Sinolytica Nyhedsbrevet #43: En joke der sårede PLA’s følelser og fuld plade på topmøde bingo
Sinolytica Nyhedsbrevet #43: En joke der sårede PLA’s følelser og fuld plade på topmøde bingo
能打胜仗, 作风优良 - I stand til at vinde slag, gennem eksemplarisk opførsel
Kære læser,
Den forgangne uge har stået i topmødernes tegn, hvor Kina på forskellige måder har været i fokus. Vi skal selvfølgelig dykke mere ned i topmøderne mellem Kina og Centralasien, mødet mellem EU’s udenrigsministre og G7-topmødet i Japan. Og så er den nye kinesiske ambassadør landet i Washington! Ak ja, endnu en uge, hvor det rører på sig på de allerøverste lag af den verdenspolitiske scene.
Vi skal også forbi en forholdsvis uskyldig joke, der har skabt voldsom røre i Kina, Henry Kissingers råd for, hvordan vi undgår 3. Verdenskrig og så selvfølgelig Weibo, hvor der spekuleres i, hvordan det står til med 2. bølgen af Corona i Kina.
Så sæt dig godt til rette, tag en slurk kaffe eller te, og lad os kaste os over nyhederne og få læst i tebladene!
EU-CHINA WATCH: EU KLAR TIL AT REKALIBRERE SIN KINA-STRATEGI
Kontekst: EU er nu klar til en ny strategi over for Kina, som vil være langt mindre blåøjet, men dog ikke konfrontatorisk. Målet er i stedet at nedtone risici, men stadig være engageret i Kina.
Kommentar: EU-Udenrigstjenesten uddelte et positionspapir til de 27 medlemslandes udenrigsministre, der mødtes i Stockholm for blandt andet at diskutere EU’s tilgang til Kina. I papiret er der fokus på geopolitiske varme kartofler som Ukraine og Taiwan. Samtidig har økonomisk realisme erstattet tidligere tiders forventning om, at man fra kinesiske side ville lave markedsreformer, der bedre ville passe europæiske virksomheder.
Papiret opfordrer også ministrene til fortsat at se Kina som en samarbejdspartner, konkurrent og systemisk rival. Det blev dog understreget, at rival-aspektet er blevet vigtigere indenfor de seneste år.
Læs tebladene: Papiret fra EU-Udenrigstjenesten stemmer godt overens med den store overskrift omkring de-risking, not decoupling, der synes at kendetegne EU’s fremtidige tilgang til Kina.
Samtidig skal EU også være opmærksom på, hvordan verdensordenen og andre landes forhold til Kina og EU ændrer sig. Josep Borell, EU’s øverste repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, skriver i en kronik, at den voksende nationalisme i Kina, det forværrede forhold mellem USA og Kina og Kinas stigende position som en geopolitisk magtfaktor skaber ubehagelige dilemmaer for EU. Derfor er EU nødt til at ændre sin tilgang til Kina, hvor hovedbudskabet nu lyder: stærkt engagement og reducering af strategiske risici. Det er derfor heller ikke nogen overraskelse, at EU nu begynder at poste flere penge i at styrke den pan-europæiske forskning i Kina. Jo klogere vi bliver på Kina, kinesiske synspunkter, planer osv., jo bedre kan vi forholde os til landet strategisk.
Og mens vi er ved EU og Kina, vil vi gerne sige stort tillykke til Jens Eskelund, der er ny formand for EU-handelskammeret i Kina! En stor Kina-kapacitet, der har vigtig opgave foran sig i en svær tid.
G7-TOPMØDE HAVDE ET KLART FOKUS PÅ KINA
Kontekst: G7-mødet er slut. Selvom Kina ikke blev nævnt direkte i mødets kommuniké, er det klart, at fokus var på at modsætte sig kinesisk indflydelse - specifikt blev der annonceret $600 milliarder til ‘Partnership for Global Infrastructure Investment’ (PGII), gruppens svar på Kinas Belt and Road Initiative 一带一路, samt støtte for en Indo-Stillehavsregion der er ‘fri og åben’.
Kommentar: Selve kommunikéet fik Kina til at tilkalde den japanske ambassadør for at stå til ansvar for, hvorfor et ‘anti-Kina møde’ blev afholdt på japansk grund. Den britiske premierminister, Rishi Sunak, kom også med en række udtalelser. Sunak kaldte Kina for den “største trussel for global sikkerhed og velstand”, en udtalelse som også endte med kritik fra den kinesiske ambassade i London. I selve kummunikéets tekst kan sådanne kontroversielle udtalelser ikke findes - i stedet bliver der opfordret til mere dialog, fokus på menneskerettigheder i Xinjiang, Tibet og Hong Kong, samt fred i det Østkinesiske og Sydkinesiske hav m.m. For de interesserede kan paragraffer om Kina findes i paragraf 51 & 52.
Læs tebladene: På trods af en igangværende krig i Ukraine, samt et besøg fra Ukrainske præsident Zelensky, var der et overraskende stort fokus på Kina. Banen ser ud til at blive kridtet op til konflikt på tværs af G7 landene. USA’s præsident Joe Biden indikerede også ved sit pressemøde at:
[...] Men det (red. handelsrestriktioner mod Kina) er ikke en fjendtlig handling. Det er en handling, der siger, at vi vil sikre os, at vi gør alt hvad vi kan for at beskytte status quos ante.
For kinesiske ører lyder dette som inddæmning.
En anden vigtig del af G7 kommunikéet var en opfordring til at gøre mere for ulande. Specifikt blev der opfordret til yderligere udvikling af Multilaterale Udviklingsbanker (MDB), som del af FNs SDG’er frem mod 2030. Dette viser, sammen med PGII midler, at der er interesse i at gøre mere for det Globale Syd - noget der er velkomment blandt modtagerne, men som nok kommer på bekostning af Kinas egne MDB’er og tilhørende soft-power.
Generelt står mødet stærkt i kontrast til præsident Bidens forventning om, at der snart vil ske en genetablering af kontakt mellem Kina og USA. Spørgsmålet vil være, om det er muligt for Biden, og for resten af Vesten, at både fortsætte den hårde linje overfor Kina, med sanktioner og handelsrestriktioner, samtidig med at have en mere produktiv kommunikation.
Noget kunne også tyde på, at Biden fik ret i sin formodning, da Kina nu har sendt en ambassadør til Washington. Xie Feng 谢锋 er en veteran i det kinesiske diplomati og har lang erfaring med at håndtere forholdet mellem USA og Kina. Han kan følges på Twitter og er uden tvivl en person, vi kommer til at se og høre meget mere til i den kommende tid.
Samtidig får vi også et møde mellem den amerikanske erhvervsminister, Gina Raimondo og hendes kinesiske kollega, Wang Wentao 王文涛, i Washington torsdag d. 25 maj. De to får den svære opgave at få genetableret kommunikation mellem USA og Kina efter ballon-sagen i februar kørte det hele af sporet.
KINESISK-CENTRALASIATISK TOPMØDE: XIS UDVIKLINGSPLAN FOR CENTRALASIEN
Kontekst: Samtidig med G7-topmødet i Japan var Kina og Xi Jinping vært for topmøde mellem Kina og Centralasien i Xi’an. Ved mødet har Xi lanceret en ny plan for udvikling af Centralasien.
Kommentar: Xi udviklingsplan for regionen har fokus på at bygge og udvide infrastruktur, øge handel og lader Kina træde ind i en ny lederskabsrolle i Centralasien, der ellers har været Putin og Ruslands. Med udmeldingen fik Xi Jinping lagt vægt på, at man nu vil skabe et nyt paradigme mellem landene med højniveau og komplimentært win-win samarbejde.
Læs tebladene: Man skal ikke tage fejl af symbolikken i, at Xi Jinping sideløbende med G7-kritikken mod Kina - og dermed også Xis lederskab - fik malet sig selv og Kina en langt mere positiv og samarbejdsvillig rolle. Langt fra billedet af det tvangs- eller gældsfælde-diplomati, som USA tit kritiserer Kina for at udøve.
Den helt store taber er uden tvivl Ruslands præsident, Vladimir Putin, der kan se landets indflydelse i Centralasien blive mindsket kraftigt. Her er spørgsmålet, hvor langt de to landes ‘venskab uden grænser’ strækker sig, når Xi rykker Kina frem i rampelyset i jagten på politisk indflydelse og energi-aktiver i en ressource-rig del af verden. Alt imens Putin er distraheret af krigen i Ukraine.
For indeværende er alt dog stadig fryd og gammen, da den russiske premierminister, Mikhail Mishustin, lige nu er på besøg i Beijing, hvor han bl.a. forsikrede sin kinesiske ditto, Li Qiang, om, at forholdet mellem de to lande er på et niveau uden fortilfælde. De to parter fik også underskrevet en række aftaler, der skal styrke samarbejdet yderligere.
Kinas engagement i Centralasien er dog også noget, der bør få amerikanerne og EU til at holde et vågent øje på udviklingen i regionen.
Selvom Xis udviklingsplan endnu mangler mange detaljer, kan der ikke være tvivl om, at det er endnu et skridt på vejen til øget kinesisk geopolitisk indflydelse samtidig med, at det bidrager til Kinas økonomi.
KISSINGER TIL THE ECONOMIST: SÅDAN UNDGÅR VI TREDJE VERDENSKRIG
FOTO: Wikimedia Commons
Kontekst: Henry Kissinger,en af hovedarkitekterne bag amerikansk udenrigspolitik under Den Kolde Krig, giver i et stort interview med The Economist sin vurdering af, hvordan vi undgår tredje verdenskrig givet stormagtsrivaliseringen mellem Kina og USA.
Kommentar: Kissinger argumenterer i store træk for en opdatering af den regelbaserede verdensorden, hvor Kina og Indien får mere at skulle have sagt. Det vil, ifølge ham, kunne medvirke til at undgå en større væbnet konflikt. Kissinger var også idemanden bag præsident Richard Nixons besøg til Kina i 1972, hvor USA normaliserede diplomatiske forbindelser med Folkerepublikken Kina. Senere har Kissinger drevet egen konsulentvirksomhed, der til tider er blevet kritiseret for at have for tætte bånd til den kinesiske politiske elite.
Sinolytica bringer nogle udpluk fra Kissinger-interviewet i The Economist, der relaterer sig til Kina:
Om truslen for en global konflikt som følge af en konfrontation mellem USA og Kina sagde Kissinger:
Vi er i en situation, som ligner den før Første Verdenskrig, hvor ingen af stormagterne har meget rum til at give politiske indrømmelser, og hvor enhver forstyrrelse af balancen mellem dem kan føre katastrofale konsekvenser med sig.
(...)
Begge sider har overbevist sig selv om, at den anden repræsenterer en strategisk fare, (...) Vi er på vej mod en eller anden form for stormagts konfrontation.
(...)
De to største trusler mod fred i verden lige nu er netop os og dem [Amerika og Kina]. I den forstand, at vi har kapaciteten til at ødelægge menneskeheden.
Richard Nixon og Zhou Enlai 周恩来 under en middag i Diaoyutai 钓鱼台, Beijing, 1972. FOTO: Wikimedia Commons
Om Ukraine er klar til at tale med Kina om krigen med Rusland, siger Kissinger:
Ukrainerne er interesseret i forholdet med Kina. Zelensky har vist sig at være en ekstraordinær leder, og det vil kræve visdom fra hans side [at tale med kineserne], fordi de kunne have troet, efter indgåelsen af 'partnerskabet uden grænser' [mellem Rusland og Kina], at Kina aldrig ville indgå i en diplomatisk samtale.
Kissinger nævnte også truslen fra kunstig intelligens som definerende for vores tidsalder:
[Kina og Amerika] er to magter af den type, hvor militær konfrontation historisk set har været uundgåelig. Dette kan dog ikke længere tages for givet på grund af gensidig sikret ødelæggelse [hvis en atomkrig brød ud] og kunstig intelligens. Vi er helt i begyndelsen af denne teknologis udvikling, men maskiner har nu potentiale til at skabe global problemer eller endda pandemier – ikke kun nukleart, men i mange områder, hvor det kan bringe menneskelig ødelæggelse med sig. Omstændighederne kræver ansvarlige ledere, som i det mindste gør et forsøg på at undgå konflikt.
Kissinger udtrykker tvivl omkring Kinas forhold til Rusland på længere sigt:
Indtil aftalen mellem Putin og Xi ved De Olympiske Lege, hvor Xi erklærede sin modstand mod en mulig Nato-udvidelse - tror jeg ikke, at nogen kinesisk leder har givet udtryk for sit syn på den generelle udvikling i Europa. Xi må have vidst, at Putin ville gå ind i Ukraine. Det er en seriøs kinesisk forpligtelse.
(...)
Jeg har aldrig mødt en russisk leder, der sagde noget godt om Kina. Og jeg har aldrig mødt en kinesisk leder, der sagde noget godt om Rusland, de bliver på en måde ved med at behandle hinanden med foragt.
Læs tebladene: Hele interviewet kan læses her. Det er et fascinerende indblik i Kissingers syn på verden - om man så er enig i hans udlægning eller ej er en anden sag! Interviewet vil helt sikkert blive nærlæst af de kinesiske ledere i Beijing, og bare af den grund er det værd at gøre sig bekendt med. Det er også interessant, at Kissinger med dette interview viser sin ændrede stillingtagen til eks. Ukraines status, og at han modsat tidligere udtalelser nu går ind for Ukraine som medlem af både EU og NATO.
KINESISK STAND-UP KOMIKER ARRESTERET EFTER JOKE OM PLA
Kontekst: Den kinesiske stand-up komiker Li Haoshi 李昊石, der også går under navnet House, er i den grad røget i fedtefadet. Det er sket efter en joke om Folkets Befrielseshær 中国人民解放军 (PLA) under et show, der efterfølgende blev lækket på internettet.
Kommentar: Lis joke bestod i korte træk i en sammenligning mellem en historie om to vilde hunde og slogans, der bruges af PLA, som Xi Jinping indførte i målet om at omforme PLA til en moderne hær: I stand til at vinde slag, gennem eksemplarisk opførsel 能打胜仗, 作风优良. Klippet blev som nævnt lækket og straks efter fulgte en voldsom kritik og fordømmelse fra de kinesiske statsmedier. Bureauet bag Li, Shanghai Xiaoguo Culture Media 上海笑果文化傳媒有限公司, fik en bøde på næsten 14 mio. Kr., og måtte tage kraftig afstand fra Li Haoshi, som også prøvede at undskylde på Weibo, inden hans konto blev spærret.
Debatten omkring Li Haoshis joke gik viralt på nettet med synspunkt opdelt i klare lejre, hvor den ene mener, at der ikke kan gøres grin med militæret, og den anden, der mener, at indskrænkningen af ytringsfrihed er gået for vidt. Kina indførte i 2021 en ny lov, der gjorde æreskrænkelser og bagvask af det kinesiske militær ulovlige. Li er blevet taget i myndighedernes varetægt efterfølgende, men det vides ikke, om han bliver sigtet og tiltalt endnu. En kvinde, der udtrykte støtte for Li Haoshi, blev også arresteret af myndighederne.
Læs tebladene: Den voldsomme reaktion er kommet bag på mange iagttagere, og det er svært helt at forstå, hvorfor både Li Haoshi og Xiaoguo skulle straffes så hårdt. Nogle spekulationer går på, at Li har refereret til en film, der gør grin med kinesiske soldater i koreakrigen, hvilket er et absolut no-go. Stand-up er vokset i popularitet i Kina de sidste ti år, og bruges blandt andet af kinesiske kvinder til at udfordre kønsstereotyper, som også beskrevet i nyhedsbrev nr. 38. Men samtidig bruges stand-up i stigende grad også af den kinesiske diaspora i USA til at rette kritik mod Xi Jinping og styret i Kina. Det kan derfor ikke afvises, at der er et sammenfald med dette og så det øgede fokus, vi nu ser imod stand-up i Kina. Måske er reaktionen mod Li Haoshi også blot endnu et tilfælde af, at hønen bliver slået ihjel for at skræmme aben 杀鸡儆猴, der skal få andre til at tænke sig om en ekstra gang for at afskrække dem fra noget lignende.
TECH: DOUYIN FORESLÅR INDUSTRIELLE NORMER FOR INDHOLD LAVET MED GENERATIV KUNSTIG INTELLIGENS.
Kontekst: Som følge af regeringens ønske om at regulere Generativ Kunstig Intelligens (GKI), som også dækket i sidste uges nyhedsbrev, har Douyin 抖音, Tiktoks kinesiske søsterapp, annonceret sit bud på, hvordan industrinormer skal se ud.
Douyins foreslåede normer, oversat af Jeremy Daum
Kommentar: Douyin har allerede implementeret diverse tiltag i henhold til indhold lavet med GKI. Som stipuleret i lovgivning fra november sidste år, skal det fremgå af både metadata og visuelle logoer på videoer m.m., at indholdet er blevet lavet af GKI. Douyin går foran den nuværende lovgivning ved at foreslå standardisering af metadata på tværs af platforme (bud oversat til engelsk), så GKI-skabt indhold nemmere kan spores og kategoriseres. Herudover er Douyins forslag om ikke kun at registrere brugere, der gør brug af GKI, men også virtuelle avatars (figur som man optræder som, eller identitet som man indtager i forbindelse med virtual reality, sociale medier eller computerspil) eller repræsentationer af brugere, også nyt og ikke dækket i de nuværende regler.
Læs tebladene: Som nævnt ved slutningen af De To Møder 两会 tilbage i nyhedsbrev #38, og som dækket sidste uge, sætter centralregeringen hårdt ind når det gælder det digitale, både i forhold til regulering og styringen af udviklingen. Dette har i høj grad været på bekostning af tech-firmaer, der har mistet indflydelse, og påståelige virksomhedsledere i løbet af de sidste år. At Douyin selv er ude og både støtte, og videreudvikle, GKI-regulering, er en måde at nikke anerkendende til staten og vise, at man er med på vognen. Det kan også tolkes som et forsøg på at få mere autonomi fremadrettet og genvinde noget af den tabte indflydelse på reguleringsprocessen.
SINOPEDIA: VEJEN FREM I EN PERIODE MED INTERNATIONAL KULTURELT TURMULT
Kontekst: Shang Zhixiao 商志晓, professor og højtstående medlem af provinsregeringen i Shandong-provinsen 山东省 , har udgivet en artikel om ‘Folkerepublikken Kina i international kulturelt turmult’ 世界文化激荡中的中华民族. Artiklen har, siden den kom ud den 17. maj, ligget i toppen af de mest læste artikler på Aisixiang, en hjemmeside populær blandt eliten i Kina.
Kommentar: Shang Zhixiao beskriver en verden, der gennemgår kulturelt turmult 文化激荡. Ifølge Shang kommer denne tumult grundlæggende gennem undertrykkelse af kultur fra Vesten lige siden den store geografiske opdagelse 地理大发现. Denne refererer til opdagelsen og koloniseringen af Nord- og Sydamerika, en markør for starten på Vestens globale, og i kinesiske øjne, midlertidige, dominans:
Siden da har vestlig kapitalisme, præget af materielle ønsker og grådighed, med eksport af dens økonomiske model, måde at leve på, og dens værdier, ikke kun forbundet verden på en hidtil uset skala, men uanset hvor den kommer hen, ramler den også ned i et dilemma, hvor lokale kulturer undertrykkes og nuværende civilization bliver kraftigt påvirket.
由此肇始，具有物欲贪婪特征的西方资本，携其经济模式、生活行为和价值观念强力输出，不仅以前所未有的方式把世界联结起来，而且其所到之处便陷入“本土文化被打压、既有文明受冲击”的窘境
Denne diskurs er ikke ny og er blevet brugt i forsøg på at etablere en alliance med den tredje verden. Hvor denne artikel bryder med nuværende diskurs er ved at præsentere en mindre konfliktfyldt tilgang til kinas fortsatte udvikling:
Det første er at gøre det godt med vores egne ting (red. her skal forstås udvikling i Kina)
[...]
Det andet er at konsolidere den ideologiske og kulturelle position, få kultur til at opblomstre, øge vores kulturelle indflydelse, konkurrenceevne, og kulturelle soft-power-evner
[...]
Den tredje er at fastholde den korrekte ideologi, beskytte udveksling og gensidig læring, promovere den kulturelle skønhed i verden, smukke menneskers skønhed, og en enhed og enighed på tværs af verden.
[...]
Det fjerde er at stå stærkt ved vores korrekte position, beskytte menneskehedens delte værdisystem, og kæmpe støt imod alle former for kulturel snyd og mobning
一是做好自己的事情
[...]
二是巩固思想文化阵地，繁荣兴盛文化事业，增强文化影响力竞争力和文化软实力
[...]
三是秉持正确理念，坚守交流互鉴，促进世界文化各美其美、美人之美、美美与共、天下大同
[...]
四是站稳正确立场，坚守全人类共同价值，坚决回击任何形式的文化欺诈文化霸凌
Læs tebladene: Denne artikel er et forsøg på at videreudvikle, hvad Xi Jinpings Kinesiske Drøm 中国梦 indebærer for omverdenen. Fokus for Shang ligger tilsyneladende på at genopbygge den soft-power, som Kina i høj grad har mistet siden Covid og på grund af Ulvekrigerdiplomatiet 战狼外交. Herudover prøver artiklen at formulere et normativt grundlag for Xis multipolære verdensorden, der er attraktivt for den tredje verden. Det er væsentligt, at kultur og kulturel autonomi, frem for politisk autonomi, er den største gulerod. Kulturel autonomi kunne være en måde for Shang at undgå spørgsmål om, hvorvidt suzerænitet kommer til at være en del af Kinas ideelle multipolære system. Denne artikel er kun udtryk for Shangs perspektiv, men dens popularitet kan tolkes som et udtryk for interesse i at videreudvikle de grundlæggende teser for, hvordan Kinas bud på det internationale system skal se ud.
WEIBO WATCH: HVORDAN STÅR DET TIL MED ANDEN BØLGE AF CORONAVIRUS I KINA?
Kontekst: En af de mest læste nyheder på Weibo i løbet af den sidste uge, har været en udtalelse fra akademiker Zhong Nanshan 钟南山, en prominent pulmonologist, der, sammen med Det Kinesiske Ingeniør Akademi, har udgivet forudsigelser for forløbet af en anden stor bølge af Covid i Kina. Zhongs model påstår, at bølgen vil peake i slutningen af juni, med 65 millioner ugentlige smittede, men 40 millioner allerede vil blive smittet i sidste uge af maj.
Kommentar: Corona er stadig et sensitivt emne for brugere på Weibo, og responsen på Zhongs udtaleser var typisk hurtig til at udtrykke frustration, og mange mente, at Zhongs estimater var for konservative:
Ligner det ikke, at vi allerede nu har toppet bølgen? Rigtig mange mennesker er testet positive for anden gang.
Lad vær med igen at ramme samtidig med Gaokao-prøven (red. National eksamen for videregående uddannelse)
Jeg vil gerne have min fjerde vaccine, uanset om det er gennem næsen eller med stik. Selvbetaling er heller ikke et problem, men da jeg spurgte min lokale klinik og epidemi forebyggelsescenter, sagde de, at de ikke har en plan, ikke giver vacciner, og ikke ville kunne gøre noget før årsskiftet
I løbet af den første dag efter udgivelsen, blev nyheden set mere end 300 millioner gange på Weibo alene. Selvom der var noget undren omkring regeringens evne til at håndtere en ny bølge, omhandlede de fleste kommentarer, hvor trætte man stadig er af at høre om Covid.
Læs tebladene: Kina har siden genåbningen i starten af året hurtigt gået fra bekæmpelse af Covid, til at leve med sygdommen. Efter den første store bølge har der, siden starten af april, været flere og flere, der rapporterede, at de har fået Covid for anden gang. Samtidig har der også været mange, der rapporterede effekterne af den ‘lange Covid’. Regeringen har taget en laissez-faire tilgang til den nye bølge på trods af de høje tal - der er fuld tiltro til flokimmuniteten.
Og med det kom vi igennem de mange topmøder og denne omgang nyheder!
Vi slutter nyhedsbrevet af med en påmindelse om, at selv nogle af de mest kreative mennesker kan blive ramt af skriveblokade. Den kinesiske forfatter og nobelprismodtager, Mo Yan 莫言, har indrømmet, at han brugte ChatGPT, da han skulle skrive en hyldest til Yu Hua 余华, en anden meget kendt kinesisk forfatter. Vi kan dog berolige læserne med, at dette nyhedsbrev kun er skrevet af menneskelige hjerner.