oversvømmer mediebilledet med støtte til den hårde nedlukningslinje, der er en af Xis signaturpolitiker. Uanset hvad, betyder udmeldingen, at vi kan forvente at se meget mere til den kinesiske nultolerancestrategi. Lokalregeringen i Pudong New district 浦东新区 kom med en ildevarslende melding på sociale medier for tre dage siden, der bebuder, at de søger mere viruspersonnel, og at kontrakter underskrives for en periode med to års varighed (suk!):
DA KINAS SPIONMASKINE BLEV AFSLØRET
Kontekst: Arthur Gao, en kinesisk luftfartsingeniør, som arbejdede for Honeywell International i Amerika, og var tæt på pensionsalderen, blev hvervet af Kina til at spionere imod USA og sælge ud af teknisk information, algoritmer, og andre følsomme oplysninger fra sin arbejdsplads. Gao blev dog relativt hurtigt arresteret af FBI.
Kommentar: Sagen omkring Arthur Gao har været med til at afsløre, hvordan dele af Kinas spionnetværk fungerer. Til trods for forsikringer om, at Kina ikke spionerer eller forsøger at stjæle kritisk forskning og oplysninger, skal man nok forholde sig skeptisk til det hele. På samme måde, at vi fra NSA skandalen også ved, at amerikanerne overvåger os. Det er ganske givet et vilkår, at lande - selv allierede - holder et vågent øje med hinanden. Fra amerikansk side er det selvfølgelig et stort problem grundet rivaliseringen mellem USA og Kina. Men fra europæisk side vil det nok være for blåøjet at tro, at kineserne udelukkende spionerer og stjæler fra amerikanerne og ikke andre…
Læs tebladene: I Danmark har der de sidste par år også være stor debat omkring, hvorvidt Kina har for frit spil, når det gælder kritisk, dansk forskning, og hvorvidt danske universiteter har været for naive, når det gælder samarbejde med Kina. Listen med enheder, der har forbindelser til det kinesiske militær, forlænges stødt i disse tider, hvilket er en nødvendig re-kalibrering af tidligere tiders mere laissez faire tilgang til handels-og teknologi samarbejder med Kina. De fleste vil derfor nok være ganske enige i, at vi er nødt til at beskytte kritisk og sårbar forskning, så den ikke falder i forkerte hænder. Samtidig skal det dog gøres på en ordentlig måde, der også sikrer, at vi kan fortsætte forskningssamarbejde inden for bl.a. klima. Samtidig skal man også passe på, at alle kinesiske forskere mistænkeliggøres, så det ender som det amerikanske ‘China Intiative.’
Hvis du er interesseret i mere spionstof, er det værd at holde øje med Alex Joskes nye bog, om informationskampagner udført af Kinas Ministerium for Stats Sikkerhed 国家安全部, der netop er kommet på gaden. Derudover bragte The China Project for nyligt et interview med Malcolm Riddell, der tidligere arbejdede for den amerikanske efterretningstjeneste CIA med Kina som ansvarsområde - begge er læseværdige.
🍶🍶🍶 Bubbletea break - En gade i Xi’an 西安 🍶🍶🍶
SINOLYTICA TECH - USA Slår endnu et slag i Tech-rivaliseringen med Kina
Kontekst: I den stadigt stigende rivalisering mellem USA og Kina, sætter førstnævnte nu endnu et hårdt stød ind på Kina lige dér, hvor det gør allermest ondt. Man vil sørge for, at amerikanske virksomheder ikke leverer nogle af de kritiske komponenter til Kina, der skal til for, at kinesiske virksomheder får adgang til teknologi, der bl.a. kan foretage høj-performance beregninger, og i sidste ende bruges til at udvikle nye militære våben og overvågning.
Kommentar: Biden administrationen fortsætter, hvor Trump slap. Man indfører tiltag, der gør det umuligt for Kina at få adgang til avanceret halvlederteknologi, som Kina desperat har brug for, hvis man vil realisere ambitionerne om at blive både selvforsynende inden for kritiske teknologier og blive en teknologisk supermagt (og som også skal modernisere og styrke militæret). Men USA ved, hvor de skal ramme, og man vil simpelthen gøre det så besværligt - helst umuligt - for Kina selv at kunne fabrikere de microchips (halvledere), som fremtidens teknologi er så ekstremt afhængig af. Derfor ser vi flere og flere markante tiltag, der skal forhindre dette, og vi skal næppe forvente, at amerikanerne kommer til at slækket på dette. Fra det kinesiske udenrigsministerium var der heller ingen tvivl om utilfredsheden. Det her gør ondt! Argumenterne og anklagerne om, at amerikanerne forsøger at stække og endda forhindre Kinas opstigning, der skal forbedre kinesernes liv, flyver ud med Twitters små fugle. Vi vil givetvis også se en stærkere kinesisk modreaktion efter den 20. partikongres.
Latest evidence of US protectionism & tech-hegemonism against China: cutting Chinese firms off advanced chips, supercomputer tech & ability to manufacture advanced semiconductors.Læs tebladene: Modsat bolstrer Kina sin techkapacitet med planer om at gøre Sichuan provinsen 四川省 til et center for landets litiumindustri. Litium er et af de vigtigste råstoffer, der bruges i produktionen af batterier, til bl.a. elektriske biler, og Kina sidder på store forekomster af dette stof. Et andet område, som kinesiske planlæggere har øjnene stift rettet mod, er smart-cities eller intelligente byer, hvor forskellige overlappende teknologier drives af kunstig intelligens. For eksempel har flere af Kinas største byer fået en række 'smart city'-teknologier, herunder 3D-rumplanlægning og digitale tvillingebyer, smarte rør til vand- og varmebevarelse, og tidlig varsling af jernbane- og metro overvågningssystemer. Rivaliseringen mellem de to lande fortsætter alligevel for fuld blus, og EU er allerede for længst blevet trukket ind i den. Vores bud vil være, at amerikanerne i høj grad vil forsøge at få EU med over på deres side og være med at til stoppe Kinas teknologiske ambitioner fra at blive virkelighed. Samtidig vil Kina gøre alt, hvad de kan for at smyge sig uden om eller finde andre løsninger.
Vi følger selvfølgelig udviklingen tæt!
🍜🍜🍜 Nuddelpause - Throwback til dengang Jiang Qing 江青, også kendt som Madame Mao, blev retsforfulgt for hendes handlinger under kulturrevolutionen 🍜🍜🍜
Today in 1976, the Gang of Four were arrested, and the Cultural Revolution was ended in China. One of the four members Jiang Qing, or Madame Mao, in court , 1980.Under sit eget forsvar sagde Jiang Qing blandt andet: “Jeg var formand Maos hund, den han fortalte mig, jeg skulle bide, bed jeg.” 我是毛主席的一条狗,他叫我咬谁我就咬谁。Jiang begik selvmord under indespærring i 1991.
Shenzhen bliver første kinesiske by, hvor man har ret til at dø
Kontekst: Trods den lidt morbide overskrift er der tale om et stort kulturelt skifte i Kina. Shenzhen 深圳 i Kinas Guangdong-provins 广东省 bliver den første kinesiske by, der tillader patienter i byen at nægte at tage imod unødvendig livsforlængende behandling og i stedet få ret til at dø.
Kommentar: Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om aktiv dødshjælp, men derimod at patienter kan afvise at blive genoplivet, intuberet, og lignende for i stedet at tilvælge at få ‘en værdig død.’ Der er samtidig også et aspekt i, at den livsforlængende behandling kan være lang, smertefuld, og koste utroligt mange penge for de pårørende.
Læs tebladene: Kina er et af de lande i verden med den højeste selvmordsrate blandt den ældre befolkning, syv gange højere sammenlignet med resten af befolkningen og langt højere på landområderne. Det hænger især sammen med, at Kina ikke har en ret-til-at-dø lov, så patienter kan nægte livsforlængende behandling, hvor der ikke er noget håb om at blive helbredt. Derfor vælger så mange ældre at få en mere værdig død end f.eks. at leve i et konstant smertehelvede med kroniske sygdomme. Men samtidig er der et kulturelt aspekt i Kina, hvor døden stadig er tabubelagt i langt størstedelen af det kinesiske samfund. Et andet kulturelt aspekt er også, at man fokuserer mere på familien som helhed (der nok gerne vil beholde den pårørende i live) end patientens ønsker (om at få ret til at dø værdigt). Den nye lovgivning i Shenzhen er derfor et ret markant brud med nogle kulturelle normer, hvilket siger en del om, at det kinesiske samfund og kultur stadig er i forandring.
Inden vi slutter nyhedsbrevet for denne gang, vil vi gerne bede jer om hjælp! Vi mangler nemlig et logo! Sinolytica har nu over et halvt år på bagen og 25 numre af nyhedsbrevet ude, og vi kan simpelthen ikke komme på et godt og dækkende logo. Hvis der skulle være nogen blandt vores læsere med flair for grafisk design, der har forslag, vil vi meget gerne høre fra jer i indbakken på sinolyica@gmail.com. Vi har kun én anke: Det må ikke være noget med et ‘S’, da det simpelthen er for brugt derude!
Ønsker du et foredrag om Kina, sparring omkring forskellige emner om Kina relateret til din virksomhed, workshops om Kina, eller noget helt andet, stiller vi meget gerne op. Send os en mail på sinolytica@gmail.com
Ellers vil vi blot sige tak fordi du læser med! Hvis du kan lide nyhedsbrevet så DEL det endelig med kolleger og venner. Vi bliver også meget glade hvis du giver et LIKE eller en KOMMENTAR under nyhedsbrevet 🙏
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op, eller læs mere på sinolytica.dk
Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Sinolytica er lavet og drevet af: Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann.