Sinolytica Nyhedsbrevet #36 - PR konkurrencer og genrejsningen af den kinesiske økonomi 💰 📢 🚨
一寸光阴一寸金, 寸金难买寸光阴 - Tid er penge, men penge kan ikke købe tid.
Kære læser,
Er det muligt at forholde sig “neutral” i krigen i Ukraine, have et partnerskab med Rusland, sweet talke Europa og tordne mod USA? Den kinesiske ledelse gør et ihærdigt forsøg, men Beijings balancegang synes at bevæge sig ud på tyndere is.
Bidens besøg i Ukraine faldt tæt op ad Wang Yis 王毅 besøg til Moskva, og disse to møder endte som en storpolitisk PR-konkurrence. I den anden ende af nyhedsbilledet kigger vi mod Mars og et kinesisk CO2 kompensationsprogram.
Som nogle måske har bemærket har vi fået nyt logo:
Der er gemt nogle easter eggs i det til de opmærksomme. Vi håber, at I vil tage godt imod det. Der skal lyde et kæmpe stort tak til Lars Pedersen og Friday for den store hjælp! Det er vi evigt taknemmelige for!
Vi har også en ny episode ude af KinaNørderne, hvor vi bl.a. snakker om udsigten til en forlængelse af det strategiske partnerskab mellem Danmark og Kina. Derudover har vi en spændende special klar snart - så der er nok at gå i gang med, kære læser!
Lad os så kaste os ud i den seneste tids vigtigste nyheder!
PEKINGOLOGI: Biden besøger Kyiv mens Wang Yi besøger Moskva - samtidig spøger frygten for kinesiske våben i Ukraine
Kontekst: Besøget til Moskva skulle have været den store finale for Kinas topdiplomat Wang Yis tour rundt i Europa, men Biden stjal rampelyset med sit overraskelsesvisit til Kyiv.
Kommentar: Da højtstående udenrigspolitiske repræsentanter fra både USA og Kina mødtes til sikkerhedstopmødet i München, understregede begge parter, at deres respektive regeringer forsøger at undgå en ny kold krig. Alligevel er der frygt for, at Kina kan finde på at levere våben til Rusland i den nærmeste fremtid. Som vi dækkede i Sinolytica #35, sælger kinesiske firmaer allerede dele og udstyr, der indgår i den russiske krigsindsats. Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, tilføjede troværdighed til denne frygt, da han advarede om, at Beijing kunne være tæt på faktisk at give våben til Rusland. Blinken mødtes med Wang Yi i München, og i et senere interview udtalte han:
Jeg var i stand til at gøre det klart for ham, ligesom præsident Biden har gjort det klart for præsident Xi, de alvorlige konsekvenser, det ville have for vores forhold.
Læs tebladene: Er Kina ‘fredsmægler’ eller kommer vi til at se kinesiske våben i Ukraine? Helt konkret menes der at være tale om våben og ammunition, som der er hårdt brug for i den opslidende krig, hvor våben- og ammunitionslagrene ikke kan følge med.
Så det blev altså ikke til nogen “fredstale” fra Xi Jinping på årsdagen for invasionen af Ukraine d. 24 februar. I stedet fremlagde man en 12-punkts fredsplan for, hvordan man kan løse Ukraine-”krisen”, som man stadig insisterer på at kalde det fra officiel kinesisk side. Der er som sådan ikke noget nyt i de 12-punkter, der mere eller mindre blot gengiver den neutrale balancegang, Kina har forsøgt sig med siden krigens start. Spørgsmålet er, hvordan Kina kan stå fast på sin overbevisning om, at alle landes suverænitet skal respekteres, mens der samtidig ses igennem fingre med Ruslands annekteringer af de ukrainske provinser. Balancegangen vil mislykkes, hvis Kina ender med at levere våben til Rusland, hvilket EU nu har slået fast. Hvis EU og amerikanerne ender med at indføre økonomiske sanktioner mod Kina, vil afkoblingen for alvor begynde at accelerere, og det vil gøre ondt på landets økonomi. Kina iagttageres analyser af situationen flyver i øst og vest - Noah Barkin, fra the German Marshall Fund, mener endda, at Wang Yis besøg til Moskva er et udtryk for, at Beijing i nogen grad tager afstand fra Moskva. Wang Yi brugte desuden rejsen til Moskva til at få det længe ventede besøg af Xi i stand. Xi Jinping rejser til Moskva engang til foråret i april eller tidlig maj, hvor han skal mødes med præsident Putin.
Hvad vælger Xi at prioritere på den korte bane: At arbejde mod målet om en verdensorden uden USA i spidsen (hvori han har brug for Rusland) eller at genoprejse og styrke den kinesiske økonomi?
SWAP-PAUSE - DE GLEMTE PODESTATIONER
XI DEN UOVERVINDELIGE
Kontekst: Mange af møgsagerne under Xi Jinpings lederskab (“spionballonen” og corona-håndteringen med efterfølgende protester for at nævne et par) har fået nogle iagttagere til at udtale, at Xi Jinping står svagt i partiet. Man skal dog virkelig passe på med at undervurdere Xi og hans politiske snilde!
Kommentar: Fra starten af sine embeder som partisekretær, præsident, og leder af militæret har Xi overrasket. Mange internationale iagttagere så Xi som en mulig reformator og forudså ikke det stærkt autoritære sving, Kina har taget under hans ledelse. Det er som om den samme virvel af historier, med mellemrum, har gentaget sig over de sidste ti år: Anti-korruption, opbyggelse af militær, og Xi, der strammer grebet om magten. Hvis vi skal gætte, kommer denne nyhedstriade til at fortsætte ufortrødent de næste fem år med Xi som øverste leder. Xi vil uden tvivl stadig blive udfordret af sager, der ikke gavner hverken Kina, partiet, eller ham selv. Men de sidste ti år har han vist, at han har en evne til at klare sig igennem skærene.
Læs tebladene: Xi Jinping er en overlever i kinesisk politik, og han har brændt hele huset ned i partiet, for selv at bygge det op med sine egne normer og magtstrukturer. Xi står stadig med flere udfordringer internt i partiet. Der er f.eks. fortsat ingen oplagt direkte efterfølger til ham, hvilket truer med at kunne skabe spændinger i partiet. 2023 byder på flere opgaver der skal løses, før Xi kan ånde lettet op: Økonomien skal på ret køl igen, presset fra amerikanerne (især på tech-siden) vil kun stige, og han må ikke miste EU. Men Xi er allerede i fuld sving, da han bl.a. har lagt op til øget kontrol med finanssystemet. Rygterne går også på, at der snart kommer reformer af parti- og statsinstitutioner (hvilket sidst skete i 2018), som helt konkret nok bliver et grundigt eftersyn af sikkerhedssystemet:
Xi er ikke kommet til den absolutte top ud af ingenting, og man skal være virkelig påpasselig med at læse for mange tegn på svækkelser ind i de nyheder, vi får serveret. Xi er stadig en overlever, der vil styrke både den magt og de institutioner han har opbygget over de sidste 10 år.
Te-pause: tag med tilbage til Beijing for 100 år siden
SINOLYTICA ECON & BIZ: LYN-GENREJSNING AF DEN KINESISKE ØKONOMI
Kontekst: Den kinesiske befolknings forbrugskøb er steget hurtigere end forventet efter samfundets genåbning. Økonomer taler om “hævnforbrug” og “hævn-risikovillighed.”
Kommentar: Et kinesisk index for aktivitet udenfor produktionssektoren, lavet ud fra månedlige undersøgelser foretaget af indkøbschefer, sprang fra 41,6 i december 2022 til 54,4 i januar 2023, det næststørste spring nogensinde. Det tyder altså på, at forbruget er på rette spor igen efter samfundet er blevet genåbnet. Denne tendens er blevet kaldt for “hævnforbrug”, hvor kinesiske forbrugere bruger penge for at kompensere for måneder med mindre økonomisk aktivitet. Betegnelsen “hævn-risikovillighed” vinder frem, fordi den dækker over en stor interesse i at sætte penge i lejligheder - et marked, hvor der ellers fortsat findes betydelige risici, og hvor store firmaer som Evergrande 中国恒大集团, er kommet i store økonomiske vanskeligheder.
Læs tebladene: Det er gode nyheder for den kinesiske regering, fordi det hjælper til med at få den kinesiske økonomi i omdrejninger igen. Dele af økonomien, som ejendomsmarkedet, har dog stadig ikke helt klaret skærene, og der er fortsat store knaster der skal overkommes.
KAFFEPAUSE FRA BEIJING I 1988
SINOLYTICA TECH: HAR DET KINESISKE MARS-FARTØJ SOVET OVER SIG?
Kontekst: Kinas første Mars-fartøj, Zhurong 祝融, skulle være vågnet efter en planlagt dvale på flere måneder. Kinas Nationale Rumadministration 中国国家航天局 (CSNA) vil dog ikke komme med en status på Zhurong, der muligvis ikke har overlevet dvalen.
Kommentar: Det var en bedrift af de helt store, da Kina, som det kun andet land i verden, fik landet et køretøj på Mars i maj 2021. Det skete blot få måneder efter NASA havde landet på Mars’ overflade med køretøjet Perseverance. I det efterfølgende år kørte Zhurong næsten to kilometer over Mars’ overflade og indsamlede data om bl.a. geologi, jordstruktur, fordeling af is og sten samt mineraler. I maj 2022 satte CSNA Zhurong i dvale, da en kæmpe støvstorm var på vej i dens retning. Støv er et kæmpe problem for Mars-missioner, da det bl.a. kan sætte sig på solcellerne, der driver Mars-robotterne. Det var dog meningen, at Zhurong igen skulle være vågnet op til dåd i december sidste år, men CSNA lader ikke meget nyt slippe ud omkring status på Mars-køretøjet.
Læs tebladene: Selvom intet nyt omkring Zhurong kan tyde på dårligt nyt, maner kinesiske videnskabsfolk tilknyttet til projektet dog til besindighed om, at det er for tidligt at afskrive Zhurong. Grundet den teknologiske rivalisering med USA er der selvfølgelig også noget prestige i, at Zhurong overstiger forventninger og bidrager med data. Men selvom rummet bliver et område for geopolitisk og videnskabelig rivalisering og konkurrence mellem USA og Kina, kan særligt de videnskabelige resultater forhåbentlig komme hele menneskeheden til gode.
EFTER URBANISERINGEN
OFFENTLIG OPINION MED KINESISKE KARAKTERISTIKA
Kontekst: Kommunistpartiet tilhører Xi Jinping, som dermed også bør have fuld kontrol med Kina. Så hvilken rolle - hvis nogen - spiller den offentlige opinion i Kina? Og er den kinesiske befolkningen ikke bare autoritetstro og makker ret? Nej, langt fra viser et studie.
Kommentar: Resultaterne fra en kvantitativ undersøgelse foretaget af to professorer på Stanford Universitet, Jennifer Pan og Yiqing Xu 徐轶青 , viser, at den kinesiske befolkning har mangfoldige og velinformerede holdninger til en række politiske spørgsmål. Det er langt fra alle kinesere der er enige i den politik og de initiativer, den kinesiske regering og kommunistpartiet søsætter. Samtidig afspejler deres holdninger heller ikke den officielle statspropaganda.
Læs tebladene: Faste læsere af nyhedsbrevet og lyttere af KinaNørderne vil vide, at vi gør en dyd ud af igen og igen at understrege, at Kina ikke bare kan reduceres til Xi Jinping og kommunistpartiet. Virkeligheden er langt mere kompleks, fragmenteret og nuanceret. Derfor kan vi også kun varmt anbefale, at man brygger sig en god kop kaffe eller te og læser hele denne artikel. Selvom studiet er lavet af amerikanske forskere, og resultaterne har direkte implikationer for amerikansk politik overfor Kina, vil danske interessenter, der har direkte med Kina at gøre også få enorm gavn af den. Særligt i det danske embedsværk, når nu udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen vil have genoptaget det strategiske samarbejde med Kina. Det har bl.a. fået en del Kina-kritikere til at råbe vagt i gevær:
Som undersøgelsen understreger har det kinesiske folk komplekse, men sammenhængende synspunkter, der ofte afviger markant fra det officielle regeringsideologiske framework og politik. Xi Jinping står altså måske snarere overfor en “stilletiende liberal majoritet”, der muligvis er mere på linje med os i Vesten end partiet end loyale partisoldater. Det giver Danmark et råderum i det bilaterale samarbejde, der kan måske udnyttes bedre, hvis man tænker sig om.
SINOLYTICA KLIMA: KINAS FRIVILLIGE CO2 KOMPENSATION PROGRAM NÆRMER SIG GENÅBNING FOR NYE PROJEKTER
Kontekst: Det kinesiske China Certified Emission Reduction (CCER) er et program, der certificerer ‘grønne’ projekter, hvilket kan bruges til at opretholde udledningsmål for firmaer. Efter en pause på 7 år, grundet manglende handelsvolume og problemer med hvordan man certificerer projekter, nærmer CCER sig en genåbning for certificeringen af nye deltagende projekter.
Kommentar: Genåbningen af CCER muliggøres også af et større behov bragt af det nationale kvote-baserede Emissions Trading Scheme (ETS), hvor firmaer kan sælge deres ubrugte CO2-udledninger til andre firmaer. I øjeblikket dækker ETS kun energisektoren, men vil dække de otte sektorer der står for den største udledning i Kina - petrokemikalier, kemikalier, konstruktion, ikke-jernholdige metaller, papirfremstilling, stål, elproduktion og luftfart - frem mod 2025. CCER er essentielt for den grønne omstilling af den kinesiske økonomi, da den er unik og effektiv til at sænke den pris, firmaer betaler for at sænke deres CO2 udledning. Dog leder CCER også i mindre grad til en hæmmet udvikling af vedvarende energi, da firmaer i stedet kan betale aflad frem for at indføre reelle tiltag til at gøre produktionen mere grøn.
Læs Tebladende: Kinesiske myndigheder og analytikere har allerede understreget vigtigheden af både ETS og CCER-ordningen for Kinas evne til at opnå Xi Jinpings dual carbon 双碳 mål. Dette ændrer dog ikke på det faktum, at Kinas nuværende klimamål ikke lever op til Parisaftalen. Oven i dette har nulcase-coronastrategien samt økonomiske problemer sat klimaomstillingen på lavt blus i Kina. Hvorvidt CCER, samt udvidelsen af ETS, er startskuddet på en ny fase, vil tiden vise. Internationalt kunne USA’s udenrigsminister Antony Blinkens nu udskudte besøg til Kina have været en mulighed for at genstarte klimasamarbejdet. På trods af at Blinken mødtes i lørdags med Kinas topdiplomat, Wang Yi, i München, var det ballon-sagaen, og ikke klima, der blev diskuteret. Den seneste diplomatiske charmeoffensiv fra kinesisk side har tilsyneladende ikke fundet vej til klimaområdet.
Så kom vi i bunden med det hele. På vores radar i den kommende tid er selvfølgelig, om vi ser Kina-levere våben til Rusland. Det vil være et meget stort gamble fra kinesisk side, og vil unægtelig skade forholdet til EU, og sandsynligvis også den kinesiske økonomi. Vi følger sagen tæt!
Vil du have mere Sinolytica? Så følg Casper og Mads på Twitter hvor vi løbende lægger nyheder op. Vi ligger også løbende artikler, blogs, og andet op på vores hjemmeside, sinolytica.dk.
Du kan også høre vores podcast, KinaNørderne, der ligger på alle populære podcast-platforme, følge os på LinkedIn, Facebook, og Instagram.Til næste gang: Har vi glemt noget? Eller har du feedback? Så skriv til os på sinolytica@gmail.com, og send os gerne tip om historier, vi skal have med i det næste nyhedsbrev.
Om SinolyticaSinolytica er lavet og drevet af Mads Vesterager Nielsen og Casper Wichmann, der begge har baggrund i Kinastudier fra Københavns Universitet.
Casper Wichmann er uddannet Sinolog (cand.mag i Kinastudier fra Københavns Universitet) med særligt fokus på kinesisk politik, sociale medier og tech. Han arbejder som daglig leder af Kina-tænketanken, ThinkChina, under Københavns Universitet, og optræder regelmæssigt i danske medier og kommenterer på anliggender vedrørende Kina.
Mads Vesterager Nielsen er specialist i kinesisk politik og samfundsforhold. Han har tidligere besat stillingen som leder af det danske handelskammer i Beijing og har skrevet for bl.a. Politiken, Zetland og Ræson. Til daglig arbejder han som radiovært på 24syv programmet Konfliktzonen og er kommentator i danske medier omkring forskellige Kina-relaterede emner. Igennem mange års studier, arbejde og omfattende motorcykelrejser rundt i Kinas landområder, har han beskæftiget sig indgående med muligheder og udfordringer i forholdet mellem Vesten og Kina.
Har du brug for hjælp eller rådgivning? Vi hjælper gerne din virksomhed eller organisation med at blive klogere på Kina. Det kan være igennem foredrag, workshops, analyser, eller andet. Kontakt os på sinolytica@gmail.com for henvendelser.