Sinolytica Nyhedsbrevet #27 - Scholz' Kina-ambitioner og verdensøkonomiens 2. Plads 🥈 🇨🇳 🇩🇪
虾系男友 - Rejeagtig kæreste
Kære læser
Efter en lille efterårspause er vi tilbage igen med de vigtigste nyheder fra- og om Kina til din indbakke. Partikongressen er overstået, og de første reelle effekter af personvalgene og den politiske retning kommer vi til at se spille sig ud over månederne op mod De To Møder 两会 , som Folkekongressen er en del af, i marts 2023.
Den tyske forbundskansler Olaf Scholz’ besøg i Beijing har fået meget mediedækning, og vi kigger på, hvad det betyder for EU-Kina forholdet. Også virus foranstaltningerne i Kina får megen opmærksomhed, og der synes næsten at være spådomme om mulige åbninger i systemet hver uge - men hold hovedet koldt, kære læser, vi hjælper dig med at skille skidt fra kanel.
Vores podcast KinaNørderne er ligeledes vendt stærkt tilbage! Det nyeste afsnit handler om Scholz’ besøg i Kina, en mulig afslutning på corona-restriktionerne, og så en helt særlig for form speedreading. Du finder det på din foretrukne podcast-platform. Over de næste par måneder inviterer vi desuden en række af kompetente og indsigtsfulde gæster ind i programmet til at gøre os klogere på en række områder, der har med Kina at gøre - vi glæder os umådeligt meget, og det håber vi også du gør!
Lad os så kaste os ud i de vigtigste nyheder fra Kina. 🏄
PEKINGOLOGI: Olaf Scholz besøger Xi Jinping, mens resten af EU fortsat håber på samlet linje overfor Kina
Kontekst: Med besøget til Kina bliver Scholz dermed den første vestlige leder til at rejse til Beijing siden COVID-19 pandemiens start. Kritikere påpeger, at Scholz lefler for både Kina og den tyske industri, mens han sætter europæisk enhed og menneskerettigheder over styr.
Kommentar: Timingen for Scholz’ besøg har mødt kritik i Europa - inklusiv medlemmer af Scholz' egen regering, der er bange for, at hans tilstedeværelse vil tjene til at bolstre Xis hjemlige ry og den stadig mere autoritære linje i Kina. Forud for rejsen udgav Scholz en artikel i Politico, hvor han argumenterede for sit valg om at rejse til Beijing under titlen: Vi ønsker ikke at afkoble os fra Kina, men må ikke bliver overafhængige. Scholz valgte at rejse med en delegation af ledere fra tyske virksomheder, som kemikaliefabrikanten BASF, flere store spillere fra den tyske bilindustri, heriblandt Volkswagen, og medicinalvirksomheden Bayer. Inden Scholz’ besøg i Beijing havde det tyske salg af 24.9% partejerskab af Hamborg Havn til det kinesiske firma Cosco 中远集团, trukket overskrifter over hele verden, hvilket også bidrog til, at den røde løber rullet ud ved Scholz’ ankomst. Det kinesiske udenrigsministerium var også lynhurtige til at udnytte Scholz’ besøg til at understrege, at det altså ikke er alle vestlige lande, der har travlt med at “afkoble” sig fra Kina:
Talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium, Hua Chunying 华春莹, understreger med denne grafik, hvor økonomisk involveret i Kina, det tyske erhvervsliv er.
Det kan tyde på, at Xi Jinping ser besøget som en sejr. Han kan konstatere, at han ikke har et samlet EU imod sig. Samtidig kan han også se, at EU ikke er på vej i favnen på USA i en fælles front mod Kina. Men fra amerikansk side må man også være godt trætte af den nuværende linje fra den tyske regering.
🇨🇳🇩🇪 #Xi Jinping begrüßt Olaf #Scholz in #China: Die Übersetzerin sagt „Guten Tag, Herr Bundeskanzler!“ Ich würde #欸你好 eher mit „Ah, hallo“ übersetzen. Choreographie und Körpersprache von Xi und Scholz auch interessant.Scholz møder Xi i Beijing den 4. november. Nogle iagttagere bed mærke i det afmålte kropssprog mellem de to ledere.
Lige inden Scholz-Xi mødet kom den vietnamesiske præsident, Nguyen Phu Trong, Scholz i forkøbet til at blive den første leder, der møder Xi i Beijing efter partikongressen. Den slående kontrast i kropssproget under disse to møder er noget som, der er blevet kommenteret flittigt på. Bedøm selv:
Beijing will build a stable supply chain with Hanoi, Chinese President Xi Jinping told the visiting chief of Vietnam’s Communist Party, Nguyen Phu Trong, on October 31, 2022.Vietnams præsident Nguyen Phu Trong modtager både kram og kindkys fra Kinas præsident Xi Jingping.
Vi kan kun opfordre dig til holde øje med forholdet mellem Kina og Vietnam. Mange virksomheder ser mod andre dele af Asien som mulige sourcing og produktions alternativer i stedet for Kina, og her er Vietnam højt på listen. Interessen fra Beijing skal bestemt ses med dette in mente.
Aaaah, men vi kan ikke rigtigt have Pekingologi uden lige at få noget med om efterspillet til partikongressen. Det Interne “Neican”-system er under pres. Det har ellers tidligere været en vigtig mekanisme i kommunikationen af problemer fra græsrodsniveau op til toppen af det kinesiske politiske system. Af den grund er der nu yderligere tegn på, at Xi bliver afskærmet fra vigtig information i de kinesiske bureaukrati. Efter alle detaljer fra partikongressen er blevet vendt og drejet, er turen kommet til alle de nye medlemmer af politbureauets stående komite. Ikke mindst Li Qiang 李强, den nye nummer to i partiet, der står til at skulle overtage premierministerposten fra Li Keqiang 李克强 til marts. Et andet nyt medlem, og Xi-protege, er Cai Qi 蔡奇, der tidligere i sin karriere tog på en bemærkelsesværdig tur til Taiwan, hvor han bl.a. var fascineret af det udbredte net af 7/11-butikker på øen. Der er også kommet nye informationer i sagen omkring Huawei COO Meng Wanzhou og “The Two Michaels” - Michael Spavor og Michael Kovrig, der hver sad fængslet i Kina i over 1.000 dage, i hvad der til dato er det mest prominente eksempel på det såkaldte “gidsel-diplomati.”
Læs tebladene: Hvor meget har Scholz egentlig fået ud af rejsen til Beijing? Tyskland er splittet omkring besøget, og mere end en million tyske jobs afhænger fortsat af samarbejdet med Kina, hvor særligt den tyske bilindustri er dybt forankret. Kina var igen Tysklands største handelspartner for varer i 2021 med en handelsvolumen på over 245 milliarder euro. Afhængighedsforholdet synes at fortsætte, hvilket skaber utilfredshed i flere europæiske hovedstæder. Selvom Scholz opfordrede Xi til at give sin mest direkte kritik af Ruslands krig mod Ukraine til dato, var sproget igen udvandet i den officielle erklæring fra det kinesiske udenrigsministerium. Det er således klart, at Scholz forsøger at balancere forretningsinteresser med at ville signalere lederskab i EU, men hans retning møder ikke nødvendigvis den store begejstring hjemme i Europa. Beijings balancegang er anderledes: Her er det forholdet til Rusland og forretningsinteresser på det europæiske marked, der trækker. Her er Tyskland den største handelspartner, og derfor er mødet en vigtig milepæl for Xi. De næste besøg, vi holder øje med, er Xi Jinpings planlagte rejse til Saudi Arabien inden udgangen af 2022, samt et muligt besøg af den franske præsident Emmanuel Macron til Beijing.
WEIBO WATCH: Kvinde mister livet efter fald fra højhus i byen Hohhot - netbrugere giver virusbarrierer skylden
Kontekst: En 55-årig kvinde, med efternavnet Wang, mistede livet den 4. november i byen Hohhot 呼和浩特, hovedstaden i Indre Mongoliet 内蒙古自治区, da hun faldt i døden fra 12. etage. Hendes død er blevet et ophedet diskussionemne på Weibo 微博, primært fordi kvindens bygning var afskærmet med hegn, hvilket forhindrede beboere i at forlade området - selv under nødsituationer.
Kommentar: Hashtagget #Hohhot annoncerer hændelsen med kvinden, der faldt ned fra en bygning# #呼和浩特通报女子坠楼事件# blev læst af over 580 millioner mennesker, og netbrugere kommenterede og kritiserede de lokale myndigheders håndtering af sagen. Kommentarer på Hohhot-myndighedernes opslag på Weibo blev senere censureret bort. Grunden til, at hændelsen har skabt så meget tumult på kinesiske sociale medier, er, at den bygning, hvor Wang og hendes datter boede, blev lukket fuldstændig ned efter frygt for tilfælde af COVID-19. Portene var låst udefra, hvilket førte til en situation, hvor Wangs datter ikke var i stand til at give sin mor førstehjælp lige efter ulykken. Andre steder på Weibo trendede hashtagget #Beijing-kvinde får 2.700 mennesker i midlertidig karantæne# på Weibo, og en joke fulgte i slipstrømmen, hvor brugere begyndte at kommentere om en Beijing-mand, der har fået 1,4 milliarder mennesker i langtidskarantæne med slet skjult reference til Kinas leder, Xi Jinping. Weibo-kontoen bag de oprindelige kommentarer blev senere slettet af Weibo-censorer. I andre afkroge af kinesiske sociale medier fremhæves hverdagsproblemer i en teknologi-integreret hverdag…:
Modern-day day problems: when the facial recognition doesn't recognize you with your cosplay makeup on.Moderne problemer - en kvindelig cosplayer kan ikke komme igennem en bås med ansigtsgenkendelse på grund af sin makeup.
… Og nye slangudtryk opstår konstant. Som det mundrette “rejeagtig kæreste 虾系男友”: På kinesiske sociale medier opstår der konstant nye slangudtryk og talemåder, der ofte referer til popkulturelle fænomener. KILDE: SIXTH TONELæs tebladene: Den langvarige epidemi-beredskabstilstand begynder for alvor at gnave hos mange mennesker specielt i de kinesiske storbyer. Mange netbrugere har påpeget, at der opstår farlige situationer grundet virusforanstaltningerne, der bl.a. skaber yderligere risiko i forbindelse med brandfare. I Sinolytica #23 dækkede vi lignende diskussioner, der var afstedkommet af jordskælvet i Sichuan 四川 tilbage i september. Mange mennesker er trætte af virusforanstaltningerne, men fortsætter alligevel med at støtte regeringens linje, fordi man tror på statistikker fra de kinesiske statsmedier om, at de i det store hele har reddet mange menneskeliv.
🍜🍜🍜 Nuddelpause - et Dingzihu 钉子户 eller “sømhus” i Kinas sydlige provins Guangzhou 广州 🍜🍜🍜NEVERENDING PANDEMI: Myndighederne viser tegn på en mulig åbning - men det har fortsat lange udsigter.
Kontekst: Spørgsmålet om hvornår de kinesiske COVID-19 foranstaltninger under den dynamiske nultolerance-strategi 动态清零 bliver lempet, er et af de mest diskuterede i år. Efter den 20. partikongres håbede mange på lempelser af reglerne, men det har endnu ikke materialiseret sig.
Kommentar: Rygterne om, at det kinesiske virusberedskab ville blive lempet i starten af 2023, svirrede rundt den sidste uge, hvilket endda fik kinesiske aktier til at stige. De var foranlediget af en historie om, at den kinesiske politiker og ideolog, Wang Huning 王沪宁, skulle stå i spidsen for en kommission, der skal åbne Kina op til marts 2023. Dette blev afvist af det kinesiske udenrigsministerium. Imidlertid synes virusforanstaltningerne at fortsætte ufortrødent. Det sås også, da mange arbejdere forlod Foxconn-fabrikken i Zhengzhou 郑州, provinshovedstaden i Henan 河南, efter denne blev varslet truet af virusnedlukning.
Workers were seen fleeing the world’s largest iPhone assembly factory in China after a Covid outbreak.Fabriksarbejdere på Foxconns fabrik i Zhengzhou bryder ud af fabriksanlægget og vandrer væk for ikke at blive fanget i en nedlukning på fabrikken.
På trods af virusforanstaltningerne formåede forfatteren Alec Ash at bo på landet i Kina i tre år uden at blive podet - altså indtil han rejste til Beijing for derefter at rejse tilbage til England. I en artikel for The China Project fortæller han om det komplicerede forhold til nultolerance politiken, der stadig hersker i Kina. Ash refererer til dette som “to forskellige Kina’er” - hvor holdningen ude på landet er meget anderledes end i storbyerne:
Dette er en pointe, der ofte drukner i overskrifterne: For størstedelen af befolkningen i mellemstore byer eller på landet i Kina er COVID-politiken i værste fald bare noget, der er til besvær, og i bedste fald noget, der fremmer national stolthed. Intet af dette er et forsvar for denne politik, som langsomt nedbryder Kinas økonomi og bakker den op i et hjørne politisk. Alligevel forsvarer mange folk strategien - altså fortrinsvist folk uden for storbyerne, der ikke har oplevet lange, vedvarende nedlukninger. For størstedelen af dem, der ikke er blevet negativt påvirket - især dem, der følger propagandaen i statsmedierne - er Kina den sidste bastion af fornuft, og som historikeren Jeremiah Jenne sagde til mig, så ser de på "resten af verden som World War Z (zombie apokalyptisk film, red.)."
Læs tebladene: Ifølge Wall Street Journal arbejder kinesiske myndigheder på at åbne det kinesiske samfund op. Selvom det lyder positivt, bør vi stadig væbne os med tålmodighed. Keith Zhai skriver, at man arbejder med en “tidslinje, der strækker sig til engang i slutningen af næste år.” Dertil kommer, at myndighederne fortsat ikke har en konkret skridt-for-skridt plan for, hvordan man når derhen:
Kombinationen af nye virusvarianter, et underudstyret folkesundheds system, og den forestående vinter har gjort Beijing bekymret for, at en potentiel stigning i COVID-19 infektioner, hospitalindlæggelser, og dødsfald kan undergrave tilliden til kommunistpartiets legitimitet.
Derfor er bundlinjen fortsat, set fra den kinesiske regerings side, at der først kan lukkes op, når infektionstallene falder, og åbningen af samfundet ikke skader forholdet mellem befolkningen og partiet. Det vil defor nok blive et skridt frem, to skridt tilbage.
🍺🍺🍺 Ølpause med tornadoøl-drikkeren Pangzai fra Hebei 🍺🍺🍺
SINOLYTICA ECON: Sidder Kina fast på verdensøkonomiens 2. plads? 🥈❓
Kontekst: Der har været talt og skrevet meget om den kinesiske økonomi i mange år, hvor landets hidsige vækstrater gang på gang er blevet fremhævet. Langt de fleste har bare ventet på, hvornår Kina ville overhale USA som verdens største økonomi. Men nu er det store spørgsmål, hvorvidt det rent faktisk kan lade sig gøre? Den kinesiske økonomi er nemlig voldsomt udfordret på mange områder.
Kommentar: Mens de fleste lande lige nu har travlt med at hæve renterne for at få bugt med den tårnhøje inflation, går det stik modsatte vej i Kina, der som den eneste større økonomi sænker dem for at få gang i den slunkne økonomi. Men forsøget fra kinesisk side ændrer dog ikke på, at afstanden mellem den amerikanske og kinesiske økonomi bliver stadig større. I 2022 vil den slunkne økonomiske vækst, inflationen, samt devalueringen af yuan’en betyde, at skellet mellem amerikansk og kinesisk BNP vil vokse fra 5.3 billioner dollars i 2021 til 8,3 billioner dollars. Stigningen i den amerikanske dollar overgår simpelthen den kinesiske vækst, så den kinesiske økonomi skrumper set i lyset af US dollars. Det har fået mange tænketanke til at genoverveje deres bud på, hvornår Kina vil overhale USA som verdens største økonomi. Nogle justerer med to år tilføjet til tidligere udmeldinger, nogle med fire år mere, og andre siger nu, at Kina nok aldrig kommer til at få skabt en meningsfuld føring over USA, hvor man vil forblive langt mindre velstående og produktiv per person. Samtidigt indikerer nye tal fra Danish Business Outlook on China, at danske virksomheder har oplevet en smule forbedring på det kinesiske marked, efter at have nået et foreløbigt lavpunkt i Q2 2022.
Læs tebladene: Som vi gentagne gange har nævnt, står det kinesiske lederskab med voldsomme store udfordringer, når det kommer til økonomien. Samtidig gnider amerikanerne også ekstra salt i såret igennem tech-krigen, hvor man forsøger at ramme Kina, hvor det gør rigtig ondt. Det hjælper bestemt ikke på økonomien her og nu, og heller ikke på mulighederne for at holde fast i væksten på langt sigt gennem teknologi. Nedgangen i økonomien kan føre til kæmpe social uro i Kina, da ingen ved, hvordan den store middelklasse vil reagere, hvis de pludselig står uden arbejde og den sociale mobilitet går i stå. Det er dog næppe noget, som kommunistpartiet har lyst til at finde ud af og også en udfordring man er fuldt bevidst om. Det store spørgsmål bliver derfor, hvor længe Xi Jinping har råd til at insistere på at holde fast i nulcase-coronastragien, der både koster på produktionen, grundet prisen for nedlukningerne, men også gennem de mange millioner af PCR-test, som de kinesiske borgere skal igennem dagligt. De gør ondt i budgetterne hos lokalregeringerne rundt omkring i Kina. Dette skal dog ses op imod risikoen for coronadødsfald blandt Kinas ældre befolkning, der ikke er færdigvaccineret, især også grundet høj vaccine-skepsis. Samtidig er det kinesiske sundhedsvæsen nok heller ikke rustet til at kunne have et stort ryk-ind af kritiske corona-patienter. Der er bestemt nok at tage fat på for Xi Jinping og Li Qiang, og det bliver på ingen måde let.
Nye “moralske” regler for kinesiske kvinder
Kontekst: En ændring af loven om beskyttelse af kvinders rettigheder og interesser vedtaget af Kinas øverste lovgivende organ har introduceret en liste over moralske standarder for kvinder.
Kommentar: Mens ændringerne i loven - de første i flere årtier! - omfatter nogle positive aspekter, der blandt andet skal sikre større lighed mellem kønnene, bekæmpelse af sexchikane, og forhindre kidnapning og trafficking af kvinder, er der også en bagside. Det drejer sig nemlig om, at man nu opfordrer kvinder til at gå mere i retning af traditionelle kønsroller. Konkret siges der, at "Kvinder bør respektere og adlyde nationale love, respektere social moral, professionel etik og familieværdier," fremgår det af lovens indledende kapitel, som skitserer de overordnede principper i den reviderede lovgivning, der står til at blive vedtaget i 2023.
Læs tebladene: Vi har tidligere i nyhedsbrevet og i KinaNørderne omtalt, hvordan protesterne i Iran er blevet censureret på de kinesiske sociale medier. Man kan dog spørge sig selv, om det kinesiske lederskab på nogen måde har fulgt med i, hvad der rører sig blandt de iranske kvinder derover, siden man tror, at kinesiske kvinder vil acceptere de nye moralske standarder. I Kina er kvinderne også blevet langt mere selvstændige, tjener deres egne penge, og vil derfor også realisere dem selv. Men Kina er presset af faldende fødselstal, så regeringen ønsker, at kvinderne hellere skal føde flere børn, så næste generation af kinesere kan sikres.Hvordan det så vil gå skal vi nok holde et skarpt øje med!
Det var alt for denne gang.
Ellers vil vi blot sige tak fordi du læser med! Hvis du kan lide nyhedsbrevet så DEL det endelig med kolleger og venner. Vi bliver altid utrolig glade for at få nye, faste læsere.
Vi bliver også meget glade hvis du giver et LIKE eller en KOMMENTAR under nyhedsbrevet 🙏
Om Sinolytica
Sinolytica er lavet og drevet af Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann, der begge har en baggrund i Kinastudier fra Københavns Universitet.
Casper Wichmann er uddannet Sinolog (cand.mag i Kinastudier fra Københavns Universitet) med særligt fokus på kinesisk politik, sociale medier og tech. Han arbejder som daglig leder af Kina-tænketanken, ThinkChina, under Københavns Universitet, og optræder regelmæssigt i danske medier og kommenterer på anliggender vedrørende Kina.
Mads Vesterager Nielsen er specialist i kinesisk politik og samfundsforhold. Han har tidligere besat stillingen som leder af det danske handelskammer i Beijing. Igennem mange års studier, arbejde og omfattende motorcykelrejser rundt i Kinas landområder, har han beskæftiget sig indgående med muligheder og udfordringer i forholdet mellem Vesten og Kina.
Har du brug for hjælp eller rådgivning? Vi hjælper gerne din virksomhed eller organisation med at blive klogere på Kina. Det kan være igennem foredrag, workshops, analyser, eller andet. Kontakt os på sinolytica@gmail.com for henvendelser.
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op.
Vi ligger også løbende artikler, blogs, og andet op på vores hjemmeside, sinolytica.dk. Du kan også høre vores podcast, KinaNørderne, der ligger på alle populære podcast-platforme, følge os på LinkedIn, Facebook, og Instagram.
Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Virkelig spændende at høre om udviklingen af kønsnormerne i Kina. Det er en langsom process, men det håber jeg i vil blive ved med at dække nyhederne af :)